{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
991 visninger | Oprettet:

Frustreret over pony :-( {{forumTopicSubject}}

Åhh, jeg aner sgu ikke engang hvordan jeg skal starte det her. Nå, men jeg prøver, men vær forberedt, det bliver et langt indlæg smiley

Jeg har min pony Selina der bliver 8 her i næste måned. Jeg købte hende da hun var halvandet og er min første egen pony.

Men jeg er godt nok ved at køre træt i det, for uanset hvad vi laver, ender vi konstant med at modarbejde hinanden, og lysten til at fortsætte den bliver bare mindre og mindre for hver kamp vi starter på.

Og problemerne er mange! Selv bare det at trække en tur med hende i skoven, kan blive en udfordring for ponyen gider ikke gå smiley Det er lige meget om hun har sko på eller ej, lige har fået ordnet hove, der er ingen ændring i hendes adfærd. Men på folden, når det er ved at være tid at de skal ind, der kan hun springe rundt på folden i fuld galop og lave de mærkeligste hop.

Nå, tilbage til problemet. At hun ikke vil gå, starter nærmest få meter fra stalden, når hun finder ud af at hun ikke kommer på fold igen. Hun sætter hovene i jorden, og står bare og kigger rundt. Jeg er NØDT til at rive, hive og tage en pisk med (jeg bruger pinde jeg finder på min vej da jeg ikke lige har fået anskaffet mig en pisk) og må daske til hende konstant for at få hende til at gå.
Hun har aldrig haft problemer med at være på tur selv, og hun vrinsker heller ikke efter de andre heste, hun stopper bare med at gå.

Der udover har jeg haft problemer med at hun begyndte at trippe på tur, ikke ville gå og bare stod og stampede med bagbenene og piskede med halen. Ja, dette også på banen og det kunne starte efter to minutter, og uanset hvor meget opmundtring, eller spark hun fik, så gik hun ikke videre. Men hvis det så var på tur, så var der intet. Jeg havde min daværende dyrlæge til at mærke på hendes ryg da jeg formoede at det var der problemet lå, men der var ingen reaktion fra ponyen, når dyrlægen tryggede. Dette var forrig sommer.

Her i december havde jeg dyrlæge på hende, da hun skulle have ordnet tænder, og i den forbindelse ville jeg godt have min dyrlæge til at tjekke hende igennem. Han er også kiropraktor og fandt at hun havde ondt i ryggen, så hun fik tre uger pause, jeg gav hende massage og er stoppet med at bruge den sadel, da jeg tilsyneladende ikke kan sidde ordentlig i den, pga. manglende støtte. Så har lånt en alm. men kort kombi sadel nu der ikke trykker og ligger super på hende.

Nu er vi så nået til et andet problem. Det er at hun nu heller ikke rigtig virker til at komme på skovtur med rytteren på ryggen. Det er både med og uden sadel. Hvis hun ser sit snit til det (f.eks. hvis jeg stopper hende fordi jeg lige skal have noget i lommen) så vender hun om og skal til at trave hjemad. Og hun er utrolig svær at få fremad. Der skal jeg bruge pisk hvis jeg ønsker mere end bare skridt, men med det samme vi er på vej hjem af, så kan hun både trave og galopere uden brug af pisk, og er nærmest svær at få til at stoppe igen.

Og igen har jeg problemer når jeg er på banen. Sidste weekend ville jeg godt ned på vores "bane" (det er bare en grøn græs plet) men det er det eneste form for bane vi har. Nå, men allerede kort tid efter jeg er startet begyndte hun, når vi travede ned mod stalden, at ville ud af banen og hen mod stalden, så måtte sidde og holde, dreje og vende snotten på hende, for at få hende rundt på banen.

Jeg tænker at der må være et eller andet i vejen, for jeg synes simpelthen det er for mærkeligt at INTET kan fungere. Medmindre det er at strigle hende, for jeg intet forlanger af hende, men det kan jo nærmest heller ikke gå galt.

Men hvor pokker skal jeg starte? Kiropraktor har jeg nu prøvet og udover ryggen var øm, så fandt han intet. Men ryggen burde for længst være i orden. Men hvad pokker skal jeg prøve nu?

