{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Passer/hyggepart søges til 2 vallakker

Kr. 100
3.761 visninger | Oprettet:   

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Se tilsvarende annoncer på markedspladsen.
Se søgeresultat



Hej alle

Jeg har to dejlige drenge, som søger en passer/hyggepart et par gange om ugen.

Maphard:
Fuldblodsvallak på 15 år og 161 cm. Han kan være lidt reserveret i starten, men er ellers meget kærlig og sød. Han kan være ret vågen og opmærksom på sine omgivelser. Han kræver derfor en kærlig, men fast hånd som ikke er bange for hvis han hopper til siden når han bliver forskrækket. Han kunne aldrig drømme om at være ondskabsfuld, men han har et stort behov for at føle sig tryg ved dem, der håndterer ham til daglig. Til Maphard søger jeg en der vil hygge om ham, dvs. strigle, hygge, træne fra jorden samt gå nogle gode ture med ham, evt. skridte ture på ham. Så længe man er rolig omkring ham, så smitter det af på ham. Det hjælper også altid at tale til ham og berolige ham med stemmen. :)

Nuller:
Shetlænder på 20 år og 86 cm. Han kan også være en anelse reserveret i starten, men er utrolig nem at håndtere for alle, dog er han meget utryg omkring mænd, da han i sine ungdomsår har haft dårlige oplevelser med mænd. Nuller har meget personlighed og er meget tillidsfuld når han stoler på folk. Til Nuller søger jeg en der vil hygge om ham, dvs. strigle, hygge, træne fra jorden samt gå en masse gode ture med ham. Lige pt. er han desværre let forfangen og må kun skridte 30 min. om dagen på blødt underlag (græs). Derudover er han på streng diæt og må ikke få nogen form for godbidder – han må kun få det mad jeg stiller klar til ham. Det er vigtigt at dette bliver overholdt. :)

Jeg søger en passer/hyggepart, der vil passe dem begge og behandle mine to guldklumper som var det deres egne.

Som passer/hyggepart ser jeg gerne at man muger de dage man passer mine drenge, dvs. fjerne alle klatter, alt vådt og vender bunden. Derudover skal der fyldes hønet og fyldes vandspande. Sammenlagt tager staldarbejdet max. 30 min.

Jeg ser desuden også meget gerne at man er over 15 år, ansvarlig og rolig af natur, da vi primært er voksne mennesker på stedet og vi sætter pris på at alt foregår stille og roligt omkring hestene.

Hvis du kunne tænke dig at lære en masse omkring pasning, pleje, fodring og træning, så har du rig mulighed for det hos os. Jeg vil sætte dig godt ind i tingene og jeg vil altid være til rådighed, hvis der opstår tvivl eller du har spørgsmål. Jeg går meget op i at mine heste har det godt og jeg er derfor også meget villig til at lære fra mig.

Maphard, Nuller og jeg bor på Kærgården, Stavnsholtvej 190, 3520.

Hvis ovenstående har fanget din interesse kan du kontakte mig her, på tlf. 22889381 eller på josephinenikander@hotmail.com.

Mange hilsner
Josephine

P.s. Begge heste kan ses på min profil

Spar penge på din forsikring

Du kan ikke kommentere på denne annonce.
Annonce