er du "gigt" rytter eller rytter med rygproblemer så kan du måske hjælpe mig? {{forumTopicSubject}}

Hej..

Syntes det kunne være sjovt og lærerigt for mig at høre jer der ude som er plagede med gigt smerter og eller rygproblemer hvad i har erfaret er mindst smertefuld for jer inden for ridesporten.??
og hvad og hvordan hestesporten fungere i jeres liv. både godt og ondt.??
Er jeg den eneste der ude der har en masse blandede følelser??

Jeg har døjet med mine led i mange år tros min unge alder men har aldrig haft større problemer med ridning end at jeg har kunnet leve med det og accepteret de dage hvor jeg har været for svag til at træne.
de sidste halvanden år er det dog gået stærkt, pludselig fik jeg svært ved at kordinere og få min højre og venstre side til at samarbejde hvilket giver store balance problemer for mig når min krop bliver træt. jeg kan ikke komme ordentlig ned om hesten pga ulidelige smerter i mine hofter og diskos hvor min slidgigt er værst.

Det skal siges at jeg er og altid har været dressurrytter, lægerne har sagt at jeg IKKE kommer til at ride konkurrence igen og at jeg må prøve at bearbejde at det måske er slut med ridning for mig.. (sætter lige så stor pris på horsemanship/jordarbejde) Jeg vil helst ikke tro det da det giver mig kanon livsglæde at være med hestene, men kan også godt mærke jeg bliver lidt frustreret over ikke at have de samme evner som jeg har haft, for lysten brænder stadig inden i mig. Har fundet ud af dressur kan være lige hård nok for mig så søger inspiration til om hvad der måske er en mulighed at prøve istedet.

Dette tog hårdt på min psyke og valgte derfor at trække mig lidt væk fra hesteverdenen da jeg også var bange for at skade den hest jeg nu sad på.

Jeg har nu besluttet mig for ikke at give op og starter idag lige så stille op på en af mine gamle store ponyer som jeg har været heldig at få lov at træne med mest fra jord men også lidt "handicap" ridning. glæder mig som et lille barn prøver ikke at have for høje forventninger til mig selv, men bare slappe af og nyde turen i skoven med de andre, bedst for både hest og jeg. håber ikke min krop fyldes af frustration og er meget spændt på at se de dejlige mennesker igen der har gjort det muligt for mig at komme igang igen, dog lidt angst. for de har ikke set mig ride efter jeg er blevet "svag" i kroppen. Afslappende at havde været åben omkring det fra start selvfølgelig.

beklager den lange tekst men håber virkelig der er nogen der ude der har tid og energi til at dele lidt ud af deres erfaring, da jeg ikke ved hvor jeg ellers skal få viden omkring dette emne. hvis nogen har spørgsmål besvare jeg selvfølgelig også.