{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
449 visninger | Oprettet:

Halmen generer mig - skal jeg vælge en anden type strøelse? {{forumTopicSubject}}

Hej alle - jeg har brug for råd.

I april flyttede jeg opstaldningsted og min hest kom derfor på boks, hvor han før havde gået i løsdrift. Han havde dog prøvet at stå i boks ved forskellige lejeligheder. Vi står på halm, men jeg har fra starten af kunne mærke, at støvet har generet mine luftveje, og jeg er nu nået til et punkt, hvor det er meget irriterende at rende rundt med - for det sidder der ikke kun, når jeg er i stalden, men bliver siddende hele dagen. Og når man så skal muge igen dagen efter, jamen så stopper det jo aldrig. Det skal siges at jeg ikke har allergi - for ellers havde det vel været totalt håbløst for mig at være i. Det er mere som om at støvet sætter sig i næsen og senere i halsen på mig og "blokerer" og sætter sig fast.

Jeg overvejer derfor at rykke ham over på enten træpiller eller spåner, men jeg hælder nok mest til træpiller.

Jeg ser dog også en masse fordele ved at stå på halm: Han har noget at tykke i hele tiden samt noget at rode rundt med, det varmer ham, og han ligger meget ned i den - ergo han er glad for den. Derudover er det meget økonomivenligt for mig, da det ubegrænset er med i bokslejen.

Ulemperne er jo mest rettet mod mig: Det er tungt at muge ud i, det lugter meget da han tisser meget i den, så det er ca 1,5 trillebør der skal fjernes hver gang (jeg bundmuger hver dag), og så støver det, når jeg strøer med nyt halm og derfor generer mig meget.

Umiddelbart er det jo bare mig det går ud over - han har det meget godt i boksen. Men jeg synes nu alligevel at det er et problem, at det generer mig så meget med det støv der er.

Havde I bidt det I jer, eller havde I rykket hesten over på spåner eller træpiller - og hvorfor havde I rykket ham over på det ene frem for det andet? smiley


Kommentarer på:  Halmen generer mig - skal jeg vælge en anden type strøelse?
  • #1   1. sep Hvis det var mig, så ville jeg forsøge mig med madras, før jeg ville give op.
    Det ER tungt/hårdt, når man bundmuger hver dag, men når du får etableret en madras, så er det for det første lettere for dig at muge ud, og så tænker jeg ikke at du mærker disse gener. For det andet så isolerer det vanvittig godt om vinteren, så hestene er altid glade for madras.


  • #2   1. sep I forhold til valg af halm eller anden strøelse, så skal du måske også overveje hvordan staldmiljøet er? For hvis alle de andre står på det samme halm, så har du stadig de samme flyvende partikler flyvende i luften. Desuden lyder det voldsomt at du skulle få viftet så meget støv op imens du muger, hvis halmen er ren nok.


    Lige en bemærkning, du skrive dybstrøelse men også at du dagligt bundmuger? At have dybstrøelse hænger sammen med at lade en bund samle sig, og netop ikke muge dagligt.


  • #3   1. sep Beklager, så er det mig, der har misforstået begrebet xD Når jeg skriver dybstrøelse, så tænker jeg på, at han har en del halm derinde smiley

    Der er 10 heste i stalden og der står i alt 8/10 heste på halm. Så ja, partiklerne vil stadig være der, men vi muger heldigvis på forskellige tider af døgnet. Som jeg prøver at få frem, så er det også kun når jeg muger ud, at problemet opstår, da jeg ligesom er 'fanget' i boksen med støvet. Det er også kun/primært, når der spredes nyt halm, at der opstår et problem.

    Vi har vindue, og det er altid åbent, når jeg muger ud.

    Og problemet ved en madras er, at der hurtigt hober sig meget tid op i boksen, som så begynder at lugte meget og på sigt ikke er godt for hovene smiley

    Men igen er mit dilemma, om det bare er mig der er 'sippet' eller om jeg også skal tænke lidt på, at det heller ikke skal genere mig smiley


  • #4   1. sep Min står på træpiller og jeg er og har altid været vældig tilfreds.

    De kan dog også støve noget..

    Halm er det sidste jeg ville vælge, men det er jo præference.


  • #5   1. sep Synes spåner støver rigtig meget, så hvis du skulle skifte tror jeg det ska' være til træpiller

  • Doktor Who
    Doktor Who Online Tilmeldt:
    aug 2016

    Følger: 23 Følgere: 21 Emner: 23 Svar: 3.183
    #6   1. sep Hvis du har brug for at tømme halvanden trillebør ud, så vær opmærksom på din udmugningsteknik.
    Det lyder somom du tager meget rent strå ud hver dag.
    Få en, der kan håndgrebet til at lære dig det.

    Har du overvejet at betale dig fra udmugning, hvis du ellers er glad for halm?
    Det koster nok det samme at skifte strøelse, og er nemmere at prøve i fx en måned.

    Jeg aner ikke hvad du mener med "angiveligt ikke allergisk."
    Hvis du ikke tror på at du har allergi, så tjek lige halmens kvalitet. Er det fuld af mug?

    ...
    Hvis du ikke tåler halm, hjælper det dig at slippe for at muge - eller skifte til noget andet.
    Hvis du tåler halm, men der er noget galt med dether - så skift til noget andet. Skift evt fuldstændig stald.


  • #7   2. sep Som udgangspunkt, hvis hesten hoster under ridning, så er der noget galt med halm/hø/wrap. Så er der svampesporer i, men det er sjældent det er i halm, da stubhøjden som regel er høj. Sporerne kommer fra marken, fra svampeangreb i afgrøden, sidder oftest nederst på planten. Svampebehandlet korn er derfor at foretrække som strøelse.

    Hvis det er vådt, når det bliver presset, kan det også danne nogle forgæringssvampe, men de lugter og kradser i halsen, og dem kan man se.

    Kvaliteten afhænger af sæsonen. I år har været en suveræn høst, og afgrøderne er høstet tørre. Vækstsæsonen har været kølig, dog forholdsvis tør, derfor var vi ikke set stor udvikling af svampeangreb i afgrøderne. Så halm fra i år er prima strøelse.

    Jeg bruger også halm. Det er langt det nemmeste. Muger det hele ud en gang om ugen, og fylder boksen op med halm. Halvvejs strøer jeg lidt efter, men det er mest for at de kan æde af det, bunden er som regel tør. (medmindre det er vårbyghalm, det suger ikke så godt).
    Så - hvis jeg var dig, ville jeg nok bare geare lidt ned på udmugningen.

    Og så måske overveje, om det er ammoniaken der irriterer dig, snarere end halmen. For det kan godt være krads sager, især hvis man har et højt proteinniveau i foderrationen.


  • #8   3. sep
    At hesten ikke har noget og tygge i hele tiden, hvis den står på træpiller kan jo let ændres ved og give mere grovfoder og/eller tilføje noget halm også.


  • #9   6. sep Jeg har en blanding af halm og træpiller. Da jeg syntes halm er træls at muge i, men samtidig er min hest meget glad for, at ligge i halm. Derfor har jeg træpiller i bunden til, at suge tis og et godt lag halm ovenpå. Til dagligt fjerner jeg klatter og en gang eller to i ugen fjerner jeg våde træpiller og hælder nye ind. Det fungere super godt for mig smiley

Kommentér på:
Halmen generer mig - skal jeg vælge en anden type strøelse?

x