Nadia C

TeamAnnikage

1992

1991

125 cm.

124

Opmærksom, rolig, tændt og kærlig.

MEGET rolig men før jeg red ham var han meget stresset på spring banen..

Skridt - Sjov, dejlig og blød. Rolig, og til tider doven. Trav - Behagelig, blød og taktfast. Til tider frisk, men mest doven. Galop - Blød, rar at sidde i, god op-ad-bakke tendens og taktfast. Hurtig, og til tider rolig eller doven.

Over middel !!

Han er Distrikt springpony. :) D. 28 Oktober 2012 LD1 - Red til 54% Er HELT fair! Ponyen troede det var travløb og løb alt hvad remmer og tøjler kunne holde, MEN gik ikke i galop! LD2 - Red til 57% Også HELT fair! Løb igen afsted, men denne gang koncentrerede jeg mig lidt mere og huskede på nogle ting. D. 08.06.2013 LD1 - 79 point - 52,6% - Ikke placeret. Dommers kommentar: Sidder pænt og roligt. Rigtig fint program, trods nogle småfejl. =) Min kommentar: Han gik rigtig godt til biddet, men jeg lavede et par programfejl, fordi jeg havde lidt nerver. Sidste gang, vi havde været af sted, løb han trods alt, så det sad i mig. Men han gik bare super. Manglede energi, men det er bedre end at han løber sin vej. ;) hvis det ikke var for de programfejl, var vi blevet 1./2. uplaceret. :) LD2 - 99 point - 55% - 1. uplaceret Dommers kommentar: Mere energi. Flot program - Super fin pony. Du rider flot præcist. Min kommentar: Okay program. Ikke ligeså meget til biddet, men heller ikke helt i vejret med hovedet. Jeg er rimelig tilfreds. Han gik afslappet, så jeg er ligeglad med, om der mangler energi. Vi har trods alt arbejdet på, at han gå afslappet og roligt. Jeg synes det var et okay program, men jeg lavede et par småfejl, som vi så retter næste gang. :) Jeg er stolt af min muuuulle! <3

MANGE !! Har gået DM og blev nummer 2 med forrige rytter .. Hver gang jeg har været til stævner på ham har jeg vundet noegt !!

Ukendt. Han har pas. :)

