{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.711 visninger | Oprettet:

Theresa S
Theresa S
Tilmeldt:
2. maj 2017
Følger: 1 Emner: 1 Svar: 10

Hvor meget må man "blande" sig i sine opstalders fodring af sin hest? {{forumTopicSubject}}

Hejsa

Jeg er jo ny i det her med og have opstaldere, men nu har jeg 5 stk og ja måske naivt og tro det ville være piece of cake, men Gud hvor er der meget man skal bide skeer med smiley

Jer der har opstaldere henviser det her sig nok mest til,

Hvor meget blander i jer i deres pasning af deres hest?
Blander i jer hvis i kan se at hesten ikke får nok strå foder i dens boks ?
Hvis hestens strå foder støver ekstremt meget og er utrolig dårligt og fodre med, og det ikke er hver dag hesten spiser det op? Blander i jer så?

Hvis hestens krybbefoder ikke svarer til det som passer til dens "arbejde" ?

Hvis i kan se at en hest virker uoplagt og for det meste står for sig selv på folden og ser trist og utilpas ud, nævner i det så for ejer?

Hvis hesten står i for våd boks ??

Jeg kommer med forskellige ting og det er ikke fordi alle ting finder sted hos mig, men jeg kan godt se at jeg lige skal finde min rolle i hvad jeg kan tillade mig og blande mig i overfor hestenes ejer? Og hvor jeg bare skal lade det synke ind og lade det være det?

Men hvordan gør i andre egentlig ?

Kom gerne med forskellige oplevelser /situationer og evt. gode råd smiley










Kommentarer på:  Hvor meget må man "blande" sig i sine opstalders fodring af sin hest?
  • #1   9. feb Jeg siger bare du skal blande dig så meget, men gør dig nogle overvejelser om hvordan du vil have det på dit sted og nævn det inden de flytter deres hest ind. Skriv også en kontrakt om regler mm. Ellers bliver du meget indebrændt i dit eget hjem. Skal dit sted have et godt ry? Ja så skal du være hende/ham der har tjek på tingene og du skal være kort og kontant hvis dine regler ikke overholdes! Så er penge for opstaldet ikke alt. Overvej det grundigt så du ved hvad du snakker om. Du skal være den der kan komme med råd og vejledning. Mange hesteejere ved det jo ik? Og ser kun deres hest i de få timer om dagen de er der! Du ved det da du ser på hestene mange gange om dagen og ser alle hestene på forskellige tider med og uden deres rytter. Jeg har Selv hestepension/løsdrift og snakker af erfaring og vi lærer hele tiden. Du skal stå fast ellers får du pip. Held og lykke og glæd dig over hvor fedt du vil have det på dit fantastiske sted!

  • #2   9. feb Helt overordnet set, så er det at have opstaldere en “udfordring”, og jeg er glad for at jeg ikke behøver at have opstaldere, så hellere bruge boksene til opbevaring af udstyr.

    Men da jeg så samtidig kan finde på at opstalde mine heste ude, så er jeg da glad for at nogle gider “bøvlet” smiley

    Når jeg har opstaldet ude, så forventer jeg at staldudlejer henvender sig til mig, hvis min hest fremtræder syg og/eller utrivelig - man ser så meget mere af hestens væremåde, når man kigger på dem 24/7, og derfra kan man godt se om hesten fx viser de allerførste tegn på kolik eller smerter - og der skal ejer informeres.

    Til gengæld er jeg også hel klar i spyttet om, at hvis jeg vælger fuldpas, så er det staldejer som står for al håndtering og management af hesten - oplever jeg noget jeg vil have ændret på, så må jeg tale med staldudlejer. Men generelt har jeg taget en beslutning på min hest vejne om at det fuldpas stedet tilbyder indenfor foder, foldtid, grovfoder ect er “godt nok”.
    Havde jeg valgt et sted med selvpas, så skulle staldudlejer ikke blande sig i fx foder, grovfoder ect - der har staldudlejer valgt at det er ejers vurdering som tæller, og så skal staldudlejer blande sig udenom, så længe det ikke grænser til mishandling eller andre heste/opstaldere generes.

