{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
935 visninger | Oprettet:

KS udredning? {{forumTopicSubject}}

Hejsa.

Jeg står i den ærgerlige situation at jeg købte en klinisk sund og rask hest uden fejl og mangler tilbage i December, der nu er begyndt at bukke og stejle virkelig voldsomt når jeg springer den. Hesten er en erfaren springhest, der er købt af min træners bekendte, så jeg ved hvor den har været og at der ikke førhen har været disse problemer. Selvfølgelig heller ikke da jeg prøve red den eller sprang herhjemme til at starte med, tror bestemt ikke jeg er blevet snydt smiley Til handelsundersøgelsen blev det noteret at sener og led er i meget god stand når man mærker på dem i forhold til alder (11) og hvor meget den er brugt. Udover dyrlæge har den haft tandlæge, fået akupunktur og to gange kiropraktik og har været ved sadelmager hvor selve bommen på sadlen blev rettet. I dressur , hvor jeg rider med præcist det samme udstyr, er den lækker og blød som smør at ride efter at have fået kiropraktik, hvorimod den var stiv som et bræt da jeg fik den hjem, så her er der faktisk sket fremskridt.. Den changerer rent til begge sider og går fint sidebevægelser. Nu tænker jeg at jeg, for en sikkerhedsskyld, vil starte den helt store udredning og vil derfor høre andres erfaringer med denne atypiske adfærd? Og hvad I har givet for at få udredt for KS? Og i så fald hvad var prognosen? smiley

Der foreligger desuden ingen helt nye røntgenbilleder af hesten, da jeg ikke fik gjort dette ved handelsundersøgelsen, så der kan muligvis være røntgenforandringer der er opstået over tid som tidl. ejer ikke har mærket noget til. Jeg er lidt i vildrede da jeg jo sagtens kan ride hesten i dressur hvor jeg føler den gør fremskridt hver dag, men i springning derimod er der virkelig noget der nager den.

Tilføjelse; Hesten er udover dette MEGET styrbar på springbanen, løber ikke, korter sig ind eller forlænger sig i sekundet man beder den om det og virker generelt afslappet når det ikke slår klik for den. Det er bare nogle MEGET voldsomme bukkespring der ikke stopper før man ryger af og det har været der de sidste 3 gange jeg har sprunget.


Kommentarer på:  KS udredning?
  • #1   5. feb Hvad med gjordkrampe??

    Mvh TT


  • #2   5. feb Det har jeg også selv tænkt på, men han reagerer slet ikke ved pålægning af sadel, når man spænder gjorden eller når man rider dressur på ham. Det er udelukkende i springning at disse meget ubehagelige symptomer opstår. I søndags var jeg millimeter fra at flyve ud over barrieren fordi han bukkede så højt og bare blev ved og ved og ved, men blev heldigvis bare klasket ned i den istedet takket været tyngdekraften der reddede mig i sidste øjeblik smiley Og sådan har det bare været de seneste 3 gange jeg har sprunget ham. Meget mystisk.

  • #3   5. feb Men gjordkrampe kommer jo når kroppen spænder op.. Jeg tænker jo at KS også ville udløses i dressuren (medmindre du overhovedet ikke samler ham).. Ja det er mystisk.. Du kunne forsøge at låne en Prestige RP gjord under springningen og se om det så er noget.. Så har du evt udelukket det..
    Jeg tænker smerter i forben når den lander.. Er mere realistisk end KS. smiley

    Mvh TT



  • #4   5. feb Selve konstateringerne af KS kræver røntgen eller scinitigrafi, så det er en "engangsudgift" det kan så løbe op med blokader og andet i forbindelse med yderligere udredning og forsøg på at afhjælpe.

    Jeg ville nok vælge at få overlinjen/ryggen ud af verden inden der bliver smidt flere penge efter alt muligt andet.


  • #5   5. feb TT: Det er lige netop de samme tanker jeg gør mig omkring min mistanke om KS da han bruger sig rigtig fint i dressuren - også under samling og går stabilt, changerer rent, har let ved sidebevægelser osv. Dog tænker jeg at gjordkrampe også ville vise sig når jeg red dressur, men selvfølgelig bruger hesten sig jo anderledes når man springer hvilket kunne være en årsag til det smiley Havde faktisk slet ikke tænkt over noget der kunne sidde i benene da han naturligvis ikke er halt, men det var min gamle gigt hest ved nærmere eftertanke heller ikke til at starte med da de første symptomer kom..Er lidt på bar bund med hvad jeg lige skal gøre, men ringer til min dyrlæge imorgen og så ser vi smiley

  • #6   5. feb Sabrine: Jeg tror også det bliver i hals, ryg og lænd jeg starter med at få taget røntgen, da det jo er der vægtbelastningen fra mig kommer, men overvejer dog at høre min dyrlæge om jeg ikke bare skal få taget fuld røntgen med det samme selvom det bliver en dyrere omgang. Grunden til jeg mistænker KS er fordi jeg kender en hvis springhest også fik det og der gik nogen tid inden der kom symptomer i dressuren også, men alle forløb er jo forskellige hvilket jeg selvfølgelig også skal have in mente.

