Udstilling af gamle stile xD Kigge ? ? {{forumTopicSubject}}
Ligger ud med denne her... Skrev den sidste år i 9.a. .. 
Bubba
Solen fulgte hele tiden efter ham, og han begyndte at få udslæt på huden. Den tørre, varme vind piskede mod hans kinder. Hvor længe skal jeg vente her? Tænkte han. Hvornår kommer han? Bubba stod på en lille platform, en platform som rakte langt ud over en kløft. Han stod bare, som et blad på en lang, lang gren. Nu var bladets tid snart kommet. Efteråret var kommet, så det lille blad ville gradvist visne og falde mod jorden. Bubbas blik var fjernt, nu ville det snart ske!
Han tænkte tilbage. Alt hvad han kunne huske var smerte. Smerte, som sad der en kniv i hans hjerte. Min bror! Hvorfor lige min bror?! Tænkte han. –Hvis du ville det bedste for os alle, hvorfor fanden er du så ikke her nu? Her hos mig… hvorfor? Råbte han. Bubba blinkede en tåre væk, han vidste at netop den tåre ville være starten på en stor flod, hvis den ikke forsvandt. Og han vidste at han måtte være stærk, for at gennemføre det.
Den tørre, varme vind, som før piskede mod hans kinder, blev nu blid, blid som et lam der strøg sin bløde uld over hans kind. Vinden trøstede ham. Bubba kiggede langsomt ned i kløften, og han tog en dyb indånding. Hans hænder rystede, som et helt jordskælv. –Jeg kan ikke! Råbte Bubba, mens tårene strømmede ned over kinderne. Det var den flod, som han for et par minutter siden havde holdt tilbage. Han tog syv skridt tilbage og kiggede op. Hvad skal jeg gøre, hvad skal jeg med mit liv? Ingen har brug for mig, så hvorfor have et liv? Hviskede han stille, som hviskede han til nogen. Hjælp mig, PLEASE!
Pludselig var der noget, der bevægede sig – oppe på toppen af tårnet. Bubba kunne ikke rigtigt se, hvad det var. Det var et stærkt lys, som en ekstra sol. Det kom nærmere. Pludselig var det som om hans bror stod foran ham, midt i den store lys-kugle. Bubba stirrede på lys-kuglen. Hvad var det mon for noget? Bubba tørrede stille sine øjne og så op igen.
Den var væk! Bubba blev stående. Pludselig var det, som vinden tog hans hånd og førte ham fremad. Bubba mindes den måde hans bror holde ham i hånden, den gang de var små. Den gang inden ulykken. Det var den ulykke som på et sekund ændrede Bubba’s liv. Den ulykke som gav Bubba ensomheden. –Er det dig? Bubba smilte let ved tanken om sin bror. Han var lykkelig i de få sekunder. Stille før stormen tænkte han, og gentog det højt –stille før stormen!
Bubba vidste at det var hans bror der var hos ham nu. –Jeg er parat! Sagde Bubba, mens han gik fremad. Han klatrede over det gamle stålhegn, som skulle beskytte en mod at falde ned i kløften.
Nu stod han med ryggen til hegnet – med ryggen mod livet. Han sank en stor klump i halsen. Den var så stor at det gjorde ondt helt nede i maven. Bubba hørte en stemme. Ikke bare en stemme men hans brors stemme. Den sagde: lige meget hvad du vælger vil jeg være med dig. Lige meget om du vil dø eller leve. Jeg forstår dig.
I sekundet inden Bubba slap det gamle rustne stål hegn og lod sig falde, smilte han, han smilte fordi at han endelig vidste at der var nogen der elskede ham og at det var hans bror, som havde været lige så meget igennem som Bubba.
Der lød ikke et skrig ikke en lyd, kun et svagt bump da den afkræftede drengekrop lande på bunden af kløften.
Nu var Bubba’s liv forbi, hans smerte – kniven var trukket ud af hans hjerte!
--- Hva sys i ?
jan 2006
Følger: 136 Følgere: 131 Heste: 5 Emner: 264 Svar: 5.697
Kan godt lide at skrive dansk stil og dejligt med lidt inspiration af andre...
dec 2006
Følger: 37 Følgere: 34 Heste: 2 Emner: 28 Svar: 240
Pigen i spejlet
Jeg husker det hele, det alt sammen. Lige fra den første dag da det hele startede, nemlig da Jade begyndte i klassen…
Det var en helt almindelig onsdag i sjette klasse, det var den 12. december og vi sad inde i klassen og spiste pebernødder. Det sneede udenfor så Martin som sad ved siden af mig, kunne ikke komme i skole for han boede ude på landet. Så jeg sad alene den dag.
Midt i at vi legede ”mus” med pebernødderne kom skoleinspektøren ind af døren med en pige i hælene. Pigen så anderledes ud, hun havde en masse sort makeup på, sort tøj, og sorte sko. Jeg syntes det var for meget, ingen i vores klasse brugte makeup og vi gik i billigt tøj ovre fra føtex, det var vi ligeglade med.
Vores lærer kiggede op og smilte. Hun rejste sig op og gik over til pigen og præsenterede hende for os, hendes navn var Jade. Jade skulle sidde ved siden af mig og jeg forklarede hende reglerne i ”mus”. Hun var ret flink, og sej. Hun sms’ede i timerne, også i engelsk hvor vi har verdens strengeste lærer, nemlig Kim. Men Jade svarede ham bare igen når han sagde hun skulle fjerne sin mobil, men hun var rigtig dygtig til engelsk. Faktisk var hun god til alle fagene, meget god.
Efter skole tog hun med mig ned til Tarzan, min pony. Hun fortalte at hun også engang havde haft sin egen hest og hun var rigtig god til at ride, især dressur hvor hun havde redet på rigtig højt plan. Jeg spurgte om hun ikke ville prøve Tarzan men det ville hun ikke, hun syntes heste stank.
Jeg red ikke i særlig lang tid og Jade sad bare og sms’ede imens jeg red, hun virkede som om jeg var en lille syvårig pige, bare fordi jeg havde en pony.