    Mvh Charlotte


  • #3   9. feb Jeg vil mene, at ved indflytning er du ærlig og venlig, og fortæller hvordan dit sted fungerer, hvordan dine regler er.
    Gerne kontrakt + husorden.

    Og hvis der så senere sker noget, så åben munden.
    Indebrandthed på sin hjemadresse, det er livet jo for kort til.

    Men, hvis du ved med dig selv, at du vil blive vred over fx hø, der støver, så sig enten fra starten at man kan forvente at skulle smide den slags ud - eller stå selv for grovfoderindkøb.

    Sæt dine rammer, så de definerer et hestehold, der gør at DU har det godt.
    Kan opstaldere ikke lide det, så kan de lade være med at flytte ind, for du spiller jo med åbne kort fra starten.

    Men, vælg dine kampe med omhu.
    Hvis du har meldt ud, at sådan er det, så er det sådan det er. (!)
    Hvis du fx ser, at hestens boks er trådt op og fugtig 2 timer efter indluk, men ikke ser grotesk grim ud efter udluk, kan det jo godt være, at selvpasser ejeren, der ikke har for vane at komme sent om aftenen, ikke ved det.
    Så er boksen sur og våd, vil dyret ikke æde sit hø - alt det kan ejer nok ikke se, så send en SMS.

    Men, grundlæggende.
    Hvis reglerne fx er "du kommer selv med krybbefoder og doserer det selv" - gør opstalder det, og har dyret ikke overgreb, så hold mund. Du har jo uddelegeret det.
    Hvis reglerne er, at folk selv kommer med strøelse, og en muger med halm og det fylder på møddingen - jamen, var halm ok ved indflytning, så vidste du jo at det var sådan det var??
    Har folk selvpas, og du uddelegerer arbejde og ansvar, så bestemmer folk selv.
    Kan du ikke leve med det, så skal det ikke være selvpas


  • #4   9. feb Principielt mener jeg man bør påtale, hvis der er forhold som er til gene for hesten. Udfordringen er så at vurdere, hvorvidt det "bare" strider mod min overbevisning om, hvad der er skadeligt for hesten, eller det rent faktisk er skadeligt.
    Og så er der også afvejningen af, hvor mange kampe man gider at tage.
    Ved nogle opstaldere ved man, at de er meget lydhøre og tager godt imod ens råd. Andre har en anden opfattelse, og kan være svære at overbevise. Og så er der dem, der bare ved bedst, og ikke tager imod råd, fordi de har styr på det.
    I hvert tilfælde overvejer jeg hvor slemt problemet er, og hvor stor konflikt det vil skabe.
    Hvis hestene decideret mistrives påtaler jeg altid, men ellers kan jeg godt finde på at vende det blinde øje til.



  • #5   9. feb Det blander man isg, i mine øjne, ikke i smiley

  • #6   9. feb jeg blander mig i det hele, og da især hvis mine opstalders heste virker matte eller syge, jeg ser trods alt deres heste meget mere end dem selv.
    de vælger selv foder men kan jeg se de svinder ind beder jeg dem om at give mere af det eller mere grovfoder, el. evt. skifte deres krybbefoder ud med noget andet (her bestemmer de selv hvilket) hvis deres bokse er slemme står det for egen regning.
    når jeg natter og en ikke har tilstrækkeligt grovfoder giver jeg mere så jeg er sikker på den ikke kommer til at gå for mange timer uden.

    det er død og pine hårdt at have opstaldede, men det giver også meget på den sociale konto, jeg har måttet acceptere at andre jo bare ikke gør og tænker lige som mig smiley


  • #7   9. feb Hvis det er noget der helt tydeligt har dårlig indvirkning på hestens trivsel og helbred, så synes jeg at man har pligt til at blande sig. Ligesom man har pligt til at informere ejer, hvis hesten er syg. Det synes jeg også at man har som opstalder, hvis en af de andre heste på stedet er syge.