  • #7   5. feb Havde selv en hest hvor det kom til udtryk primært i springningen, men hvor den stadig kunne rides rundt i dressuren så længe ryggen ikke blev trigget først. Derfor er jeg nok også lidt farvet, og vil i de fleste tilfælde cleare ryg først. Derudover er der jo mange andre ting i overlinjen end KS som kan give problemer, så det er en del ting man får udelukket i den ombæring.

  • #8   5. feb Jeg er helt enig og tænker også at selvom jeg måske ender med at få bestilt en fuld røntgen, så er det i overlinjen der skal fotograferes først og så kan vi altid bevæge os ned mod skulder, ben osv. Ville bare høre lidt erfaringer fra andre da jeg (heldigvis) ikke har stået i denne situation før smiley

  • Theresa S
    Theresa S Tilmeldt:
    maj 2017

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 10
    #9   5. feb Hejsa.

    Har du overvejet og få hesten tjekket for sædstrengsadherance ?

    Det kommer som oftest i udtryk ved at den bukker . Og specielt når den ikke viser andet unormalt adfærd.
    Det ville jeg nok starte med og få den tjekket for , før jeg ville gå videre med røngten smiley


  • #10   5. feb Theresa: Jeg ved ikke så meget om sædstrengsadherance, men kan det godt komme ud af den blå luft selvom det er mange år siden hesten blev kastreret? smiley Min logik siger godt nok at det må være noget i overlinje eller ben, men det hele hænger jo ofte sammen så det er klart en mulighed jeg vil drøfte for min dyrlæge imorgen smiley

  • #11   5. feb Glemte lige at tilføje at der er foretaget grundig udvendig undersøgelse af hesten x2 og undersøgelse af bevægeapparatet hvor der ikke blev observeret noget usædvanligt. Han takter heller ikke urent, går hverken krydsgalop eller noget som helst og har meget let ved at springe an både med og uden rytter. Min kiropraktor er også min dyrlæge til info smiley

  • #12   5. feb Rosa det nilson blev op for sidste år var sædstrengsadherance han har jo fungeret flere år uden tegn smiley
    derudover fik jeg røgten af overlinje for 2000kr i charlottenlund med suppe da vi skulle tjekke hende for KS


  • #13   5. feb Nååår ja, det er jo rigtigt! Havde helt glemt han havde haft det smiley Var det fra nakke til lænd du fik røntgen eller startede I med at fotografere ved lansemærket?

  • #14   5. feb Er den tjekket for mavesår? Heste med mavesår kan blive temmelig eksplosive i adfærd med og uden rytter. Ikke alle heste viser de såkaldte tegn på mavesår, desværre og derfor en af de sidste ting man tænker hesten kan have.

  • #15   5. feb Mavesår har vi heller ikke fået tjekket, nej.

    En anden ret væsentlig ting jeg helt generelt glemte at nævne er at hesten flere gange har bukket hele vejen ud af ridehallen og ud i stalden, der hænger sammen med og når man prøver at stoppe det, så stejler den lodret. Dette sker heller ikke når jeg kun rider dressur og hesten er meget rolig af sind udover dette.


  • #16   5. feb Når du snakker med dyrlægen om udredning om nakke/ryg, så er mit råd til dig at spørge ind til mavesår også.
    Du kan have en hest som bider smerten i sig og først siger fra, når det gør for ondt. Mavesækken bliver klemt sammen ved trav og galop som kan gøre at del mavesårsheste allerede der siger fra, og jeg kan sagtens forstille mig at ved springning at det hele indvendig får et tryk 16, når hesten lander på jorden igen. Mavesår kan hesten ganske enkelt have fået af ingenting som en flytning, foderskift mm.

    Du skriver her til sidst at din hest har bukket og stejlet på ud af ridehal, ind i stalden - har den været sadlet op alle gangene?


  • Theresa S
    Theresa S Tilmeldt:
    maj 2017

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 10
    #17   5. feb Rosa:
    Jep det kan det sagtens, det kommer faktisk oftest tit ud af den blå luft , med voldsom eksplosiv adfærd til følge... og mange bruger utallige penge på og få undersøgt alt muligt andet , før de overvejer sædstrengsadherance som et problem, det er lidt et overset problem hos vallakker men mange går desværre rundt med smerter pga dyrlægerne ikke altid tænker i de baner smiley

    Og det gør hammer nas hos hesten, det er jo deres sædstrenge der bliver klemt pga arvæv... bare sætningen gør ondt og skrive smiley

    Det er dog vigtigt man kontakter de steder hvor de har mest erfaring indenfor området, da der også ligger en del genoptræning og restitution efter operationen for at fjerne "arvævet"/ sædstrengene... hvis det er det han har... jeg har en veninde der også undersøgt sin hest for alt muligt og brugte penge på det ene og det andet, og 2 dyrlæger påstod den ikke havde sædstrengsadherance , men uanset hvad hun forsøgte og gøre for hesten fortsatte adfærden , den bukkede som i virkelig bukkede, efterfølgende tog hun kontakt til specialister indenfor området og den havde sædstrengsadherance , og hesten s adfærd efterfølgende er imponerende bagefter... den er en helt anden hest men det tror da pokker smiley