Da jeg var færdig med at ride tog vi hjem til hende. Hendes mor og far var på arbejde sagde hun, de var begge to advokater og kom først sent hjem. Vi gik ind på hendes værelse, det var meget rodet sort tøj flød på gulvet blandt en masse andet rod. Væggene var overdækket med plakater af rockbands. Jade tændte for noget musik, meget højt. Det var noget dårligt musik syntes jeg, ikke poppet som jeg foretrak, men rock. Hun smed sig på sin seng og lukkede øjnene så man kunne se hendes sorte øjenlåg, endnu tydeligere.
Efter vi havde hørt et par sange gik hun over og satte sig ved sit skrivebord og tog et barberblad frem fra en skuffe. Hun trak lidt op i hendes ærme og man kunne se et par ridser. Jade kørte bladet ned af sin arm til det begyndte at bløde. Hun fortalte mig at hun tit skar i sig selv, fordi hun savnede sin veninde som var flyttet til udlandet og hun flyttede smerten ved at skære i sig selv.
Hun spurgte mig om jeg også ville prøve og jeg kiggede ned på mine blege arme og takkede nej.
Da hun stoppede med at skære i sin arm gik vi ud i køkkenet. Hun stak en øl i hånden på mig, og i starten vidste jeg hverken hvad jeg skulle sige eller gøre, men jeg begyndte så at drikke af den. Det smagte ikke ret godt, men jeg ville ikke gøre Jade ked af det så jeg bundede den i ét. Jade grinede til mig og bundede også sin.
Klokken halv fem spurgte Jade om jeg ville med ned i byen, det ville jeg selvfølgelig gerne. Jeg sad bagpå hendes cykel derned, og hun var rigtig god til at køre med mig bagpå. Nede i byen smed hun cyklen i en busk, og hun gik ind i ’Goth’ og jeg fulgte efter. Jeg havde aldrig nogensinde været i den butik før så jeg stoppede op et par gange, for at se på alle de specielle plakater på væggene.
Jade havde pludselig fundet et par ternede mørke strømpebukser og en sort nederdel med en masse kæder, hun ville have mig til at prøve det så det gjorde jeg. Da jeg kiggede mig selv i spejlet som var i prøverummet, fik jeg lidt af et chok. Jeg lignede ikke mig selv, det var faktisk overhovedet ikke mig så jeg stak hovedet ud for at fortælle Jade at jeg ikke syntes om det. Men inden jeg nåede at sige noget trak hun mig helt ud for at se mig. Hun smilede stort og fortalte hvor sej jeg så ud, og at med den rette trøje og makeup kunne jeg blive rigtig smuk. Hun gav mig en langærmet mørkerød T-shirt og en tynd, sort vest. Vesten skulle jeg tage udenpå T-shirten og det gjorde jeg. Da jeg havde fået det på og kiggede mig i spejlet kunne jeg næsten ikke kende mig selv, jeg var ikke vant til så stramt tøj, og slet ikke i de farver. Egentlig kunne jeg godt se det flotte i tøjet, det passede bare ikke til mig, mig og mit lyse hår. Da Jade så mig blev hun helt vild og sagde at det sæt måtte jeg bare have så jeg skulle gå ind og tage det af igen, og så ville hun gerne betale det til mig. Først var jeg imod at lade hende betale, men da jeg kom i tanker om hendes rige forældre lod jeg hende bare betale det. Da jeg tog imod posen som ekspedienten rakte over disken, smilede Jade glad til mig og fortalte at hun var rigtig glad for at vi allerede var blevet veninder. Jade trak mig ind i en Kvickly, og over til hylderne med kina-sko. Hun sagde at vi bare skulle have et par hver, og at de også ville passe rigtig godt til mit sæt tøj. Vi fandt begge en passende størrelse og hun betalte igen.
Hun kiggede på sit ur og fortalte at hun skulle være hjemme om tyve minutter så vi kunne ikke nå mere den dag. Vi gik over til cyklen og hun spurgte om hun skulle cykle mig hjem. Man kunne se på hende at hun ikke have lyst, så jeg sagde at jeg bare kunne gå selv. Hun sagde farvel, og kørte hjem.
Det tog mig vel et kvarter at gå hjem fra byen og da jeg kom hjem gik jeg ind på mit værelse og smed mig på min seng. Jeg tændte for fjernsynet og lå og så tegnefilm indtil min mor kaldte på mig og vi skulle spise. Det var kun min mor og jeg som var hjemme den aften, for min far og lillebror var til en fodboldkamp og kom først hjem senere. Jeg fortalte min mor lidt om den nye pige i klassen, men selvfølgelig ikke det med at hun drak, skar i sig selv og sådan. Da vi var færdige med at spise og jeg havde hjulpet min mor med at vaske op, gik jeg ind på mit værelse igen. Jeg tog mit nye tøj og mine nye sko frem, og tog det på igen. Jeg gik hen foran spejlet og så, at det faktisk passede hvad Jade havde sagt om at jeg så sej ud. Jeg så også meget ældre ud i det stramme tøj og den lidt nedringede T-shirt.
Dagen efter i skolen tog jeg noget af mit eget tøj på. Nogle mørke cowboybukser og en sort strikketrøje. Jeg ville vente et par dage med at tage det tøj som jeg havde fået af Jade på. I skolen sad Jade på Martins plads igen, hun sagde at hun havde fået lov af vores lærer og smilede glad til mig. Hun sagde at det var en rigtig flot trøje jeg havde på, og at bukserne også kunne blive fede hvis man peppede dem op med nogle seler eller kæder. Jeg smilede til hende og takkede. I alle timerne sad hun bare og sms’ede, men alligevel var hun dygtig og kunne finde ud af næsten alle de ting vi lærte. Min mobil lå altid derhjemme, og jeg brugte den næsten aldrig. Jeg brugte den kun når jeg skulle nogen steder, og skulle kunne komme i kontakt med mine forældre.
Efter skole spurgte Jade om jeg ville med op i byen dagen efter, og så kunne jeg måske også selv tage nogle penge med. Det ville jeg gerne, og hun sagde at hun syntes jeg skulle tage det samme tøj på som jeg havde den dag.
Dagen efter tog jeg det samme tøj på, og spurgte min mor hvad jeg kunne få for at støvsuge hele huset og fjerne sne udenfor hvor vi skulle gå. Det kunne jeg få 300 kroner for, og jeg fik heldigvis lov til at få dem på forskud.
