{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
422 visninger | Oprettet:

“Ny” hest i flokken {{forumTopicSubject}}

Jeg er lige kommet hjem efter en alt for begivenhedsrig dag i stalden..

jeg fik min hest for 2,5 uge siden. Han kom ud på sin fold med to hopper, vi kalder dem L og C.
Inden han kom, havde der gået en til hoppe, B. B er datter af C og har hele sit liv gået med L og C. B er dog forfangen og har været hos dyrlægen i omkring 1-1,5 måned. B kom så tilbage i morges, hvor hende og C har stået inde i boksene og min og L har været på jordfold. Vi har en stor græsfold hvor vi har et stykke vi har indhegnet med mindre græs (jordfolden) da L og C er en smule tykke og vi er bange for flere forfangne heste. Derudover har vi et stykke på den store vi bruger som ridebane, som er lige op ad jordfolden.
Til aften tager jeg min ind i stalden på staldgangen og lader ham sige hej til B. Ingen problemer, han virker sød ved hende. Vi får sat en lille fold op til B ude på vores fold, og planen er, at hun skal derud nogle timer i løbet af dagen. Det går dog heeelt galt.

De tre heste sættes på vores ridebane mens B trækkes ind på jordfolden mod sin lille fold. Nu begynder min så at blive helt åndsvag og det samme gør B. Det ender med, at min løber gennem hegnet ind til B og får viklet min veninde ind i det også. De slipper heldigvis begge uden de store skader (lige umiddelbart, nu må jeg se imorgen). B knækker torvet og løber med min og det samme gør C (L bliver sødt ved sin ejer). Min synes ikke det er nok med et hegn, og tager self den anden side også... efter ca 15-20 min løben på græsfolden hvor de løber over hegnet flere gange og min bliver sparket af både C og B flere gange, får vi fat i B og trækker hende og L i stald. Der falder ro på dem alle.
Det virker til, at min ser B som en trussel mod hans flok og derfor blev han tosset. Ham og B nærmest jagtede C for at være sammen med hende. Så B virker til også at se ham som en trussel. Min er ret glad for C, hvilket B self også er, da det er hendes mor.

Hvordan gør vi det bedst herfra? Vi havde slet ikke forventet, at de ville reagere så voldsomt. Hvordan gør vi min ok med B, nu B helst ikke må bevæge sig, da hun stadig er forfangen.. men samtidig vil vi gerne have hende ud på lille fold på et tidspunkt? Jeg er naturligvis bekymret for min egen, når han sådan render gennem hegnet, men endnu mere for B da det kan have forringet hendes sygdom at løbe sådan rundt..
Vi har kun to bokse. Hvis vi sætter B og min i stald, så spasser de ud over at være væk fra de to andre, men det mest optimale ville vel være, at de tilbragte noget tid sammen og accepterede at være en flok?

Har aldrig prøvet, at der var problemer med at sætte heste sammen, så er i vildrede over, hvad vi skal gøre?




Kommentarer på:  “Ny” hest i flokken
  • #1   11. jul
    Min oplevelse, hvor mindre opmunterende den lige end er - så er den at man ikke får to heste, der ikke er fan af hinanden til at kunne enes uanset hvordan og hvor meget man prøver. Så kan man ikke tvinge heste til at synes om hinanden og fungere i en flok, ligesom man heller ikke kan med mennesker.


  • #2   11. jul Jeg havde delt den store fold op i to.
    Hvor begge folde bliver store nok til at det kan blive stående indtil et stykke tid efter ponyen er kommet sig helt efter forfangenhed.

    Og adskilt med et rimelig godt hegn.
    En meter afstand.
    Hegn igen.

    Så kan de ikke snuse.
    Og så bør dumme situationer ikke opstå igen.


  • #3   11. jul Krikken:
    Øv.. så må jeg jo finde et andet sted til ham.. de hilste bare så fint, så tror det kun er fordi han synes han skal beskytte de to andre mod hende.

    Doktor:
    Jeg er bare så bange for han går gennem det hegn også.
    Jeg håber lidt at de måske kan lære at stå ved siden af hinanden i boks.

