{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Prins . 1997

8.631 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Jane J
Kvinde | 33 år | Oprettet: 3. feb 2004


Anden særlig race Prins .

Fødselsår:
1997
Højde:
Prins er 140,5 cm færdigmålt 1'er.. Simpelthen nedern højde xD

Temperament
Han er en livlig og hidsig pony, med et vekslende temperament. Mærker han at jeg har masser af overskud er der tid til at laver nykker af enhver tænkelig art. Han er en humørbombe der ved hvad han vil, og der skal en fast hånd til når det gælder. men stresser jeg, tager han alt med knusende ro, og lægger numrende på hylden for en kort stund. :)
Gangarter
Middel, taktfaste bevægelser.
Han kan sagtens når det er.
Stævner
Vi har ikke gjort det så meget i dressuren, men kan øvelser til LA, og kan springe MB højder.
Men efter nogle problemer med bagparten, tager vi den lidt med ro, jeg er jo også blevet for gammel til at starte på ham mere. :)
Stamtavle
Han blev købt hos en hestehandler da han var knap et havlt år gammel, så jeg ved ikke så meget om hans fortid, men har snusset mig frem til at han er 1/2 islænder, 1/4 araber 1/4 new forest.
Køn
Vallak. Blev kastret som 2årig.
Bemærkninger
MIN HEST' LIVSHISTORIE:
Jeg fik Prins da han var knap 6 måneder gammel, fordi at min gamle ponyhoppe, Bella, fik et føl som døde da alle dyrlægerne troede at hun havde kolik..
Vi har aldrig fået afstatning for det "dræbte" føl...
Min mor og far købte så det røde lodne føl, som jeg døbte Prins, min mor havde et føl der hed det. (Det føl kunne springe som en hjort)
Da han var meget lege syg og jeg ret lille, var jeg bange for ham til sidst.. Men det ændrede sig, en dag jeg kom hjem fra skole, hvor Prins var sprunget over hegnet, jeg hentede noget foder og fik fat i ham..
Det var som om at jeg var blevet knytte til ham fra den dag..
Han blev kastereret da han var 2 år gammel.. ( han prøvede flere gange at bedække Bella og begyndte at blive umulig at tumle)
Bella blev solgt, og Prins kom et andet sted hen at stå opstaldet.
(min mor trak Prins i grime med mig på ryggen af ham, da han var 2 ozz, han var en meget robust pony allerede dengang)
Jeg tilred ham selv med hjælp fra min mor.
Dengang boede vi i Darum, en lille by ikke så langt fra Esbjerg.
Mine forældre blev skilt, og vi flyttede til Kibæk, hos min mors nye kæreste, imellemtiden havde Prins stået en sæson i Ho, så jeg så ham måske 1 gang om ugen.

Prins kom op til mig i Kibæk d. 15 december 2002. Da begyndte problemerne. Han må have oplevet noget grumt i Ho. Det var på ingen måde den samme hest jeg fik igen.
Vi bekæmpede hinanden og jeg kunne tilsidst ikke engang lægge en grime på ham uden problemer.
Jeg skulle være på vagt hele tiden, jeg var godt på vej til at sælge ham, og havde skrevet annoncen til hestenettet. Jeg kunne ikke sove om natten og tænkte på den hest jeg havde haft hele hans liv. Skulle de år vi havde haft sammen nu være spildte? Alle de gode minder som havde været, måder jeg jo i hans glad øjne hver dag; lyslevende. Skulle de nu gå hen og blive det de er: minder der står stille?
Det var som om, Prins forstod, at det her var hans sidste chance, og vi fandt begge styrke til at give den endnu en skalle. Gudskelov begyndte det at gå fremad.
Vi arbejde meget fra jorden og lavede de mest pudsige ting og gik rundt hvor vi på nogen måde kunne være, Det gjorde vi af den grund for at udfordre hinanden og vores fællesskab. Vi tilbragte utrolig lang tid med bare at tuller rundt sammen. Hans tillid til mig voksede, langsomt, men sikkert.
Det var en stor sejr, da jeg endelig kunne ride ham næsten uden problemer.
Vi har udviklet os, og vi er kommet langt sammen. Vores bånd er tættere end det kan beskrives med ord, men det kan mærkes.


