{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

New Forest Odbjergs Bayard (R.I.P) 1995

3.967 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Unaður Hestar <3 B
Kvinde | 40 år | Oprettet: 12. okt 2008


New Forest Odbjergs Bayard (R.I.P)

Fødselsår:
1995
Højde:
1,49
Temperament
Bayard havde et rigtig godt temperament.. Han var meget godmodig og utrolig lærernem.. Han findt sig i stort set alt, hvad man præsenterede ham overfor.. Men han var tyben man gerne måtte være sammen med, men ikke være bestemmende overfor. Man skulle behandle ham, som man gerne selv vil behandles ellers kunne man ikke få ham til noget som helst :D Forståeligt nok! Jeg elsker hans personlighed.. Hellere en masse personlighed frem for en underkuet hest.. De har ligeså meget ret til at bestemme over sit eget liv, som vi har !!
Gangarter
Skridt: Over middel: God og utrolig rummelig.
Trav: God og utrolig rummelig.
Galop: God og utrolig rummelig.
Stævner
Dressur: Han har før i tiden gået op til LA2 på klubplan.

Spring: Ingen stævner, men jeg har sprunget 140 på ham :)
Stamtavle
F: Anydale Martien NFH 95 DK NF
FF: Ralph HE.STB.188 NLD NF

