{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.619 visninger | Oprettet:

Tvivl ved røntgen. {{forumTopicSubject}}

Hej HG.
Jeg er i gang med køb af en hest, men sidder med en dårlig mavefornemmelse.
Nuværende ejer har påstået at hest har fået lavet handelsundersøgelse + røntgen for nylig. Jeg efterspørger disse papirer for at se hvad jeg skal forhold mig til i forhold til kommende handelsundersøgelse, og selvfølgelig for at se hvordan og hvorledes med røntgen.
Dog mener hun nu, at hun aldrig har fået bevis for handelsundersøgelse og røntgen er der kun billeder (uden nogen former for identifikation på pågældende hest synligt), og ej heller "attest" til røntgen. Men burde dette ikke følge med?
Jeg kan jo ikke vurdere en hest blot ud fra billeder. Og uden identifikation på billederne, kunne de vel ligesåvel stamme fra anden hest?

Jeg vil under alle omstændigheder få lavet både røntgen og handelsundersøgelse inden køb, men da ejer nægter ah betale hvis hesten ikke går igennem, ønsker jeg jo en ide om hvordan hesten ser ud uden handel..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Tvivl ved røntgen.
  • #1   28. sep 2020 Hold dig væk. En dårlig mavefornemmelse allerede nu, er en advarsel du ikke bør sidde overhørig.
    Der findes så mange andre dejlige, raske heste.


  • #2   28. sep 2020 Ja, har jo desværre bare allerede forelsket mig i hesten. Og er helt i tvivl om jeg bare har forvirret mig selv helt smiley

  • #3   28. sep 2020 Jeg ville ikke gøre det. En mavefornemmelse skal man stole på!

  • #4   28. sep 2020 Stol på din mavefornemmelse.
    Personligt ville jeg løbe den anden vej. For hvis sælger endelig ikke vil have lavet en handelsundersøgelse så må der være en grund til det. Der må være noget skjult på hesten som hun ikke ønsker skal frem
    Lad være med at købe en hest med problemer. De skal nok komme nogen senere


  • #5   28. sep 2020 En blodprøve er ikke mere værd, end kontrollen af patientens identitet før man stak. Samme gælder røntgen.
    Hvis der ikke er sikker identifikation på rtg billederne, så er det jo bare hyggelige sorthvide billeder, som ikke har værdi for dig.
    Det burde være muligt at få et udprint af dyrlæge notat.
    Det kan dog ske, at vigtige papirer bliver væk, ligesom... Fx service bogen til bilen...

    Men, hvis du grundlæggende ikke stoler på sælger, så gå videre.


  • #6   28. sep 2020 Jeg fik nu på et tidspunkt en af mine handelsundersøgt og røntgenfotograferet som ved handel af hove, ben, ryg og nakke til handel til USA.
    Jeg valgte at gøre det ifht hvis jeg var interesseret i at sælge / fik et godt bud, så var det da godt at vide om man stod med noget total “håbløst” eller noget “okey”.

    Da sådan nogle undersøgelser kun er noget værd på stedet og dagen de foretages, så fik jeg det billigere ved at jeg ikke skulle have papirer på det - bare en mundtlig vurdering.
    Ved et evt salg ville jeg til en hver tid bede køber om at bestille og betale for både handelsundersøgelse og røntgen - for rent juridisk at stå stærkest som sælger i en evt tvist.
    Hesten ville så også være i en prisklasse, hvor køber ikke ville føle det var mange penge at betale for handelsundersøgelse og røntgen ifht hestens pris.

    Så jo man kan såmænd godt få en billig og mundtlig gennemgang af ens hest, hvor man ikke har dokumentation for det - for det skal alligevel udføres officielt ved handlen med køber som betalende part.

    Mvh Charlotte


  • #7   28. sep 2020 Hende her køber og sælger heste til daglig, og derfor forstår jeg ikke at man ikke beholder dokumentation for at kunne "bevise" at der på pågældende tidspunkt ikke har været noget med hesten, når nu hun vidste den skulle sælges med det samme.

