{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
674 visninger | Oprettet:

Ridebane af muslingeskaller {{forumTopicSubject}}

Hej med Jer

Jeg skal til at anlægge en 20 x 40 ridebane, og drømmescenariet er at anlægge banen af materialer, der er organiske samt er mulige at fjerne igen, hvis behovet skulle opstå. I den forbindelse har jeg fået anbefalet at lave ridebanen udelukkende af muslingeskaller. Det nederste lag (drænlaget) skal bestå af hele muslingeskaller, og det øverste lag (toplaget) skal bestå af knuste muslingeskaller.

Jeg kunne derfor godt tænke mig at høre, om nogen har erfaringer med sådan en ridebane, der udelukkende består af muslingeskaller fra bund til top.

Ridebanen skal anlægges på almindligt muldjord, der før har været anvendt til landbrug. Og arealet hælder i forvejen en lille smule til den ene side, således regnvand naturligt kan rende væk fra ridebanen.

Med venlig hilsen Mia




Kommentarer på:  Ridebane af muslingeskaller
  • #1   10. mar Ved ikke om jeg har forstået det rigtig at der ikke graves ud og den ligges direkte ovenpå jorden. Men hvis den ikke graves ned i nogen som helst dybde, så tænker jeg du skal overveje hvad som skal holde det på plads i siderne. Ellers kunne jeg forestille mig de hele skaller og knuste skaller vil glide ud ad og blivet blandet rundt i kanten.

  • #2   10. mar Sabrine: Det skal naturligvis graves ned, således toplaget ligger i niveau med jordens overflade smiley

  • #3   10. mar Super, jeg var i tvivl om hvordan det skulle forstås med "Ridebanen skal anlægges ovenpå almindligt muldjord", og det ikke første gang jeg har hørt folk tro at man bare kunne ligge materialet ovenpå jorden. smiley

  • #4   10. mar Jeg har i mange år redet på muslingebane.
    Det er en fin bane, i en lang periode.
    I starten lugter det helt forfærdeligt, og hvis man ryger af om sommeren, kan man sidde og pille skaller ud af armene.
    Så er der en lang periode, hvor det er fint. Til sidst ender man nærmest med en sandbane af muslingemel. Men så kører man jo bare nyt på smiley


  • #5   10. mar Jeg kan ikke lide det.

    At rense hove bagefter, og krave splinter af muslingeskal ud fra strålen.
    Jeg har ikke været røget af i det, men jeg kan levende forestille mig, at det må føles som at ramme et eftergivende rivejern...


  • #6   10. mar Glemte helt min "dom".??

    jeg ville IKKE bruge muslinger, hvis jeg skulle anlægge ridebane i dag.
    til gengæld ville jeg undersøge gummibunde, hvis jeg ikke ønskede sand. det prøvede jeg i Sverige engang. tror det var " fint hakkede " dækrester osv., blandet med noget.


  • #7   10. mar Jeg vil langt hellere bruge sand end skaller, af flere grunde:
    1: skallerne kan være modbydeligt skarpe og kan umuligt være rart at gå på eller falde af i for den sags skyld
    2: en ting er at skallerne er behagelige for hesten at gå på (Min teori), men de er heller ikke fede at få i for os, når vi laver jord arbejde
    3: jeg kan godt lide at lave tricks, så hvis hesten skal neje, ligge mv. så må det ikke være rart. Der ud over kan jeg godt lide at hesten kan få lov at rulle sig efter træning smiley
    Så jeg ville undersøge div. muligheder inden for sand.


  • #8   10. mar Jeg synes personligt at muslingeskaller er en skøn bund, når først den er "reddet til" (så skallerne er nærmest knuste). Den er et helvede at falde af på (fik revet min arm op, sidst jeg gjorde det), men det giver også bare motivation til at blive på hesten, haha smiley

  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 45 Emner: 127 Svar: 8.939
    #9   10. mar jeg har endnu ikke oplevet en god bund af muslingeskaller - uanset hvordan den er opbygget.

    faktisk kan jeg slet ikke se ideen i at smide noget stift og skarpt på en ridebane.

    også gør det sindsygt ondt at lande på hvis man skulle falde af - det er bare slet ikke rart smiley


  • #10   10. mar Vi har muslingeskaller hvor jeg står -jeg er fan. Og har endnu ikke oplevet at det har været ubehageligt for hesten - ja, man skal rense Hove efter, men jeg har heller ikke oplevet at der er sket skader i hestenes hove:) jeg kan anbefale det. Det giver en god bund. Samt den ikke fryser så nemt, så længe den vedligeholdes

  • #11   11. mar Da jeg gik på efterskole fik vi lagt muslingeskaller på vores ene bane. Det var en helvede at ride på i starten, og vi havde en del heste (inklusiv min egen) der kom ind med blod fra strålen, ballerne, koderne eller lignende. Jeg nåede også at ryge af på den, men heldigvis om foråret, så jeg havde jakke på. Den der røg af senere slog sig ret meget.
    Jeg kan ikke umiddelbart anbefale det smiley


  • #12   11. mar Jeg har også kun hørt negativt om muslingeskaller som bund, ødelagte stråler og store sår på ryttere der uheldigvis har faldet af smiley
    Jeg skal i hvert fald ikke ride på en.

