Islænder Blika fra Røllum Islænder Blika fra Røllum Islænder Blika fra Røllum Islænder Blika fra Røllum Islænder Blika fra Røllum
Nicoline & Blika |Sjælevenner|
Følg
Følger Følg ikke

Nicoline & Blika |Sjælevenner|

Blogger
Kvinde, 20 år, Østjylland
Oprettet: 8. maj 2010
Offline - Senest online: 17. jun Bruger er på filterliste

http://mindfulmoments.dk

Blika - min sjæleven - gik bort d. 21/12 2016 kl. 8. Min evige ven, min vejviser, min kærlighed, min visdom. Tak for alt. <3

Jeg hjælper gerne folk over nettet, hvis der er et problem man gerne vil løse. Jeg er altid til rådighed :-)

Min hjemmeside: http://www.mindfulmoments.dk
Jeg har oprettet nogle sider på facebook. Deler linkene her:
https://www.facebook.com/DenMagiskeRejse <-- På denne side kan du følge udviklingen af min lærermester og jeg. Du følger vores eventyr, og mine egne meninger og nye opdagelser.

https://www.facebook.com/mindfulmomentsdk <-- Siden her er egentlig til min hjemmeside. Her deler jeg små tips, og vigtige ting at huske, når man har med heste at gøre. Denne side er god gået i stå for en tid, til jeg er klar igen.

http://www.facebook.com/HeiwaPictures <-- Handler udelukkende om min fotografering, og I kan også se mange af mine billeder derinde.

Jeg er en 18 årig pige.

For mig er hestene ikke blot heste. De er lige så store som vi mennesker er, hvis ikke større. De besidder en stor viden, en stor visdom og de genspejler deres mennesker perfekt.
Jeg oplever hos min egen, at bliver jeg for hård, bliver hun også hård. Hun er god til at fortælle mig, hvordan jeg er hvis jeg blot lytter for hun genspejler mig meget. Bruger jeg al min kærlighed i omgangen med hende, mine illusioner og energier kan vi gøre alt sammen.

Jeg har altid været en person, som aldrig har brudt mig om at behandle hesten som et underdanigt væsen. Jeg har derfor aldrig brudt mig om at gå til ridning. Ridningen gik jeg til i sin tid da jeg ønskede mig at bruge tid sammen med hestene. Jeg gik blot blandt hestene på rideskolen og hyggede mig med dem. Ønskede ikke at bringe dem for megen dominans eller smerte. Jeg brød mig ikke om, når hestene blev forskrækkede når læreren svingede longepisken efter elevhestene for at få dem igang. Jeg syntes og synes stadig det er forfærdeligt.

Jeg fandt mig en part og kom væk fra rideskolemiljøet, hvor jeg fandt ud af, at det rent faktisk var muligt at tilbringe tid med hesten uden at bestemme over den - og det lykkedes mig her at komme tættere på et ligeværdigt forhold med hestene. Dog oplevede jeg stadig, når jeg fik undervisning af partejeren, at det var mig der bestemte og sådan skulle det altså bare være.
Men oplevelserne var ikke mindst fantastiske alligevel, for jeg kom tættere på den frihed jeg oplever i dag.

Jeg kom videre til nogle andre parter, da min part blev solgt, og det lærte mig mere og mere. Jeg tog udfordringerne til mig og tog dem med som gaver.

Til sidst fik jeg min egen hest. Jeg havde kun været ude og kigge på én hest, og det var Blika. Jeg havde dog snakket med en masse ejere - men Blika skulle det være. Det var klart da jeg så hende for første gang. Vi skulle være sammen i fremtiden, det var meningen.

Blika kom hjem, og nu kunne jeg udfolde mig og arbejde som mine intuitioner fortalte mig. Jeg arbejdede altid uden tov, da jeg ønskede en hest der frit kunne gå rundt. Dog trænede jeg med godbidder den gang - hvilket jeg ikke gør i dag. Jeg fandt ud af med mig selv, at jeg ønskede en hest der valgte mig af kærlighed og lyst - ikke af godbidder. Så vi startede forfra uden. Vi fik et super godt forhold - hun var meget lukket i starten følte jeg. Svær at komme ind til - men det skete lidt efter lidt, og Blika kom ud af sin nervøse skal. Det gjorde jeg også. Uden at vide det, var jeg også selv en nervøs og lukket person - jeg har svært ved at åbne op.. Så det viste hun mig også dér. Hvorfor skulle hun turde åbne op, når jeg ikke gjorde?

Jeg flyttede Blika, da hendes foldkammerat ikke var ret flink ved hende. Vi oplevede et kæmpe skridt bagud i forhold til at hun pludselig ikke kunne aes eller røres på maven eller bagud. Hun blev bange og urolig. Det samme skete med at kunne få løftet hove - men det havde dog med noget andet at gøre.
Hun kom hen til et nyt sted, hvor vi begge blomstrede op til store smukke blomster. Vi startede ud som små usikre og svage spire, og blomstrede på få måneder op til de smukkeste blomster.
Blika fik nogle fantastiske foldkammerater og menneskerne omkring os var så flinke og vidunderlige. Vi havde den bedste tid derude, og vi var begge helt igennem lykkelige for det valg. Vi savner stedet rigtig meget i dag.

Jeg flyttede hende nemlig efter næsten et helt år derude - til et sted tættere på som vi også er utroligt glade for. Her blomstrer vi også stille og roligt - på nye punkter. Vores blomst udvikler sig solidt.
Brugerens bedømmelser af andres {{ratings.itemMoreItems}}
Antal stemmer i alt

Lav
{{ratings.lowCount}}
Middel
{{ratings.middleCount}}
Høj
{{ratings.highCount}}
Ekstra høj
{{ratings.extraHighCount}}
Stemmer: {{ratings.totalCount}}