Ida Ellekilde Jørgensen

Nikita Jørgensen

2010

2003

Ca. 1.37

1.40

Gumi er en super villig og glad hest. Han elsker en god skovtur, men kan også godt lide bare at hygge i ridehuset en regnvejrsdag :)

Molly kan godt være lidt af et stædigt æsel til tider, men ellers formår hun at være meget rolig, og hun vil kun det bedste for rytteren. Man skal også holde hende ret meget tilbage, da der kun er én vej for Molly, nemlig fremad.

Gumi har nogle flotte gangarter. Han er stadig i gang med at træne hver og en gangart, men med tiden skal han nok få nogle super flotte og behagelige gangarter :)

Molly har nogle rigtig skønne gangarter, men har dog en tendens til at blive lidt hurtigt i galoppen.

Gumi har været til et Alrids-stævne sommeren 2016, som han klarede super flot, med god stil! Derudover har han været til 2 hyggestævner som han også klarede rigtig godt, over al forventning!

Det har her aldrig rigtig været meningen for mig at gå til stævner, og derfor er det heller ikke noget vi gør. Vi elsker bare vores små "hygge-ture".

F: IS1998157001 Brjánn frá Sauðárkróki M: DK2003205306 Frilla fra Katknøs FF: IS1989165520 Óður frá Brún FM: IS1992257130 Sjöfn frá Sauðárkróki MF: IS1994187340 Heikir frá Kjartansstöðum MM: IS1987288560 Dáð frá Kjarnholtum

Vallak :)

Hoppe

Gumi er en faktastisk hest. Han er utrolig sød og smuk samtidig. Vi avlede selv Gumi på min og min mors hoppe, Frilla, i 2010. Lige siden han var helt lille har han altid været et kælehovede. Han ELSKER det! Han er så nem at have med at gøre (når der ikke er godbidder i nærheden). Fra første gang han fik grime på har vi bare kunne tage ham med i skoven og gå uden noget som helst pjat. Med tiden besluttede mine forældre sig så for, at Gumi skulle blive min til min konfirmation. Så d. 16/05-2014 fik jeg Gumi officielt. Det super fedt, og jeg er så glad for det! Hans personlighed er så stor. Han er den mest kærlige hest jeg nogensinde har mødt. Kæler jeg ham begynder han at gnuppe mig igen. Han er virkelig dejlig, og har knyttet sig meget til mig, og stoler på mig, hvilket også gør at jeg er begyndt at stole mere på ham. Han har været redet i ca. 1 1/2 års tid, sådan on/off agtigt. Han er super dygtig, og har aldrig sagt noget til at have rytter på. Gumi har lært 1 trick, nemlig at ligge sig på kommando. Han kan både fra ryggen og fra jorden, og fatter det næsten hver gang! Jeg er utrolig stolt af min lille basse. Man kan sætte sig ved siden af ham når han lægger ned og så kan man stille og roligt tage hans hoved ned i ens skød, og så ligger han bare og nyder kærligheden :))

Min interesse for heste har altid været noget så stor. Da jeg havde sommerferie i 8 klasse, fandt jeg det her sommerjob, på en gård med en masse shetlændere, og det var for at bevise for mine forældre, at jeg ville det her, med heste. I en lang periode red jeg på min venindes hest. En rigtig rar gammel bamse. Vi var tit på skovture sammen, hvor jeg red hendes hest, og hun red på en anden. Hun fortalte mig på første ridetur, at jeg så ud som om at jeg godt kunne ride (selvom jeg der, havde ingen erfaring med ridning). Vi kom hurtigt ud på ture, hvor vi også travede en del. Så en dag, sagde min veninde til mig, at jeg var meget hurtig til at lære, og at hun synes at vi skulle prøve at galopere. Det gjorde vi så, og hvor blev min veninde bare overrasket. På hele turen tilbage til gården, fortalte hun mig at hun var så imponeret, og at jeg bare måtte have "ridningen i blodet". Jeg havde aldrig nogensinde fået undervisning, kun trækture på de der campingpladser, hvor man bliver trukket rundt, så jeg blev selv utrolig overrasket. Mit første spring på hendes hest, var omkring 80 cm, uden forberedelse. Vi fløj bare. Herefter så mine forældre mig ride, og de mente at det så fornuftigt ud. Stort set hele min familie har haft heste, der i blandt min far, og også min mor. Så der gik ikke længe før at jeg fandt Molly. En lille yndig pony. Perfekt i størrelsen. Herfra gik alting så hurtigt! D. 15/10-2014 blev Molly min helt egen. Hun er det bedste, der nogensinde er sket for mig. Selvom hun har et rigtigt pony-humør (især på fold ;) ) så er hun så kærlig, og selvom det tog noget tid for hende at stole på mig, så gør hun det nu. Vi er nået så langt nu. Vi gik fra at jeg var bange for at ride på hende, fordi alt var nyt. Og Molly ville aldrig nogensinde fanges. Ikke tale om. Nu står vi her, et år efter. Hun kan trave ved siden af mig, i cordeo, kommer når jeg fløjter og nusser mig på ryggen, med hendes mule, når jeg renser hendes hove. Alt det tvivlen omkring om man nu har gjort det rigtige, det er det hele værd. Ikke giv op. Tro på at det nok skal blive godt, og ja. Så bliver det godt :)