    Så ja Overvej det i din søgen efter en grund til din hest adfærd smiley



  • #18   5. feb Miss Soffy: Han er nemlig en rigtig pleaser. Det blev både lovet ved tidligere ejer og var i den grad også sandt indtil disse problemer opstod (og er det vel egentlig stadigt) , så man kan sagtens forestille sig at det er noget der har været undertrykt længe. Jeg har heller aldrig opdaget ham stresset eller bange for noget andet end i disse situationer selvfølgelig, han er simpelthen så god i hovedet når han er normal, så det kan også være han er typen der stresser indadtil men ikke viser det på samme måde som en hest der er mere tændt. Klart en ting mere at nævne for dyrlægen! Synes det er vigtigt at få drøftet alle muligheder samtidig med at vi får set på overlinjen smiley

    - Og ja, det har den. Der har altid været sadel, hovedtøj og gamacher på.


  • #19   5. feb Theresa: Tak for dit uddybende svar! Jeg har ikke selv stiftet bekendtskab med det før så kendte ikke til symptomerne eller hvordan det bliver undersøgt smiley Jeg vil nævne alle de gode input her for dyrlægen og så håber jeg vi hurtigt finder ud af hvad hulen der er galt. Man kan jo af og til blive overrasket smiley

  • #20   6. feb Jeg ville klart få røntgen af hele ryggen og lænden med. Evt også af hals nu du er igang.

    Vi gav ca. 4000 kr for røntgen af ryggen af hele ryg og lænd.

    Hesten havde Ks i hele sadellejet og blev aflivet.

    Det kan også være inflamation i torntappende, så ikke sikkert det er sammenvoksede hvirvler. Inflamation skal man scanne sig til dog, men det kan behandles med kortisol, ro og genoptræning.

    Røntgen først dog.


  • #21   6. feb Den sadel der blev ændret var det den hesten gik med før og såfald hvorfor skulle den ændres? smiley

  • #22   6. feb Jeg fik ikke sadel med til ham, så har brugt den springsadel jeg havde i forvejen, der blev udvidet i bommen grundet at min nye hest er bredere og langt mere markeret end den gamle smiley

  • #23   6. feb Der er nu bestilt en grundig undersøgelse af hesten der indebærer omhyggelig gennemgang af alt det ydre samt røntgen af hals, overlinje og lænd. Bliver der ikke fundet noget der kan være årsag til så voldsom en reaktion her må det være op til dyrlægen hvad der så skal ske hvilket fx. kunne være scanning eller gastroskopi alt afhængig af hvad der bliver observeret. Tusind tak for jeres gode indput! Hører gerne flere gode som dårlige historier om andre der har haft heste med lignende adfærd smiley

  • #24   6. feb Har du prøvet at få tidligere ejer til at ride den? Hvis det er opstået kort tid efter du har fået den hjem, har det måske noget med træningen at gøre? Jeg tror jeg ville vente lidt med alle mulige undersøgelser og så kigge lidt på hvordan den bliver trænet i stedet. Hvad siger din underviser (hvis du har sådan en)?

    Medmindre du fodrer meget sparsomt med hø/wrap eller store mængder stivelse, eller hesten er disponeret for nervøsitet eller stress (mht. flytning) og det er noget du har mærket til efter flytning, så tror jeg ikke på mavesår. Jeg tror heller ikke på sædstrengsadherence, når den har fungeret fint førhen. Det sidste kan du med en dyrlæge i røret, selv tjekke om det skulle være sandsynligt.


  • #25   6. feb Altså det er aldrig fedt at få at vide, men har du overvejet om det er dig den er gal med, din måde at ride på, et eller andet du gør?
    Når den ikke har haft den adfærd ved tidligere ejer...
    Har du prøvet at spørge tidligere ejer om de vil komme og observere eller ride den?
    Oftere end vi tror, er det vores skyld hesten reagerer på den ene eller den anden måde, jeg har selv måtte sande det, og nej! Det er sku ikke fedt at skulle indse, men det er bare ofte sådan landet ligger.

    Det er på ingen måde kritik, jeg ved bare hvor meget det kan betyde at man rider anderledes end hesten er vandt til.

    Jeg håber du finder ud af hvor problemet ligger og får det løst!


