{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
659 visninger | Oprettet:

Forældre med nerver uden på tøjet... {{forumTopicSubject}}

Hej alle HG'ere!

Jeg kigger længe og over alt efter privatpart.
Så har jeg fundet en annonce om part, som tager ca ½ time at cykle til.
Men jeg vil ikke kontakte annoncør på nogen måde, før samtykke fra forældre. smiley

Men mine forældre bliver ved med:
Spørgsmålet er jo bare om du får glæden ved det, når det er et lille sted, hvor du kan være alene nogen af dagene.
Så er der jo også noget med at hvis du er den eneste deroppe...
og så videre og så videre. smiley

Nu har jeg endelig fundet noget som ikke ligger over en time væk på cykel. smiley

De tror også bare jeg er socialt anlagt etc. Men jeg vil helst bare have enlige hyggestunder med hesten, hvor det bare er mig og hesten. Det er lidt ireterrende... jeg er altså ikke særlig social. smiley
Det er fint at der sikkert er nogen en gang imellem som man kan ride lidt sammen med.

Altså det er lidt rodet skrevet synes jeg, men prøvede så godt jeg kunne.

Håber på en masse gode svar, og på forhånd tak for svarene! smiley




Kommentarer på:  Forældre med nerver uden på tøjet...
  • #1   11. aug Har du prøvet at forklare dine forældre, at du faktisk foretrækker lidt mindre steder, og hvorfor du foretrækker mindre steder?
    Det er ikke altid forældre helt forstår det første gang, sådan var det i hvert fald med mine forældre, med nogle ting, da jeg var omkring din alder, men mine forældre forstod det pludseligt efter jeg havde prøvet nogle gange smiley

    Jeg tror det handler om, at de er lidt "overbeskyttende", så de vil helst at der er mindst én anden når du er der smiley
    Måske det vil hjælpe, hvis de kom med ud og kigge, hvis du finder en part du skal ud at kigge på, så de også kunne se stedet og møde de andre i stalden.

    Jeg kan fortælle at selv på større steder, kan man sagtens risikere at være alene i stalden, især hvis man er der om aftenen, eller om formiddagen inden folk får fri fra skole og arbejde smiley


  • #2   11. aug Jeg er 27 år og min mor er stadig nervøs når jeg er alene i stalden/rider alene smiley

    Jeg har min hest et lille bitte sted, så jeg er meget alene og elsker det. Jeg har bare måtte fortælle hende, at det er sådan jeg vil have hest. Men jeg er så god til at skrive hvis jeg rider ud alene og igen når jeg kommer hjem. Snakker med min mor hver dag, så hun ved ca hvornår jeg er deroppe.

    Det bedste du kan gøre er nok at acceptere at forældre er beskyttende overfor deres børn og ikke diskuterer med dem men i stedet snakke om en løsning der kan virke for jer alle. Om det er at du sender en SMS når du kører til stalden, er i stalden og kører hjem fra stalden fx. eller om det er at du måske har en veninde der også kan få part der eller noget i den dur. Og selvom stalden er lille, kan det jo godt være der ofte er nogle derude. Mange mennesker kommer til deres heste på ca samme tid pga almindelige arbejdstider, så du kan evt se om du kan ramme nogle af de tidspunkter smiley


  • #3   11. aug Jeg kan ikke sige noget klogt ud over hvad der er blevet sagt med du jo kan kommunikere til dem hvornår du er der, hvor du måske rider hen og hvornår du kører hjem. Men jeg kender det alt for godt. I en alder af 27 har min far stadig ikke fattet jeg ikke gider hænge ud med en hel masse hele tiden. Skal på tourné med et teater om lidt og skulle derfor finde et sted at bo. Han fattede slet ikke hvorfor jeg ikke gad dele lejlighed med en masse unge studerende eller skuespillerne. Mente det sted jeg havde fundet i kbh er farligt (hvilket det overhovedet ikke er). Så det forsvinder nok aldrig helt det der.
    Du kan jo evt også få hentet en af de der apps der ringer nogen op, hvis du skulle falde af hesten. Forstår udmærket godt hvorfor du ikke behøver et kæmpe sted med 100 mennesker hele tiden.


  • #4   11. aug Tusind tak for svarene. Jeg vil prøve at tale med dem. smiley
    Jeg plejer generelt også at skrive når jeg tager hjem fra stald etc.