Efter skole gik vi direkte op i byen. Vi gik ind i en Matas, hvor Jade gik over til en hylde med makeup. Hun tog en blyant, læste lidt på den og sagde at hun synes jeg skulle købe den. Jeg sagde at jeg ikke manglede blyanter og lagde den på hylden igen. Jade grinede af mig, og fortalte at det var en eyeliner, og var sådan en hun havde rundt om øjnene. Jeg kunne mærke at jeg rødmede lidt, men tog den igen ned fra hylden. Jade fandt også en mascara til mig, og sagde at de to ting havde hun købt hvis hun var mig. Jeg gik op til kassen, og jeg skulle give 120 kroner for det, Jade sagde at det var super billigt og at hun nok skulle lære mig at tage det på så jeg blev flot. Jeg tog imod posen og Jade trak mig igen ind i Goth butikken. Vi fandt nogle sorte seler med hvide dødningehoveder på, og Jade satte fast i mine bukser. Hun grinede af mig, da jeg ville trække selerne op over skuldrene og sagde at de skulle hænge, for det så fedest ud. Jeg rødmede igen og gjorde som hun sagde. Jeg kiggede mig selv ind i butikkens spejl, det så faktisk lidt sejt ud. Selerne kostede 65 kroner, så jeg havde 115 kroner tilbage. Jeg fik øje på nogle smykker og gik over og kiggede på dem. Egentlig syntes jeg at de var grimme, alle sammen, men for Jades skyld fandt jeg et armbånd og en halskæde jeg kunne købe. Armbåndet var en bred læderrem med pigtråd udenpå. Halskæden var en kæde med et dødningehoved i enden. Jade blev helt vild da hun så jeg selv havde fundet det, og sagde at det skulle jeg i hvert fald købe. Det ville passe rigtig godt til det sæt tøj hun havde foræret mig.
Jade lagde ekstra tryk på, da hun sagde foræret. Som om at hvis jeg ikke købte smykkerne var det ikke rimeligt at hun havde købt tøjet til mig. Jeg købte smykkerne og selerne, og fik en femmer tilbage. Jade købte et par bukser og nogle prikkede strømper.
Vi tog hjem til Jade og ind på hendes værelse. Hun fik mig hen foran hendes skrivebord, hvor der var et stort spejl på væggen. Hun tog en eyeliner frem fra sin skuffe, og viste mig hvordan hun gjorde når hun lagde den på. Hun startede helt inde ved øjet, og trak den længere ned. Hun tegnede også lidt over øjet og op på øjenlåget, og ude i siden af øjet trak hun stregerne sammen i en spids.
Jeg prøvede på at gøre det på mig selv med min egen eyeliner. Jeg var ikke særlig god til det, men jeg havde jo heller aldrig prøvet det før og Jade sagde at jeg nok skulle lære det når jeg havde prøvet et par gange.
Da Jade syntes jeg havde forsøgt nok, viste hun mig hvordan man nemmest kunne lægge mascara på. Hun sagde at jeg ikke behøvede at spare for meget på det, men til nogen kunne det godt være grimt med for meget på. Hun gav mig en masse råd om, hvordan jeg skulle gøre for at være som hende, jeg turde ikke sige hende imod, jeg kunne jo godt ændre mig lidt for hendes skyld. Hun fandt en bred sort hårbøjle og gav mig den på. Hun sagde at den klædte mig rigtig godt og at jeg måtte beholde den. Vi gik ud i køkkenet, hvor Jade tog to Tuborg ud af køleskabet. Jeg havde overhovedet ikke lyst til sådan en lige nu, men jeg ville ikke sige nej når Jade var så flink at give mig så mange ting. Jeg tog bare imod den ene, og gav mig god tid til at drikke den. Jeg syntes det smagte grimt, men hvis jeg sagde det ville Jade bare grine af mig. Vi tog øllene med ind på hendes værelse og hun tændte for sin computer. Hun sagde at der normalt var Internet på, men at det var i stykker. Hun tog en cd frem og satte den i computeren, og begyndte at brænde den. Jeg kiggede spørgende på hende, og hun sagde at jeg da skulle have noget ordentligt musik.
Da hun havde brændt Cd’en, begyndte hun at lede efter et cover men hun kunne ikke finde et så vi kørte hjem til mig for at finde et. Jade fandt på, at vi skulle lave en fed forside med et billede af os. Så vi tændte min computer og tog et billede. Jeg sad og smilede som jeg altid gjorde når jeg fik taget billeder, og Jade havde munden åben som hvis hun skreg. Jade overtog og lagde billedet ind i et tegneprogram. Hun skrev med store mørkerøde bogstaver *Jade & Maya 1* henover billedet. Hun smilede til mig, og sagde at det da ikke ville være den første cd vi lavede. Vi printede billedet ud, og satte det i coveret. Vi hyggede os på mit værelse, vi snakkede om tøj, hørte musik og tog billeder.
Klokken halv seks skulle Jade hjem, og jeg kom i tanker om at jeg havde glemt at være nede ved Tarzan
Efter aftensmaden skyndte jeg mig at cykle derned. Det var for mørkt til at ride ude, og ridehuset var optaget så jeg kunne ikke ride. Jeg lukkede ham ind fra mark og ind i hans boks og begyndte at strigle ham. Han kiggede surt på mig, som hvis han var ligeglad med at jeg var kommet. Jeg blev ked af at jeg ikke havde været nede ved ham de sidste to dage, men han måtte da kunne forstå at jeg ikke havde haft tid. Jeg striglede ham og gav ham sit foder, og cyklede hjem igen.
Derhjemme tændte jeg for musikken. Jeg hørte den nye cd Jade og jeg havde lavet i dag.
Da jeg kiggede op på kalenderen og så at det allerede var den 15. december kom jeg i tanker om alt det jeg skulle nå. Jeg skulle have købt en gave til mor, far, Tarzan, min lillebror og måske Jade. Jeg skulle have bagt julekager og pynte op på værelset. Og så skulle jeg jo finde tøjet jeg skulle have på juleaften. Alt det havde jeg kun ni dage til, det kunne godt gå hen og blive stressende!
