{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
473 visninger | Oprettet:

Køre med uerfaren unghest {{forumTopicSubject}}

Min lille mule skal flyttes snarest.

Er i gang med at træne læsning. Han går pt op, dog mangler lige det sidste af bagdelen, for at bommen kan lukkes - og kun to dage tilbage til træning!

Tænkte at fortsætte og prøve at få måsen op og lukke bommen et øjeblik.

Mit spørgsmål er omkring kørslen.

Vi skal køre små 15 km. Den ene rute involvere ialt 2 lyskryds, 3 sving og en rundkørsel. Vejene er rimelig befærdede hovedveje.
Den anden rute er meget stille, ingen lyskryds mv. Tilgengæld er der flere sving, flere stop og også flere fartchikaner (bom).

Tænker har en ide om hvilken rute er bedst, men hvad synes I?



Kommentarer på:  Køre med uerfaren unghest
  • #1   14. maj Af hvad jeg selv har erfaret har heste der er uerfarne i trailerkørsel ofte balanceproblemer hvis der er mange sving og rundkørsler, så ville nok tage "rute 1" selvom den er mere trafikeret

  • #2   14. maj Umiddelbart ville jeg vælge rute 1 - og min erfaring er så, at ungheste ofte står rigtig fint under deres første kørsler. Jeg tror de er så fokuseret på at stå, at de ikke har tid til at glo rundt eller blive urolige.

    Da jeg hente Pinot da han var 1 år, blev han læsset ude på vejen - han var ikke trænet i læsning, men gik rimelig fint op. Da vi havde kørt ca 30 km måtte jeg ud og tjekke om jeg overhoved havde fået en hest i traileren - han stod mussestille

    Han har stået pænt lige siden

    Mvh Charlotte


  • #3   14. maj Jeg ville gå med den rute, der har færrest stop. Min erfaring er, at hver gang jeg holder stille med en unghest, så bliver den urolig. Derimod koncentrerer den sig så meget om sin balance, når bilen kører, at den ikke har "tid til" at stå uroligt, skrabe, sparke, stejle etc.

  • #4   14. maj Det er også mine tanker, så dejligt at blive bekræftet heri. Tak
    Vil jo så gerne have det bliver en god oplevelse for os alle


  • #5   14. maj Alternativt kan du pille "indmaden" af traileren ud, og lade unghesten stå ubundet derinde. Så undgår du, at den springer over bommen etc. Det har jeg også før gjort med dem, som jeg var usikre på, ville blive stående

  • #6   15. maj Er det ikke lidt farligt Maja?
    Loven foreskriver jo også at ting skal være fastbundet?


  • #7   15. maj Nope, det kan være meget mere sikkert at køre med en løs unghest i en tom trailer end med en bundet, næsten panisk unghest, der til hver en tid vil forsøge at springe over bommen.

    Jeg går ud fra, at det er privat kørsel med hest? I så fald er der ingen regler om hvorledes hesten transporteres. Du skal hverken have godkendt køretøj til dyretransport, strøelse etc.
    Desuden er der ingen regel uanset, der siger, at hesten skal være bundet. Der er en regel i forbindelse med økonomisk virksomhed, som siger, at hvis du kører med mere end én hest i samme rum, skal alle hestene enten være bundet eller ikke være bundet.
    I forbindelse med økonomisk virksomhed er der desuden den regel, at ting skal være forsvarligt placeret, så det ikke kan skade hesten.

    Håber det gav lidt klarhed, for tranport er bare et meget forvirrende emne


  • #8   16. maj Min 2 års stod også mussestille, da vi hentede ham - han havde aldrig været i trailer eller andre steder end hos avler. Jeg var dybt imponeret over, hvor stille, han stod. Vi kørte på motorvej og helt fra Herning til Odense.

    Jeg ville bare sørge for godt med hø, at få lukket bagklappen (!!) og så have en god, rolig, stabil hest med som sidemand


  • #9   16. maj Rocky er en ballademager i traileren.. han går direkte ind selv, og det er bare at lukke.. Men han står SÅ urolig og sparker og skaber sig under kørsel.. Så jeg ville med ham faktisk tage den vej der er mest besværlig at køre/stå for hesten, for så ville han måske konsentrere sig mere om at stå end at lave ballade.. Tindur er utrolig bange for store køretøjer, og generelt ikke glad for at køre trailer. Så jeg ville med ham køre den vej med mindst bump hvis traileren er lukket bagtil (ikke kan se lastbile o.l bag sig) og den med mindst trafik hvis det er åbent/gennemsigtig net bagpå.
    Så det kommer an på din hest sine svagheder hvad jeg ville vælge

    Mvh TT


  • #10   16. maj TT: har aldrig prøvet at køre med ham, så kan ikke sige hvad hans stærke og svage sider er.

    Opdrætter kom med ham - sammen med hans mor. Der gik det fint. Siger de

    Jeg har ikke mulighed for en “selvskabshest”.

    Han gik så fint ind i morges (løst tov) og accepterede at bommen blev lukket - så han fik lov at stå et øjeblik og bakkede ham så ud. Dygtige dreng
    Kæresten (som ikke er hestemenneske) er så stolt, at han kan gøre det efter fire gange ... mens jeg så gør mig forhåbninger om at det nok skal gå så


  • Lene  B
    Lene B Tilmeldt:
    jul 2011

    Følger: 1 Svar: 4
    #11   18. maj Fra én som har modtaget en ung hest der havde stået i en "strippet" trailer ved første transport alene.
    Sælger leverede, derfor måden...... den havde forsøgt i panik under kørsel at springe baglæns ud af traileren ved at mase hoved, hals og også et forben ud mellem trailerens glasfiber top og den netdug/presenning der skulle lukke bagtil.
    Fik en fysisk og psykisk skadet hest frem.
    Så her bliver alle heste spændt sikkert fast, med panikløsninger, så de under kørsel kan finde støtte til at finde balancen.
    Er så rystet over at nogen fortsat anbefaler at man tømmer traileren for at hesten kan stå uden støtte og rasle rundt under kørsel.


Kommentér på:
Køre med uerfaren unghest