  • Theresa S
    Theresa S Tilmeldt:
    maj 2017

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 10
    #26   6. feb Lisette:

    En hest kan altså godt have fungeret udemærket igennem flere år uden og være påvirket af sine sædstrenge, og jo det kan komme pludseligt... så det synes jeg er noget
    Mærkeligt noget og skrive at det ikke kan smiley

    Håber du TS vil lave et nyt opslag eller skrive herinde når hesten er blevet tjekket...
    Og jeg tager virkelig hatten af for at du får undersøgt dens adfærd til bunds og ikke bare mener den skaber sig...
    For en hest har aldrig en unormal adfærd uden grund smiley


  • #27   6. feb Theresa, arvæv kommer ikke pludseligt efter flere år, det kommer jeg aldrig til at tro på. Derudover så er SA i mine øjne blevet hypet op helt ude af proportioner. Der er massevis af eksempler på heste der er blevet opereret for det uden at have forbedret sig sønderligt efterfølgende. Det er et område vi trænger til at forstå bedre, for lige nu går der bare mode i det. Mange vallakker har også fået det bedre ved helt alm. massage, og andre igen ved at skifte træningsmetoder... det fortæller mig blot at SA er blevet en dille uden ordentlig evidens til at underbygge de mega mange heste der pludselig render rundt med det, efter visse dyrlægers udsagn (dyrlæger som jo også tjener på alle dem der skal opereres).

  • #28   6. feb Hesten er meget meget rolig af sind, har aldrig set den være stresset over noget på stald eller under ridning når den er sig selv og den fodres med alt det wrap den kan æde samt. foder og mash der er lavt på stivelse, men man ved self aldrig hvad der har været fodret med før han kom til mig. Det ridemæssige har også min dyrlæge og træner været inde på og i starten konkluderede vi faktisk at det nok havde noget at gøre med mig, så jeg var selv til kiropraktor hvor jeg bare fik konstateret at jeg har en rigtig flot rygsøjle uden skævheder, hvilket jeg skal være meget taknemmelig for. Så begyndte vi at kigge på ting som; giver jeg nok efter i landingen efter springet/over springet, kommer reaktionen ved dårlige afstande osv. og kunne konkludere at der ingen sammenhænge er mellem når jeg laver fejl og når jeg sidder som jeg skal - den voldsomme reaktion kommer alligevel. Min dyrlæge mener også at når hesten bukker hele vejen ud af ridehuset, stejler lodret og ellers bliver ved og ved og ved indtil rytteren ryger af, så er det for voldsomt til at jeg skal forsøge at ride mig ud af det før hesten er checket fysisk selvom jeg 110% erkender at jeg sagtens kan være problemet i tilfælde af der ikke findes noget. Det synes jeg er en vigtig ting at kunne, nogen gange må man skue indad, men nu har problemerne nået en grad hvor min dyrlæge og underviser ikke synes jeg skal lege med ilden mere før vi (måske) kan udelukke at der er et fysisk problem smiley

    Theresa; Skal nok huske at lave en update i en ny tråd når dyrlægen har været der smiley Og tusinde tak! Selvom jeg virkelig står ved at jeg ikke er verdensmester og at min ridning sagtens kan være problemet, så synes jeg bare det er hammer vigtigt at få tjekket alt det fysiske først inden jeg forsøger mig at ride ud af det når reaktionerne er SÅ voldsomme som de er. Lige nu er jeg ret sikker på han har ondt og HVIS det så skulle vise sig at være et rideproblem der kan løses med træning, så ved jeg i det mindste at jeg har en hest der er fysisk sund i sin krop og kan have god samvittighed over det smiley


  • #29   7. feb Super at du kigger indad og har fået undersøgt dig selv og prøvet at se om det er dig der skaber reaktionerne! Det har jeg stor respekt for! Og så har du helt ret at når man kan udelukke rytter, så er der noget galt med hesten, fedt at du får den tjekket!
    Du må meget gerne bare opdatere i denne tråd, det er lettere at finde ud af, da man jo får notifikationer, men kan overse en ny tråd smiley
    Held og lykke med udredning!


  • #30   7. feb Tak for svar smiley Jeg har set heste før, som har reageret meget voldsomt på rytterskift og som ingen røntgenfejl eller lign. havde. Dog var der alligevel ting som generede, men som bare ikke kunne ses, f.eks. en albue der vinklede ind mod ribenene og forårsagede smerte. I denne hests tilfælde skyldtes det overdrevet rotation af rygsøjlen, som heller ikke kan ses på røntgen eller andet, men kun i bevægelse. Forrige rytter havde fundet (ubevidst faktisk) en måde at ride hesten på så albuen ikke trykkede ribenene, men den nye rytter havde ikke denne teknik = problemer. Bare for at sige at hvis ikke de finder noget i udredningen, så kan der stadig være noget fysisk der generer den.

    Jeg kan godt forstå du ikke vil ride den som det er pt. det er den helt rigtige beslutning, opdater endeligt.


  • #31   7. feb Maria E: Mange tak! smiley Synes helt bestemt det er meget vigtigt at kunne erkende at man selv kan skabe nogle problemer uanset om det er måden man rider på eller ens egen fysik der gør det som fx skævheder i kroppen eller at man ikke selv er i fysisk form til at træne på det niveau man forlanger at hesten skal. Det er bare SÅ vigtigt at sikre sig at det ikke er hesten der råber om hjælp fordi noget gør ondt eller generer inden man begynder at eksperimentere med at omlægge træningen, synes jeg smiley - Og så skal jeg nok opdatere herinde også uanset om jeg laver en ny tråd jeg linker til eller bare skriver det smiley Tusind tak!

