{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Islænder Rauður fra Kransmose [Tidl. hest] 2000

11.731 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

S M
S M
Kvinde | 38 år | Oprettet: 11. feb 2004


Islænder Rauður fra Kransmose

Fødselsår:
2000
Højde:
133 cm
Temperament
Meget villig og energisk.
Gangarter
5, skridt, tølt, trav, galop og pas.
Stævner
1. plads i unghesteflokk - Hrafn Gædingakeppni
5,07 i 4.5 - Blossi stævne, rakte til finaleplads, men grundet hans alder måtte han ikke starte den.
2 x 2.plads ved Jarpurs nostaligstævne, med 5,20 i 4.5 og 5,37 i T.8
Stamtavle
F: Rauður fra Egemose
M: Fifla fra Espenhøj
MF: Djákni fra Hvollsvelli
Køn
Vallak
Bemærkninger
Rauður er en dejlig positiv vallak med kanon udstråling. Han er en lækker hest at ride - så let som fjer og kan bruge sig som en gummibold.

Han er dejlig at omgåes, har masser af energi og i det hele taget en SKØN hest.

Røde, som han hed i daglig tale er ikke længere min. Jeg solgte ham i sommeren 2006 - det var noget af det sværeste at gøre, da han jo var og er min drømmehest.

Da jeg nu, af gode grunde, ikke kan fortælle om vores nye fremskridt. Vil jeg i stedet fortælle lidt om Rødes og min historie.

Mellem jul og nytår 2004, drog Vanessa (hun er også at finde herinde, har hesten Sölvi fra Fjeldholm) og mig mod Jylland. Vanessa skulle over og kigge på hest, jeg tog med for hyggens skyld. Jeg mente ikke helt, at jeg selv skulle have hest igen - da jeg et par måneder forinde havde solgt min gamle.
Dog kunne man jo godt kigge, når man nu var derovre.

Vel ankommet til Jylland, kiggede vi på lidt forskelligt.
På et tidspunkt stod de og sadlede den GRIMMESTE lille røde uldtot op. Der var ingen udstråling, intet glimt i øjet, ingen man da han havde været angrebet af lus, - han stod bare og hang.
Sælger mente, at den lige kunne være noget for mig.
NO WAY - om jeg skulle have en RØD VALLAK. Jeg ville jo helst have en skimmel hoppe ;)
Han blev præsenteret som Raudur, 4 år gammel og redet i 3 måneder.

Vel ude i luften - stadig kedelig at se på.
Men da sælger satte sig på ryggen - WAUW!
At se en 4-års, der kun var redet i 3 måneder, der viste sig i tølt med vinkelløft, fin trav og stor galop. Ja, jeg måtte nok lige sluge nogle kamler - for den hest var bare lækker.
Så pyt da med, at han dårlig kunne gå ligeud, kun tøltede få meter af gang, hvorefter han eksploderede - hoppede op i galop, slog med hovedet og tydeligt var i protest.
Jeg prøvede ham, i noget der ligner 3 minutter - der var ikke grund til at prøve ham mere, for han kunne jo intet.
Men følelsen var rigtig!

Hele vej hjem i toget drømte jeg - jeg var forelsket, i den grimmeste hest.

Røde gik gennem handelsundersøgelse og tog den lange tur fra Århus til Amager, i starten af Januar.
Ud af traileren med løftet hoved og halen lige i vejret. Stadig grim af ydre, men hvilken personlighed. Han indtog stalden som en konge - til trods for at han var den mindste.

Det stod hurtigt klart, at han var så angrebet af lus, at pelsen måtte af. Dette skete 2 uger efter han var kommet hjem - og sikke et mas. Jeg tror aldrig han rigtig har været i hænder, kunne dårligt stå bundet og var i det hele taget en lømmel.

Jeg startede stille og roligt med at ride ham - i starten var der ikke andet end nedture, han var stresset, nervøs og samtidig MEGET villig. Den første halve time nægtede han at skridte, fordi han var så ophidset. Yderligere var han hunderæd for biler - så starten var svær og laaaang.

Men det begyndte at gå fremad - pludselig kom der få meget, med klokkeren tølt og stort løft. Viljen blev mere og mere samarbejdsvenlig og hesten gladere.

