At give rideangsten et spark bagi! {{forumTopicSubject}}

Jeg har over en længere periode haft rideangst. Det startede ud for et års tid siden, og er så blevet værre og værre. Da jeg i december blev smidt af min hest (og ja - smidt. Skridtede i indkørslen, hesten stopper brat og rejser sig, samtidig med den springer til siden og snurrer rundt, for så bare at stå og glo på mig på jorden) eksploderede det fuldstændig, og jeg nåede til det punkt hvor jeg var klar til at hoppe ned, så snart hun kiggede på noget på banen. Tur ridning har været et totalt no-go siden december, da hesten har reageret på min angst. Altså, hun har mærket min angst og reageret VOLDSOMT på den; stoppet op, stejlet, bakket, hoppet ud foran biler, prøvet at stikke af mm. Her er altså tale om en hest der ikke er bange for andet end lastbiler, ikke engang toge og busser. Også en hest der har været SÅ lækker at have med på tur, både med og uden andre.

Jeg er så (grundet ret slem socialangst) blevet sat på noget medicin, og forleden red jeg ud på vejen med min hest. Det er første gang, jeg har været uden for ridebanen med hende alene i et års tid. Det er første gang jeg har redet på vejen siden december, og første gang jeg har redet alene ved vejen i over et år. Bare en lille tur på 50 meter hver vej.

I dag har vi været på endnu en lille bitte tur ved vejen da jeg skridtede af, også alene - denne gang lidt længere. Og denne gang mødte vi en bil, + det blæste. Og hvad gør hesten? Går videre! Hun kiggede lidt hist og pist, men hun var SÅ sød!
Hun har begge dage skulle overtales og gives god tid til at komme fra ridebanen og op til vejen, har bakket lidt og så gået lidt frem, men har ikke én eneste gang stejlet eller hoppet, og jeg er bare SÅ stolt - både af hende, men så sandelig også af mig selv for at have givet rideangsten sådan et los bagi.

Har andre haft sådanne succes oplevelser på det seneste?