    Han er desuden meget halt her til morgen. Øv. Så måske han skal have boksro.


  • #4   11. jul Hvor meget hegn var der??

    Der var, konsekvent, kun en tråd på dine billeder.

    Hvis du laver et solidt hegn, afstand, solidt hegn - så bør de ikke kunne nå hinanden og gejle hinanden op.
    Og jeg tænker det bør i sig selv sænke risikoen - og når barrieren også bliver mere solid, vil det også gavne.


  • #5   11. jul Ja det har du helt ret i, der er kun det lille hegn der adskiller vores opdelinger, men har stort træhegn rundt om den store fold. Heldigvis.

    Han har bare respekteret det så fint indtil nu.

    Jeg tror bare jeg er bange for, hvis han løber gennem noget endnu kraftigere hegn, at han så laver meget skade på sig selv. Men tænker jeg vel godt kan bruge samme tråd som nu, og så sådan nogle plastik dimser der holder tråden (hvor de sidder på modsatte side af hvor han går til hvis han løber gennem) og så nogle træ rafter som støtter?


  • #6   11. jul Hvis du er bange, så lav det ordentligt fra starten...

    Hvis du er fræk, så lav er spinkelt hegn med afstand.



  • #7   14. jul Hvis din hest, ser de to andre som en del af hans flok (sådan er min den ene også) så luk de to som er hans på en fold, og luk ham og B (den "nye" sammen på fold, og læg mad og vand i hver ende således at de ikke skal slås om dette. Efterhånden vil han også se hende som en af sin flok, og når det er gjort (et par uger) så luk de alle sammen, sammen igen. Forvent at han bliver lidt forvirret og kontrollerende ift hvem der må tale med hvem, men han vil nok falde til ro efter nogle dage hvor de alle er sammen smiley

    Mvh TT


  • #9   14. jul TT:
    Problemet er lidt, at B skal gå alene/helt lille fold pga forfangenheden.

    Siden vi forsøgte at sætte dem sammen, har han været totalt tosset. B er i stald 24/7 og han er på fold 24/7, mens C og L skiftes til at stå i boks/stald så de altid er to og to.
    To gange har L skulle ud og ride, så der har jeg stået på staldgangen med min. Første gang flippede han ud og stejlede og trådte mig over foden. Men faldt så en smule til ro. Anden gang var ham fuldstændig umulig og rev sig løs og stejlede flere gange. Så der kom L tilbage med det samme og stod lidt ved ham men ude foran stalden. Han fortsatte med at være tosset i 20 min indtil han slappede lidt af og så kom de ud sammen.

    Vi får sat bedre hegn op tirsdag og prøver igen.

    Jeg ser det som en seperationsangst der er kommet frem efter ny hest i flokken, men ved sørme ikke helt, hvordan jeg skal træne det eller om det går over når der kommer ro på (hvis der gør det).

    Overvejede også om jeg skulle flytte ham og så tage ham tilbage om et par måneder så han måske så det som et nyt sted igen og ville være rolig og se alle tre som en flok han nu var ny i. Men ved ikke, om ham bare ville kunne genkende de to han kender og være lige så tosset.


  • #10   14. jul Han ville genkende de han kender, så det er ikke andet for, end at din hest og B skal være sammen. Det har altid gået fint med Tindur når han har kommet i ny flok, men så har han altid (efter han blev unghest) været den der har bestemt efter en stund, og hvis der kom nye til, blev der ballade, for de nye måtte ikke tale med hans flok. Hvis de nye ikke lod sig skremme ud igennem hegnet, så gik der nogle uger, så blev den nye en del af hans flok, og der kom ro på smiley

    Mvh TT


  • #11   14. jul Han har jo ikke været der så længe, men er allerede ret glad for sine damer smiley

    Vi må bare prøve igen med bedre hegn. De skal ikke gå sammen i starten, bare ved siden af hinanden. Men det er åbenbart også svært nok for ham smiley


Kommentér på:
“Ny” hest i flokken