    Jeg har da også flere gange her i sommer (med min sommerferiepart) at jeg var den ENESTE. Det havde de ikke noget imod, så jeg forstår det heller ikke. Måske er de bange for at jeg skal være alene hver gang, men der er jo højst sandsynligt nok flere end en heste på et lille sted. Og ja, jeg er jo ikke så social igen smiley

    Men vil prøve at tale med dem smiley


  • #5   11. aug I forhold til at dine forældre kan følge med så kan i bruge 'find mine venner' på iPhone og Google Maps lokationsdeling. Du kan hente 112app ned og sende dem sms'er når du cykler frem og tilbage etc.
    Forklar dem hvordan du har det med mindre steder. Se om ikke i kan finde en løsning i fællesskab. smiley
    Overvej også om du gider at cykle i 30 min i efterårs og vinter vejr. Det kan hurtigt blive træls smiley


  • #6   11. aug Jeg cykler i forvejen frem og tilbage fra skole i vind og vejr. Til rideskole tit også som tager ca 25-30 m, så det tror jeg godt jeg kan klare. smiley


  • #7   11. aug Det lyder jo meget godt. smiley Der er ofte noget der kan få folk til at hoppe fra igen hvis de ikke er vant til det. smiley

  • #8   11. aug smiley

  • #9   11. aug Hjælp.
    Har prøvet at forklare det med små steder, men som om de ikke forstår det.
    Hvad kan jeg sige til dem?


  • #10   12. aug Jeg kan godt forstå dine forældre. Jeg havde en aftale med ejer dengang jeg var part om, at jeg skrev altid når jeg tog hesten ind og igen når vi var færdige. På den måde vidste hun at alt var fint. Måske du kunne aftale det samme med dine forældre?
    30 minutter er en lang cykeltur for en part synes jeg - sikker på du gider i pis øs regnvejr?


  • #11   12. aug Som skrevet i anden kommentar (#6)
    Jeg cykler i forvejen frem og tilbage fra skole i vind og vejr. Til rideskole tit også som tager ca 25-30 m, så det tror jeg godt jeg kan klare. smiley

    smiley



  • #12   13. aug Jeg som 21 årig har stadig min mor hængende i røret når jeg har været i stalden længe.

    Jeg ville fortælle dine forældre, præcis hvad du skriver herinde.
    At du altså hellere vil være i en mindre, stille stald hvor du kan bruge tid med hesten - og ikke 100vis af mennesker derude.
    Måske lave en aftale, at du skriver/ringer når du sætter dig i sadlen - siger hvor lang tid du regner med at ride (om det er tur - hvorhen, eller bane) også ringer/skriver du igen når du er af hesten.
    Det var en løsning jeg var nødt til min mor - fordi hun altså er møg nervøs ved at jeg render rundt alene mellem hestene. Hun får ro på, og slipper for at bekymre sig unødvendigt.

    Held og lykke!


  • #13   13. aug Hej Caroline
    Jeg ville sådan ønske for dig at du snart fandt en part, og jeg forstår godt at du bliver frustreret, når du nu endelig har fundet et muligt emne.
    Men i forholdet til dine forældres reaktion, så forstår jeg dem faktisk godt.

    Som du kan læse her, så er bekymringer fra familien om folk i denne potentielle farlige sportsgren/hobby ikke noget der stopper når man bliver hverken 16, 17 eller 18 år.

    Jeg har jo hestene hjemme og selvom jeg efterhånden er tæt på 100, så har jeg en aftale med min ægtemand om at jeg skriver når jeg sætter mig op, og når jeg er hoppet af igen... Også selvom han er hjemme.
    Og om vinteren når jeg skal i naboens ridehus skal jeg også skrive når jeg er kommet frem og når jeg rider tilbage igen.
    Når jeg træner noget med min plag, der har lidt rigeligt med nerve, så giver jeg også lige besked om hvad jeg laver, hvorhenne og hvor lang tid jeg forventer det tager. For der kommer ikke lige nogen forbi, hvis der skulle være sket noget.
    Måske overforsigtigt, men det giver ham en ro.

    Heste er levende dyr og der vil altid være element af uforudsigelighed, når man håndterer dem. Det ved du sikkert godt.

    Jeg ved at du er mega udfordret af at du bor hvor du bor, i forholdet til at få en part.
    Men du er altså desværre også lidt begrænset af din alder. Og ingen af delene kan du gøre en disse ved smiley

    Når jeg siger at du er begrænset af din alder, så er det fordi du, selvom du har redet i mange år, stadig ikke har så mange års erfaring. Hverken i livet eller i hesteriet. Ikke i forholdet til selve ridningen, men alt det udenom.
    Stod min hest på et ridecenter eller en større hestepension hvor der var mennesker næsten hele tiden, så ville jeg ikke have de mindste skrubler over at lade dig få part på min hest. Men nu hvor han står herhjemme, så vil jeg ikke have en under 16 år til at komme og ride ham.
    Uanset om en person på 13 ville ride ham lige så godt.
    Der sker bare meget på de få år.

    Og ja, jeg ved at det er super træls at læse mit svar ??