    Men hvis det bare er fordi man ikke er enig i fodervalg og at hesten en enkelt nat har sovet på en lort, så synes jeg ikke at man blander sig.. Vi er forskellige, vores heste er forskellige og vi holder hest forskelligt. Det skal der også være plads til.

    Medmindre du har skrevet ind i kontrakt og regler at opstalder må sådan og sådan, fodre med sådan og sådan osv.. Så kan man jo selv vælge om man kan/vil leve op til de krav på stedet, eller finde noget andet.


  • #8   9. feb I mine øjne kommer det an på så meget. Hvis det er fordi at du mener den får for lidt, men at den fungerer, så ville jeg ikke blande mig. Hvis den ikke trives, så kan du tage det op med opstalder, at du har bemærket sådan og sådan, på en venlig måde.

    Vi stod opstaldet et stykke tid på et sted der selv begyndte at ændre, og jeg var rasende. Vores hoppe fik alt for meget fuldfoder, og slet ikke nok grovfoder, trods vi havde sagt hvordan og hvorledes.
    Man kan snakke med opstalder om det, men i sidste ende er det opstalders hest og opstalders beslutning.
    Hvis det er fordi at høet er dårligt kan du måske tilbyde at hjælpe opstalder med at finde noget bedre kvalitets. Jeg tænker det også handler rigtig meget an på hvordan man får sig formuleret.


  • #9   9. feb Nej, det blander jeg mig ikke i. Det er ikke min hest og det kunne jo være, at der faktisk var en grund til, at det netop måske ikke fik meget stråfoder, krybbefoder eller whatever. Hvis hesten virkelig mistrives, så ja - så blander jeg mig. Men som opstaldningssted, må man huske på, at alle er forskellige og har forskellige overbevisninger, måder at gøre ting på osv. Og ikke mindst, så er ALLE heste forskellige. Personligt ville jeg blive jævnt muggen, hvis nogen fremmede, på den måde, begyndte at blande sig i min måde at holde hest på. Er vi ude i decideret mistrivsel og mishandling, så bland dig. Ellers holder jeg pænt mund, medmindre jeg bliver spurgt smiley

  • #10   9. feb Jeg tænker - nu er jeg netop ikke staldejer, men blot opstalder - at der er forskellige måder at holde hest på.

    Står de selv for foder - så må det være dem der selv doserer. Du kan vel ikke vide, om ejer giver noget andet ved siden af efter træning, f.eks. vitaminer i noget mash eller andet i den dur. At det i følge dig er dårligt at fodre med, er jo ikke ens betydende med, at foderet faktisk er dårligt.
    Dog pointeres det her i stalden, hvis heste gennem nogle ganges fodring ikke spiser op.

    Står de selv for grovfoder - så må det også være dem selv der står for at indkøbe ordentlig kvalitet. Ellers må det ændres til, at du som staldejer står for alt med grovfoder, så du synes der fodres med en kvalitet du synes om.

    Er hesten utrivelig på folden - så ja, så grib ind og sig noget, det kan være du opdager et nyreslag, en kolik eller noget helt andet i opløbet, så ejer kan få taget sine forholdsregler og få kontaktet en dyrlæge.

    Er boksen for våd - nogle heste er bare verdens største svin, men det må igen være ejers egen opgave at løse det, når de muger selv, må de også vide hvad fungerer og ikke fungerer. Står du ikke for strøelse, er det deres eget ansvar at gøre noget. Stod du for det og sagde at der f.eks. kun strøs med træpiller, og der var xx sække pr. boks pr. uge (og flere kunne tilkøbes), så kunne det være en måde, men igen, så giver man dem valget om at kunne købe flere, og her er det så måske svært at sige, at de bør få mere, uden at virke som om man bare vil have dem til at købe flere sække udover hvad der er inkl. i opstaldningen.