    Lisette: Jeg er ihvertfald på vagt overfor hesten hvis der ikke findes noget ved dyrlægeundersøgelsen. Nu har jeg jo haft kiropraktor ude to gange og akupunktur(alt udført af min dyrlæge) hvor der også blev lavet en undersøgelse af hele bevægeapparatet og der så hun intet unormalt andet end at han er stram omkring det ene forben, men hun sagde så at hans core-muskulatur og muskulaturen omkring hvor den hæfter er så god at hun tvivler på at det alene kan have udløst så voldsom en reaktion fordi han er stærk og bevæger sig så fint og ensartet. Dog siger hun så at stramheden kan skyldes at han kompenserer for noget andet der så viser sig i røntgen, hvilket ville give god mening, men det er jo ikke til at sige endnu. Jeg vil ihvertfald høre dyrlægen omkring andre muligheder hvis ikke der bliver fundet noget i røntgen på hesten i næste uge. Synes slet ikke det ville være fair overfor min hest at ride ham selvom han er så velgående i dressuren, da jeg ikke aner om han kun lige akkurat er i stand til at undertrykke smerten. Så hellere vente på dyrlægens dom! smiley


  • #32   7. feb Rosa
    Stor respekt for, at du tar hensyn til din hest. Også for, at du er så opmærksom på ham. Ikke alle ryttere er som dig, desv.
    Der er jo tydeligt noget galt, når han regere SÅ voldsomt.
    Håber det bedste for jer.


  • #33   7. feb Sunshine: Mange, mange tak! smiley Jeg er dog ked af at han var nødt til at reagere så kraftigt før jeg reagerede, da han muligvis har sendt små tegn inden som jeg ikke har opfattet, men så er jeg mere opmærksom næste gang. Synes det er SÅ vigtigt at lytte til sin hest uanset om den er 11 år og bundstabil eller fire med hang til at se spøgelser.

  • #34   7. feb Rosa
    Du kender ham jo ikke helt endnu, så du skal ikke være så ked af det. Vi andre har jo også været nybagte, med ny hest, engang og måske overset nogle signaler. Jeg selv har overset, eller hun skjulte det for mig, min Shetter var syg og dagen efter dyrlægen var der, var hun død smiley smiley smiley


  • #35   8. feb Hej Trådstarter.

    Jeg har skimmet tråden igennem.

    Jeg forstår godt, at du tænker i om hesten fejler noget fysisk.
    Jeg er rigtig glad for, at du har undersøgt, om det er dig selv, der er skæv, mv.

    Men - jeg havde nok prøvet at få fat i den gamle rytter.
    Og den gamle rytters underviser.

    Måske den gamle rytter har mod på at prøveride (du skal naturligvis forklare, hvad der er sket, så de kender voldsomheden af reaktionen.)

    Det kan godt være, at du ikke er skæv.
    Det kan godt være, at du rider korrekt ift en lærebog.
    Men, hvis forrige rytter gør x vane, og du ikke gør det, så kan hesten opfatte det somom du klart og tydeligt siger noget vrøvl - og så kan det være, at den brokker sig.

    ....
    Hvad med sadlen? Andet udstyr?
    Passer det, er noget i stykker?

    ...
    Der, med diagnoser.
    Jeg har det lidt anstrengt med sædstrengsadherence, og også med kissing spines.

    Jeg kan sagtens forestille mig, at hvis man har dannet uheldig arvæv, så må det gøre ondt at gøre aktiviteter, hvor vævet trækker i arvævet.
    Men, hvis man mener at man har en fornuftig diagnose og behandlingsmulighed, så forventer jeg at diagnose skal passe sammen med eksisterende viden + observationer af patienten.
    Jeg har aldrig forstået, at sædstrengsadherence skulle begynde at påvirke heste så sent, når de i de cases jeg har hørt om ofte har fungeret fint med arbejdet i årevis. Især, når der ikke er sket noget, der burde påvirke sædstrenge. Jeg forstår det ikke??
    Hvis man har en diagnose, og derfor har regnet ud hvad korrekt behandling er, så skal behandlingen have effekt hos patienter med den diagnose. Hvis behandlingen ikke virker, er det enten diagnose, behandling eller udførsel af behandlingen, der er noget galt med. (Blodtrykspiller virker fx elendigt, hvis du ikke tager dem.)
    Som jeg husker det, virker OP for sædstrengsadherence fantastisk på enkelte heste - men er uden effekt på resten. Gad vide om diagnosen var forkert på de fleste heste???

    Og så er der den med kissing spine.
    Har jeg forstået det korrekt, så er udredning at påpege problemer der passer med ryggen, og så røntgen med tætsiddende torntappe. Måske også lidt slidforandringer.
    For varmblodsheste har de ofte tætsiddende torntappe pga det er sådan de er bygget - deres bygning adskiller sig bare fra anatomi bogen.
    Jeg ved ikke med heste, men hos mennesker er slidforandringer i ryggen almindelige og billeder hænger ikke ret godt sammen med, om der er symptomer.

    Vær opmærksom på, om udredning hvor du søger en bestemt diagnose leder til konklusionen "tjoe, det kan da godt være" og så opdager du aldrig den rette sammenhæng.