    Mvh TT


  • #13   11. mar Men i forhold til at anlægge direkte på jord, så er min bane anlagt direkte på jorden. Der er gravet dræn i den ene ende, gravet lidt jord af (som du ville gøre), og så lagt 7 cm vasket grus og derefter 3 cm. afbarket flis på. Flisen er mere eller mindre væk (og kan i øvrigt ikke anbefales hvis du skal springe), men min bane er aldrig våd eller glat, så det kan sagtens lade sig gøre smiley

  • #14   11. mar Ridebane af rene muslingeskaller ville jeg heller ikke bryde mig om - men en sandbane med skaller blandet i, det er bare 10-4 smiley


  • #15   11. mar Jeg har en ridebane, lidt tung i det, fik muslingeskaller på og den var fin et stykke tid, jeg harvede dem lidt ned og havde ikke problemer med hovene, derefter pulveriserede de og pist væk, det kostede 5500 kr.
    Så kunne jeg starte forfra, men det har jeg ikke haft penge til, har ind imellem lagt noget billigt flis på, det er også godt, men det formulder og forsvinder også.
    Jeg vil da mene at banen skal drænes inden der lægges noget på som bund.


  • #16   11. mar Har redet på muslingeskaller i en periode, og mine heste kunne bestemt ikke lide det. De søgte altid ud i græsset i siden, da de ikke kunne lide at gå i det. Jeg hadede det også selv, det satte sig fast i hovene og "skar" i hovene. Nåede heldigvis ikke at falde af i det, men kunne bestemt ikke forstille mig det er behageligt

  • #17   11. mar Tak for Jeres svar indtil videre.
    Det virker til de fleste synes, at muslingeskaller ikke er synderlig anbefalingsværdige. Øv. Men dejligt I vil dele Jeres erfaringer.


  • #18   12. mar Altså, vi har blandet sand og muslingeskaller på begge de rideskoler/ridecentre, hvor jeg færdes regelmæssigt, så jeg er vant til at ride i dem, og det er slet ikke noget problem.
    Jeg har et par gange hørt til stævner, at fremmede ryttere andre steder fra ser det som et problem - men når man kigger på ekvipagernes fremtræden på banen, så er det tydeligvis et større problem for rytterne end for hestene smiley


  • #19   12. mar Har du ikke mulighed for at tage ud og besøge en i nærheden, som har en muslingebane - så kan du jo se om det er noget for dig ?

    Mvhcharlotte


  • #20   12. mar God ide Charlotte smiley - man kan altid købe sig til en "prøvetur" på dressurbanen på et ridecenter. Der må også være nogle steder i Østjylland, hvor der er muslinger på banen.


  • #21   12. mar Vi har muslinger i den hal, der er på det sted vi er opstaldet.

    De fylder efter (som man gør på nærmest alle baner) og har lugtfri skaller, som ser ud til de er “for-knuste” de er hvertfald ikke så grove, som flere beskriver her.

    Jeg har til gode at se en hest blive skåret op eller bare reagere på skallerne og min hyp reagerer ellers på småsten/grusvej.

    Jeg er ikke røget af endnu, så det kan jeg ikke udtale mig om, og vi springer ikke mere end maks 20 cm, hvis overhovedet, da vi er islændere og derfor mere bruger hal til gangarter og dressur. Til gangart er bunden genial, da du kan høre om de er taktfaste.

    Jeg er gladere for bunden end hhv. Fiber bund m sand, som jeg red i med min gamle og som han snublede i (god til spring dog, og det var vigtigt for det sted) eller den sand/smuld, det andet sted, som blev så glat at min datters pony styrtede med hende flere gange (han gled simpelthen ud med bagbenene).

    Dog vil jeg sige at stedet jeg står, primært er skovturs-ryttere og derfor bruges hallen til undervisning/rideskole, og dårligt vejr (meget meget dårligt) og derfor rider jeg ikke derinde fast, og det gør måske en forskel smiley


Kommentér på:
Ridebane af muslingeskaller