Lær at læse din hest.

Lær at læse din hest.

5142visninger 2 svar | 22. maj 2017

Så blev det tid til en nyt oplæg, denne gang vil jeg gå lidt i detaljer og runde nogle få hjørner af hestens kropsprog. Derudover vil jeg vise hvordan dit kropsprog har indflydelse på din hest.

De fleste mennesker som har omgås med heste i selv et kort stykke tid lære hurtigt det basale krosprog, såsom hvornår hesten virker truende, hvornår den lytter og hvornår den er glad og afslappet.

Det bliver især rigtig tydeligt når hestene færdes på folden sammen, da alt deres indbyrdes kommunikation foregår via kropsprog.

Men da heste for det meste kun kommunikere via kropssprog, så bliver mange af deres signaler meget forfinet, og det er ikke altid at vi som mennesker helt når at opfatte hvad vores hest fortæller os når de kommunikere i det mere skjult kropsprog.

Det er altid godt at nå at forstå hesten inden hesten er nødsaget til at ”råbe” eller ”skrige” sit problem ud, ved at vise et måske aggressivt eller irriteret kropsprog.

Vi kan kun være en god leder ved at lytte til vores heste, og på bedste vis prøve at forstå hvad de gerne vil fortælle os. Alligevel er det to vidt forskellige verdner som skal forenes.

-Hesten som er et flugtdyr, planteæder og kommunikere udelukkende via sit kropsprog.

-Mennesket som er et rovdyr, kødæder, og som kommunikere hovedsageligt via sit sprog.

 Herunder vil jeg derfor forklare noget af hesten mere skjulte kropsprog. Det som vi måske ikke bemærker til hverdag, men som faktisk kan gøre en forskel for træningen med hesten hvis man bemærker det.

 

Hesten smasker:

Hvis man nogensinde før har stået og observeret en føl på folden med andre heste, kan man have bemærket hvordan de overfor de andre heste kan tygge meget kraftigt. De åbner og lukker munden, og slikker sig om munden. Dette gør de for at signalere til de andre heste at den underkaster sig. Heste bruger også denne form for kommunikation når de bliver ældre, her ses det dog knapt så kraftigt.

Når en hest smasker udtrykker den at den acceptere dig eller en anden hest som leder. Det kan også betyde en forståelse at det du forsøger at fortælle den. Du ser også denne adfærd når du roser hesten.

Det kan også være hvis hesten slipper spændinger, eller har det godt i dit selskab.

For mig er smasken altid et godt tegn.


Hesten vipper og sitre med ørene:

Når hesten vipper stille og citre en smule med ørene viser den at det lytter til dig, eller er meget opmærksom på dig.

Hvis du står på afstand af hesten, og det ene øre peger og vipper i din retning er den opmærksom og interesseret i dig.


 Åndedrat:

Når to heste mødes for første gang stikker de altid mulerne sammen, og dette er for at mærke hinandens åndedrat. Herudfra kan de vurdere hvordan den anden hest er og hvordan den selv skal forholde sig. En hest med en hurtigt og stødende åndedrat vil være mere på vagt og mere vågen. Hvis to heste tilgængæld begge mødes og begge har rolig og normal vejrtrækning vil situation hurtigt falde til ro.

Heste bruger altså hinandens åndedrat til at vurdere hvordan de selv skal agere, og hvordan den anden hest er.

Jeg bruger derfor ofte mit åndedrat til at fortælle hesten at jeg er rolig og tilpas, dette gør jeg ved at puste luft lige så stille ind i deres næse.

 

 Sænket hoved:

Da hesten er et flugtdyr, vil den kun stå med sænket hoved hvis den er helt tryg.

Når hesten tager hoevedet ned til jorden, vil den også få mere ilt til hjernen.

Jeg bruger derfor ofte dette som en øvelse for heste som har tildens til at stresse op, eller slå fra.

Jeg kan snyde hesten til at tænke den er rolig, og få tilført noget mere ilt til dens hjerne ved at lære den at sænke hovedet, når der er behov for det.

 

Her under ses et billede af min lillebror som arbejder med min hest i horsemanship. Hesten har sænket hoved, og dermed sænkede parader. Hans øre peger i retning af den som arbejder med ham, og han følger efter hvor end han skulle føres hen.

Han er tryg og stoler på at mennesket nok skal beskytte ham, og lede ham.

Han acceptere og viser tillid til en som han nemt kunne dominere.

 

 

 Flehmen:

En hest flehmer når den løfter overlæben op, og dens tænder kommer til synes. For mange ligner det at hesten smiler, det er dog slet ikke derfor hesten viser denne adfærd.

Det er særligt hingste som viser denne adfærd ved brunstige hopper, ved at løfte læben kan den smage duftene i luften, og de bliver derfor forstærket.

Når heste flehmer forstærkes optagelse af duften i hjernen.

 Der kan dog også være en anden grund til at din hest gør dette. Mange heste gør det når de er i smerte, og oftest ses det hvis en hest har kolik, eller tarmslyng, så flehmer den også.

Vær derfor altid på vagt hvis din hest lige pludselig begynder at flehme meget ofte, og mere en førhen set.

