{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Haflinger Birch's Currin [Himmelhest] 2004

5.681 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Liva
Kvinde | 32 år | Oprettet: 30. dec 2007


Haflinger Birch's Currin

Fødselsår:
2004
Højde:
143 smukke centimeter :)
Temperament
fantastisk, på en dejligt snørklet og klog måde. currin har den største personlighed jeg nogensinde har oplevet i en hest, currin er en éner !! <3
Gangarter
currin har fine gangarter, hvoraf hendes trav er klart hendes bedste - når først hun er i gear, kan hun fortsætte i en evighed :)
Stævner
nope. muligvis kan distance godt komme på tale på et tidspunkt.. ellers er det ikke der min interesse ligger :)
Stamtavle
Far: Koldborgs Aslak
Farfar: Altjo Van De Kenterstreek
Farmor: Michelle

Mor: Garbo
Morfar: Archibald
Mormor: Garda
Køn
en ganske smuk hoppe :)
Bemærkninger
Historien mellem Currin og jeg er lang, men vil prøve at udtrykke mig kort!

Currin fik jeg hjem i december 2008, efter at have forelsket mig hovedkuls i hendes varme øjne og, hvad der på mig, virkede som et roligt gemyt.
Dog var det rolige gemyt ikke så roligt som jeg i første omgang havde troet. Currin var for dag ét ikke så medgørlig. Hun stejlede når vi skulle fra fold til stald - løb med mig i torvet, bed og sparkede og ville bare ikke rigtig noget, så snart hendes foldkammerat var ude af syne, men så snart foldkammeraten var i nærheden var hun noget af det gladeste og blideste, som kom løbene med vrinsk og ørene fremme, men kun når den anden hest var i nærheden - altså led hun af en kæmpe seperations angst. Jeg kendte godt lidt til at arbejde fra jorden, og lavede lidt øvelser, som hjalp, men ikke var nok, når jeg spurgte folk hvad jeg skulle gøre sagde folk jeg bare ''skulle sætte min vilje igennem'' -hvilket står imod alt hvad jeg tror på! Heldigvis fandt jeg efter noget tid én underviser, som kunne udføre mirakler, og fik mig igang med en masse gode øvelser fra jorden! - og det gav i den grad pote! I foråret 2009 kunne jeg og Currin gå længere og længere ture i skoven, alene -og snart efter begyndte jeg at ride hende igen, dog var hun tvær under ridning og ville ikke rigtig samarbejde, så i vinteren 2009, valgte jeg at fjerne biddet helt (havde reddet med det on-off), og fik en meget mere afslappet hest ud af det - hun har ikke haft et bid i munden senere -og skal heller ikke have det!! Det næste års tid gik alting stille og roligt fremad, mens vi arbejdede med Currins seperations angst, som stadig kom frem i mere eller mindre grad, engang i mellem.
Selvom tingene gik fremad var det som om Currin stadig ikke var tilfreds med tilværelsen; hun var glad og mere samarbejdsvillig om sommeren når hun gik ude i døgndrift, men utilfreds og tvær, når hun om vinteren stod boks om natten. Derfor valgte jeg i 2010 at flytte Currin, fra min nabo hvor hun hidtil havde stået, til en gård et par kilometer væk fra hvor jeg bor, hvor hun kunne komme i løsdrift i en større flok heste, end bare én. Og det hjalp! Currin blev med det samme mere afslappet og viste tydeligvis tilfredshed med at være blevet ''ude hest'' i en velfungerende flok :)

Der står Currin stadig og er en glad hest, højt oppe på ranglisten i flokken :) Vi har fået reddet en masse gode ture i skoven (som klart er vores begges yndlings disciplin) og ellers laver vi stadig en masse jordarbejde og tricks, som vi begge nyder. Currin har stadig sine nykker, men dem ville jeg heller aldrig være foruden, da det gør hende til noget helt specielt og elskeligt. Seperations angsten mærker jeg ikke rigtig noget til længere -og Currin kan sagtens være væk fra flokken (fx. skovtur) i flere timer ad gangen uden problemer. hun er stadig en hest der skal arbejdes med og lyttes til, men det er jeg også mere end godt tilfreds med! - Currin er -og bliver min drøm!

