{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.146 visninger | Oprettet:

Heste herpes.. Ca varighed af epidemi? {{forumTopicSubject}}

Hej med jer smiley
Er der nogle der har erfaring med varigheden af en herpes epidemi?
Jeg tænker på ift at nu er der jo tiden til stævner, dyrskuer og kåringer. Og den lokale stald/gamle rideskole har fået udkørsel og besøgs forbud.. Da de frygter smitte..

Mvh TT


Kommentarer på:  Heste herpes.. Ca varighed af epidemi?
  • #1   18. apr 2018 Desværre ikke - men det ved dyrlægerne

  • #3   18. apr 2018 Højgård har meldt ud af det er 14 dage fra den sidste hest er feberfri så vidt jeg husker smiley

    Mange stalde på Fyn har jo frivilligt valgt at lukke de næste 14 dage. For det er vidst den tid det tager for at symptomer viser sig eller de ikke er raske smittebære længere smiley


  • #4   18. apr 2018 Dette er det seneste Højgård har skrevet:

    Status på Herpes virus situationen pt.

    Vi har fået bekræftet at det er Herpes Virus som har forårsaget neurologiske symptomer hos 4 heste på Fyn, og der er yderligere fire til seks heste, som kan have haft sygdommen, da de har haft feber og har været i kontakt med de smittede heste.
    Som tidligere beskrevet her på Facebook, florerer Herpes virus ofte i hestepopulationen som en mild luftvejsinfektion, men denne gang er der tale om en mere aggressiv Herpes virus som kan give neurologiske symptomer og giver risiko for abort hvis drægtige hopper smittes.
    Symptomerne på Herpes virus infektion opstod på DAR efter et nyligt afholdt dressurstævne, hvorfor alle deltagende heste kan potentielt have været smittet med Herpes virus. Derfor har vores anbefalinger været at heste som var til stævne på DAR skulle /skal undgå kontakt med andre heste og bør temperatur overvåges så de identificeres så hurtigt som muligt. Dette gælder også heste fra samme stald som heste der har været på DAR.
    Når virus er på DAR er det sandsynligt at det også er i andre besætninger og derfor har vi anbefalet at større hestesammenkomster undgås i en kortere periode.
    Hvis vi kan hindre at virus spredes, vil den meget hurtig udryddes og al aktivitet kan genoptages. Omvendt vil virus spredes hurtigt hvis en enkelt smittebærer har kontakt til mange andre heste.

    Pt mener vi at smitten er forholdsvis afgrænset, og det nu drejer sig om at forhindre den i at brede sig igen.
    Det skal nævnes at Herpes virus IKKE er en anmeldepligtig sygdom så hesteejerne kan agere som de vil, vi kan blot komme med anbefalinger til hvordan man skal reducere at smitten spredes.

    Vi har mødt stor forståelse for vores anbefalinger hos fynske rideklubber som har valgt at aflyse deres stævner både for at forebygge spredning til deres egne heste og for at hjælpe til med at minimere sprednings risikoen.

    Fra hesten møder virus i sine omgivelser til den viser tegn på infektion altså ved at få en temperatur stigning kan der gå op til 14 dage. Derfor anbefaler vi at heste som ofte er i kontakt med andre heste feks til stævner får taget temperatur 2 x dagligt i 14 dage. Hvis ingen af hestene får forhøjet temperatur indenfor de næste 2 uger er de ikke smittede og vil derfor heller ikke smitte andre.

    Første tegn på herpes virus infektion er feber. Herpes virus spredes fra heste med feber, når feberen falder regner man med at hesten kan udskille virus i op til 2 uger. For at hindre spredning af virus fra en besætning skal alle heste være isoleret i 14 dage efter sidste hest har haft feber.

    Det er selvfølgelig ærgerligt at skulle aflyse et stævne med hvis alle tænker over at reducere kontakt med fremmede heste i en kort periode kan virus spredning hurtigt kontrolleres.

    Stalde med drægtige hopper er særligt følsomme for smitte og vi anbefaler at man ikke lader fremmede heste komme i stalden.