Desværre nej

Vallak, men han tror han er hingst. :P

Vallak

NYT, ALT ER SKIFTET UD, NYT ER SAT IND!!!!! Jones er en vaskeægte "krikke". Han er det, man ville kalde en splittet personlighed. Han lider lidt af dovendyr og lidt af gepard. Det lille dyr er altid på vagt, men foretrækker nu at dovne den af. Fjollehovedet bruger jeg til dressurridning, trods han er springpony. Jeg rider da også lidt tur og træner HMS med ham. Han er en klog pony, der bruger hovedet. Jeg prøver at lære ham tricks, men han er ikke meget for at tage hovedet mellem benene, men vil helst have det udenom benene og indunder maven, eller bakke, hvis han skal neje. xD Og skal han kysse - Så foretrækker han også hvis man ligger på knæ, så ikke han skal løfte hovedet. xD Men det er jo det, jeg elsker ham for! :)<3 Jeg begyndte at ride Jones d. 11/3 2012 og NØØØØJ, hvor udvikler man sig altså meget på et halvt år! Vi har allerede haft både medgang og modgang, vi går igennem ild og vand for hinanden allerede og jeg føler mig allerede mere nyttig på hans ryg og ikke bare en der sidder og forstyrrer den smukke vallak! Jeg føler kontrol og tror snart jeg skal prøve ham i grime og træktov .. Jeg er sikker på, han ikke løber fra mig. Han er den mest følsomme hest, jeg kender og tager hensyn til det oppe på sin ryg .. I hvert fald den første måned. ;) Jeg og Jones er nu klar til at komme ud og opnå procenter sammen, tage imod ris og ros og tage stævnebanerne med storm! Han er den bedste ven og den der forstår mit sære væsen bedst .. Love you, my friend .. My best friend .. My best friend, forever and ever .. For dette liv, for mit liv, for vores liv, vores tid sammen - Den er kun lige begyndt! <33 3 år mere med dig er en ferie i himlen, 3 år med mig må være livet for et dydsmønster, et sort hul, må det være at leve i. At du overhovedet kan leve med mig? Det betyder alt .. D A G B O G : D. 3/3 2013 - Mit første fald på Jones! Yes, idag var det "Jones on adventure!" Gud, hvor han havde en fest! xD Vi var ude at gå tur, uden sadel. Min mor var med. Pludselig stoppede han op og kiggede på en hund. Han stopper tit op, så vi regnede det ikke for noget. Vi prøvede at få ham fremad, da han pludselig kastede sig til siden ud på marken ved siden af, lavede flere pirouetter om sig selv, slyngede min mor af sin tøjle, mig af sin ryg og så gik det ellers i fuld fart mod nabogårdens heste, der var på fold. Han snakkede med dem, mens vi traskede derover i løbet af 5 minutter. Han drillede os enormt, men vi fik ham drevet ind på en fold der stod åben, lukkede bag os og så gik det ellers 110 km. i timen. (Jeg mener det VIRKELIG! Lynets hast!) Han havde ikke opdaget at hegnet var lukket, eller dvs. jeg holdt den nederste del af EL-hegnet, fordi jeg ikke kunne lukke den, mens min mor prøvede at fange Jones, så han løb lige imod det og stoppede så brat op i mudderet, da han opdagede der var lukket og gled helt hen mod hegnet. Ramte det kort og løb så tilbage igen. Efter 10 min. kom min mor og satte den på. Jones var slet ikke træt. Jeg gik bare direkte over til ham og tog fat i ham inden han overhovedet kunne nå at tænke sig om og så gik det ellers hjemad, selvom han troede han kunne lave nummeret én gang til - Det kunne han så selvfølgelig ikke, vi havde fanget fidusen. Han fik ikke lov at galopere mere og han svedte kun lidt, men da vi også havde travet her i varmen svedte han virkelig meget, selvom vi ikke havde trænet så seriøst. Jones, jeg elsker dig sg'u og jeg elsker dig kun endnu mere nu, selvom jeg burde være stiktosset. Jeg kan slet ikke stå for din charme og selvtillid. xD Men nu betyder det så at vi lige skal bruge 30 kr. ekstra på flødeboller til på tirsdag. :p Bandit!! xD<3 Jeg elsker dig SÅ højt, din tossede hest! ;)<3 NYYYYYYYYYYYYYYYYYYT!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Jones og jeg har taget rigtig fat om dressuren nu. Han kan gå til biddet, når man har arbejdet 10-15 min. nu! Stooolt! <3 Han skal rides regelmæssigt i dressur, ellers begynder han at slå hovedet op. Han skal rides frem og ned, hver eneste gang, han er ude at gå. Hvis ikke, skal vi bruge 30-40 min. på at få hovedet ned. Han er VIRKELIG sød efterhånden og giver godt efter for hånd, ben og sæde. Ligeså snart han søger ned, hæver han automatisk ryggen, så det skal man ikke tænke på. Han tager nemlig hovedet langt nok ned til at kunne løfte ryggen, så snart han går ned. Det er en refleks for ham, som er god for hans krop. :) Vi træner pt. 