    Jeg forstår dine forældre, for ligesom at jeg ville ikke bryde mig om at en 13-årig pige rendte rundt blandt mine heste, imens vi var på arbejde, så ville jeg som forældre og ikke-hestemenneske ikke bryde mig om at min 13-årige datter rendte rundt alene iblandt en masse store heste.

    Har du hørt på rideskolen om der ikke snart kommer en ledig part?
    Har du prøvet at sætte et gammeldags papiropslag op på rideskolen og eventuelt på Folehaven om at du søger part?
    Jeg tænker at du skal forsætte med at springe til, når der er nogle som mangler en feriepart, for det er der du får vist hvem du er og givet det gode indtryk. Så når en hesteejer der mangler en part, eksempelvis taler med ejeren af den feriepart du havde her i sommer, så kommer du op som en anbefaling som en fornuftig, pligtopfyldende, glad og hjælpsom pige. Og en god anbefaling bliver måske tungen på vægtskålen, hvor din alder alene måske ellers ville gøre at du ikke ville komme i betragtning.
    Mund til mund og netværk er en stærk valuta i hesteverdenen.

    Noget helt andet er.....
    Jeg er introvert. Jeg elsker at være alene, og hader de store hestesteder, med massere af "støj", i form af mange mennesker.
    Jeg glædede mig afsindigt til vi skulle have vores eget sted. Ikke kun for at kunne give hesten de bedste forhold, men især fordi jeg så kunne slippe for støjende elementer.
    Men jeg må faktisk sande at når der ikke er nogle at sparre med, nogle at dele glæden over når man får de fede momenter med, så er det faktisk til tider lidt svært at holde gejsten og det kræver virkelig viljestyrke at bibeholde motivationen hver dag.
    Min ægtemand glædes over at jeg kommer ind og er glad, men han forstår ikke glæden.

    Så selvom man trives bedst uden selskab, så kan det faktisk godt blive for ensomt.


  • #14   13. aug Jeg har fundet den mulige part på en facebookside: Part søges/tilbydes på Nordsjælland. (offentlig)

    Jeg overvejer at få en af mine forældre til at lave et opslag om at jeg søger part. Jeg har set en masse andre opslag fra nogen der søger part derinde, og de får en masse henvendelser smiley

    Men nu må jeg (endnu engang) prøve at snakke med mine forældre. smiley

    (Det er jo bare sådan en sød lille ismule smiley smiley )


  • #15   14. aug Hej Caroline.
    Når folk giver dig et modargument, så prøv at mød dem med nysgerrighed og forståelse.
    Prøv evt at direkte tjek, om I tænker på samme argument, ved at gentage deres argument.

    1) Folk føler sig hørt, hvis du fx siger "hm, har jeg forstået dig rigtigt, at du frygter det bliver kedeligt for mig, hvis jeg er meget alene?"
    2) Du forstår, hvad de mener, hvis du tjekker at du har forstået dem.
    3) Hvis du forstår din samtalepartner, er det langt nemmere at give et gennemtænkt svar.
    4) Vær forberedt på, at ovenstående er umuligt med forældre. Forældre elsker deres børn uhørt højt og er ALTID bange for, at der sker deres børn noget.
    5) Forældre elsker deres børn højt, og vil gerne give dem alt. Nogle forældre har svært ved at sige højt "jeg vil gerne gøre dig glad. Men der er lige den sidste detalje med penge." Og så siger de noget andet.
    6) Forældre kan også have svært ved at sige "jeg forventer at du har brug for støtte / praktisk hjælp, men det kan jeg ikke finde ud af".

    Men, deres argumenter er faktisk fine.
    Ridning er normalt langt sjovere, når man har andre mennesker på stedet.
    Dels har du nogen at dele de gode oplevelser med.
    Dels har du nogen at spørge om de små, praktiske problemer.
    Dels er der sikkerhed. Der er bare meget mere trygt og lave potentiel farlige ting, hvis du ved, at skulle der ske en ulempe, vil nogen opdage det med det samme / rimelig hurtigt.

    Altertivet er, at du kan ikke fortælle sjove ting - alt skal forklares. Der er intet socialt samvær, mennesker går ofte død i asociale aktiviteter, som ikke kan deles med nogen.
    Du har ingen at spørge, og kan måske ikke komme videre pga småting.
    Du kan lægge i timevis med en brækket knogle.

    Og I dem sidste ende - der forventes mere af en parts forældre ift praktisk støtte, råd og vejledning, hvis barnet er alene. Du skal være selvkørende og velfungerende uden hestens ejer.
    Kan dine forældre støtte det? Måske har hestens ejer ikke tænkt over det, måske har dine forældre ikke sat ord på det - men de er bare klar over, at der er noget galt i, at er alene og de kan se at du ikke kan få den nødvendige støtte.


  • #16   14. aug Kan godt se hvad du mener. smiley


Kommentér på:
Forældre med nerver uden på tøjet...