Anette H

diana k

1995

1991

159 cm

165 stang

En rigtig dame som ridemæssigt kan være meget bestemt, og gerne skal prøve sin rytter af med jævne mellemrum. Men ellers et stort nussehoved og skal gerne stå først når der uddeles klap.

vis jeg bliver mere rolig osv så falder jeg om og dør GG så han er verdens roligste hest ingen unoder eller nåde selv den lille pony vi har bestemer over ham og giver ham klø i leg

Har ikke gangarter som traver, men klarer sig fint til dressur-stævner, er stille og rolig gået igang med springningen.

mit mot er. skridt- ja det er fint trav-jer okay galop-hallo skal jeg også lave nået

Startet 3 stævner for 4 år siden, med en 4. plads som bedste placering. Har i år startet en enkelt gang indtil videre. Det er min veninde der rider hende lige nu, da jeg ikke rigtig er kommet igang efter barn nr. 2.

nej tror jeg ikk jeg var HANDIKAP´SHEST der hvor jeg boede får 4 år siden

Far : Copperfield Farfar : Frosty Hanover (us) Farmor : Lilli Hanover Mor : Opala Bengård Morfar : Speed Merchant (us) Mormor : Elinda Shot

Targo Birke Født: 1991-05-23 Død: 2020-02-17 opdrætter: Bent Nielsen frysemærke: 10463 http://195.198.34.45/shestinfo?kommando=visaHerstamning&hestId=46873 Mor: Emily C Far: speedy Herve (US)

Hoppe med stort H

ja jeg er da skide køn tror jeg da.... ej jeg er vallark

Pelia er staldens største nussehoved, kommer altid hen og skal klappes og gnubbes, helst mellem bagbenene. Hun er en dejlig hest at ride, for selvom hun har stået stille i over ½ år, som hun ind imellem gør pga travlhed, så kan man bare smide sadel på og ride en tur. Siger ikke noget til trafikken og er en god selskabshest for mindre rutinede heste. Hun er meget forsigtig når mine piger rider hende, men kan også godt være opmærksom når hun mærker at det er en rutineret rytter der sidder på ryggen af hende. Hun er efterhånden ved at komme så godt efter springningen at hun tænder lidt af når hun ser en springbane, men det gør nu heller ikke noget, det er det jeg gerne vil, har jo altid været springrytter. I 2005 deltog hun i sin første hubertusjagt, det gik ikke så godt, ude på ruten ville hun ligge forrest, så master blev overhalet nogle gang og derfor blev hun udelukket fra opløb. Men hun løb dog med og kom ind som nr. 4 og det var ok, da hun ikke havde fået den optimale træning op til jagten. Nu har vi i 3 år prøvet at få føl i hende, men hankønsvæsner er ikke noget vi gider, de får bare et los og så kan de ellers forsvinde. Men de hjemlige vallaker må gerne springe på hende, så man er ikke til fremmede herrer er vi blevet enige om. Alle steder hvor hun kommer falder folk for hendes udseende, de fire hvide ben og blissen der ligner en omvendt paraply, og ingen tror på at hun er en traver, før man viser dem frysemærket. Men så er der tilgengæld også lige pludselig en del der kan se mange fejl ved hende. Dog vil jeg sige at i mine øjne er hun den bedste. Er nu selv begyndt at ride hende igen, og det går over al forventning, selv min store datter på 7 kan tumle hende, det havde jeg aldrig drømt om, men alderen har nok gjort hende mere fornuftig.

han er værdens beste hest han er lidt ligeglad med hva man gør med ham bare det ikk er ormekur via pasta dims det kan jeg ikk lide så må du heller pille mig i et stort sår (han var kommet til skade et tidspugt men det er fint nu) jeg er mors lille nusse gøj ja jeg er bare den jeg er og tilidsfuld -------------------------------------------------------------------------- før jeg købte ham var han handikaps hest får handicappet mennesker fordi han ikk kunne klare træningen til at være en rigt trav hest med løb og det helle og helle grunnen til det var at der var en stor tumpe hest der lage sig oven på ham som føl NÅET AF DET VI HAR OPLEVET har gået til ridning på ham dejligt og da vi havde ferige skulle vi da ud på en skov tur med helle holdet og nogen andre vi var 25+en stor hestevogn så vi red fur rundt og vi kom inda i avisen hehe vi kom både ud til vandet men han gad ikk at bade da der var så mange heste i vandet så det blasket og efter en tur på stranden var vi en tur over markerne op og ned af bakker og det var første gang vi red ned sammen af en virkelig stejl bakke som gik ned til molergraven var lidt urolig får om vi kunne men han fik mig til at tro at vi kunne alt så var meget rolig til sist inden det gik ned af og kom selvf ned af bakken hehe det var smader sjovt at ride den lille ø rundt helle dagen men selvf fik man lidt ømme balder da det jo ikk er så tit man rider helle dagen hehe =) en uge efter ca vil jeg ned til vandet får og se om han ville i men det gik ikk så godt får vi nået aldri der ned får havde ingen sadel på fordi den vil gå i stykker i salt vand så falte af da vi var kommet 200 meter hen af vejen da han kunne høre en kalkun men kunne ikk se den og det er en af de få ting han ikk kan lide men heldig vis skete der ikk så meget andet end jeg slog røven og han løb hjem i gårds pladsen og jeg måtte gå hjem hehe men han kom os og sage undskyld da jeg kom hjem =)