    Hvor jeg står opstaldet påtales det - primært af andre opstaldere, eller den der fodrer om morgenen (min mor), hvis heste ikke har spist op fra aftenen før, eller hvis de virker utrivelige, eller hvis udstyr som dækkener, grimer etc. er gået i stykker. Foder, fodermængde etc. blander folk sig ikke i, og staldejer sørger for hø/wrap/halm til hestene smiley


  • #11   9. feb
    Hvis folk står på "selvpas" på den måde at de selv medbringer foder, grovfoder og muger - så blander man sig uden om.

    Hvis man har en bestemt måde og mene og gøre tingene på - så skal man hårdt sagt, ikke tage opstaldere ind andet end på fuldpas hvor det er en selv der styre tingene.

    Ligesom hvis man som opstalder har svært ved at se på ting man er uenig i - så skal man ikke opstalde hesten et sted, hvor de andre gør noget, man ikke kan enes med.

    Jeg var blevet pænt træt hvis en staldejer ( hvor jeg selv sørgede for muge, foder, grovfoder mm. ) kom og blandede sig i at vedkomne synes min hest havde for meget tøj på eller at den fik for meget grovfoder eller skulle ha' noget andet foder.
    Det er er min hest, mit valg.

    Som opstalder står jeg gerne steder jeg ikke er enig i alting og det gør jeg også nu - men jeg fodre osv. så bare efter det jeg mener. Jeg blander mig ikke de der gør noget jeg er uenig med - jeg kan spørge, jeg kan snakke med folk hvor man kommer ind på emnet og jeg kan tilbyde min hjælp hvis de efterspørger den. Men mase på og fortælle at jeg mener de er helt forkert på den med fx grovfoder - nej. Det gad jeg jo heller ikke selv have.

    Den eneste gang en staldejer kan tillade sig og blande sig er, hvis man er ude i at dyreværnsloven brydes. Fx en hest der er kritisk tynd. Eller punkter i en kontrakt ikke overholdes.


  • #12   10. feb Ja, man kan vel sige at du ligger som du har redt smiley

    Du har åbnet for den mulighed at folk selv kommer med grovfoder og selv kan vælge strøelse.
    Og der er faktisk mange der ikke aner en skid om godt grov foder og strøelse, men bare det er billigt, så er det fint....
    Dette gælder selvfølgelig også for foder, bare det er billigt, er det godt....

    Når du får folk ind, så må du tydeligt fortælle dine forventninger, og evt have dem med i en kontrakt.
    1. der skal muges hverdag
    2. der skal gives støvfrit grovfoder
    3. det skal tilsikres at hesten stå i en tør boks, med passende mængede strøelse
    4. osv.

    Det er en rigtig svær balance du er ude i, fordi du gerne vil give folk meget frihed til selv at vælge.

    Du skal blande dig, hvis hesten lider overlast, men at en vælger at fodre med et produkt, som du synes er forkert, ja - det kan du ikke gøre noget ved.

    Jeg står selv et sted med alt incl undtagen udmugning, det passer fint til mig. Det er en lille stald, og vi snakker om tingene, hvis jeg synes at min hest skal sættes op/ned i foder, have mere eller mindre wrap.

    Det er nu ikke så let for mig, da jeg i 34 år selv har stået for pasning på tidligere opstaldningssted, af min egen og staldejers heste.