 Herunder ses et billede af en hest som flehmer:

 


 En hest som bakker:

Kun en højere rangerende hest kan få en anden hest til at bakke. En hest ville aldrig bakke væk fra en hest som var lavere rangerende end den selv.

Man kan derfor bruge dette i sin træning med hesten. Ved at bakke hesten to skridt, fortæller du den på en rolig måde at du er højere rangerende. Samtidig fortæller du den også at du vil være dens leder, og den kan på hver en tid derfor stolle på dig, og de beslutninger du tager.

En hel flok af heste vil altid være afhængig af leder hesten, da det er denne hest som går forrest, og i naturen er det leder hesten som ved hvor de skal søge mad, vand eller undgå rovdyrs eller mennesker.

 

I og med at hesten kommunikere via kropsprog, er de også utrolig hurtige til at læse dit kropsprog, oftest også inden du selv når at tænke over hvad du udståler.

En usikker hest, men også en dominerende hest påvirkes hurtigt hvis rytteren er nervøs, vred, ked af det eller andet.

Derfor er det altid en god øvelse at arbejde med sit eget kropssprog. Lige så vigtigt er det at opdage hvad dit kropsprog gør ved hesten, hvordan det kan forstærke dårlig adfærd eller støtte hesten i en situation hvor hesten har en ændret eller farlig adfærd.

 

Det kan ofte være en svær balance at tilpasse sit kropsprog. Vi må ikke udstråle alt for meget rovdyr adfærd, og på samme tid skal du udstråle at du er til at stole på ved fx at gå med ryggen rank.

 

Nervøse eller meget sky heste:

En hest eller pony som er sky, svær at komme til og generel har en nervøs adfærd kan også være svær at komme i nærheden af. Så medmindre den ikke har den adfærd iform af dominans, så er det vigtigt at gøre sit kropsprog småt, og gøre sit krop mindre for at virke mindre farlig.

Derfor vælger jeg oftest i disse situationer at sætte mig ned i knæ, eller bøje lidt i knæene og krumme min ryg en smule. På den måde nærmer jeg mig ikke hesten med en alt for stolt eller truende adfærd som kan skræmme den væk.

Det er altid vigtig at være meget rolig og ikke lave hurtige eller voldsomme bevægelser eller lyde. Man skal trække vejret regelmæssigt og forholde sit roligt, for at udstråle ro. Heste som disse har ofte behov for at man sætter tempoet lavt, også når man trækker dem på fold.

Det handler om ikke at forstærke deres utryghed.

 På den måde udtrykker man at man er til at stole på, man går mere ned på hestens niveau men man er samtidig en rolig og tillidsvækkende leder.

 

Herunder ses to billeder, af min elev Kia og hendes pony Tornado.

Tornado har oplevet en masse ubehageligt i sit liv, og har først nu oplevet en leder som Kia som lytter, og er en tillidsfuld. Tornado kan stadig til tider være svær at komme i nærheden af, så derfor er Kia nødt til at gå mere ned på hans niveau og i hans højde. Ved at hun gør dette virker hun knapt så truende, og på den måde kan hun lettere komme i nærheden af Tornado.


 

Dominante, nervøse eller truende heste:

Heste som er dominante eller heste som udviser nervøs adfærd som et led i en dominant adfærd har brug for en stolt, stærk men også lyttende og forstående leder.

Heste med truende adfærd har brug for netop det samme.

Med disse heste er det vigtigt ikke at forstærke deres adfærd, ved at udvise for meget utryghed eller angst når de kommunikere eller reagere på noget.

Derfor tilpasser jeg altid mit kropssprog således at jeg går med ryggen rank, og går med længere og rytmiske skridt. Jeg sikre at mine fødder er blidt og solidt plantet på jorden, og der skal en del til at flytte mig. Heste som disse har brug for at vi udviser tryghed og ro ved utrygge situationer, og at vi viser dem vejen.

Dominante heste er bedst tilpas ved en leder som udstråler ro.

Det er dog også utrolig vigtigt at påpege hvor vigtigt det er altid at rose for god adfærd, så man forstærker denne gode adfærd. Man nedtrykker dårlig adfærd, ved blandt andet ikke selv at blive meget urolig hvis hesten også gør det.

 

Her under ses to billeder af min elev Freja, med hendes pony Mynte.

Mynte har ligesom Tornado oplevet mange grimme ting, hun har dog valgt at gå en anden vej og blive udad reagerende for at beskytte sig selv mod blandet andet smerter.

Hun har tildens til en aggressiv og truende adfærd, især i situationer hvor hun førhen har oplevet smerte eller er blevet misforstået.

Derudover er hun en dominant hoppe, og hendes dominans bunder i usikkerhed og flugtinstinkt. Freja har derfor fået sig en kæmpe opgave for, da hun skal agere som en lyttende leder, som er rolig. På samme tid skal hun udvise overskud.

Mynte søger en stærk leder, som hun kan læne sig op af, og dette har hun fået i Freja.

Det ses her på billederne herunder hvordan Freja udstråler ro, selvsikkerhed og tillid. Hun står rank, og udstråler en beskyttende adfærd, som gør at Mynte sænker sine perrader, og sænker hovedet og smasker.



Jeg håber at i vil kunne bruge noget dette i omgang med jeres egne heste. 


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Lær at læse din hest.
Kommentér på:
Lær at læse din hest.
Annonce