{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.346 visninger | Oprettet:

Græs og foder, igen! {{forumTopicSubject}}

Jeg tænkte, hvordan ser det ud med græs hos jer?

Jer med heste på døgnfold, er i begyndt at fodre?

Jeg selv: græsset er mere hø nu, tørt og næsten væk - på min egen jord, men på marken bag mig hvor der er slået hø, er græsset grønt og lækkert - jeg har fået lov at tage et stykke til hestene/ponyerne og det skal jeg ud og hegne i dag!

Foder; ja jeg var jo gået over til korn og mulego - men det må jeg stoppe med igen, da mine heste/ponyer åbenbart er meget nøjsomme at fodre på - for de er ret tykke og skal på slankekur.

Vitaminer er en selvfølge!

Hvordan ser set ud hos jer?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Græs og foder, igen!
  • #1   20. jul 2018 Tut har været på døgnfold siden maj, og har hele tiden fået sit foder (som dog kun består af vitaminer og mineraler) smiley

  • #2   20. jul 2018 Absolut intet græs her - så vores får både wrap og hø morgen og aften på folden + deres vitaminer smiley

  • #3   20. jul 2018 Vi er så heldige at vi har kunnet lukke op for 18.000 kvadratmeter grøn græsfold, og efter 3 dage med lidt regn er græsset på vej tilbage på den nedbidte fold også. Så her får de kun vitaminer ved siden af græsset, og jeg kommer nok til at investere i en mundkurv til min sportspony, som pludselig ser højdrægtig ud, til trods for hun aldrig har været i nærheden af en hingst.

  • #4   20. jul 2018 Meget lidt græs på min sommerfold, hvor de går om natten.

    Om dagen går de på mine vinterfold, hvor der er læskure så de kan gå i læ for insekter og få skygge - der er intet græs tilbage.

    De fodres som om vinteren med muslifoder og 6 kg hø fordelt ud på 3 gange. Og så mash med masser af vand en gang om dagen.

    Græsset er megastresset pga tørken, så det er tårnhøjt på sukker, og derfor bliver hestene nemt tykke af bare lidt tørt græs. Samtidig er risikoen for kolik tårnhøj, hvis de ikke får fibre nok og derfor ej heller drikker nok vand.
    Så jeg er godt tilfreds med at mine muler reelt står på jordfold det meste af tiden, således at jeg kan “vinter-fodre” uden at de bliver flommefede.

    Mvh Charlotte


  • #5   20. jul 2018 Højt grøn græs smiley så vi nøjes med vitaminer

  • #6   20. jul 2018 Jeg har begyndt at supplere med lidt wrap morgen og aften, også får de stadig sine sommervitaminer. Jeg kigger på deres huld, og så længe de ikke bliver for tynde på græsset, så får de en lille plade wrap hver, morgen og aften. smiley også tilsætter jeg salt i foderet så de drikker nok. smiley

    Mvh TT


  • #7   20. jul 2018 Planen var, at Aslan skulle dækkes med døgnfold indtil september.

    Han får vitaminer, loppefrø og lidt lucerne til at få det til at glide ned.
    Han er i pænt huld, har energi, fin pels. Ser ud til at få, det han har brug for.


  • #8   20. jul 2018 Dr Who - ud september/oktober var planen her.. smiley så det bliver et dyrt heste år.. smiley
    De kom også en måned senere på græs..

    Mvh TT


  • #9   20. jul 2018 Ved du hvad, TT?

    Jeg har faktisk tænkt mig at udnytte det helt skammeligt til trailer træning.

    Efter ridning, så åbne trailer. Hø og en spand med lidt kraftfoder og loppefrø skallerne op foran.

    Han er da til at få op, som det er.
    Men inden vi får regn, tror jeg at han springer ind ved synet af en trailer..
    Mit lille madøre...


  • #10   20. jul 2018 Sjovt du siger det, for mine har spist i traileren den sidste uges tid. Og de kommer ligeledes til at spise der et stk tid fremover. Skal af gårde med Rocky i morgen, og måske på søndag. Så de må meget gerne spise i den bagefter også så traileren ikke nødvendigvis betyder adskillelse og arbejde.. smiley

    Mvh TT


  • #11   20. jul 2018 Vi har wrap og vitaminer til hopperne og vi fodre vores ung hingst smiley og føl hopper


    profilbillede
  • #12   20. jul 2018 Jeg kigger på mine fjolleres maver, og så længe de ikke taber sig, eller mangler energi i ridningen, så tager jeg det roligt. dog er jeg begyndt at fodre lidt med hø, da de virker sultne. Altså mere sultne end normalt, en fjordhest er oftest jo altid sulten smiley

    Det skal lige tilføjes at mine fjollere får fuld vinterration krybbe fodret året rundt, 2 gange om dagen. Det har de fået i mange år, så der er ingen ændring der i år.