Jeg begyndte at støvsuge, det havde jeg jo lovet min mor. Efter en god times tid, var hele huset støvsuget og klokken var lidt over ni og jeg gik i seng.
Næste dag var Jade ikke i skole, så jeg sad alene den dag. I frikvarteret snakkede jeg lidt med Anna og Julie, men de forstod ikke at jeg gad være sammen med Jade, da jeg fortalte om hende. Jeg prøvede at forklare dem at Jade var rigtig flink, og at jeg havde fået en masse ting af hende, men Anne og Julie var ligeglade og gik ud i skolegården til sidst.
Nå, dér sad jeg, Maya Knudsen tidligere bedste veninder med Anna og Julie, nu havde de udstødt mig fordi jeg kunne lide Jade.
Efter skole, cyklede jeg ned til Tarzan for at ride. Jeg red ikke i særlig lang tid, det var kedeligt syntes jeg. Tarzan stank af hest, og det kom jeg også til.
Efter jeg havde redet, skyndte jeg mig at strigle ham og cykle hjem så jeg kunne komme i bad.
Jeg skulle skovle sne udenfor, så det gjorde jeg. Det tog lang tid og det var hårdt, men til sidst blev jeg færdig.
Inde på mit værelse hev jeg julekassen under sengen frem, og begyndte at pynte op. Jeg åbnede min chokoladejulekalender og talte at der var otte dage til juleaften, otte dage til at nå alt det jeg skulle nå. Da værelset var fint, gemte jeg den tomme kasse under sengen igen og gik ind i stuen.
Min far og lillebror sad og så fodbold, mens min mor var i køkkenet. Jeg spurgte min far om jeg måtte få nogle penge til et sæt tøj jeg kunne have på juleaften. Hans fiskede 250 kroner op af pungen og gav spurgte om det var nok. Det regnede jeg med at det var, og jeg takkede ham.
Den 19. december kom Jade heller ikke i skole. Efter skole cyklede jeg selv op i Goth butikken og købte et sæt tøj. Nogle mørkerøde piratbukser og en stram sort T-shirt. Jeg fandt også et par fede strømper og et bælte.
Da jeg have betalt havde jeg stadig penge tilbage, så jeg gik ind i boghandleren. Jeg købte en sudokubog til min far, en hoppebold til min lillebror og tre kuglepenne til Jade. I Matas købte jeg en slags creme til min mor før jeg kørte hjem og pakkede gaverne ind, mens jeg hørte musik.
Da jeg havde pakket gaverne ind og gemt dem i mit tøjskab, gik jeg på computeren og printede et par af billederne med mig og Jade ud. Jeg fandt to rammer, og satte et billede i hver.
Den ene ramme pakkede jeg ind til Jade, og den anden hang jeg på min egen væg.
Sidste dag inden vi fik juleferie var den 20. december og heldigvis var Jade i skole den dag. Jeg havde mit nye tøj på, de grønne bukser, den sorte T-shirt og de seje strømper. Selvfølgelig også skoene, selerne, hårbøjlen og halskæden. Om morgenen var jeg stået ekstra tidligt op så jeg kunne tage eyeliner og mascara på. Selvom det ikke sad så flot var jeg nu alligevel ret stolt over mit værk, jeg havde gjort nøjagtig som Jade havde vist mig.
Jade omfavnede mig da hun så hvordan jeg så ud, og det slog mig at det vidst var første gang vi havde rørt hinanden. Anna, Julie og de andre fra klassen kiggede på mig, som hvis jeg kom fra månen, men Jade sagde at det bare var fordi de var misundelige på vores seje stil og at jeg skulle ignorere dem.
Vi var sammen efter skole og jeg gjorde alt hun sagde jeg skulle gøre, også da vi var oppe i byen og hun bad mig gøre noget jeg aldrig havde forestillet mig at gøre. Vi var inde i Goth, og hun havde fundet nogle overseje strømpebukser som kostede mere end vi havde.
Vi gik sammen ind i prøverummet, Jade havde taget fire par strømpebukser med ind, og vi prøvede et hver. Jade hev en saks frem fra hendes taske, og klippede mærkerne af strømpebukserne. Hun sagde at jeg skulle tage mine bukser udenpå strømpebukserne og lade som ingenting.
Først tvivlede jeg, og kiggede spørgende på hende. Så sagde hun, at hvis jeg ikke gjorde det, ville hun ikke være venner med mig mere. Jeg tog en dyb indånding og tog mine bukser udenpå. Jade tog lagde bøjlerne fra de strømpebukser vi havde på, nede på gulvet og tog de to andre strømpebukser med ud og hængte på plads.
Hun fandt et par øreringe hun ville have, og jeg fandt en nederdel. Vi gik op og betalte, og gik ud af butikken. Jade fortalte mig, at jeg ikke måtte stoppe med at komme inde i butikken, og at når jeg kom derinde skulle jeg bare opføre mig som jeg plejede.
Jeg tog med hjem til Jade og fik en Tuborg. Vi sad inde på hendes værelse og snakkede om tatoveringer og piercinger. Jade viste mig at hun havde lavet en piercing i sin navle, og spurgte om hun også måtte lave en til mig og jeg gav hende lov.
Jade fandt en nål og et hviskelæder, en lighter og en æske med piercinger i. Hun tændte lighteren og stak nålen ind. Hun satte hviskelæderet bag på min navle, og begyndte at presse nålen igennem.
Det gjorde ondt, men det ville være pinligt at begynde at græde, så jeg bed smerten i mig til hun havde fået nålen igennem.
Jeg måtte selv vælge en af piercingerne i æsken. Jeg valgte en rød en med et hjerte, og fik den.
Jeg var stolt over at have den og jeg var rigtig glad, men inderst inde sagde en stemme i mit hoved
at jeg ville fortryde, men jeg overhørte den for Jades skyld.
Pludselig sagde Jade at hendes forældre snart kom hjem, så jeg skulle skynde mig at cykle hjem til mig selv. jeg forstod ikke at jeg ikke måtte blive der, men jeg cyklede hjem.
Den dag gad jeg ikke ned til Felix, det var for kedeligt.