    For mig er det svært ikke at blande mig i hvordan ting gøres smiley

    Det vigtigste for mig er at min hest er glad og tilfreds smiley


  • #13   10. feb Jeg har selv haft opstaldere og jeg har sagt det til hestens ejer, hvis hesten ikke ser ud til, at trives, hænger eller, der akut er opstået behov for dyrlæge. Det er faktisk staldejers pligt, at holde øje med om hesten trives.
    Men når det er sagt, så kræver det en kontrakt, at blande sig i alt det andet. Hvis du syntes hesten står i en, for, våd boks og ejer ikke, efter et vink med en vognstang, ændre på det, ja så må du selv igang med, at muge og strø boksen op.
    Lav en kontrakt som alle skal underskrive gældende fra 1 - x mrd hvor du oplister dine krav som, at boksen skal renses for klatter og våde områder hver dag og muges ud min. x gang pr uge og du står for indkøb af grovfoder de kan købe af dig og at du ikke vil ha de selv skaffer det. De fleste ser det som en lettelse ikke, at skulle skaffe det selv, bare det ikke bliver dyre end de selv kan skaffe det til. Mængden af hø sætter du til en mindste mængde du bestemmer, som de skal købe, i forhold hvad du syntes hesten skal ha. Formynderisk? Ja måske. Men du er ude over hvad du syntes er for lidt til hesten/ ponyen og at det de evt får, er for dårligt.
    Det er dit sted og du bestemmer. Kan de ikke li de nye regler, så må de jo finde et andet sted.


  • #14   10. feb Bare husk, at hvis man begynder at videresælge foder eller strå, skal man registreres hos fødevare-erhverv som foderforhandler.



  • #15   10. feb Jeg må som opstalder sige, at jeg ville sætte pris på det, hvis jeg fik information om f.eks. observeret mistrivsel at vide. Jeg ser jo kun min hest x antal timer om dagen, hvor andre måske har observeret noget, som jeg ikke selv har set.

    Hvad angår fodring osv. er det et lidt mere prekært emne, da der er så mange holdninger til det. Her ville jeg nok træde meget varsomt. ...men helt personligt er jeg da enig i, at fodermægnde skal tilsvare arbejdsmængde, og at hø/wrap skal være af ordentlig kvalitet smiley


  • Theresa S
    Theresa S Tilmeldt:
    maj 2017

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 10
    #16   11. feb Tak for jeres svar.

    De er virkelig brugbare , og noget jeg vil tage til mig smiley

    Bare lige for at kortlægge, så er det ikke problemer jeg har i min stald (som sådan), jeg vil bare hellere være på forkant hvis det skulle ske en dag om hvad er OK jeg blander mig i smiley

    Og jeg har kontrakt på meget i min kontrakt (der er en grund til den er på 4,5 side computer skrevet), men jeg har os lært at en ting er hvordan det er inden man åbner sin stald og laver en kontrakt og så hvad virkeligheden ender med og være, og i har helt ret, der er ting jeg ville ønske jeg havde skrevet ind i kontrakten men heldigvis har jeg gode og lyttende opstaldere , som lytter til hvad jeg siger når jeg har en bekymring eller lign omkring deres heste smiley

    Dog er der muligvis en af hestene som har mavesår, og der er jeg lidt i tvivl om hvor meget ejer kan "forlange" af os som stald ejer...

    Vi fodre altid hestene kl 6 om morgenen alle ugens 7 dage, og alle ved som bekendt at mavesårs medicin skal gives på tom mave og gerne 1 time før foder.. ejer har så spurgt om vi evt kan give hendes hest mavesårs medicinen når de andre får foder kl 6, og så må denne hest få sit stråfoder/krybbefoder når de andre skal til og ud, som skiftes lidt mellem kl 7 eller 8 alle ugens 7 dage...

    Ellers skal hun selv til og køre turen hver morgen.

    Hvad havde i som stald ejer gjort i denne situation ?? smiley


  • #17   11. feb Ang medicin, så er det hesteeje, der selv må tilpasse sin dag og gi sin hest det den skal ha. Også selvom det er besværligt for ejeren. Det ville jeg ikke som staldejer påtage mig.
    1 Det er ikke mit ansvar
    2 Hvad hvis den ikke får korrekt mængde?
    3 Hvad hvis hesten bliver syg, efter jeg har givet hesten sin medicin, hvis er så ansvaret?
    4 Hvad hvis hesten ikke vil ta medicinen. Hvis er ansvaret så?
    Nej jeg ville ikke påtage mig, at gi andres heste medicin.


  • #18   11. feb Kan hun ikke selv give når hun kommer? Tage hesten ind i en tom boks og lade den stå en time, mens hun ordner andre ting og derefter give medicin?

  • #19   11. feb Du bestemmer vel selv, om du vil være involveret i medicin administration??

