Malene, Neisti & den smukkeste engel

Viana N

1998

1992

140 Cm. Han er den gamle robuste type. :-)

Vides ikke endnu!

Han er meget stille og rolig, og hviler i sig selv. Når han bliver striglet står han altid og halvsover. Han er rolig og godmodig, og han har før været på et værested for psykiske syge. Han vil gå gennem ild og vand for sin rytter! Han er rigtig loyal, og han er det største nussehoved. :-) Han er altid meget kærlig, og jeg får dagligt en masse kys af ham. <3 Han ved godt at jeg er hans menneske. Han jager de andre heste på folden væk, hvis de vil snakke med mig. Så ligger han ørerne ned, og bider ud efter dem, og hvis de ikke er hurtige nok, vender han røven mod dem og sparker. Og hvis det er en hest der bestemmer over ham, danner han en ''mur'' mellem mig og den anden hest, så den ikke kan komme i nærheden af mig. Selvom jeg nogle gange kan blive lidt nervøs og spænde op når vi rider, bliver Reimar overhovedet ikke påvirket af det. Hvis jeg bliver nervøs for noget når vi rider tur, så går han lige så stille forbi det, selvom jeg er helt spændt op i kroppen. Han er meget beskyttende overfor mig når jeg rider ham. Han gør alt hvad han kan for at passe på mig. <3 Han er meget følsom, så han er rigtig god til at lytte til mine signaler. :-) Han er rigtig sød i ridehuset og er god til at koncentrere sig om det vi laver. Men han syntes helt klart at det er sjovere at ride tur. ;-) Han er meget rolig på tur, der er intet der kan forskrække ham. Selvom hesten foran ham bliver bange for noget, smitter det ikke af på Reimar. :-) Han siger hverken noget til traktorer, majetæresker eller køer. ;-) Han er også trafik sikker og siger intet til biler eller busser.

Laufi er en frisk dejlig vallak, der opfører sig som en 4 året!!

Skridt, trav, tølt og galop. Han er 4-gænger. Skridt: Hans skridt er meget rummelig og dejlig at sidde i. Trav: Har lært at elske hans trav, som er meget stor, men rigtig god alligevel. :-) Tølt: Hans tølt er rigtig god, ligesom en lænestol! Men han har lidt svært ved den, så det træner vi meget. Min ridelærer har trænet ham meget i tølt, og Reimar er allerede blevet meget bedre til det! Med min ridelærer tager han flere runder i ridehuset i tølt, men når det er mig der rider ham er det stadig lidt svært i ridehuset, og det skyldes udelukkende at jeg ikke er så erfaren en rytter. :-) Men hvis jeg rider ham på udendørsbanen kan jeg sagtens tølte på ham, og i et godt tempo! Reimars tølt bliver rigtig god hvis han kommer højt op i tempo, så bliver den mere ren. ;-) Galop: Er lige begyndt at galopere på ham, så kan ikke rigtig fortælle så meget om den endnu. Men både min ridelærer og min bedste veninde har prøvet at galopere på ham. Han har lidt svært ved anspringet, men når han kommer i gang er den ok. :-) Min ridelærer rider på ham en gang om ugen, hvor hun træner både tølt og galopanspring. :-) Han er en hest der elsker fart, så der er godt gang i alle hans gangarter. :-)

I alle gangarterne er han fremme i skoene. i tølten er han en lille drøm. I galopen, galoper han som en gyngehest!!!

Vi har kun deltaget i Julestævnet på min rideskole D. 8/12 2013. Hvor vi fik en 4. plads i ''Rid over bom'', er rigtig stolt af ham! <3 Det var vores første stævne sammen, og mit det første overhovedet, så er egentlig meget glad for resultatet. ;-)

Ingen stævner.