  • #36   8. feb Fantastisk godt skrevet DW

  • #37   8. feb Sunshine: Det er netop dét der er så svært med nye heste og pludseligt opståede problemer..Hvis de bare kunne fortælle altså! smiley

    Doktor Who: Jeg har ikke lyst til at hverken jeg eller andre skal op på hesten før den er tjekket igennem selvom der ikke er symptomer i dressuren. Det er direkte farligt at forsøge at springe den nu og min dyrlæge har også sagt at jeg endelig ikke må begynde at eksperimentere med alt muligt ridning før den er tjekket igennem. Alt udstyr er tilpasset inkl sadlen, der er blevet udvidet i bommen og som desuden er nyligt omstoppet smiley

    Jeg har bevidst valgt ikke at sige noget om at jeg måske tror det er kissing spines, da jeg lige netop ikke vil "fastlåse" dyrlægen på det, så har bestilt en undersøgelse der er sat minimum 1,5 time af til hvor hele hesten røntgenfotograferes(fandt senere ud af at ben også var inkluderet i den pakke jeg havde bestilt, hvilket jeg ikke troede til at starte med..) og derudover er der også inkluderet en ydre gennemgang, hvor dyrlægen naturligvis kun mærker kroppen udvendigt. Jeg beskrev udelukkende symptomerne da jeg ringede ind og bestilte tid således at dyrlægen kunne danne sig sit eget indtryk smiley Jeg anerkender fuldt ud at jeg ikke er verdensmester og at min egen ridning kan være fejlen, men jeg har bare ikke lyst til at prøve det af ved at sætte andre op uden vi ved om han har smerter. Det ville jeg ikke kunne bære. Jeg er meget åben overfor at prøve med en anden rytter, hvis ikke der kan findes nogen fysisk årsag til problemet, lige nu vil jeg bare gerne have det bekræftet eller udelukket så jeg med god samvittighed kan sætte en anden op hvis det er det der skal til smiley


  • #38   8. feb Bare du er opmærksom på, at "røntgen er kun en skygge af sandheden", for starten af tråden lignede at du havde sat dig fast på en yndlings arbejdsdiagnose - og den slags er farligt.
    smiley


  • #39   8. feb Doktor Who: Helt sikkert! Havde selv en meget stærk mistanke om KS til at starte med og valgte jo ikke at nævne noget for min dyrlæge, der selv bød ind med at den stramhed han har i sin skulder evt. kunne vise sig at skyldes en kompensation for noget langt mere alvorligt i det område, men som hun selv siger, så er det ikke til at sige uden at have set hesten indvendigt. Er ihvertfald glad for at jeg har fået lavet en aftale med dyrlægen hvor der er sat grundig tid af til at fotografere og undersøge så bredt som de nu kan smiley

  • #40   9. feb Jeg vil også godt lige nævne bændelorm, Det kan godt give ret voldsomme reaktioner.
    Min nu desværre aflivede hest havde bændelorm, og blev MEGET voldsom i sin adfærd. Han bed, sparkede og sendte forben ud til højre og venstre efter forgodtbefindende.

    Vi havde i øvrigt først haft en kiropraktor - anerkendt navn med dyrlægeuddannelse - samt yderligere en massør og anden behandler før Rikke A fik fingrene i ham.
    Hun er ret speciel og hun siger tingene lige ud. Hun er ikke særlig populær blandt dyrlægerne, fordi hun ofte ser symptomer, som de har overset. Her havde hun dog ret.

    Vi tog en ormeprøve og 24 timer senere så forsvandt AL bideadfærd som dug for solen. Forbenene holdt op med at flyve og jeg fik meget dårlig samvittighed.
    Jeg var faktisk klar til at aflive ham, fordi det ikke var et liv for en hest at være så ked af det. Han blev så senere aflivet af noget andet, der gav ham store smerter.
    Jeg vil ikke byde en hest at være kronisk smerteplaget resten af livet. Og det ville han være.


  • #41   11. feb Mange tak for svar alle sammen. Jeg er blevet en del klogere i løbet af denne uge både ved at læse med herinde og ved at snakke med bekendte der har stiftet bekendtskab med de samme mærkværdige symptomer, så tak for det!. En nævnte fx for mig igår udfra egne erfaringer at der måske også kunne være sket en skade på synet, der forårsager at han har svært ved at holde fokus når vi springer og derved mister overblikket og bliver bange. Jeg bliver ihvertfald konstant beriget med nye ideer der er værd at tage til sig i tilfælde af at der ikke findes noget åbenlyst på torsdag når han skal i dyrlæge smiley

  • Theresa S
    Theresa S Tilmeldt:
    maj 2017

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 10
    #42   11. feb Jeg krydser ALT hvad jeg kan på torsdag om at i finder en årsag til hans adfærd smiley

  • #43   11. feb Held og lykke på fredag jeg håber I finder ud af. hvad der er galt med ham!

  • #44   13. feb Hej alle sammen.