  • #14   20. jul 2018 Vores er på stald om dagen og ude om aftenen
    Min får hø, og 2x30g metavital+, og 100g ølgær-hørfrø piller. Hun har fået ca 200g amequ omega 3 kraftur, men hun er lidt rund, så det er vi trappet ud af. Folden har, meget kort, gult, tørt græs, og sukker indholdet er sikkert enormt. Vi giker et stykke nyt græs ca 1 gang i ugen. Da vi passer lidt på med sukkeret. smiley


  • #15   20. jul 2018 Hvor kommer det sukker i gult tørt nedbidt græs fra. ????

    1) græsset har ikke kunne danne sukker længe pga manglende vand.
    2) kort græs har ( da der var vand) meget lidt bladmasse til at kunne danne fotosyntese.
    3) ved nedbidt græs, og den manglede bladmasse, og derfor en ret lille sukkerproduktion (når der er vand) gør at rødderne udsultes, pga manglende sukker. Samt at kort græs vokser mest og har derfor selv et ret stort forbrug af sukker.
    4) ved tørke har græsset rødder brug for sukker (energi) for at kunne udvikle sig, så de kan vokse længere i søgen på vand, og da græsset ikke producere sukker under en tørke, må græsset alt andet lige hente det fra strået.

    Altså giver denne meget-sukker-i-nedbidt-tørke-ramt græs ikke rigtig mening. Der kan ikke ske en sukkerophobning, når der ingen produktion af sukker finder sted, og det sukker som blev dannet for en måned siden, mon ikke det forlængst er brugt af rødderne?

    Undre mig bare


  • #16   20. jul 2018 Ja, det er korrekt, at græsset mangler vand.
    Og den vand de får, er fra duggen, der falder om aftenen. Planters kemiske processer, fungerer således stadigvæk. Græsset er jo ikke dødt. Rødderne er ikke døde. Endnu. Græssest er stresset, og det skaber større fruktan indhold. Fotosyntesen foregår jo ikke kun i bladene, dvs når græsset er nedbidt, vil der stadig være fotosyntese i stænglen. Det giver jo sig selv, ellers vil frø jo aldrig blive til plante.
    Derfor vil jeg gerne stå til ansvar for at jeg mener at der er sukker i græsset.
    At sukker og vandindholdet på nuværende tidspunkt ikke følges ad, gør jo at sukkerindholdet er højere og at den smule vand de får ikke giver nok til at fylde plantens behov , så den både kan være grøn, saftig, og være i vækst, men den lever stadig, og hermed lever de kemiske processer også. smiley


  • #17   20. jul 2018 Er nu ikke helt sikker på at mine folde mener at der er vand nok i duggen til de kan fungere.

    Eftersom den dug der falder næppe når ret langt ned i jorden inden den er fordampet igen. Der er i hvert fald inden dug om morgen kl halv 7, de seneste par uger, så er den væk igen.

    Mine marker er så tøre at de knaser, tvivler ret meget på, at der er de store mængder vand tilstede.

    Og planten SKAL altså bruge 6 vandmonekyler til at danne et sukker monekyle. Så jo vand ig sukker følges ad.

    Ja den lever stadig, den trækker sukkeret ned i rødderne for ar udvikle disse. Så nej en hel masse sukker i gult afsveden græs i forhold til grønt græs, giver ikke rigtig mening.

    Der er ikke ret meget at danne sukker af i afsvendet græs i forhold til grønt græs


  • #18   20. jul 2018
    Har fodret hele sommeren, min kommer ikke på græs. Så hun har fået grovfoder hele sommeren og får hele året på folden.

    Hun gider ikke vitaminer, så jeg er nød til at give fuldfoder.

    Største udfordring ved det kedelige græs er manglende fibre, ikke nødvendigvis at man ikke kan holde huld på hesten.


  • #19   20. jul 2018 Medmindre at det er dødt eller meget lavt stofskifte pga kulde , er der liv og gang i de biokemiske processer.
    Ja, der er sæt for lidt vand til at trives. Men planterne indeholder en smule vand, og så kører fotosyntesen videre.
    Fotosyntesen kører så længe der er lys og liv.
    Hvis biokemien går helt i stå, er planten død. Der er biokemiske processer bare der er en rest af liv.

