{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
403 visninger | Oprettet:

Hest halt efter smed {{forumTopicSubject}}

Hej,

Min hest har gået med sko i lidt over et halvt år, og jeg har altid kunnet ride hende lige efter, at hun er blevet skoet.
Nu var det så en ny smed, som lagde nye sko på hende i lørdags, og da jeg skulle til undervisning på hende senere, så var hun halt på venstre forben. Hun er rentgående, når hun går på højre volte og når hun går ligeud. Lige så snart man rider hende på en 20-meter-volte på venstre volte, så er hun halt. Hun havde lørdag en smule puls i venstre ben.
Jeg havde smeden ude igen med det samme - han tog skoen af, og lagde den på igen. Han kunne umiddelbart ikke se, at der skulle være noget galt, og hun var ikke sømstukket. Måske et af sømmene kunne have trykket en smule, men ikke meget.

Hun var stadig halt søndag. Idag er hun ikke lige så halt, men stadig en smule urentgående. Absolut ikke meget længere.
Kan det, at det er en ny smed, der ligger sko på hende gøre, at hun hun bliver øm, hvis han lægger dem på en lidt anden måde?
Hvor lang tid skal jeg give det, at hun er øm, før jeg reagerer igen?

Hun er min første hest med sko, så jeg har desværre ikke så meget styr på, hvad der er normalt og hvad der ikke er - jeg ved bare, at hun ikke bør være halt efter et smedebesøg



Kommentarer på:  Hest halt efter smed
  • #1   12. mar nogle smede tager også af sålen. Der skal kun 0,5 mm til de bliver ømme. Jeg har en barfodshest. men havde samme problem i 3 uger efter smed.

  • #2   12. mar Det lignede det umiddelbart ikke, at han gjorde.. Smeden virkede umiddelbart rigtig dygtig, og jeg har ikke hørt om andre, der har haft problemer.

  • #3   12. mar Som udgangspunkt så bør hesten ikke blive halt af at have smed - heller ikke en ny (KOMPETENT!) smed. MEN - min egen f.eks. står med hævede sener i 1-3 uger når hun får sko på (går normalt ikke med sko - men op til kåringer, mange ture ud på asfalt osv er det nødvendigt)

    Dette synes jeg jo ikke er optimalt - men eftersom smedene (3 forskellige igennem 11 år) ikke laver nogen fejl og det kun er den 1. gang i hver ny "sko-periode" det sker - så må jeg bare erkende, at min er en anelse sart mht øget vægt på poterne

    Når den nu kun har været halt på 1 ben - så lyder det som om der er et søm der har strammet lidt, nogle bliver stokhalte af det - andre ømmer bare lidt - hvis ellers ikke den er hævet, halt når den går ligeud, ikke har feber osv så ville jeg med sindsro se tiden an et par uger før dr. dyr tilkaldes


  • #4   12. mar Tak for det gode svar, Trine.
    Hesten er frisk ellers - ingen hævede ben, feber eller lignende. Hun bevæger sig fint rundt på folden, står ikke og forsøger at skåne benet eller noget som helst.
    Jeg fik nogen til at se på hende, imens jeg lige travede et par volter i dag. De kunne umiddelbart ikke se en halthed, men jeg kan mærke fra ryggen, at hun takter anderledes end normalt på sit forben.
    Jeg håber, at det er væk inden for kort tid - men mon ikke? Hun har aldrig haft problemer med bentøjet eller hovene før. Jeg er bare lidt på herrens mark, når det kommer til sko


  • #5   13. mar Smeden kan også lige have fået strammet sømmene for meget.

    Der skal ikke så meget til, og hvis det er første gang at smeden skoer din hest, så kender han den jo ikke rigtigt endnu.

    Min egen reagerede også sidste gang at han blev skoet, øm på begge forben, men ingen varme eller puls. Han fik et par dage fri og så var han klar igen.

    Det var muligvis på grund af den knoldede frosne jord, som har været lidt hård ved min.


  • #6   13. mar Tak for svaret, Karin - jeg tror også, at det er noget i den dur, som vi er ude i. Hun var rentgående i dag - lidt stiv, men en hel klar forbedring

Kommentér på:
Hest halt efter smed