  • #8   28. sep 2020 Dyrlægen som har foretaget handelsundersøgelse bør have alt liggende i hestens journal.
    Jeg har ikke selv prøvet at få lavet en, men tænker at rekvirent/ejer får den elektronisk.

    Hvis du ved hvilken dyrlæge der har foretaget den tidligere, kan du prøve at kontakte vedkommende og spørge om den er lavet. Du vil aldrig kunne få noget udleveret fra dyrlægen da det kun er ejer der kan det. Men så ved du da om den er lavet.

    Sælgers forklaring lyder lidt underlig, jeg tror jeg ville overveje meget kraftigt om det er hest-en og så beslutte på forhånd om du vil købe den, uanset hvad undersøgelsen siger, nogle ting kan man leve med, andre ikke, men hvis man er faldet for hesten, så skal der nok meget til at ændre ens mening, så find ud af med dig selv om du kan leve med fejl, hvis det betyder at du får lige dén hest, hvis du ikke kan leve med fejl, så skal du finde en anden hest og spare pengene på undersøgelsen.

    Har du taget en snak med sælger om den tidligere handels undersøgelse og hvorfor tidligere interesserede ikke ville købe?

    Ofte er det en god ting at snakke tingene igennem, stil de spørgsmål du har, skriv dem evt. ned når du kommer i tanke om noget, og noter mens i snakker, kan der være sket misforståelse køber/sælger imellem eller prøver sælger at skjule noget, er der en løgn, vil den komme frem på et tidspunkt, så masser af kommunikation er vejen frem. nok også meget gerne på skrift, så er der ikke noget at være i tvivl om, hvem der har sagt hvad.


  • #9   29. sep 2020 En handelsundersøgelser er kun noget værd den dag den laves. Dagen efter, eller endda 1 time efter, kan hesten ha fået en skramme og kan derved ikke godkendes. Om det samme gælder for røntgen er jeg usikker på, da det aldrig har været på tale for mit vedkommende.
    Bla derfor jeg har sagt nej til, at betale for undersøgelsen de gange jeg har skullet sælge hest. Det er køber, der vil ha den, derfor de betaler for den. I min optik.
    Lever sælger af, at købe/ sælge heste, ryger fortjenesten hvis h#n skal røntgenfotografere alle sine heste.

    Dog lyder det til, at hesten du er interesseret i, at købe må være i en prisklasse, der gør, at røntgen er en fordel. Dyrt? Måske. Men vel hellere safe n sorry? Især når du skriver du allerede er forelsket i hesten. Det ville jo være dumme, mange penge, at smide efter en hest, der hurtigt kommer til, at koste det samme i dyrlæge regninger, fordi den ikke kan bruges / holde til det du køber den til. Eller du må sælge hesten igen med stort tab.

    Men igen. Jeg ville holde mig langt væk fra den handel.


  • #11   29. sep 2020 Uanset alverdens undersøgelser er det et sats at erhverve sig et levende væsen.
    En handelsundersøgelse kan måske sige noget om eventuelle gamle skader/tilstande, om aktuelle eller muligvis et bud på eventuelle fremtidige problemstillinger. Men intet er sikkert.
    For mig at se er det en chance/risiko man tager når man køber en hest.
    Jeg er ikke potentiel køber til milliard/million heste og jeg er priviligeret at mit hestehold ikke er økonomisk ‘røven i vandskorpen-projekt’, så jeg afskriver hver en krone. Jeg tager selv ansvar for dyret som er i min varetægt og jeg har ingen forventning om andet.
    Hvis din mavefornemmelse siger dig at noget er galt, er det muligt det er det... jeg tror tillid også er en vigtigt faktor når man skal erhverve sig en ny ven smiley


  • #13   29. sep 2020 Jeg tænker også at du skal følge din mavefornemmelse. Virker det shady så er det det nok også.