Den 21. december tog jeg igen eyeliner og mascara på. Min mor spurgte mig om det ikke var for meget, så jeg blev sur og låste mig inde på mit værelse. Jeg tog endnu mere på, og strømpebukserne fra dagen forinden. Jeg gik igen ud i stuen og smilede til min mor. Jeg sagde farvel og cyklede over til Jade. Hun sagde jeg skulle være stille, og ikke vække hendes forældre. Vi listede ind på hendes værelse, hvor hun lige satte sit hår. Vi listede udenfor og cyklede ned i byen. Jeg mærkede på min navlepircing og smilede lidt for mig selv, at jeg turde!
Vi smed cyklerne i en hæk, og løb over på en café. Vi fik noget varm kakao og sad og snakkede lidt. Jeg savnede lidt Julie og Anna, med dem hyggede vi os i julen, red ture sammen og sådan. Med Jade var jeg overhovedet ikke i julestemning, og jeg var led ved mine forældre.
Jade fik mig trukket med ind i en sko butik, hvor hun viste mig nogle sorte støvler, dem ville hun have. Hun tog dem på, og lagde sine egne på den hylde hvor hun havde taget støvlerne. Hun hviskede til mig at jeg skulle gå ud og lade som ingenting, så det gjorde jeg.
Da jeg kom hjem den dag var klokken mange. Min familie sad og spiste aftensmad, og de så bare op da jeg kom ind. Da jeg satte mig ned, spurgte far om jeg havde det godt. Jeg forstod ikke hvad han mente, og sagde derfor bare ja. Han spurgte om Tarzan havde det godt, og jeg trak bare på skuldrene. Han spurgte om vi skulle sælge ham til Julie, hun ville nemlig gerne købe ham, og det virkede ikke som om at jeg ville have ham mere.
Jeg blev sur over hans bemærkning og rejste mig op, jeg råbte at han kunne gøre hvad han ville med den pony, og jeg løb ind på mit værelse hvor jeg smækkede døren så hårdt jeg kunne.
Jeg begyndte at græde, nu kunne det være lige meget. Jeg var jo alligevel aldrig nede ved den dumme pony som stank langt væk.
Jeg kunne høre ham snakke i telefonen, aftale noget med nogle penge. Jeg græd endnu mere, men det kunne være lige meget, det var jo bare en pony!
Da jeg vågnede næste morgen, vidende om at der kun var to dage til jul, fik jeg lidt en tom fornemmelse indeni. Hvert år til jul, den 22. december, havde jeg redet en lang tur op gennem byen, klædt ud som nisse med Tarzan. Det havde altid været så hyggeligt, men i år havde jeg givet Julie lov til at ride ham. Min mobil bippede, og jeg havde fået en SMS fra Jade, som spurgte om hun måtte komme over. Jeg undrede mig lidt over hvor hun havde mig nummer fra, men jeg havde sikkert givet hende det uden at tænke over det. Jeg skrev selvfølgelig, at det kunne hun godt.
Vi hørte musik og snakkede, og pludselig spurgte hun hvad jeg ønskede mig i julegave. Jeg svarede at jeg ikke rigtig vidste det, og at ”smågaver” var fine nok. Hun himlede lidt med øjnene, og sagde at man da ikke kunne give sin bedste veninde smågaver, ens bedste veninde skulle da have noget ordentligt!
Hun fortalte om en veninde hun en gang havde, veninden havde givet Jade en kedelig bog, og Jade havde givet hende et digitalkamera. Jeg tænkte på de kuglepenne jeg havde købt til Jade, og blev lidt ked af det. Jade snakkede videre om sine veninder, og at veninden i det mindste kunne have givet hende for 1000 kroner, eller bare have givet pengene.
Da Jade var taget hjem, begyndte jeg at græde igen. Jeg havde ikke 1000 kroner, hvad skulle jeg dog gøre? En stemme i mit hoved sagde, at jeg skulle stjæle fra mine forældres punge, en anden stemme sagde at jeg ville fortryde det. Jeg bestemte mig for at tage pengene, og så senere når jeg havde tjent så mange penge, lægge dem tilbage.
I mine forældres punge manglede der 250 kroner, før jeg havde 1000, så dem tog jeg fra min lillebrors pung. Jeg lagde dem i en konvolut, som jeg lagde sammen med kuglepennene.
Jeg gik tidligt i seng den aften, og jeg faldt i søvn allerede ved halv ni tiden.
Lille juleaften havde før i tiden altid været én af mine yndlingsdage. Vi plejede altid at pynte juletræet sammen, men i år tog jeg med Jade ed i parken. Der var nogle drenge nede i parken, 4-5 år ældre end os. Jade havde en meget nedringet bluse på, og smilede til alle drengene.
Vi drak og røg, og Jade kyssede også med en af drengene.
Pludselig kom der en flok piger, de var alle sammen fulde og 2-3 år ældre end mig og Jade.
De havde alle sammen lårkort nederdel på, selvom det var en hvid jul, for en enkelt gangs skyld.
Alle begyndte at kysse hinanden, jeg syntes det var rigtig ulækkert at de hele tiden skiftede partner. På et tidspunkt satte to drenge sig på hver sin side af mig, og begyndte at kysse mig. Jade smilede til mig, og gik over til en mørkhåret dreng. Da drengene ved mig endelig gik, sagde jeg farvel og begyndte at gå hjemad. Hjemme gik jeg direkte ind på mit værelse, og sad derinde indtil jeg faldt i søvn.
Da jeg vågnede den 24. december, var det stadig mørkt udenfor. Jeg kiggede på mit vækkeur, klokken var kun lidt over fem, men jeg var lysvågen. Jeg stod op og gik ind på badeværelset. Jeg tog et langt, varmt bad. Jeg tog min badekåbe på, og lagde mig ind på min seng og så en film.
Da klokken endelig var halv ni, fandt jeg det tøj jeg havde fået af Jade frem, og tog det på. Jeg tog eyeliner og en lille smule mascara på. Jeg redte mit pandehår, men lod resten være uglet og tog min hårbøjle på. Jeg kom da en lille smule i julestemning af at gøre mig så fint i stand. Min mobil bippede, og jeg havde fået en SMS fra Jade. Hun skrev noget med, at hun snart flyttede hjemmefra fordi hun hadede julen. Jeg forstod ikke at hun hadede den, jeg syntes det var hyggeligt men jeg skrev bare ”okay..”