    Min kære hest har nu været igennem den helt store tur og det viser sig han lider af facetledsartrose i moderat til svær grad, hvor gigten går ind og trykker på nervesystemet sådan at han oplever føleforstyrrelser i højre forben. Han var udover røntgen igennem en test, hvor han skulle stå i nogle ubehagelige stillinger med forbenene, der normalt ville fremprovokere en umiddelbar reaktion i hjernen der får hesten til at tænke;"Hey, det er sgu ikke rart det her" og derved flytte sig, men her var der bare ingen eller meget langsom reaktion smiley Det så vi jo så i røntgen var fordi at gigten kapper forbindelsen til hjernen i større eller mindre grad når han skal bruge sit højre forben. Kan ikke huske om jeg nævnte det tidligere i denne tråd, men han har også altid godt kunne krampe i benet af og til når jeg skulle rense hovene, hvor jeg først troede han var låst. Det viser sig nu at være en reel smerte han oplever, som vi let kunne fremprovokere selvom han var bedøvet hvilket dyrlægen også fik filmet.

    Dyrlægen skal nu drøfte med en anden dyrlæge om hvorvidt der er tale om en særligt agressiv gigtform, der er opstået mens jeg har haft ham eller om det er rytterskifte der har fremprovokeret smerten. Han mener heller ikke at det er noget tidligere ejer har vidst, da de tydeligvis har haft en velfungerende hest udfra resultater og videomateriale. Symptomerne opstod jo også først efter lidt tid ved mig, så det giver god mening hvis det er rytterskifte der er årsag til at det pludselig gør så forbandet ondt hvis det viser sig at det ikke er den særligt agressive form han snakkede om. Prognosen er ihvertfald rigtig dårlig og min stakkels hest kommer formegentlig aldrig til at fungere igen smiley Er SÅ glad for at der blev fundet noget dog! smiley


  • #45   13. feb Trist opdatering, men hold kæft hvor er det godt du fik gjort noget ved det!

  • #46   13. feb Godt der er kommet en forklaring på symptomerne. Selvom det nok ikke er lige det du har brug for. Dog har du nu fået vished, at der ER noget galt.
    Der er jo nok en svær beslutning i vente for dig.
    Hvad kan der gøres fremover?
    Vil han kunne vedblive med, at være ridehest på det plan du ønsker?
    Findes der medicin han kan få som er realistisk?
    Der er sikkert mange andre spørgsmål du skal forholde dig til i den næste tid.


  • #47   13. feb Åh nej, det er jeg ked af at høre. Kan godt være at tidligere ejer ikke har vidst noget, men det lyder på ingen måde sandsynligt, at det ikke allerede har været under udvikling på salgstidpunktet. Hvor er det super ærgerligt for jer begge.

  • #48   13. feb Er så hamrende glad for at jeg lyttede til min mavefornemmelse og fik det undersøgt til bunds! Og at de fandt noget. Hellere at der bliver fundet noget alvorligt man kan forholde sig til end at hesten er "clear" og man bliver stillet tilbage til nul, sådan har jeg det ihvertfald smiley Det er rigtig rigtig øv.

    SUNSHINE: Min dyrlæge og jeg snakkede om hvad der kan/skal gøres idag og kom desværre frem til at gigten er så fremskreden at prognosen ser rigtig dårlig ud. Jeg fik at vide at gigt i facetleddene er noget de sagtens kan leve med, men ham her har smerter selv ved en helt basal bevægelse som hovrensning, der ikke kræver ret meget energi eller styrke at udføre. At han så ikke har reageret i dressuren og fortsat har været nem at bøje og lave sidebevægelser på er et mysterium, men konklusionen er nok at han (desværre) bare er en rigtig guttermand der gerne vil glæde sin rytter og som ikke siger fra før det står rigtig slemt til smiley De kramper som han altid har haft ved hovrensning og som jeg indtil nu troede skyldes den låsning han har døjet med viser sig at stamme fra gigten, der går ind og trykker særligt voldsomt ved den bevægelse, så hvordan han har båret rundt på mig og udført alt muligt jeg har forlangt af ham, det aner jeg ikke. Behandlingen bliver nogle injektioner af en art som mere skal virke som en lindring indtil han formegentlig skal aflives alt efter hvad forsikring mm. siger. Der skal lige en anden dyrlæge til for at kigge på det også, da det er et princip klinikken kører efter for at være stensikker inden noget sættes igang smiley


  • #49   13. feb Lisette; Jeg hælder også mest til at det er noget der har været der længe som bare først er brudt ud nu. Muligvis har han sendt nogle små signaler ved tidligere ejer som har været lette at overse, men tror også mest på at det har været længe under udvikling. Dyrlægen nævnte dog at der findes en særligt agressiv form for facetledsartrose der er bevist til at kunne udvikle sig i løbet af 14 dage til få måneder, hvilket er meget sjældent, men der skal selvfølgelig stadig kigges på om det kan være denne type der er tale om smiley

  • #50   13. feb Hold da op en omgang.
    Det er virkelig virkelig godt, at du lyttede og fik ham udredt. Han har jo hamrende ondt. Stakkels lille mule.