M: Odbjergs Ibis NF 1334 DK NF
MF: Højlunds Motley NFHE 67 DK NF
Køn
Ja det var han bestemt :-P Han var en utrolig smuk og charmerende vallak.
Bemærkninger
Jeg har gået på Stutteri Odbjerg i mange år.. Og her mødte jeg Bayard første gang da han var helt ny folet :) Jeg passede Bayard fra han kom til verden. Han har altid været en utrolig vis hest.. Meget klogere end nogen anden hest jeg nogensinde har mødt.. Helt fra føl vidste Bayard hvem han var og hvad han ville :) Desværre blev han solgt som 3 års, da jeg havde redet ham i blot 3 uger :-( Min verden gik i stå og jeg var sønderknust :'( Men jeg vidste at han skulle blive min! En af mine veninder kendte hans nye mor og allerede året efter købte jeg ham tilbage for alle mine konfirmationspenge :-) Det var det lykkeligste øjeblik i mit liv.. Bayard kom tilbage til Odbjerg og vrinskede så snart han stod ud af transporteren og fandt selv ind i sin gamle boks.. Desværre vejede Bayard nu ca. 40 - 50 kilo for lidt og vi brugte mange måneder på at få ham i normal foderstand og op på normalt energi nivau igen.. Og da han kom på dupperne igen gik det ellers frem af med Bayard.. Bayard har altid haft et stort talent for dressur, men det var bestemt ikke der hans drivkræft og glæde var. Men de stævner vi har startet er gået super godt.. Vi er aldrig kommet hjem uden en placering og positiv bemærkning ;-) Bayard var meget glad for naturen og fuglesang.. Han var også meget glad for andre dyr. Jeg tog ham tit med op i Fun Park i Hirtshals, hvor jeg arbejde og boedelige ved siden af og der stillede han sig tit og knubbede sammen med Lamaerne :P Og han lejede altid tafat med vores Rottwailer tæve Melaik på marken :)
Mine heste har ALTID været en del af mig og hele mit liv, derfor var det også hårdt at skulle tage den beslutning at skille sig af med dem, da jeg troede jeg ville i lærer.. Men jeg følte det nødvendigt, da jeg ikke ville kunne hverken have råd eller tid til dem. Og jeg fandt en helt fantastisk familie der heldigvis ville have begge mine dejlige drenge.. Det har nemlig altid været et krav for mig, at de forblev sammen, da de stort set altid har fulgt hinanden. Men jeg savnede dem og var aldrig helt glad.. Jeg besøgte dem ofte og det nye hjem lod mig heldigvis være med i alt, hvad der foregik... Bayard blev blandt andet forfangen dernede nogle gange og måtte ikke stå på græs, hvilket var meget hårdt for den lille madglade mule :( De var fra mig et halvt år ca og jeg fik dem tilbage derefter.. De var blevet bange for Bayard... Det skal siges at mine drenge altid har været MINE drenge bogstaveligt talt og især Bayard! Jeg fik de mærkeligste historier når andre havde passet dem.. Hehe i mange år måtte jeg holde hans hove, når smeden var på besøg fordi ellers fik han ikke ordnet hove, fordi smeden måtte ikke.. (mors hest :P)..!
Nå men jeg fik drengene tilbage igen den 1 August og det føltes SÅ godt, jeg tror denne oplevelse skulle få mig til at indse at de drenge altså tilhørte mig, at vores sjæle var forevigt forbundne :) Og for første gang følte jeg mig og Bayard var som en helt igennem.. Han fulgte mig som en hund, jeg behøvede ikke have tov i ham hele tiden (Bayard kunne godt gå sine egne veje før hen, når ikke selskabet passede ham længere) og vi red uden sadel og bidløst og han var fantastisk.. Den 3 september bliver jeg ringet op på mit arbejde, at Bayard havde kolik og jeg vidste bare den var HELT gal, jeg kunne mærke det.. Jeg ville bare hjem, men mine kollegaer beroligede mig, men så kom anden opringning! Bayard havde tarmslyng og havde fået 5 gange så meget smertestillende og beroligende som normalt og pulsen var stadig torn høj.. Min vininde havde passet ham og han var stukket af fra hende på vej ind.. Da hun så skridter på ham i hallen vil han gerne ned og hun tænker at han nok bare har en dårlig dag (han kunne godt finde på at rulle sig), hun trækker ham ind i stalden og når over til striglekassen og han smider sig endnu en gang på staldgangen og i samme øjeblik kommer hende der ejer stedet ud og der bliver ringet til dyrlægen... Han siger der intet er at gøre :'( Jeg bliver hentet af min veninde på jobbet og vi kører ALT hvad vi kan... Jeg vil bare være hos ham når han skal aflives.. !! Jeg løber ind i ridehallen ogomfagner min rystende, koldssvedende og blålige Bassemand og fortæller ham, hvor højt jeg elsker ham. Det var tydeligt at se, at han vidste det var mig der kom.. Han puttede sit hoved ind i mit skød 3 gange, som om han lod mig vide at han var klar til at sige et endeligt farvel..
Alle var der for ham den dag, min mor, kæreste, veninde, en hjælpepasser, Sus der har stedet, min kæreste og jeg.. Vi gik ud under det smukke Æbletræ og han fulgte helt rolig med.. Trods hans krop var dopet og han rystede overalt, var han HELT med i øjnene! Han ville bare være der til det sidste.. Det er det hårdeste jeg har oplevet! At se hans forladte krop ligge der helt livløst og jeg sad ved ham meget længe, alle græd.. Han var en ENER! Klokken var ca 14..
Men jeg ved han var klar til at forlade jorden.. Han var simpelthen blevet for klog til at være hest..
Da jeg fik mine heste tilbage den 1 august talte jeg med Winnie Strupkjær Lauersen (Clairvoyant m.m både med mennesker og dyr) Jeg sendte hende et billede med begge mine drenge og ud fra dem kunne hun fortælle alt om deres personlighed og kropslige skavanker.. Det er virkelig utroligt fordi alt hvad hun sagde holdte stik!! Og dengang sagde hun at Bayard faktisk var klar til at dø. Han var glad for livet, men havde samtidig levet som hest, det han skulle.. Jeg talte med Winnie samme dag som Bayard blev aflivet fordi jeg alligevel var i tvivl om, om det var det rigtige jeg havde gjort om der havde været en chance.. Der var intet der kunne have redet ham sagde hun.. Den var gal 2 steder i hans mave. Samtidig sagde hun at han med det samme havde takket mig for mit valg og fortalt at han elskede mig endnu mere fordi jeg havde gjort det for ham.. Han blev ved med at snakke om en rød kasse sagde winnie fordi ved den røde kasse vidste Bayard selv at det var slut.. Hmm jeg kunne ikke komme i tanke om nogen rød kasse der skulle have stået der hvor vi havde gået med ham den dag.. Pludselig slår det mig at jeg satte min røde striglekasse, som stod på staldgangen, på plads efter hans aflivning.. Og jeg talte med min veninde, som havde passet ham den dag og hun stoppede mig fordi hun fik kuldegysninger.. Lige uden for den kasse smed han sig anden gang!
Efter aflivningen måtte jeg hente min anden hest (Le Maquette) på marken. Han var helt oppe at køre og kunne helt sikkert mærke at der var noget galt.. Jeg valgte at lade ham få lov at sige farvel til Bayard også.. Han fortjente at vide hvad der var sket.. De næste MANGE dage var helt forfærdelige.. Ikke bare skulle jeg beabejde min egen sorg, men jeg skulle også være vidne til hvordan Le Maquette sorgede.. Han er normalt meget energist, men jeg kunne stå op ad ham, med mit hoved mod hans i flere timer ude på marken.. Han var helt knust :'( Og tanken om at lade ham komme med Bayard strefede mig mange gange. Men endag hvor jeg stod ansigt til ansigt op af ham på folden, kommer jeg til at kigge ned i jorden. Og der lige mellem os ligger en smukt lille rødt træhjerte <3 Jeg er helt sikker på at det var et tegn fra Bayard om, at han elsker os, at det hele nok skal gå, han har det godt og at vi ses igen..
Som Winnie lod mig vide så dør sjælen ALDRIG, vi forsinder kun i vores fysiskeform og Bayard vil altid være omkring os <3

Jeg takker Bayard for 15 dejlige år og fordi han lod mig være hans ven i alle de år.. Han har lært mig helt ubeskriveligt meget og jeg er ham evigt taknemmelig..<3

Jeg kunne blive ved med at skrive om mine drenge og mine tlf møder med Winnie.. Skulle nogle have lyst til at vide mere, så skriv endelig til mig på PB
Kommentér på:
New Forest Odbjergs Bayard (R.I.P)
Annonce