Der gik ikke lang tid, og jeg fik endnu en SMS fra hende, hun spurgte om jeg ikke også hadede den, og jeg skrev selvfølgelig at det gjorde jeg, selvom jeg var ked af at skrive det. Men jeg ville ikke gøre Jade ked af det, hun var den eneste veninde jeg havde.
Klokken nærmede sig 10, og jeg tænkte, at jeg nok godt kunne tillade mig at gå over til Jade, så jeg skrev en seddel til mine forældre om, at jeg var gået derover.
Jeg tog gaven med, og cyklede derover. Jeg bankede pænt på døren hjemme ved Jade, og eg kunne høre nogen råbe inde fra huset og en dør der smækkede.
Der gik lang tid, før nogen åbnede, men endelig kom en ung mand, sidst i 20’erne, og åbnede. Han var helt skaldet, og meget tyk. Han havde tatoveringer og var meget beskidt og ulækker.
Jeg spurgte om Jade var hjemme, og han himlede med øjnene og kaldte på hende.
Da hun kom, tog han hårdt fat i hende, og sagde at hun skulle sige ”sandheden”. Jeg vidste ikke hvad han mente, og kiggede undret på dem. Jade begyndte at græde, og gik hen imod mig.
Hun råbte mig lige ind i hovedet, at hun aldrig skulle have snakket med mig, at jeg var falsk og ikke til at stole på. At det var min skyld hvis hendes forældre blev skilt, eller hvis de kom på fattiggården.
Hun gav mig en ordentlig lussing, smækkede døren, og gik ind igen. Indefra hørte jeg nogen råbe, nogle døre der smækkede, og nogen der skreg. Til sidst blev der stille, helt stille.
Ud af et vindue råbte Jade pludselig: ”Hey, Maya! Er du klar over, hvor dum du har været? Før var du perfekt, du havde alt, venner, familie, pony, en god stil, en god stil. EN GOD STIL! Og nu? Nu ligner du jo mig, både på udseende og væremåde, vil du det? Hvor er din pony henne, savner du ham ikke? Gå hjem og se dig selv i spejlet, se hvem du virkelig er, hvem der står i spejlet. Er det dig, eller er det mig?”
sep 2005
Følger: 86 Følgere: 86 Heste: 9 Emner: 323 Svar: 3.456
Temaerne i teksten er, morderen følelser overfor drengen, hun har svært ved at forstå, at hendes lille guldklump, er ved at blive voksen, hvilken han har været i en del år. Sønnen, han elsker sin mor, da hun altid har været der for ham, men nu vil han gerne til at videre med sit liv. Sønnen har fået sig en kæreste, Ruth, han vil gerne flytte sammen med hende, mens hans mor hellere ser, at han gør sir studie færdig.
Novellen er inddelt i afsnit, dette gør teksten mere overskuelig. De første 8 afsnit er fortalt i med flashback. Fortælleren er en 3- persons fortæller, der fortæller i medsyn. Fortæller er til at stole på, og det er en alvidende fortæller, som ser tilbage på hvad der er sket.
Historien forgår i en by, sønnens mor er af arbejdsklasen, faderen ved vi ikke noget om, da han sandsynligvis er død. Det er ikke en kerne familie, da husstanden består af mor og søn. Lidt det samme kan være Ruth baggrund, om dette ved vi ikke noget om.
fortællingen kan have foregået for 30 år siden, men også i dag. Selve episoden udspiller sig over 15-25 minutter. Men optakten det den, kan havde været flere måneder.
Sønnen virker ikke som en der helt ved hvad han ved med hans liv, men han virker som en der, har en plan med livet, men bar ikke ved hvordan han skal udføre den. Han er ikke mental stærk, med hensyn til følelser. Hvor mod moderen er anderledes. Hun har svært ved at indse at hendes lille dreng er blevet voksen, hun har jo så også stået på egne ben, og hun har livserfaring, som han mangler, da han har levet et beskyttet liv. Han er ved at gennemgå en løsrivelse proces, som hans mor prøver at fratale ham, at få sit eget liv.
Tårer, det kan betyde glæde, men i dette tilfælde er det negativ. Tårer kan betyde flere ting, det er som vanddråber, de ligner hinanden, men de er aldrig ens, som mor og søn.
Det er en lidt atypisk tekst af Tove Ditlevsen, da hun normalt skriver tekster, hvor kvinden er mere i fokus, men moderen kunne godt have samme fortid som Tove Ditlevsen selv. Men den er typisk for perioden, hvor møderne var bange for at deres drenge skulle melde sig ind i en modstandsbevægelse og dø.
Sønnen er en anelse sentimental, da han begynder at græde over et gammel billede af Ruth (s 46), selvom der ikke er oplyst, hvor lang tid, der er gået mellem bruddet og han sidder og ser på billedet.
jan 2006
Følger: 136 Følgere: 131 Heste: 5 Emner: 264 Svar: 5.697
fik 10/10 for den...
udtagelse fra min lære : En meget flot novelle! du bruger billedsproget på den helt rigtige måde og har ingen stave- og formuleringsfejl.. FLOT!
Men havde én fejl : smilte = smilede... xD
jan 2006
Følger: 136 Følgere: 131 Heste: 5 Emner: 264 Svar: 5.697
Hvis det er synes jeg at du skal printe den ud og læse den igennem og rette komma'er. Lav evt nogle afsnit også...