Hvis der er noget min røde flamme kan, så er det at stå sikkert på benene. Fart er slået hårdt fast i både mit og hans hjerte, så der er ikke noget vi nyder mere end at få lov til at strejke ud over en land distance. Skoven er vores hjemmebane, op og ned af bakker, over træstammer, og susende over heden. Dét nyder vi i sandhed!!
--------------------------------------------------------------------------
En dårlig "gammel" nyhed som jeg ikke længere kan se stort på. Prins har i de seneste år været en smule halt på venstre bagben. Det er for nyligt blevet værre. Jeg er alvorligt bange for at han har fået en form for gigt eller spat. Jeg spare for tiden op til en nærmere undersøgelse af hans hofte. Indtil da, indstiller vi springningen, hvor trist det end må være. :(
I det hele taget er denne del af min bedste vens historie ikke særlig morsom. :''(
Jeg kan ikke se nogen anden mulighed end, at det skulle være gigt eller spat. Men når først jeg ved det, behøver jeg ikke plages af uvidenhed, og så kan jeg tage mine forholdsregler.
Kryds fingre for os.

Ja, jeg har snakket med dyrlægen og min frygt er blevet bekræftet.
Prins har spat.
Nu vil jeg så have taget røngten af hans ben, og så må vi se hvad der videre sker.


---------------------------------------------------------------------------

Hesten i mit hjerte du er,
du alle mine kvaler blæser bort.
Din man af flammer omslutter mig,
og bærer mig med på vinde af liv og himmelsk styrke.
Jeg lever i min egen verden når du er nær, kun vi to er til stede.
Vi vil for altid være bundet sammen,
lige fra dengang vi tog de første skridt som ét væsen.
Du og jeg, min ven for livet,
min anden halvdel af sjælen,
min styrke.
Ved den blotte tanke om af miste dig,
mit hjerte bryder sammen, og mine øjne vil da afspille
min sjæls kvaler.
En uadskillelig del af mig,
du forevigt vil være.

Opdatering!!!
Vi har fundet ud af at han IKKE HAR SPAT!!! er bare så lykkelig!! nu skal du bare høre:
I sommers havde jeg en træner ude. Han så os ride, og sagde at så vidt han kunne se, var det fordi han ikke brugte venstre side godt nok, så venstre bagben nærmest bare "dinglede" efter ham. Det var jo dét ben han skulle have haft spat i. Men Willy satte så et trænningsprogram sammen til os, g vi startede. Prins blev bedre, og jeg fik det også bedre. For jeg havde jo været langt nede pga af hele episoden. Men Prins blev stærkere og bar meget bedre.
Men pludselig; Han blev værre. "haltede igen" Vi fortsatte lidt. Så turde jeg simpelthen ikke ride ham mere. HVis han nu havde ondt? du ville nok sige hvorfro fik du ham ikke bare undersøgt? Jo, ser du, når begge ens forældre sidder i en gældsernæring, der tager alt hvad der hedder overskud både materielt og psykisk, er det ikke så skide let at skaffe penge når man var under 18. En ungarbejders lån er som bekendt ikke liegfrem noget at råbe hurra for. Og med faste udgifter som 15 årig er det svært at gøre noget som helst der kræver bare 500 kr ekstra.
Men ride ham, kunne jeg ikke få mig selv til . Han fik lov til at få fred og gå på fold. Jeg havde ikke pengene til en røngtenfotografering, så uvisheden var slem...

Men de sidste par måneder han han gået fuldstændig haltfri!!
Men alle hans muskler er svundet ind.
Grunden til hans halten skulle jo have været fordi han ikke har brugt benet rigtigt i lang tid. Så nu hvor han ikke er blevet redet, er det rettet op af sig selv.
Derfor, træner jeg han op fra bunden. Omskoler han totalt. Det kommer til at kræve enormt meget af mig pga alle de andre ting jeg skal som skole, arbejde, og Ildhesten er jo ikke den eneste dreng jeg har ansvaret for.
Det bliver hårdt.
Men kæmpe vil jeg.!