    Men angående røntgen vel jeg sige at jeg har egne røntgenfotos liggende af mine ponyer da jeg bad dyrlægen om at få dem. Der er altså ikke navn på og dyrlægen behøver aldrig at skrive en attest, det er kun læger som skal skrive en billedebeskrivelse smiley


  • #14   29. sep 2020 Bare fordi sælger ikke vil betale hvis ikke den går igennem, betyder altså ikke nødvendigvis at sælger snyder..




  • #16   29. sep 2020 En attest er en ekstra ydelse, som skal bestilles og betales ved siden af undersøgelser. Derfor ikke så unormalt hvis ikke der er en attest, hvis det "bare" har været for at få en "uofficiel" beskrivelse af hvad der ses.

    Det er lidt mere mærkeligt at billederne ikke er mærket på nogen som helst måde. Dyrlægerne selv plejer som minimum, gerne at ville vide om det er taget fra højre eller venstre.


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 42 Emner: 131 Svar: 8.714
    #17   30. sep 2020 Det er meget normalt at en attest ikke medfølger ved røntgen. På mange dyrehospitaler skal man betale et ekstra gebyr for at få skrevet en attest, hvilket så også gør at mange fravælger dette.

    Når det så er sagt, så ville jeg heller aldrig som sælger betale for en undersøgelse/ydelse som mulig køber vil have foretaget på hesten - nok er hesten min, men div. Undersøgelser er noget køber ønsker, ergo må pengene falde fra købers lomme, uanset anmærkninger eller ej. (og det gør bestemt ikke en til en snyder)


  • Helle N
    Helle N Tilmeldt:
    apr 2020

    Følger: 2 Emner: 1 Svar: 3
    #18   1. okt 2020 Det er meget interessante kommentarer I har. Min holdning er også at en interesseret køber skal betale for at få handelsundersøgelsen, jeg kan ikke direkte se af juraen, at hvis hesten ikke går igennem, så skal sælgeren betale. Det kunne jo blive til mange undersøgelser, og køber er jo ikke forpligtet til at købe, så det kunne da hurtigt blive en dyr fornøjelse....men den holdning kan jeg godt mærke at den vækker mistanke hos andre, vil man forsøge at skjule noget osv.


  • #19   1. okt 2020 Helle.

    Når jeg køber noget halvdyrt eller dyrt, så prutter jeg altid lidt om prisen.
    Ny bil? Kan jeg få ekstraudstyr med til samme pris?
    Køber jeg hest, kan jeg så få sadlen eller udstyr med? Afslag i prisen, eller få sælger til at dække handelsundersøgelse?

    Spørgsmålet "hvad med, at hvis hesten går igennem, så betaler jeg handelsundersøgelse - og hvis den dumper betaler du?"
    - Der er sælgers reaktion rigtig interessant.
    Hvis kropssproget siger "fair nok - for det koster mig 0 kr, for jeg har fortalt alt" - så er den reaktion jo mere værd end de pasøre handelsunfersøgelse koster.
    -Hvis sælger stivner og siger "jamen, handelsunfersøgelse, det er jo ikke nødvendigt. Øhm. Jeg kender en, der er billig. Er du ude af stand til at komme onsdag - uhh, jeg tror sørme at dyrlægen kun kan onsdag!" - så bliver jeg mistænktsom


  • #20   1. okt 2020 ‘Sælger har pligt til at give tilladelse til, at disse uddybende undersøgelser foretages, selv om det er køber, der betaler. I nogle tilfælde kan man aftale, at sælger betaler undersøgelserne, hvis hesten ikke kan godkendes, mens køber betaler, hvis hestens godkendes’

    Passage fra nedenstående artikel fra Agria

    https://www.agria.dk/hest/hesteartikler/kob-af-hest/handelsundersogelse-af-hest--sadan-foregar-det/

    I øvrigt en fin artikel smiley


  • #21   18. nov 2020 Købte du hesten? smiley

Kommentér på:
Tvivl ved røntgen.

Annonce