Gennembruddet skete i maj 2005 hvor han blev flyttet. Stalden passede ham bedre og jeg havde mere tid til ham.

Jeg synes efterhånden at det gik så godt, at jeg ville kaste mig ud i et stævne.
Det blev en unghesteklasse ved Hrafns gædingakeppni.
Efter udtagelsen var vi nr. 2 og i finalen vandt vi.
Aldrig har jeg været så stolt, min lille hest tog alt i stiv arm.
Ydermere fik jeg mange komplimenter, for hans udseende - min grimme ælling, var blevet en smuk svane.

Sommeren gik på hæld, og næste stævne nærmede sig.
Vi tog hele vejen til Næstved, hvor vi startede T.8 og 4.5
T.8 gik rigtig skidt, jeg var så nervøs, fordi han under opvarmningen var eksploderet flere gange. Øv øv
Derfor havde jeg heller ingen forventninger til 4.5 senere på eftermiddagen. - derfor red jeg uden nerver og uden rigtig at forlange noget af ham. Derfor var overraskelsen stor, da vi lagde os på 3. pladsen efter udtagelsen, med et snit over 5.
Dog var finalerne ikke åbne for 5-års heste, for at spare dem.
Surt - men igen, gav han mig en skøn oplevelse.

Efteråret viste sig fra sin smukkeste side, da vi drog til Fredensborg for at starte vores 3. stævne.
Igen var det T.8 og 4.5.
Røde lagde hårdt ud, med at tølte ovalbanen rundt i klokkeren tølt - 3. plads efter udtagelsen.
4.5 var endnu bedre, endda med en meget usikker trav. Men alligevel hed den en delt 1. plads efter udtagelsen.
Lille Røde med sine bare 5 år, gjorde sit bedste. De små ben hamrede derudaf og ørene var fremme.
Vi blev nr. 2 i begge finaler og jeg var ved at revne af stolthed.
Ved præmieoverrækkelsen fik vi ydermere en ærespræmie - for bedste unghest.

Jeg må indrømme at jeg havde store forventninger til stævneåret 2006.
Men tingene gik ikke som jeg ønskede det.
Røde var hammer godt gående, altid klokkeren tølt med masser af løft. Specielt var den frie tølt, ved at være helt på plads - når han liiige fik sat sig ordentligt, ja så var det med løft langt over vinkel.
Men men men, økonomien holdt ikke til stævner og da jeg blev nødt til at flytte, samt sige mit job op - for at flytte til København.
Så følte jeg ikke, at jeg kunne give ham den tid og opmærksomhed som han havde fortjent.

Maj 2006, blev måneden hvor jeg tog den sværeste beslutning - jeg satte Røde til salg.
Jeg fik uhyggelig mange henvendelser - men få lød som de rigtige og blev afvist allerede i telefonen.
Men så ringede Lone - hun ledte efter en hest til hendes datter på 12 år - jeg må ærlig indrømme at jeg var lidt skeptisk, Røde havde aldrig gået med børn og han var jo meget tændt.
Dog sagde jeg ja, til at de kunne komme og prøve ham,

Da Amalie satte sig op og red Røde, så stod det klart at hun var den helt rigtige. Hun red rundt med et stort smil, Røde gik med ørene fremme og var bare så sød - de var virkelig så harmoniske.
Jeg var sikker på at jeg her havde fundet, den rette ejer til min drømmehest.

Amalie har stadig Røde og han lever fuldt op til forventningerne,
De debutere ved Firmakeppni på Barthahus her i Marts 2007.

Dette var min historie og tiden med alletiders drømmehest.
Der er kun én Røde - og jeg får aldrig en som ham igen, han var min bedste ven og partner, han betød alt i verden for ham.
Men netop derfor måtte jeg sælge ham - for han skulle jo have det bedste af det bedste.

Jeg vil aldrig glemme denne fantastiske hest, hver et minde med ham, står knivskarpt.

Billederne, viser den udvikling han var igennem. Måske er det ikke de bedste billeder, jeg har af ham, men de viser forvanlingen fra grim ælling, til smuk svane.

Tak fordi du læste med :)
Kommentér på:
Islænder Rauður fra Kransmose
Annonce