Noget jeg godt kan lide er fx: Tavsheden sneg sig ind i lokalet. -sys at sådan en særning siger meget.. xD
Varier evt også dine periode længder (fra punktum til punktum) .. Det giver en god effekt, hvis du laver en laang, så en kort, en mellem osv... Fx Tavsheden sneg sig ind i lokalet. Den særning er kortere end de andre der kommer inden..
jan 2006
Følger: 136 Følgere: 131 Heste: 5 Emner: 264 Svar: 5.697
du går på gym ik ? ? ?
nov 2006
Følger: 28 Følgere: 25 Heste: 1 Emner: 6 Svar: 43
jan 2006
Følger: 136 Følgere: 131 Heste: 5 Emner: 264 Svar: 5.697
(staves) ,, det er også en god måde at gøre det på
Sine H - Den er sgu god....! Wow... Den sender et rigtig godt bedskab og det er det vigtigste ved en stil, sys jeg..
jan 2006
Følger: 136 Følgere: 131 Heste: 5 Emner: 264 Svar: 5.697
Luk op for et liv
Det var sent på eftermiddagen, jeg var alene hjemme i vores nye hus. Både mor og far var på overarbejde. Jeg gik og nynnede med på sangene fra radioen. Men pludselig blev der helt stille! Kunne kun høre min egen vejrtrækning. Jeg gik forbi døren ud til gangen og så, at loftlemmen var åben. Der var lys deroppe. Tænkte stille for mig selv, at det nok var mor der havde glemt, at slukke lyset deroppe. Jeg kravlede forsigtigt op af den stejle stige, det var næsten som at kravle lodret op af en mur.
Oppe på loftet var der rod fra gulv til loft, en masse gammelt ragelse. Ellers var loftet et stort rum, en hel balsal. Jeg gik forsigtigt rundt og kiggede på de gamle ting. Men hov!? Hvad var det? Pludselig fik jeg øje på en stor kuffert henne i hjørnet. Hjørnet var næsten helt tomt, der stod kun en flyttekasse med diverse håndklæder og viskestykker i, ved siden af.
Jeg nærmest listede hen imod kufferten, mens min skygge voksede op af den skrå væk. Jeg satte mig ved siden af kufferten. Den var stor, tung og gammel. -Den havde nok set sine bedre dage. Jeg åbnede den, lænede mig ind over den og kiggede nysgerrigt ned i den. Jeg blev helt forbavset. Det var som at lukke op for et helt liv! Kufferten var fyldt op til renden, med alle mulige ting. Der var foreksempel en lille bamse, en masse papirer, en lille notesbog vor bogstaverne lignede tusinder bitte små myrer løbe rundt i en forvirring, en flot sølvring, og adskillige billeder. Lagde mærke til to billeder. Det ene var af en ung, glad mand, han var høj, almindelig af bygning og havde brunt hår. Han stod ved siden af vores hus, med en skovl i hånden. Han smilede så stort og varmt, at man næsten kunne mærke hans glæde ved at se på ham. Han var nok den tidligere ejer af huset. På det andet billede var den samme person, nu bare som en ældre gråhåret mand, måske omkring 85år. Han så ikke ligefrem glad ud, nærmere fortvivlet. Hans store brune øjne var klare, men samtidig tomme. Helt uden liv. Jeg kiggede dybt ind i billedet. En mærkelig og sær følelse bredte sig i min krop. Det prikkede svagt i mit hjerte. Det var som om, der var noget der sagde mig, at han var noget specielt. At han var en dråbe i havet, der var forsvundet og ikke kunne finde tilbage.
Jeg sad i flere timer og studerede den lille notesbog og billederne. Der var en sammenhæng. Der var et smukt billede, hvor der stod et brudepar under en stor krans af blomster. Det lignede næsten, at der var bygget en bro af blomster, over deres hoveder. Brudeparret så på hinanden og smilede varmt. De var i den syvende himmel, helt nyforelsket. Jeg tog den smukke sølvring op fra kufferten. Ringen var af børstet sølv og i midten var der en tynd streg af skinende sølv, hele vejen rundt. Jeg kiggede på billedet igen. Det var den samme ring, som bruden havde på. Hun var helt fantastisk og fortryllende at se på. Hendes lange hvide kjole var enkel, men alligevel detaljeret med små sommerfugle. Hun havde også et elegant hårspænde af en stor sommerfugl i hendes lange lysebrune hår. Brudgommen på billedet var den samme mand, som på de andre to billeder. Han var også i meget meget fint tøj.
Jeg sad drømmende og forestillede mig den dag de blev gift. Alt var perfekt, omgivelserne, maden og alt gik efter planen. Det betød ingenting for det unge par. Kun det øjeblik hvor de sagde ja til hinanden betød noget. Jeg kunne næsten høre for mig selv, at præsten sagde ”nu må de kysse bruden”. Glæden strålede ud af parret mens de kyssede hinanden for først gang som mand og kone. De strålede. som to stjerner på nattehimlen, der blev forenet og blev til en fantastisk sol. Det hele var, som et lykkeligt eventyr.
Sølvringen gled ud af min hånd og faldt på gulvet. Lyden afbrød mine tanker og forstillelser. Jeg bladrede videre i den lille notesbog. Jeg kom til en side hvor der var et lille bitte billede af den yndigste lille baby og et digt:
En kniv i vores hjerte,
En udholdende stærk smerte,
Den skærer dybt & skarpt,
Du forsvandt i en frygtelig fart.
Du vil altid være vores lille lamse,
Vi vil altid passe på din elskede bamse,
Den altid smiler og ler,
Tror det er dig den ser.
Vi elsker dig skat,
Nu, om lidt, ja dag & nat,
Du vil altid være i vores tanker,
For dig vores hjerter banker.
Vi vil aldrig glemme dig!
Knus mor & far.
Jeg fik helt tåre i øjnene. Det kunne kun betyde én ting. Parret havde mistet deres baby. Jeg kunne forestille mig den smerte, hvor ondt det gjorde at miste. Jeg slog tanken hen og begyndte af rode lidt i kufferten. Selvfølgelig, bamsen! Tænkte jeg. Jeg fandt den lille bamse frem. Det kunne være den de mente i digtet. Bamsen var lyserød. Der betød måske at det havde været en pige, deres lille baby. Jeg satte bamsen på gulvet ved siden af ringen. Pludselig kom jeg til at tænke på hvorfor ringen var her. Kiggede på bamsen, på ringen også på billedet af den gamle fortvivlede mand. Måske var konen også død, men måske ikke? Jeg tog billedet med brudeparret på, vendte det om. Der stod to navne : Hans Ole Henriksen og Marie-Sofie Henriksen.