    Stalde som har haft enkelte heste med feber i den seneste tid bør advare smede, massører, undervisere mm så de kan tage forholdsregler som tøjskifte og håndhygiejne.

    Kommer man i mange stalde som feks smede, massører, undervisere mm er det vigtigt at desinficere hænder, skifte tøj og for så vidt muligt at undgå direkte kontakt med "krops væsker".


  • #5   18. apr 2018 De fleste er lukket til d. 30/4

  • #6   18. apr 2018 Mange tak.. I må gerne skrive ift opdateringer og evt nye udbrud, større smitte spredning osv her i indlægget. Så kan vi holde styr på situationen smiley

    Mvh TT


  • #8   20. apr 2018 Nu også i Jylland

  • #9   20. apr 2018 Ja, men det er vidst også kværke der er med til at aflyse stævner i Midtjylland.

    Da jeg snakkede med en dyrlæge i går var det vidst kun Dalumgård der havde det og så var der mistanke om en hest i Middelfart


  • #10   20. apr 2018 Ja jeg var hos min veninde i aftes, for første gang der over har jeg ikke nusset hendes heste.. Jeg var dog i stalden, men rørte ikke ved noget.. Træls med disse virus sygdomme.. smiley

    Mvh TT


  • #11   20. apr 2018 Ja man skal nok tænke sig en ekstra gang om hvad det angår at bestille massør, sadelmager osv ud til sin hest for tiden især i de ramte områder smiley

  • #12   20. apr 2018 Ja desværre.

    Min hest skulle have haft ordnet tænder i går, men da dyrlægen inden da havde været i en stald hvor der var en hest med feber turde han ikke kører videre. Hvilket jo på sin vis er fornuftigt nok men samtidig frustrerende nå man har taget fri fra arbejde for det smiley

    Lige pt har alle heste der har feber jo herpes smiley


  • #13   20. apr 2018 Ja jeg burde også bestille tid til tænder osv.. Men jeg afventer situationen lidt smiley så her kommer der ingen pt.. smiley

    Mvh TT


  • #14   20. apr 2018 Jeg satser på at det hele er overstået om en uges tid og hun så kan få ordnet tænder der samtidig med at hun lige når at blive vaccineret inden sidste frist smiley

    Jeg håber virkelig det her snart går over da jeg ikke orker at stå med endnu et aflyst stævne. Der hvor jeg står aflyste vi stævnet dagen før det skulle afholdes så nu er der en masse arbejde igen som følge af det. smiley


  • #15   20. apr 2018 Ja de lukker ned, aflyser m.m. og det er uden tvivl velovervejet, især hvis nogen kan huske det sidste udbrud af lige præcis den her type Herpes. Der er mistanke også om Herpes i det midtjyske nu, men det er ikke bekræftet endnu.
    Vi burde alle have meget stor sympati overfor de, som forsøger at begrænse smitten på den her måde.

    Og ja det siges, at der er Kværke omkring Skanderborg - Hylke også. Det medfører også aflysninger af stævner m.m.


  • #16   20. apr 2018 Hesteherpes er luftbåren.

    Så hvis I er indenfor 1-2 meter af en smittebærende hest, kan smitstof lande på jer.

    Hesteherpes kan som jeg læser det også smitte ved indirekte smitte. Dvs rører en hest noget, hvor smitstof er landet på, bliver den udsat for smitte.
    Så tager I ud til andre heste, og har samme tøj på eller uvaskede hænder, så kan i smitte jeres heste derhjemme.

    Hvis tøjet skiftes og hænder vaskes, bør vi mennesker ikke bære smitte på vores tøj til egen stald.
    -så, skift tøj og sko...


  • #17   21. apr 2018 Man skal ihvertfald tage det DYBT alvorligt !
    Min Kæreste Saxo blev aflivet i Februar pga. infektion af Herpesvirus.
    Han kæmpede siden september måned og var også indlagt. Han blev desværre ramt af neurologiske forstyrrelser og lammelser og kunne ikke gå optimalt samt slinger I bagparten.

    Han havde på INTET tidspunkt feber under hele forløbet. Så man skal være opmærksom på flere symptomer.


Kommentér på:
Heste herpes.. Ca varighed af epidemi?

Annonce