Synes det er utrolig irriterende og frustrerene at der bare at intet der kan fungere for os smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Frustreret over pony :-(
  • #1   2. mar 2015 Hvornår havde du sidst kiropraktor på hende? Hun kan jo godt have ondt selvom der er gået lidt tid. Jeg antager at at når du siger kiropraktor mener du din dyrlæge i december.

    Den sadel, som jeg havde fundet til min lånehest, passede desværre ikke. Dette resulterede i at hun forbandt trav med smerte, da skuldrene blev låst. Hun udviklede frygt for grise, som hun aldrig har haft før, da vi plejede at sætte i trav, omkring der hvor grisene står. Hun blev modvillig, og ville intet andet end at bakke.

    Da sadelproblemet var løst, stod hun lidt stille pga øm ryg, og derefter startede vi op igen. Hun er idag rædselsslagen for grise, og i starten var hun bange for at sætte i trav, fordi det ville gøre ondt.

    Hvis din hest ikke længere er øm, så tror jeg at hun er bange for smerten. Derudover lyder hun som en hest, der måske har brug for en pause fra ridningen...


  • #2   2. mar 2015 Tilføjelse: Efter en 10 gange, hvor vi travede blev hun mere og mere selvsikker, da hun opdagede at det ikke længere gjorde ondt. Og derefter var hun meget mere samarbejdsvillig end før.

  • #3   2. mar 2015 Tror ikke en pause ændre noget smiley Har haft en part de sidste par måneder, men ellers har det måske været 1 gang i måneden at jeg har taget en tur på hende, og flere gange har der været måneder imellem mine rideture netop pga. den måde hun opfører sig på. Hmm, det kan godt ske at hun forbinder ridning med ondt og ømhed, men det burde vel ikke resultere i at hun fra jorden af ikke gider og gå smiley

  • #4   2. mar 2015 Hvis jeg var dig, ville jeg få kiropraktor ud igen, for at være helt sikker, og så ville jeg altså give hende en pause. Det lyder virkelig som om hun er gået død i ridning og alt hvad der indebærer væk fra folden..

    Men jeg kan godt forstå, at du er frustreret, jeg har selv stået i ligne situation, og ved hvor træt man bliver af det hele til sidst...

    Har du overvejet, om du har fået en negativ indstilling, hver gang du skal ud til hende? Det kan også være en demotiverende faktor for hende og dig for den sags skyld.


  • #5   2. mar 2015 Jamen, jeg kan helt sikkert godt prøve at få en kiropraktor ud igen, dog tænker jeg at prøve en anden og få nye øjne på. Men hvad så i det tilfælde at der intet bliver fundet? Generelt har hun ikke været redet regelmæssigt de sidste to år, og jeg synes jo ikke rigtig at hun burde kunne køre død i det. Det er heller ikke fordi vi evig og altid rider den samme rute. Der er en stor statsskov lige over for hvor hun er opstillet, så vi tager nærmest aldrig de samme stier.

    Hmm, jeg synes virkelig jeg prøver at gå ind til det med en positiv indstilling og opmundtre hende til at gå, hvis jeg f.eks. gerne vil trække en tur i skoven med hende, bare så vi kan lave noget andet. Men det tager godt nok pusten og lysten fra mig, når det skal foregå med sure mimer og skæld ud osv. fordi hun f.eks. ikke gider og gå smiley


  • #6   2. mar 2015 Men det "glæder" mig trods alt at jeg ikke er ene om at have stået i denne situation, men det gør det ikke mindre frustrerende smiley

  • #7   2. mar 2015 Hvis hun sjældent er væk fra de andre heste, så kan hun nemt være blevet seperationsangst - og så er hun så høflig at hun nøjes med at stoppe op, piske med halen ect. En rigtig bange hest ville være løbet fra dig, og smidt dig af - så i bund og grund er hun rimelig venlig overfor dig.

    Samtidig med at hun nok ikke bryder sig om at forlade de andre heste på fold/i stalden, så er du godt i gang med at lærer hende at forbinde trække tur og ridning med ubehag. Hun er utryg, og så får hun med en pind du finder på jorden. Hun er utryg, og så hiver du i biddet på hende.

    Så hvis jeg var dig, så ville jeg gribe min træning af hende helt anderledes an. Forsøge at gå/ride sammen med andre, dele opgaver op i små bidder, hvor du kan rose hende fremfor at slå hende.
    Du skal have hjælp til at lærer dig, at træne anderledes og i at læse hende. Så en god underviser burde kunne hjælpe dig - evt tage på et kursus hos fx BBH e.l.