Den 20. juli 2012, fik Currin sit første føl, Sirius :) Jeg var med til folingen, som var lidt dramatisk, og har fået æreren af at opleve hende som mor, hvilket hun er intet mindre end fantastisk til!!! - Hun udstråler kærlighed og ro -hvilket er så skønt at se!! af den grund står vores arbejde også lidt stille for tiden, da hun og Sirius skal have lov til at nyde hinanden!!!

OPDATERING 9. SEPTEMBER 2012:
Puha, det er noget tid siden jeg har haft skrevet noget på hende den smukkes side!
Currin er stadig en fantastisk mor for Sirius. Hun holder øje med ham, men er stadig MEGET large omkring, at han vælger onkler og tanter at gå med, ''i stedet'' for hende. Dejligt at hun ikke er så hys omkring det som jeg havde troet! Hun tager, som altid, alting med meget ophøjet ro.
Hun har i løbet af de sidste måneder fået ''Botec'' (jeg har ingen idé om hvordan det staves) behandlinger, som jeg har en bekendt der udfører -og wow, hvor har det hjulpet. Currin er blevet meget mere ''løs'' i hendes bevægelser og virker mere glad når jeg arbejder med hende.. Hun er endog begyndt, at vælge højregalloppen af sig selv, hvilket er sensationelt, da jeg har kæmpet med det i årevis (har også haft kiropraktor på hende) - Og endnu bedre er det, når behandleren gang på gang fortæller en hvilken dejlig og rolig hest man har (ja, jeg er stolt, efter den udvikling vi har været igennem) :) Dog arbejder jeg pt. kun for jorden med noget løsgørende og muskelsættene arbejde, før jeg sætter mig op på hende. Dette har jeg valgt, da jeg synes det er mest hensigtsmæssigt efter hun har folet - og fordi hun har mistet en del muskler (især i ryggen) efter Sirius er kommet til verden - så det vil jeg have på plads før, jeg sætter mig op igen. :) Ellers er alt fint. Jeg savner skovturene på hende, men det bliver opvejet når jeg gang på gang bliver gået i møde af en ''brummende'' hoppe, med ørerne fremme, når jeg skal ud og hente hende og den lille på folden - mere behøver jeg ikke pt. :)

OPDATERING 20. OKTOBER 2012:
Stakkels Currin. Igår fik hun, af dyrlægen, konstateret det der svare til kold lungebetændelse :( Hun har også haft hostet meget meget kraftigt den sidste uges tid. Oven i det, har hun bare haft tabt sig SÅ meget, men nu er hun kommet på ekstra proteinrigt foder og er kommet på antibiotika, så det burde hjælpe meget. Det håber jeg i al fald! Skønne Currin, som plejer at have et jernhelbred! Det gør helt ondt at se hende skrante SÅ meget :( Nå, hun er stadig glad, med ørene fremme og vibrerende næsebor når hun ser mig + hun simpelthen er en fantastisk mor for ham den ''lille'' på trods af sygdom! Er bare slet ikke vandt til at se hende, tynd og afkræftet når hun plejer at have lidt for meget til den anden side og fyldt med energi.. Meeeen, som sagt, nu er hun på antibiotika og jeg vil give hende AL den kærlighed jeg kan! Sender i hvert fald masser af hjertevarme til hende og håber på hun kommer helt på toppen igen!

OPDATERING. 8. december 2012:
Nu med fuldkommen rask hest - alting går fremad!
Det sidste stykke tid har vi været ude og ride på cykelstien. Alene (dvs. uden Sirius som påhæng). Og det har været så rart, at komme lidt ud! Currin er også på med ørene helt fremme og en rolighed som aldrig før. Så dejligt! + Hun er begyndt at tage på -så hu ligner efterhånden Currin fra før hun kom i fol - nu mangler vi bare lidt muskler, så er den ved, at være der..
Den 6. december havde vi 4 års jubilæum - SÅ fedt! og vildt at der allerede er gået 4 år!! Currin har hjulpet mig med så mange ting -og vi har udviklet os utrolig meget sammen!
Jeg håber på mange gode år i fremtiden! - i morgen skal jeg i skoven for første gang siden folingen, og jeg glæder mig som et lille barn, til at komme ud i vinterskoven på min smukke og fantastiske hest! JUBI!