Døren gik op neden under, så skyndte mig ned. Det var mor. Jeg syntes, at jeg havde hørt navnene fra billedet før, så spurgte hende om det var nogen hun kendte. Hun sagde, at Hans Ole Henriksen var den mand der havde boet her i huset inden, at vi flyttede ind også fortalte hun også, at han lige var blevet indlagt på hospitalet og var døende. Så fortalte jeg mor, at jeg havde fundet hans kuffert med hans dyrebare ting. Mor sagde, at jeg skulle tage hen på hospitalet med det samme, og aflevere tingene tilbage til ham. Han var blevet syg og fortvivlet af den sorg der var efter, at have mistet sin elskede kone og datter. Så det ville måske hjælpe ham med at komme videre, hvis han fik minderne om dem.
Da jeg kom hen på hospitalet, spurgte jeg en høj, tynd lyshåret sygeplejerske om hvor Hans Ole Henriksen lå. Og fik af vide at han lå på stue 5. Fik også af vide at han var fuldstændig væk, at han nærmest havde mistet sin hukommelse lidt, fordi han var så fuld af sorg. Jeg gik ned af de lange hvide gange, det var som en kæmpe labyrint hvor alt var ens. Endelig fandt jeg stue 5. Bankede svagt på og gik ind.
Da jeg kom ind, lå der en gammel bleg mand i en hvid hospitals seng. Han var lige så bleg, som et lagen. Sygeplejersken der sad ved hans side, sagde til ham at han havde fået gæster. Jeg gik et skridt frem og præsenterede mig, og fortalte at jeg havde fundet hans kuffert. Det var som om han ikke hørte mig. Så sagde sygeplejersken at vi måtte være lidt alene også gik hun ud. Jeg satte mig ved siden af ham, løftede kufferten forsigtigt op på sengen. Han kiggede på den. Jeg spurgte om han var Hans Ole Henriksen. Han nikkede bare stille, mens han stadig kiggede på kufferten. Så åbnede jeg den for ham. Han satte sig op i sengen. Begyndte at rode lidt rundt i kufferten og kiggede på tingene. Efter omtrent en halv time, havde han kigget det hele igennem. Han kiggede på bryllupsbilledet af ham og hans kone og fik tårer i øjnene. Han tog ringen op, kyssede den og satte den på sin egen finger. Han kiggede på mig og hviskede tak. Jeg kunne fornemme et svagt smil i hans blege ansigt. Som en blomst der begyndte at spire.
Hans Ole Henriksen fik mig til at hente sygeplejersken. Da hun kom ind, sagde han stille til hende at nu var det tid. Hun krammede ham og gik et par skridt væk. Han kiggede på mig igen, tog min hånd og sagde at han aldrig ville glemme mig. Han lænede sig tilbage, smilede en sidste gang og lukkede øjnene. Tårerne prikkede i mine øjne.
Jeg tænkte, at han var den dråbe der havde været forsvundet fra havet og nu var vendt tilbage. Tilbage til sin familie - dem han elskede så højt.
Skrevet af : Katja Lykke Lundholt Jensen - 2005
maj 2006
Følger: 7 Følgere: 7 Heste: 1 Svar: 242
Beklager, men gider ikke læse så meget, men de er da helt sikkert gode
jan 2006
Følger: 136 Følgere: 131 Heste: 5 Emner: 264 Svar: 5.697
Skriver tit om død i mine stile... ret mærkeligt på en måde... heeh ...
jan 2006
Følger: 136 Følgere: 131 Heste: 5 Emner: 264 Svar: 5.697
læser din om lidt og skriver hva jeg sys... kigger lige om min ligger på min com..
jan 2006
Følger: 136 Følgere: 131 Heste: 5 Emner: 264 Svar: 5.697
I mine stile sidste år, var det et kendetegn at der altid var et digt i xD heeh..
- har ik min på min com, men den var i hvert fald ikk så god som din, men fik vidst 10 , eller også var det en af de meget få gange jeg har fået 9 (kan ikke huske)
jan 2006
Følger: 136 Følgere: 131 Heste: 5 Emner: 264 Svar: 5.697
Vi går også op til terminsprøverne som den klasse over os var opppe i til den rigtige eksame.. ;D
jan 2006
Følger: 136 Følgere: 131 Heste: 5 Emner: 264 Svar: 5.697
og nogle der vil gi respons på mine to (gamle) her... ? xD
jan 2006
Følger: 136 Følgere: 131 Heste: 5 Emner: 264 Svar: 5.697
men bare skriv, skriver tilbage senere .. : )
jan 2006
Følger: 136 Følgere: 131 Heste: 5 Emner: 264 Svar: 5.697
dec 2003
Følger: 21 Følgere: 17 Heste: 2 Emner: 140 Svar: 874
dec 2006
Følger: 37 Følgere: 34 Heste: 2 Emner: 28 Svar: 240
Jeg var selv rigtig glad for den, og alle havde - ligesom jer, sagt at den var god osv..
PRØV at gætte hvad jeg fik ? x(
Jeg fik 7. + jeg fik at vide at den var langsom og kedsommelig, manglede en handling og noget power. NØØØJ, jeg var lige ved at råbe min lærer op i hovedet!
Men, sådan er jeg ikke, så jeg sagde bare "okay.:" og gjorde ikke rigtig noget ved det :s
jan 2006
Følger: 136 Følgere: 131 Heste: 5 Emner: 264 Svar: 5.697
din lære er vidst ik for klog.,, sys bestemt den ligger højere end et 7 tal....
Det eneste minus med den er at den er lang, men da jeg først var gået i gang med at læse den igår, så ku jeg ikke stoppe,, ærligt talt, jeg sprang min aftensmad over xD heeh....
sep 2005
Følger: 86 Følgere: 86 Heste: 9 Emner: 323 Svar: 3.456
sep 2005
Følger: 86 Følgere: 86 Heste: 9 Emner: 323 Svar: 3.456
dec 2006
Følger: 37 Følgere: 34 Heste: 2 Emner: 28 Svar: 240
dec 2006
Følger: 37 Følgere: 34 Heste: 2 Emner: 28 Svar: 240
Skal til at skrive den der "Kun svage forældre slår", kan jeg sende den til dig når ejg er færdig, og så ku' du hjælpe mig? d;
Det lyder nemlig til at du har rimelig godt styr på det der tiss' :'D Selvfølgewlig kun hvis du har tid og lyst
Udstilling af gamle stile xD Kigge ? ?