    Mvh Charlotte


  • #8   2. mar 2015 Jeg tror simpelthen ikke på at hun er bange smiley og det gør jeg ikke af den grund at vi oftest har redet alene og at hun altid har ørerne fremme. Hun er i hvertfald ikke det jeg vil forbinde med en bange hest. Og banen er lige ud for den fold hun går på, så hvis det vitterlig var problemet burde der vel ingen problemer være, når hendes foldkammerart går på den anden side af hegnet?

    Er enig i at pisk og rive ikke er løsningen, men jeg kan ikke få hende til at gå med opmuntrerende stemme, eller at jeg sidder på hug. Så jeg er ærligtalt løbet tør for idéer.

    Der er forresten en video fra i sommers, hvor hun bliver redet af en der var ude og prøve hende. Uden pisk, så ville hun ingenting, men med så kunne hun godt gå fremad. Har kun filmet med pisk, men du kan måske se om du kan finde tegn på angst i form af hendes kropssprog smiley


  • #9   2. mar 2015 Har overvejet bbh flere gange, synes bare ikke lige jeg har haft pengene til det smiley men det var bestemt en mulighed.

  • #10   2. mar 2015 Jeg går også lidt med tankerne om evt. At få fat i en træner inden for akademisk dressur. Så vi måske bare kunne komme i gang med noget jordarbejde som vi kan bruge senere hen, når jeg kommer op på ryggen af hende, og det forhåbentlig kommer til at fungere bedre.

  • #11   2. mar 2015 Hun lyder til at minde om min hoppe, Katla.
    Katla er ekstremt (!!) svær at motivere og arbejder kun, når arbejdet er sjovt og til tider kun, når det kan betale sig.
    Jeg har haft meget stor succes med klikkertræning, som generelt gør træningssituationerne mere positive, hvis man har en 'genstridig' hest. Det kræver en ordentlig portion tålmodighed, men gevinsten er stor, når man pludselig får en hest, som nyder arbejdet. Især tænker jeg, at du nok hurtigt vil se resultater i forhold til gåturene.


  • #12   2. mar 2015 Du kan prøve at ændre trænings metode?

    Jeg har selv redet en hest der lyder lidt magen til den, og det eneste der hjalp, var simpelthen at være bestemt, efter nogle hårde gange hvor jeg måtte sparke ret hårdt til den (under ridning) selvfølgelig med ros efterfølgende, var problemet faktisk løst, og den lystrede uden bøvl efterfølgende til mine ben ved det mindste lille klem. jeg er normalt ikke til den slags "hård" ridning, men her var det meste prøvet af uden nogen virkning.

    Når hesten ikke gider gå frem fra jorden af, så prøv at vend den rundt og bak den vej du skal.


  • #13   2. mar 2015 Hvordan har du lært din at klikkeren er en belønning? smiley jeg har prøvet nogen gange bl.a. Da jeg skulle flytte hende der hen hvor hun står nu. Det var 5 km fra det sted hun stod før, så jeg gik med hende der hen. Og det var et helved! Forsøgte at lokke hende med græs, altså hapse noget græs i hånden, så på den måde at lokke hende frem, men det var kun et eller to skridt hun tog af gangen og så mistede jeg sgu tålmodigheden. Så fandt jeg en pind og prøvede at få hende frem ved at daske hende i røven. Det var hun sgu pænt ligeglad med. Endte med at gå og kilde hende under maven med pinden, for det var tilsyneladende en bedre motivation for hende end græs? Og på den måde endte hun med at gå og det tog kun en times tid at komme frem. Men det er jo bare ikke løsningen smiley

  • #14   2. mar 2015 Heh, puha - det lyder som en træls tur!

    Når man træner klikkertræning, er det vigtigt, at man stadig bliver ved med at give godbidder for hvert klik, da klikket ellers mister sin funktion (man skal istedet øge intervallet mellem klikkene, så man gradvist forlanger mere og mere inden der klikkes). Netop dette er der dog delte holdninger omkring, flere udfaser godbidderne gradvist og giver kun godbidder ved nogle klik. Klikkertræning har baggrund i behavioristisk forskning, som dog tyder på, at den bedste effekt kommer ved, at man bliver ved med at give godbidder ved hvert klik.