    Bladene er bidt af. Stænglerne står tilbage.
    Sukkerindholdet I Stænglerne er markant højere end i bladene til hverdag - og yderligere nu hvor at planten er stresset.

    Så, indtil planterne direkte ER døde, forvent langt højere sukker koncentration i udtørret, nedbidt græs.

    Jeg vil anbefale Den Store Foderbog.
    En saglig og fyldestgørende fagbog om hestefoder og rimelig billig og almindelig - kan fx købes via Danish Agro, der så jeg den i går.


  • #20   21. jul 2018 Når græsset vækst sæson stoppes, trækkes noget af sukkeret ned i rodnettet for at udvikle dette.

    Det er korrekt at der er mere sukker stikler end bladmasse, med det er der også i våde år. Så det forklare ikke at der skulle være mere sukker i tørkeramt græs. Det beskriver kun græssets naturlige udvikling hen over året.

    Udtørret græs er ikke sukkerfrit, med at sige det indeholder mere sukker end grønt græs, og da slet ikke nedbidt græs, som i forvejen halter bag ud på mængden af sukker, da der ikke er ret meget overjordisk materiale til at danne sukker til rodsystemet.

    At manglende vand ligefrem skulle øge fotosyntesen, som er nødvendigt for at der kommer mere sukker, har jeg ret svært ved at se. Og da slet ikke når græsset som sagt, trækker noget at sukkeret ned i rødderne.

    Jeg ved godt at både dyrlæger og foderkonsulenter, mener der er en hel masse sukker i det gule visne tørke ramt græs, men kigger man lidt nærmere på biologien, er det ret svært at få til at give mening.

    Vil du vise mig noget forskning/undersøgelser som viser at der skal være mere sukker i græs som ikke får vand, i forhold til græs som er vandet optimalt.

    Altså forskning ikke dyrlæge udtalelser.

    Nedenfor er er billede af mine slet marker, det er en måneds tid siden vi tog høet. Havde der været vand og fotosyntesen kunne fungere, havde der nok være bare en lille bette grøn spire, der skal ikke så meget til, men nej ikke engang noget sejlivet ukrudt har kunne vokse.


    profilbillede
  • #21   21. jul 2018 Dorthe.
    Jeg foreslår Den Store Foderbog, fordi den er let at finde på biblioteket eller købe i Danish Agro.
    Ellers - en hvilken som helst biologi bog på gymnasiel niveau og tag kapitlet om fotosyntese.

    Hvis der stadig er liv, er der også gang i biokemien.
    Jeg snakker om ikke uddødt græs - og det går jeg ud fra, at du også gør? Er det her vi taler forbi hinanden.
    Fotosyntese vil altid køre, hvis der er levende plante og lys.

    Fotosyntese øges ikke (af hvad jeg ved), den kører bare videre.
    Jeg antager, at nogle af de processer der forbruger sukker er bremset i stressede planter. Dvs det sukker, der procures bliver stadig produceret.
    Men fordi andre processer er nedreguleret, så forbruges sukkeret ikke = højere indhold.

    Læser du engelsk faglitteratur?
    Så kan jeg nok sende nogle titler på bøger om plantefysiologi på højere plan end gymnasiet.


  • #22   21. jul 2018 Altså helt lavpraktisk så skal planten bruge 6 vandmonekyler til at danne et sukker vandmonekyler og er vandmængden reduceret, ja då kan der ikke dannes så meget sukker. Den del er der vist ikke så meget at debattere om.

    At planterne ikke bruger den sukker som den har dannet til at vokse af, som der var formålet, og lader være med at trække denne energi ned i rødderne, hvis ikke det er muligt at vokse, som har mangel på sukker ved nedbidt græs. Man lader det gå til spilde i et visent strå. Har jeg ret svært ved at se logikken i.

    Og at en dyrlæge sige der modsatte, betyder ikke at planterne ændre livscyklus.

    Og nej. Jeg læser ikke noget på engelsk, jeg er ordblind og har rigeligt med at læse og skrive på dansk.

    Så derfor beder jeg dig om ar finde noget forskning som modsiger det som står i mine biologi bøger om græset livscyklus.



  • #23   21. jul 2018 Men jo, er der vand til stede, så vil sukkerproduktionen fortsætte.

    Men hvis der var vand tilstede, hvorfor er græsser så knas tørt og brunt/gult!!!! Der skal ikke meget vand til før det mest sejlivede ikrudt kan vokse, og det vokser heller ikke.


  • #24   21. jul 2018 Gult og vissent er tegn på at det lider af vandmangel.
    Gul og vissent er ikke identisk med at være dødt.