    Og du afgør også selv, hvor meget ekstra bøvl, du er ok med at give.
    Og hvad du vil tage ansvar for?

    ...
    Jeg kunne nok godt finde på det, hvis hesten var cool en time alene osv.
    Men, tag også stilling til, hvor meget medicin administration du generelt vil være med til??


  • #20   11. feb
    Ejeren af hesten kan ikke forlange en dyt - det er deres hest, deres ansvar. Ejeren kan kun forlange det der står i en kontrakt.

    Min fik medicin på alle mulige tidspunkter om dagen, da jeg ikke lige fik det med på tom mave med. Hun blev gastroskoperet fri for mavesår alligevel.
    Hun står heller aldrig uden wrap - så det ville også være et problem.


  • Theresa S
    Theresa S Tilmeldt:
    maj 2017

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 10
    #21   11. feb Problemet her er at ejer er i praktik i udlandet, mig og min kæreste har snakket om det, og vi vælger og give mavesårs medicinen .. ponyen har en ret voldsom adfærd som er til fare for andre, så det er også i vores interesse at den får hjælp hurtigst muligt.. smiley
    Men ja det var ikke lige det man signede op til da man valgte og have opstaldning ..

    Mht og give den senere på dagen når ejer selv er her, så skal mavesårs medicinen gives 1/2-1 time før morgen fodringen , så den kan ikke vente senere på dagen med og få det smiley

    Vi må tage det som det kommer og håbe den er samarbejdsvillig smiley


  • #22   11. feb Spørg lige en dyrlæge om, hvor meget det betyder med administration tidspunkt.

    For nogle præparater står der altid i instruksen, at det skal tages på tom mave, stående og man skal vente 1 time.
    Hvis du ikke tager alendronat på tom mave, optager du kun 10% af medicinen =ikke effekt.
    For nogle præparater står der, at man skal tage det en time før man står op. Det dækker fx over, at der går 1 time fra man tager sin parkinson medicin, til der er effekt. Hvis du vil være mindre stiv i bevægelserne, når du går omkring, så sæt glasset på sengebordet og tag det når du vågner - eller stå op, vent en time på effekt. Skaden er altså ikke større end det.
    For nogle præparater antager man, at alle mennesker husker alting bedst mens de spiser morgenmad, derfor går man ud fra at det er mest praktisk at tage det om morgenen. Yeah, right, vi er altså nogen, der er B mennesker her!!

    Spørg lige dyrlægen hvor meget det betyder.
    Jeg havde da selv givet det om eftermiddagen, hvis argumentet ikke er meget tungtvejende.


  • #23   11. feb Er det ikke muligt at de selv giver mavesårmedicinen når de kommer? Det skal jo ikke nødvendigvis gives om morgenen, men bare 1 time før eller efter fodring (sådan er det i hvert fald med omeprazol til mennesker), jeg ved da at de heste jeg kender til der har fået mavesårsmedicin (både equinor og gastrogard) bare har fået det når ejer har været i stalden, og der er vel en udover dig der ser til den hver dag? smiley

  • #24   12. feb Anteseptin og equinor/gastrogard skal helst ik gives samtidig, da anteseptin ik vil give den samme effekt når det er blandet sammen hvilket kan være er helvede for passeren/ejeren

  • #25   12. feb Miss Soffy: det er ikke alle heste der får antepsin (selvom det klart er en fordel ved mavesår), alle dem jeg kender til der har fået behandling mod mavesår, har ikke fået antepsin, så hvis denne ikke får det, er det jo ikke et problem smiley

  • #26   12. feb Cecilie - det er helt rigtig smiley kan bare ik læse mig til hvilke medicin den omtalte hest får, så ville lige påpege hvis TS ik har fået den rette instruksion fra enten dyrlæge eller ejeren