OPDATERING. 16. december 2012:
JAH! endnu en Currin update! I dag var vi i skoven for første gang siden Sirius kom til verden. NØØØJ hvor var det bare skønt! Vi var afsted med min veninde Nicoline og hendes skønne islænder Mjölnir - som altid er hyggeligt! Uden sadel, men dog med hackamoren på (undtagelsesvis, ellers er det altid sidepullen) red vi afsted via cykelstien. Hun var lige lidt oppe og køre i starten, og blev bange for sten og underlige sneformationer (meget ulig Currin), men hun faldt ret hurtigt ned i gen -og var ganske afslappet og vågen, med ørene helt fremme da vi kom til skoven, hvor vi lige fik taget en lille runde i den smukke, halvsmeltede vinterskov. Ih. Hvor jeg nød det! Og udfra hendes kropssprog og se, nød hun det også! - Så skønt at få set noget andet end ''sandkassen''! På vej hjem var hun også meget træt, men stadig udtstrålede hun glæde -og når 'halvkæreste'' mølller er med, er det jo heller ikke helt ringe.
Imorgen vil jeg prøve, at gøre kunsten efter! også har jeg jo ferie fra onsdag. JUBI -så skal der rides!
God jul til jer alle!

20. APRIL 2013:
I dag blev Currin hentet af Hege og Nis, som låner hende på ubestemt tid -og vil bruge hende til hygge, skovture, jordarbejde lidt dressur osv.
Det har ikke været en nem beslutning for mig, men pga. dårlig økonomi og manglende tid, har jeg måttet indse jeg ikke har overskud til to heste. Med mit studie, som optager meget af min tid, har jeg ikke overskuddet til at få genoptrænet hende( efter hun fik Sirius) -og jeg synes det er synd og skam, at hun bare går på en fold og går, når hun nu har kapicitet til SÅ meget mere.
Derfor er jeg tilfreds med beslutningen, og glæder mig til at følge med i hvordan det går -og håber af hele mit hjerte, at de bliver glade for hinanden.

Kærlighed til dig, Currin my love!

OPDATERING, 12. JULI 2013
OK, Currin har nu været tilbage i trygge omgivelser og hos mig i et par uger. Udlånet gik desværre ikke, da Currin var for stærk i skoven for lånere. Men jeg må indrømme, at jeg er glad ved at have hende hjemme igen - jeg savnede hende virkelig i det tidsrum hun var væk! Da jeg har sommerferie, har jeg også tiden til både hende og Sirius, og så håber jeg på, at finde den rigtige part til hende, inden sommeren er ovre, så hun kan komme ''ordenligt'' på plads igen, og en reel genoptræning kan komme på tale (det må også være på tide). Men ja. hende og Sirius blev svært glade for at se hinanden igen - meget rørende, at være vidne til. Mine tåre faldt også, da jeg dagen efter hun var kommet hjem, cyklede ind på gårdspladsen og en vrinskende Currin kommer travende hen til leddet for at sige hej. Åh. Tænk, at jeg nogensinde har kunne ''sende hende væk''. Men ja. økonomi er en bitch! Nå. Som sagt kommer det næste stykke tid, til at hedde ''operation rygmuskulatur, tur/retur'' og den står på jordarbejde, en masse gåture i bakkede områder og selvfølgelig klap og kærlighed! .. også skal vi have fundet den part der.. :)

OPDATERING 17. NOV 2013:
Så blev det vidst tid til en lille opdatering på damen!
Operation ''find-en-part'' lykkedes og Currin har nu en sød part ved navn Rikke, som tidligere har haft hest ude på Skovperlen, hvor Currin er opstaldet. Det er rimeligt nyt, så de er ved at lære hinanden at kende på en masse efterårsskovture, men det bliver forhåbenligt rigtig godt! Jeg siger i al fald tak til Rikke :) Ellers går det fint med os. Da jeg har lidt travlt på mit studie, kommer jeg desværre ikke så ofte ud til hende (1-2 gange ugentligt) men når jeg er der, nyder jeg det MEGET. Så sent som i dag har vi været på skovtur i efterårsskoven med Sofie og hendes smukke plethest Sunshine, som Currin jo tidligere har gået sammen med. Det nød vi alle meget. Currin var i hvert fald frisk og frejdig!
Ellers sker der ikke så meget.. Men ja, vi tager en dag af gangen.

Fortsættelse følger..


Currin blev desværre pludseligt aflivet i vinters. Hun er savnet.
Kommentér på:
Haflinger Birch's Currin
Annonce