    Når hestene bliver ekstremt voldsomme i deres adfærd er årsagen ofte meget store smerter. Jeg har set det nogle gange. Ofte ender det med, at man må sige farvel, når man finder problemet. Men en hest, der bliver sådan der, har en meget grim årsag.
    Det er godt du lytter, for han har jo tydeligvis ondt. Mega ondt.

    Jeg håber, at det løser sig.
    Hvis ikke. Nyd den sidste tid. Tag nogle billeder du aldrig glemmer, tag video, gå ture sammen. Nyd tiden. Jeg tog selv afsked sidste år efter diagnosen EORTH. Det er også noget, man lige skal sluge. Men jeg lever med ham i minderne.
    Det er 11 måneder siden. Vi havde dyrlægen i ryggen hele vejen. Men det gjorde ondt. Rigtig ondt.


  • #51   13. feb Puha, øv for en dag i har haft! Jeg er virkelig ked af at det er så galt med ham! Men hvor er det fanme godt at du lytter til din hest og kommer til bunds i problemerne! Det skal du virkelig have ros for! Og både dejligt og lettende at i fandt det så hurtigt, selvom det er så ærgeligt!
    Altid godt med en ekstra mening især når der er tvivl om det er over tid eller akut opstået, og ja, når der er forsikring ind over.

    Held og lykke frem over til jer!


  • #52   13. feb Kia: Jeg er så ufattelig glad for at jeg fik det her gjort, men også ked af at jeg afprøvede alt muligt inden jeg startede med røntgen. Men så er jeg den lærdom rigere til en anden gang smiley Dyrlægen sagde at det her er den første hest i sin karriere han ser reagere med krampeanfald grundet gigten på så simpel en bevægelse som et højt benløft, så der vidste jeg bare hvad klokken den har slået smiley

    Det er SÅ hårdt og SÅ ærgerligt og ikke mindst meget synd for hesten at han ikke har kunnet sige hvad der var galt, men nu er han heldigvis fri for at blive påført mere smerte uden at kunne sige fra. Nu venter jeg på at dyrlægen vender tilbage med et foreslag til hvad vi gør herfra mht. behandlinger som forsikringen jo helt sikkert vil kræve bliver prøvet af. Det gjorde de ihvertfald tilbage i 2016 hvor jeg stod med en anden springhest, der havde pludselig opstået slidgigt i forbenene grundet en benstillingsfejl. Det var dog stadig på et stadie hvor det på røntgen lignede at det kunne bremses, det kunne vi allerede se idag at det kan det her ikke, så nu må vi se hvad der sker. Nu skal der bare hygges, gåes ture og tages tonsvis af billeder smiley Gjorde det samme med min anden og højtelskede gigthest Topper i ugerne op til at vi skulle sige farvel til hinanden, men slettede meget af det igen da han var aflivet fordi jeg var så ked af det. Heldigvis havde jeg også sendt billederne til nogen, hvor jeg så kunne få dem igen. Næste gang gemmer jeg dem med sikkerhed! smiley Er ked af du også har været det igennem for så kort tid siden, det er aldrig sjovt at have et andet liv i ens hænder og især ikke når tankerne begynder at kredse om hvad man kunne(eller ikke kunne) have gjort anderledes selvom det i langt de fleste situationer var sket uanset. Det gør bare ondt hver gang smiley

    Maria: Tusind tusind tak, det er så sødt af dig at sige smiley Det er SÅ lettende at der blev fundet noget og vi ikke bare blev skudt tilbage til start. Er spændt på at se om de kan hitte ud af hvilken afart af denne gigt det er. Det har ikke nogen betydning for prognosen overhovedet, det er udelukkende i forbindelse med hvis jeg beslutter at jeg ønsker at levere ham tilbage at så har jeg self kun ret til det såfremt det har været der over længere tid smiley Dog tror jeg ikke jeg har lyst til at gøre noget større nummer ud af det, vil egentlig gerne bare have ham herhjemme imens det bliver udredt og indtil det eventuelt er slut. Orker ikke at skulle igennem alt muligt juridisk også, men det er fint at blive oplyst om smiley


  • #53   13. feb Stakkels hest og synd for dig smiley men hvor er det godt du lyttede og fik det undersøgt helt til bunds og fandt grunden bag hans reaktion. Det der med at have en hest der on/off fungerer fordi man ikke kan finde helt ind til hvad problemet er, det er heller ikke rart for man tænker hele tiden på om de har ondt eller lignende. Så godt du fik det tjekket helt igennem . Håber det giver lidt ro i hovedet nu for tænker det er noget du har gået og tænk over et stykke tid smiley

  • #54   15. feb Maria R: Har mest af alt ondt af min lille hest, der var nødt til at agere på den måde før jeg tog action og fik gjort noget ved det, men desværre kan de kære dyr jo ikke tale og nu har vi fundet en årsag. Det er det vigtigste smiley Er helt enig med dig i det med at have en hest der er on/off uden man kan finde en årsag! Det er i min optik mere ubehageligt end at man finder roden til problemet, selvom det muligvis er alvorligt. Så har man i det mindste noget at forholde sig til smiley

Kommentér på:
KS udredning?

x