  • #27   12. feb Glemte lige at skrive mhs til give medicin eller passe en syg hest som staldmutter afhænger også om hvad man har skrevet i sin kontrakt eller aftalt med ejeren.
    Det sted jeg står med min hest er 98% fuldpas, dog muger vi selv. Vi kan sætte bøtter klar, hvis hesten skal tilskud udover hvad der høre med i opstaldningen som staldmutter kan blande med i krybbefodret. Dog hvis hesten bliver syg/skadet, så skal vi selv varetage medicin, muge hvis den står inde og give frokost hø (hvis det er sommer). Hun ønsker ikke mere arbejde og det må man tag med eller fise af, hvis man ikke kan affinde sig med det - groft sagt.
    Til TS - du kan med eventuelle nye opstalder som ønsker at have opstaldning hos dig, give dem en nyredigeret kontrakt, hvis du allerede erfare at du ikke har fået det hele med eller vil have ændret på nogen ting i din gamle kontrakt.
    En anden ting hvis du ikke har pasning af syg/skadet hest eller medicin pasning af hest i din kontrakt, så kan du forlange et beløb for at du skal påtage dig mere arbejde, dog skal ejer være oplyst fra start så hun/han kan sige ja til det tilbud eller selv påtage det ekstra arbejde. Man kan dog forsøge at sige til ejeren nu at det er mere arbejde end hvad du lige havde drømt om og derfor sagt på en pæn måde, at hun må betale lidt mere eller få en anden til at gøre arbejdet. Men er hesten livsfarlig, ja så havde jeg personligt sagt fra...siger ikke at den er farlig men man skal passe på sig selv og overveje om det er det man vil eller overlade arbejdet til ejeren eller anden


  • pia l
    pia l Tilmeldt:
    mar 2012

    Følger: 1 Svar: 1
    #28   14. feb Du kan forlange lidt "ekstra, staldleje", (medicin givning)fordi det vil være en fast opgave, ligesom andre ting der kan være særlige, feks, klokker på fold eller lign.
    Det er jo således op til opstalder, om de vil betale ekstra eller selv tage turen.
    For hestens skyld, bør man, som udlejer, selvsagt strække sig langt, hvis det kan lade sig gøre.
    ps. til dit egentlige spørgsmål: Du skal finde dine egne grænser for hvad du vil se på, ibm om en hest mistrives. Ofte er det jo nok, at tale med opstalder om, hvad du obsevere i løbet af dagen.
    Det kunne også være, at en hest er for voldsom imod de andre heste på folden. Det skal jo også løses, på den ene eller anden måde.
    Hvis hesten, får så dårlig mad, stråfoder, at den er i risico for sygdom, ville jeg forlange, at den fik bedre foder. Dels er det jo dig, der ser hesten daglig, og gir hesten, det der stilles frem, dels er det jo formodentlig dig , der finder hesten med feks alvorlig kolik eller tarmslyng(i værste fald).
    osv, der er mange eksempler på, hvad der dukker op, når man vælger at have opstaldere.
    Det vigtigste er, at du selv kan stå inde for det der foregår, og at hestene trives.
    Man behøver ikke altid at være enig med opstalder i det der foregår, blot hesten trives, har ordentlig pels og hornkvalitet osv.


  • jens c
    jens c Tilmeldt:
    jul 2009

    Følger: 1 Svar: 74
    #29   14. feb Hej Theresa S Du har ordentlig fået gang i debatten. Følgende råd: Få lavet en skriftlig aftale. Her kan stå at der altid bruges sundt foder. Her kan stå at hesten mindst skal holde sin nuværende vægt. (Her kan du ved indsætningen på det smalleste sted i gjordstedet sammen med opstalderen måle hesten. Hvis du ikke har så langt et centimetermål, så mål med en snor og mål snorens længde med en tommestok.) Dette mål kan så indsættes i aftalen. Her kan du også indsætte andre ønsker som opstalderen vil acceptere med sin underskrift.
    Opstalderen kan nægte at skrive under. Så kan du vælge at forhandle dig frem med opstalderen, eller finde et andet sted til din hest!


Kommentér på:
Hvor meget må man "blande" sig i sine opstalders fodring af sin hest?

x