    Jeg forstår ikke, hvordan jeg skal sende forskning, hvis det skal være læsevenligt for ikke engelsk talende ordblinde.
    For mig betyder "send forskning" at det skal være titler på artikler jeg kan printe ud fra arbejdets databaser. Og det er normalt på engelsk og ikke letlæselig litteratur.

    Hvis du mener faglitteratur i al almindelighed, så er Den Store Foderbog god at starte med ift foder. Og gymnasiets biologi bøger gode ift fotosyntese.

    Den store Foderbog er netop forskning om heste og deres foderbehov, skrevet så det er let at læse. Forfatteren er forsker i heste og deres foderbehov.


  • #25   21. jul 2018 Ok lad mig omformulere spørgsmålet.

    Nedbidt grønt græs, der består hovedsagelig af bladmateriale. Og der er ifølge den forskning jeg har adgang til, mindre sukker i bladmasse end der er i stiklerne. Og jo mindre overjordisk materiale der er, jo minde fotosyntese kan græsset danne.

    Dette er begrundelsen for at græs som konstant nedbides har et udsultet rodsystem pga netop manglende sukker, da sukkeret bliver brugt til vækst. Hvilket også forklare der lave sukker niveau i de korte planter. Som forskningen også er kommet fremtil.

    Se billede som viser at jo lavere stadie græsset er udviklingen jo lavere sukker.

    Også siger foderkonsulenterne at der er meget græs i nedbidt græs, øøøhhh nå???

    I dette nedbidte græs som i følge biologien ikke har et højt sukkerindhold, får pludselig er mega højt sukkerindhold når vi kraftigt reducere de monekyler, som græsset skal bruge til at danne sukker af. Og det set i lyset af rødderne mangler sukker, og vil når væksten stopper, trække sukker ned i rødderne, så dise kan udvikle sig og have energi og kraft til at skyde igen når vandet kommer i gen. Giver bare ikke mening

    Så siden du har adgang til noget forskning som jeg ikke har. Kan du så på forklare hvorfor ovenstående ikke finder sted, og hvad der så biologisk finder sted i planten?


  • #26   21. jul 2018 Glemte billede af græsset udvikling, så den kommer her

    profilbillede
  • #27   21. jul 2018 Dorthe.
    Læs igen.
    Du siger dig selv imod??


  • #28   21. jul 2018 Hvor?

  • #29   21. jul 2018 Hun modsiger ikke sig selv, det nederste 2 afsnit er hvad den modsatte “part” i sagen mener, det øverste det hun beskriver ud fra hendes bøger.

    Er der ingen der kan henvise til forskning inkl. målinger? Teori er meget godt, men jo også kun teori undtil det er bevist smiley


  • #31   21. jul 2018 Det er stadigvæk kun teori, ingen henvisninger til forskning eller målinger smiley

    Jeg ved ikke hvem af “parterne” der har ret omkring emnet, men jeg kan se at der er “for og imod” ved begge, så det er kun af nørdeinteresse jeg spørger efter forskning smiley


  • #32   21. jul 2018 Jeg fodrer stort set som om vinteren. Min går på græsfold fra 7 til kl. 15-17 (afhængig af insekter) hver dag. Der er helt kort gult/tørt græs, alt tørrer bare ud pga. tørken! smiley

    De får masser af vand, og så får de ellers wrap hver dag, tre/fire gange dagligt fuldstændigt som om vinteren inkl. på folden. Han får knap så meget kraftfoder, men tæt på - både fuldfoder og opblødte fiberpiller. Og så ellers minivitter, elektrolytter og diverse oveni. Han holder sig i fin hul.

    Så ikke meget "sommerfodring" her smiley smiley


  • #33   21. jul 2018 Der den vedhæftede artikler skriver er, at når der er vand, så producerer græsset sukker om dagen som det vokser af om nattten, dette er jo rigtig nok.

    Men den forklare ikke, hvorfor der er meget sukker i nedbidt græs. Når det korte græs jf forsøg har mindst sukker, da væksten er stor og der producerede sukker bliver brugt til at gro af. Samt at de korte græs indeholde mest bladmasse som også er lavt på sukker

    Jeg kan også fremvise tabeller over forsøg som viser at tilvæksten er størst i de korte planter


    profilbillede
  • #35   22. jul 2018 Heldigvis har jeg gode naboer som laver hø/wrap og halm til mig, så jeg er heldig stillet - vores genbo har en græsmark, med grønt græs som jeg kan og må bruge - så hos mig er alt foder stoppet og hun hø/wrap og mit eget tørre bliver pt brugt og ja så vitaminer

Kommentér på:
Græs og foder, igen!

Annonce