Hesten er det mest ærlige væsen jeg kender.

Jeg hedder Simone Kock, jeg er 19 år gammel og har været adfærdstræner i 7 år.

 

Jeg bruger næsten alt min fritid på mine heste, på at undervise, tilride og træne heste.

 Mit første møde med hestene var måske mere et tilfælde end det var noget andet. Jeg var ikke mere end 2 år gammel da jeg indså hvor tillidsvækkende, ærligt og kærligt et væsen hesten var. 

Dengang havde byens hestehandler mange af sine små ponyer stående på en fold overfor hvor min morfar boede, og jeg var ikke til at styre på en tønde land da jeg mødte ponyerne.

Men en af dem var bare lidt mere spændende end de andre. En lille brunplettet shetlænder hoppe.

Der gik ikke mange dage før min morfar forærede mig den lille hoppe i fødselsdags gave. Dengang boede min familie på en villavej, og naboerne må have gloet lidt da der lige pludselig stod en lille pony i vores have.

Jeg vidste ikke på det tidspunkt at den lille pony ville ændre hele mit liv.

 Jeg kendte ikke dengang noget mere trygt sted en på ryggen af ponyen. Jeg kunne tilbringe timevis liggende på hende, eller foran hende mens hun gumlede græs i vores villahave.

Hun lærte mig at ride, at stole på heste. Hun gav mig en masse kærlighed, tryghed og tusindvis af gode minder og timer i hendes samvær.

Første gang jeg for alvor stødte hovedet mod en mur, var da jeg var 12 år. Mine forældede købte en større pony til mig. Vi købte hende af medlidenhed og jeg var fast besluttet på at hjælpe hende.

Her lærte jeg at hestens fortid påvirker den ligeså meget som den kan påvirke os, og jeg var nødsaget til at tage et skridt tilbage for at overveje hvordan jeg skulle omgås denne type hest.

 Lige siden dengang forstod jeg at hesten var den eneste som kunne fortælle mig hvad den havde brug for og hvordan den skulle trænes. Jeg blev bekendt med hvordan hestens fungerede og hvor vigtigt det var at kunne læse deres kropsprog og acceptere deres væsen.

 Lige siden har jeg lagt en stor videnskab i at hjælpe misforståede heste, og træne dem så de hele tiden havde et valg i træningen. For kun en hest som har sagt ja tak til træningen vil være ærlig. En hest som er blevet tvunget vil på et tidspunkt sige fra, og dette kan ofte være voldsomt.

 Jeg træner efter grundreglen at hesten vil fortælle os alt hvad vi har brug for at vide så længe vi lytter godt nok efter.

 Lige så meget som jeg træner heste, træner jeg mennesker. Jeg træner mennesker i lære at læse deres hest, og hvad deres kropsprog fortæller dem. Jeg lære mennesker hvordan deres eget kropsprog påvirker hesten, og vigtigst af alt så lære jeg dem hvordan vi er en god leder ved at lytte og respektere vores heste.

 Jeg håber på at jeg i mine blogindlæg vil kunne inspirere og dele ud af mine observationer af hestene.

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang, og jeg håber at i vil tage godt imod mig.