Opdatering 17/4-09
Prins er helt okay igen. :) det er simpelthen skønt.
Sidste sommer (2008) var det ellers nær gået galt.
En aften hvor min mor og jeg kom ud i stalden, jeg stod inde hos wild Card og min mor hos Prins. Pludselig gisper hun og siger at jeg lige skal komme ind og se. Det tager jeg ikke så tungt, min mor gisper normalt bare en af hestene har en lille skramme. Men det slap vi satme ikke med den her gang. Jeg trækker han ud af boksen, og hele venstre bagbens pibe er rødt. Han har en kæmpe flænge der nærmest fylder hele udvendige side. En pulsåre er blevet ramt så blodet pumper ud for hver hjerteslag, jeg for det vasket med rystende hænder og vi kan jo bare se hvor satans ondt hesten har, vi ringer efter en dyrlæge. klokken er halv 12 på det tidspunkt.
Jeg kæmper med gåden, men har på ingen måde lov til at blive hysterisk- hesten har det slemt nok uden at jeg går i panik. Og som den en-mands-hest han er, var det kun mig der kunne komme til den forpinte dreng, og selvom jeg havde kunnet, ville jeg ikke lade nogen anden tage sig af ham. Vi holder sammen, og det han mest af alt havde brug for dér, var min ekspertise og ro indtil dyrlægen kom.
Striglepladsen beton var efterhånden helt tilsølet i blod, der stadig strittede ud for hvert pulslag, Prins begyndte at blive usikker på benene, og vi ringede atter after dyrlægen for at skynde på hende, inden hesten dejsede om på gulvet.
Endelig dukkede hun op. Da hun så såret, kunne man sagtens se, at det her ikke var spor for sjov.
Prins er i forvejen ikke særligt bejestret for dyrlægen og den her episode gjorde det bestemt ikke bedre.
På trods af hans ringe størrelse fik han bedøveslse til en stor hest som antibiotika mod infektion senere i forløbet. Han stod stadig op, og selv i sin omtågede tilstand præstrede han at trække rundt med os i den boks vi havde fået ham bukseret ind i. Dyrlægen ville have syet såret, men ombestemte sig, for det ville alligvel hæve op i løbet af morgendagen og ville rive stingene op derved.
Vi rensede sårene, både det store og det lidt mindre fremtrædende på forbenet. De blev i stedet grundigt forbundet. Da vi endelig kunne tage hjem var klokken 3 om natten.
Næste morgen, blot 4 timer efter skulle jeg ud og skifte forbindingen, heldigvis var der ingen tegn på betændelse, selvom såret så grumt ud, var jeg tilfreds med hvad jeg så.
Han kom på sygefold, og I kan tro han var 'mors lill dreng' der. :)
Jeg forskansede mig hos ham, og min engel af en mor kom med mad og en bog til mig (man er kronisk sulten som hestepige xD)
Prins var godt tilfreds når jeg bare var i nærheden. Men de 5 minutter det så tog for mig at gå ind i stalden og hente 2 spande vand til hesten, var han frygtelig ulykkelig og hylede helt vildt efter mig da jeg gik og vrinskede lettet da jeg viste mig igen kort efter med vandet. Så kiggede han på mig som om han ville sige "og så gik du bare! skam dig!". Kan man andet en smile af det? =)
Den uge nød vi, selvom prins var restløs over at være adskilt fra flokkens andre 2 heste, for vi havde flyttet shetlænderen over til os som selvskab. Dyrlægen kom ca hver anden dag og inspicerede såret og skiftede forbindingen. Han sagde at der ikke var noget i vejen for at Prins kunne gå sammen med alle 3 ponyer på den store fold, så hans lykke var gjort igen. :) Han havde det fint og var glad selvom han havde 2 ben bundet ind i bandager. :)

29/4-09
Nu- godt et år efter, render han rundt med et 2 cm bredt ar der er 10cm langt. Der kommer nok aldrig pels på igen.
Benet er blevet lidt stift, så vi arbejde langsomt på at gi det sin vante førlighed tilbage.
Men han er glad og lige så fuld af unoder og små tricks som han altid han været. :)


Kommentér på:
Anden særlig race Prins .
Annonce