    Hvis du vil prøve klikkertræningen, er det vigtigt, at du går langsomt frem og kun træner kort tid ad gangen i starten, da hesten bliver træt i hovedet af det.
    Jeg plejer at starte med at lære hesten klikkeren at kende ved hjælp af targettræning. Som target (mål) bruger jeg en strigle, eller hvad jeg nu ellers lige kan finde. Striglen holder jeg foran hesten, hvor de fleste så er nysgerrige nok til at snuse til den/berøre den med mulen. Så snart hesten rører eller nærmer sig Striglen klikker jeg og giver en godbid med det samme. Mange heste bliver febrilske, når der er godbidder i farevandet, men hold hovedet koldt og giv kun godbidder efter et klik. Det er vigtigt. Hver gang hesten nærmer sig Striglen med mulen, får den så et klik efterfulgt af en godbid. Hvis hesten ikke selv søger striglen fører jeg striglen hen til mulen og klikker og giver godbid. Efter noget tid, vil hesten forstå, at der sker noget godt, når den rører striglen og du kan holde striglen et stykke væk, hvor hesten så selv vil opsøge den efterhånden. Der vil gå noget tid, inden den forstår, at det er klikket der udløser godbidden, men her handler det om at være rolig og vedholdende. Hvis hesten er for pågående, så bak den, ellers så ignorer dens søgen efter godbidden. Du kan se, at hesten har forstået klikket, når den først søger godbidden efter du har klikket - og så kan du gå videre med andre træningsøvelser. Når jeg introducerer klikkeren for en ny hest med target, plejer jeg at holde target bag ved ryggen, når jeg ikke vil have, at hesten rører det og mellem hver enkelt klik. Det gør hele situationen mere rolig. Altså - striglen bag ryggen, tag frem, vent på ay hesten rører (eller berør selv på mulen), klik, godbid, tilbage bag ryggen, vent lidt og gentag.
    Hesten er typisk træt efter ca. 15-20 minutter de første gange. Det er meget forskelligt, hvor hurtigt de forstår metoden.

    Når klikket er indlært, kan du nemt overføre det på andre øvelser. Eksempelvis på gåturen, hvor du i starten måske vil klikke efter meget få skridt, men senere vil klikke efter flere meter.

    Jeg kan anbefale, at læse mere om det i bogen 'Klikketræning af heste', den kan lånes på biblioteket. Jeg vil også gerne være behjælpelig, så vidt som muligt, hvis du ønsker det. Jeg ved, hvor frustrerende det er, når træningen bare ikke spiller.

    I øvrigt - jeg bruger små gulerodstumper som godbidder smiley


  • #15   2. mar 2015 I øvrigt - hold små pauser, når du klikkertræner. Det er meget mentalt krævende for hesten og de bliver virkelig trætte af det, når de ikke er van til det. Efterhånden som de vender sig til det, kan intensiteten og længden af træningen øges. Lav heller ikke anden træning med hesten samme dag. smiley

  • #16   2. mar 2015 Det må jeg prøve, har bare dårlig erfaring med at bruge godbidder, da hun bliver ekstrem nærgående når der er godbidder indenfor rækkevidde. Har en klikker et eller andet sted, skal bare lige have fundet den frem fra gemmerne smiley

    Men det er helt sikkert værd at prøve. Og jo tak, det var fandeme en meget lang tur smiley


  • #17   2. mar 2015 Min er også vanvittigt godbidsfikseret, jeg kunne slet ikke træne med godbidder uden klikkeren. Hvis hun får godbidder uden at blive klikket, begynder hun at bide. Men ved at klikkeren kommer ind som bindeled, forstår de, at det ikke kan nytte noget at søge dem udrn klikket og at de skal præstere inden klikket kommer. Hun vil sikkert være enormt nærgående i indlæringsfasen, men det vil fortage sig, så længe du er konsekvent og kun giver ved klik. Opstarten kan være lidt træls på den måde, men så længe du er rolig og tålmodig (vend ryggen til, når hun bliver for træls, vend dig så og gentag øvelsen lige så snart du er klar), vil det blive godt på længere sigt. smiley

Kommentér på:
Frustreret over pony :-(

Annonce