Ja, den kønneste vallak. ;-) <3

Smuk Vallak

Jeg fik Reimar D. 14 September 2012. Lige fra da jeg var lille har jeg elsket heste, men var så uheldig at være voldsomt allergisk for dem. Jeg kunne ikke klappe en hest uden at jeg hævede vildt op i ansigtet, fik kløe over det hele og fik vejrtræknings problemer. Var engang i cirkus hvor jeg så hestestalden, det havde nær kostet mig livet. Min far fik mig heldigvis ud, så jeg kunne få vejret igen. Jeg begyndte at få det psykisk dårligt i 6. klasse og havde meget fravær, så jeg blev sygemeldt. Min læge vidste at jeg holdt meget af heste, så hun gav mig en allergipille, som heldigvis virkede 100%. Jeg begyndte meget hurtigt til ridning på en rideskole med islandske heste, hvor jeg forelskede mig i racen. Da jeg havde gået der i 5 måneder, spurgte mine forældre mig om jeg ville have en hest, fordi jeg havde valgt at jeg ikke ville konfirmeres. Det ville jeg selvfølgelig gerne, og valget faldt på islænderen Reimar! <3 Reimar har hjulpet mig utroligt meget. I starten da jeg gik på rideskolen kunne jeg ikke overskue hvis nogen skulle se når jeg red på ham, og jeg kunne slet ikke tale med nogen. Jeg gik helt i baglås og så ned i jorden. Socialangsten var meget slem, så vi planlagde altid hvornår vi kom ud på rideskolen, så der ikke var andre. Det eneste tidspunkt hvor jeg kom ud af mit hus, var når jeg skulle ud til Reimar. Det var dejligt at ride på ham, men det bedste for mig var kontakten fra jorden. Vi blev hurtigt bedste venner, og brugte meget tid på at opbygge vores forhold. Jeg kom ud til ham hver dag for at nusse og tale med ham. Vi lavede rigtig mange ting fra jorden af, så vi fik meget tillid til hinanden. Reimar gav mig langsomt mere selvtillid, så jeg turde at sige lidt mere ude i stalden til de andre. :-) Nu har jeg aldrig angst ude i stalden, og har ikke noget imod hvis folk kigger på mig når jeg rider. Elsker at snakke med de søde mennesker i stalden. Og det er helt sikkert pga. af Reimar! <3 Ville aldrig have fået mit liv tilbage, hvis det ikke var for ham. Der er ingen tvivl om at han reddede mit liv. Og han er i sandhed min soulmate. <3 Vi går på et ridehold hver tirsdag, og det er super hyggeligt. Ellers rider vi meget i ridehus og på rideskolens udendørsbane hvor vi rider nem dressur. Når vejret er til det, rider vi nogle gange tur. :-) Men har haft en lille periode hvor jeg har været nervøs for at ride tur, men er begyndt at arbejde på det. Og det har ikke noget med Reimar at gøre, han er helt idiotsikker på tur. ;-) Så ved egentlig ikke hvorfor jeg har det som jeg har det. Men Reimar er rigtig god til at ''passe på mig'' når vi rider tur. :-) Vi laver også meget fra jorden, og går også en masse ture sammen. Vi er blevet rigtig glade for at træne tricks, så Reimar har allerede lært et par ting. Det er tydeligt at han elsker at bruge hovedet. Tricks han har lært: *Smile *Kysse *Kramme *Stå på postament *Stå på palle *Rulle et tæppe ud *Samle en pisk op * Samle et flag op " I don't have to wear makeup. I don't have to have perfect hair. I don't have to fake a smile. I don't have to wear the prettiest clothes. I don't have to act perfect. I don't have to worry because I know you love me for me!" <3 Reimar har stået stille siden februar, pga. to brud på griffelbenet. :-/ Det kom meget bag på os, fordi han havde ikke været halt. Han havde kun været en lille smule uren i traven. Men nu er vi i gang med genoptræningen, som vi startede på d. 1 maj 2015. :-) Og nu er vi halvvejs, så vi nu er vi nået til traven/galoppen/tølten. Reimar skulle være helt færdig med genoptræningen i slutningen af juli, eller starten af august. <3

Jeg fik Laufi sammen tid, som min Shetlænder Prins. Laufi elsker at komme med ud og ride, især når jeg tager på tur med mange andre der også har Islænder. Da jeg fik ham, var han ikke den der var velkommen i flokken, uheldigvis. Han gik mindst 5-10 meter væk fra de andre, men de skulle bare vende sig til ham og så kom han i flokken, og se ham nu, nu er han lederen i flokken. Laufi var ikke blevet redet på i nogle måneder, så jeg skulle til at genoptrænede. så jeg gik mange turer med ham, og tog også lille Prins med, den bølle ;D Da jeg endelig fik ham i form, fik jeg et hovedtøj til ham, op med mig og af sted!!! Engang i sommeren, skulle jeg ud og ride på ham, han var lidt skudt i hoved og hoppede og dansede rundt. men jeg kom op på ham og fik skridet rundt, jeg kunne godt mærke at vi ikke kom videre for i dag. da min far lige pludselig kalde mig hen. Min far kunne ikke få to kalve over vejen, så han ville os til at være kvæg driver. Vi fik en af kalvende over, men den sidste ville bare ikke sammenarbejde. Den løb hele tiden væk fra mig og Laufi. Efter noget tid fik vi den kalv kørte så meget træt at den lagde sig ned, så min far fik et reb rundt om den og gik bare bag den og så gik den stille og roligt over vejen og til marken. Men Laufi var stadig helt oppe og kører, hver gang kalven løb væk, var han allerede af sted efter den, han så ud til at kunne lide det og så fik jeg også alt hans energi!!! Da vi var færdig, fik Laufi et dejligt kold bad og han stod bare og nød det :D Laufi går nu bare og hygger sine dage med de andre heste på folden