'Blive nede med hovedet i en hel 20 meter volte' For, han slår hovedet op efter at have været nede 2-3 sekunder. Han er totalt hyperpony og kan ikke klare at stå stille med hovedet længere tid. ;) Og ligeså snart, han så skal galopere, går han fantastisk, hvis han har haft hovedet nede i trav, for så gør han det automatisk i galop. Udover det, er han så ivrig efter det der med at holde sit hoved stille, at han bare suser afsted. Men han går flot, så vi venter med at vænne ham af med det, til det er nødvendigt. Når han går en volte med hovedet nede i trav, så begynder vi at arbejde på tempoet. At holde en arbejdstrav, arbejdsgalop og middelskridt. I skridt går han for langsomt, i trav går han enten for hurtigt eller for langsomt og i galop går han for hurtigt. Men han er styrbar, eftersom vi har brugt det dér år på at træne hans tempo. Den sidste måned har vi så trænet at gå frem og ned. Men eftersom han er så styrbar i alle tempoer og nem at drive frem, så ser jeg ingen grund til at fokusere udelukkende på det, når vi har trænet det et helt år. Han løb i starten med mig og han løb 110 km. i timen. Ingen fartgrænser og ingen styring. Derfor begyndte jeg at interessere mig rigtig meget for dressur. På Miss Dixie var jeg så småt begyndt at interessere mig for det og hun begyndte at gå automatisk nede med hovedet, så jeg fandt det igen lidt kedeligt. Springningen var mit et og alt. Noget tid efter jeg stoppede på hende og hun kun gik i rideskole, der gik hun stadig automatisk til biddet. Jeg tror rideskolerytterne følte sig lidt seje. Men egentlig holdt hun også op efter et par måneder, da hun fandt ud af, at hun ikke fik modstand, spænding og sjov ud af at gå så fint. Hun fik rideskoleryttere der bumpede ovenpå hende og hvilken hest gider gå så koncentreret for det? Der var ikke længere nogen der krævede noget af hende og arbejde med hende. Ingen der red sjove lege med hende, som afveksling, ingen der gik ture med hende, ingen der ville springe med hende og ingen der ville hygge, nusse, græsse og lave horsemanship med hende. Hun gad altså til sidst ikke at arbejde. Hun prøvede forgæves at finde modstand, når hun gik så pænt og hun prøvede at finde ros og spænding. Men ingenting. Hun går stadig i ny og næ til biddet og prøver at finde det dér sjove vi lavede. Nå, men jeg begyndte at ride Jones, som bare løb. Han løb og smed endda ryttere af på mellem 14-18. Han var virkelig en bisse. Men jeg begyndte at indse, at springning ikke var noget, vi kom til med det samme, for han løb og sprang, hvor han ville. Han lyttede ikke og koncentrerede sig ikke om mig. Så vi begyndte at ride dressur. Vi stoppede springningen helt efter 2 måneder. Så stod den på dressur og skoling. Han skulle opdrages. Både med og uden rytter. Han skulle lære at lytte og han skulle lære at fokusere. Han skulle lære ikke at kigge på alt omkring sig. Det gik ikke så specielt godt. Han prøvede at smide mig af, men det lykkedes ikke. Han blev bange for alt, han bukkede, sparkede, lavede rejehop, ALT! Men intet virkede. Jeg sad limet fast og sådan blev det. Men jeg var bange for ham. Han var et monster i mine øjne. Haha! xD Ja, men sådan var det. Jeg følte bare at jeg var der. Jeg red ham aldrig uden sadel og aldrig uden bid. Aldrig for lange tøjler, aldrig noget. Og vi kunne ikke få nogle til bare at sige noget. Eller JEG kunne ikke bare få nogle til at sige noget, som ændrede alt. Jeg måtte tage sagen i egen hånd. Jeg fik ikke lov til at skifte hest, så vi måtte finde ud af det. Langsomt begyndte vi at arbejde med tempoet. Kun galop 2 gange om ugen ca. Og altid i kort trav, før han måtte galopere. Det krævede meget tålmodighed. Men jeg stod fast ved det. Og jeg gav det tid, men tid koster kræfter. Og det blev det så også til. Han kunne løbe i 5 min., før det gik op for ham, at han først måtte galopere, når han slappede af. Han løb hver gang vi havde skiftet volte og skulle galopere den anden vej og han løb bagefter. Men langsomt begyndte det at gå fremad. Han lyttede mere og mere og lod mig bestemme lidt mere. Efterhånden gik han så fint, at vi kunne starte stævne. Han var helt vild ivrig efter at komme afsted. I opvarmningen gik han helt cool, men så snart han kom ind på banen, ledte han efter springene. Da de ikke var der, besluttede han sig for at løbe banen rundt istedet. Men ligeså snart vi kom hjem igen, gik han igen helt cool og det same med opvarmningen. Efterhånden stolede jeg nok på ham til at ride uden sadel, i grime og tov og begyndte stille på horsemanship med ham. Nå, men her til foråret i år 2013, begyndte jeg at få Tina som underviser, ejeren af Ronja. Hun underviste mig kun på Ronja, men jeg kunne føre det videre til Jones. Han forstod intet af det. En dag, kiggede Tina på, mens vi red. Sagde intet, kiggede bare. Det gik op for mig, at