{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Shirefarm Braveheart Shire

Kr. 25.000
5.146 visninger | Oprettet:   

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Se tilsvarende annoncer på markedspladsen.
Se søgeresultat


Navn:
Shirefarm Braveheart

Braveheart - bedre kendt som Bo - er en helt unik Shire af bedste afstamning, en kvalitetshest hele vejen igennem, avlet her i Danmark.

Det er med blødende hjerte at jeg vælger at sætte ham til salg, men min arbejdssituation har ændret sig, og jeg mangler den fornødne tid til at give Bo den træning og opmærksomhed, han har behov for.

Bo er en hest med en stor personlighed. Han er meget arbejdsvillig, og elsker at blive trænet eller at komme ud at gå tur. Jo mere der sker, jo bedre. Han er utroligt lærenem og trænet med klikkertræning med stor succes. Han har ingen problemer med at være adskilt fra de andre heste, hverken på træningsbanen eller på gåture. Generelt er han velopdragen, vant til at blive håndteret, få løftet ben osv.

Bo har en enorm selvtillid og er ikke bange for nogen eller noget. Han er lige nu en frisk og frejdig unghest, og har behov for at rammerne bliver sat for ham mens han er under udvikling. Så hans nye ejer skal vide hvordan man træner ud fra gode horsemanship-principper, og være klar til at lægge det arbejde i ham. Er du det, får du til gengæld den bedste hest, du kan forestille dig, og vil kunne udnytte hans kæmpe potentiale til at få en imponerende, superlækker ride- køre- eller showhest ud af ham. Det er nu, i disse år, at du selv har muligheden for at præge ham og forme ham til fremtidens brug.

Bo er lige omkring 180 i stang nu, og er i kraftig vækst. Han kan derfor forventes at nå et stangmål på 185 eller mere.

Bo sælges kun til privat, blivende hjem med evne og vilje til at holde en Shire med alt hvad det indebærer.

Det er en betingelse, at Bo kan fortsætte med at gå i løsdrift.

Han er registreret i Shire Horse Society England, og er fuldt forsikret uden forbehold.

Kun seriøse henvendelser. Hjem før pris.

Du kan ikke kommentere på denne annonce.
Annonce