hun nok synes de der afslapningsmetoder jeg var begyndt at bruge ikke var rigtig dressur. For vi begyndte på at slappe af når vi red. Intet dressur. Bare rundt og rundt, volte, rundt og rundt, slangegang, rundt og rundt. Det var kedeligt. Så red jeg på et tidspunkt på udebanen for første gang i år, og det skabte mirakler. Han var bange for alt og til sidst, blev jeg sur på ham. Jeg forlangte noget af ham og krævede noget af ham. Til sidst sad jeg der bare. Han havde et godt tempo og gik frem og ned. Jeg kunne bare sidde der og slappe af. Han løftede ryggen og jeg vidste, det var vores gennembrud. Men vi fik ingen yderligere gennembrud. Til sidst gik jeg tilbage til at slappe af. Han forstod ikke, de der Tina-metoder, så vi kunne lige så godt hygge. Jeg red ham efter 1 uge uden ridning af ham, på ham i grime og tov, men med sadel. Alle gangarter. Han løb i galoppen, men jeg stolede på ham. han gik bare skønt! Han var nem at stoppe, men det havde vi jo også øvet i ret lang tid. Nå, vi begyndte så igen en smule dressur. 5 min. om dagen inden jeg gav op igen. Han vidste jo stadig ikke, hvad det hele betød. Men en dag, red jeg sammen med nogle. Jeg red på min hyggepony, som jo egentlig godt kunne gå dressur og de koncentrerede sig og arbejdede. Så jeg tog fat om det. Og efter 50 minutters hårdt slid, gik han med ryggen oppe og hovedet frem og ned. Folk kiggede virkelig på ham, fra sidelinjen. Det var kun mit hårde slid, der gjorde at han gik sådan. En af de ryttere, der red ham før, var der. Hun kiggede på os med et smil. Han var skøn! Virkelig! Efter det, har jeg bare prøvet og prøvet. Efter den sidste måned her (Maj-Juni 2013), har vi arbejdet seriøst og han har gået til biddet hele måneden. Jeg er begyndt at ride sådan her; Skridt op, trav og letridning i slangegange, som opvarmning, rid ham til biddet, galop, trav af for lange tøjler og skridt af. Og det gik godt. Han skulle i starten rides 30-40 minutter, før han gav efter i nakken og ikke holdt hovedet i luften. For det har altid været hans reaktion på arbejdet i tøjlen - Op med hovedet. Men jeg blev ved, altså forsvandt presset ikke. Han begyndte at tage hovedet ned og så stoppede jeg med hænderne. Presset forsvandt og mine hænder var stille. Det var positivt for ham. Udover det, roste jeg ham helt vildt og gør det stadig, når han tager hovedet ned første gang i en træning. Nå, men dagen inden stævnet d. 8 Juni i år, 2013, tog det kun 20 min. før han gav efter! Jeg var overrasket. Og på stævnedagen til opvarmningen, tog det 10-15 min. Et par store piger sad og snakkede med min mor om, hvor lækker han var med hovedet nede, blåt glimmer, stor muskuløs bagpart og så kaster han forbenene, hvilket ser drenget ud. De var solgt over ham. Og jeg var virkelig, VIRKELIG stolt! Han var fantastisk. Han gik ligeledes til biddet på banen og jeg var stolt. Han slår stadig hovedet op efter et par sekunder, men han holder det kun let over lod, så det er fint. Nå, men han går bare SÅ godt nu! Totalt dressurpony. Vi springer overhovedet ikke mere og jeg er nu 70-80% dressurrytter! Han gik så godt til stævnet og løb slet ikke, denne gang. Men ikke mere spring til mig, i hvert fald ikke så meget og denne pony skal holde sig til dressur og horsemanship, samt ture. Det er det, han bliver brugt til. Desværre har han længere bagben end forben. Det er noget springponyer ofte har, siger Tina. Springponyer har længere bagben, hvilket vil sige, at det er svært for ham et få løft i bagbenene og træde indunder sig. Vi øver det, når vi er klar til det, men det bliver ikke pt. :) Nu øver vi hoved, ryg og så tempo. Efter tempo, tager vi fat om bagbenene og bagdelen. ;) Min engeeeeel! <3 Tak fordi I kiggede! :D

En lille satan på 124 .. Med meget fut.. Han blev måske lidt doven til sidst men ellers var der bare fart på !! Jeg red ham i et halvt år men ejer, som er rideskolen tog ham tilbage .. Fordi inden jeg red ham var han MEGET vild men så fik jeg styr på ham og han blev rolig og så ville rideskolen have ham tilbage . :-( STÆNER Til stævner ville han altid ud og ride hurtigt men til sidst var han så rolig at han næsten stoppede. Jeg er faldet af ham ca: 2-3 til stævner fordi han har løbet så hurtigt men hans første stævne og mit på han vandt vi to rosetter* i tunesportsrideklub STALD Han bode på en gård som hedder Øltang og på denne gård består af 12 heste og vi har selv 8 heste og 4 er opstaldet. 2 på døgnfold og 2 i boks. ! Jeg savner den lille fyr herre meget og vil aldrig glemme ham !! <'33 ingen som ham !! j jo jon jone jones jones< jones<3 jones<33 jones<3 jones< jones jone jon jo j JEG TAGER IMOD UDFORDRINGER,, ***!!!