{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.049 visninger | Oprettet:

Kompromis ved huskøb {{forumTopicSubject}}

Jeg er nysgerrig efter at høre, hvilke kompromisser I andre har indgået, da I købte hus eller gård? Jeg går ud fra, at langt de færreste finder lige præcis det, de ledte efter, uden at måtte tilsidesætte en eller anden præference. Måske fik man ikke den fede udsigt, måske bor man længere fra sit arbejde, måske kunne man ikke have hestene hjemme alligevel, måske fik man mindre plads indendørs, måske ligger huset tættere på en støjende vej, end man ønskede.

Sidder med tanker om køb lige nu, og min/vores liste med "nice to have" er laaaang - heldigvis er "must have"-listen ikke helt lige så lang smiley

I må selvfølgelig også gerne fortælle om de ting, der så fik jer til at tænke "det er det værd!" - det skal ikke være negativt det hele smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Kompromis ved huskøb
  • #1   7. feb 2019 Det eneste kompromis jeg kom til at lave var mindre hektar jord. Det klares ved at fodre med hø/wrap/halm/frøgræs året rundt. Ellers er beliggenhed og ejendommen præcis efter ønske-listen. Beliggenheden er for mig alfa og omega.

  • #2   7. feb 2019 Jeg skulle ikke over nogen bro = meget langt væk.
    flyttede fra Ringsted til Falster, købte hus der. Et rigtig hyggeligt et, derfor kompromiet. Lærte at nyde den bro, udsigten, vekslende vejr og lys.


  • #3   7. feb 2019 Jeg ville kun have et 1 plans hus. Endte ud med vi købte hus med trappe til 1 sal og er nu igang med en større renovering af 1 salen.
    Huset har alt hvad vi kunne ønske os på landet, med udsigt, ha og skov til dyrene.


  • #4   7. feb 2019 For os var det vigtigste området - vi ville gerne bo tæt på familien (og det passer fint med afstand til job - 30 min i hver vores retning) smiley Derudover skulle det ikke være et større "gør-det-selv"-projekt, men gerne ude på landet med langt til naboerne. Og så helst med en staldbygning til. Det var så desværre umuligt at finde.. Så nu har vi købt en byggegrund og går i gang med at bygge nyt hus til foråret. Men det er dyrt at bygge nyt, så derfor har vi måtte gå på kompromis med en hel del "nice-to-have", men vi får alle vores "need-to-have" og beliggenheden er skøn og med mulighed for at købe flere ha på sigt - og når vi engang får sparet op til det - så forhåbentlig også en stald smiley

  • #5   7. feb 2019 Uha sådan et emne er spændende smiley
    Jeg bor stadig hjemme og der er maange år til at det bliver min tur til huskøb. Men derfor må man da gerne drømme smiley
    Generelt er jeg meget åben for kompromisser, hvis jeg kan få mine need-to-have.
    - Plads til 2-4 heste - altså, stald med dertilhørende jord.
    - Ikke for langt væk fra min familie, gerne max en time,

    Men det er spændende at se hvad andre har måtte indgå af kompromisser.


  • #7   7. feb 2019 Vi fil faktisk alt....men prisen startede også alt for højt for os. Vi bød det vi havde råd til selvom det var langt under prisen, gjorde opmærksom på at vi ikke ønskede at skambyde, men at vi simpelthen ikke havde flere penge.
    Heldigvis sagde de ja efter en lang tænkeperiode smiley
    Jeg var villig til at gå på kompromis med indretning, vedligeholdelsesstand, og havens størrelse - aldrig på beliggenhed, jeg gider ikke bruge mit liv på transport smiley
    Jeg er lykkelig for vores hus, og håber I også finder Jeres drømmehus smiley


  • #8   7. feb 2019 Jeg har faktisk ikke nogen specielle must-haves. Udover det skal være på landet og der skal være plads til krikkerne :). Nice to have for mig ville være ridebane. Håber kæresten kan overtales til sådan en, når vi engang overtager den gård han skal have :).

  • #9   7. feb 2019 nu er jeg husejer og vi købte efter at kunne sidde i huset i tilfæld af at begge blev arbejdsløs. det har gjort at huset vi købte dengang skulle have hele turen, det var ikke top moderne og opfyldte ikke de ting vi enligt søgte. men med tiden er huset efterhånden begyndt at blive som vi gerne vil have det. man kan ændre på alt ved et hus dog ikke beliggenheden. så det vigtigste for mig er helt klar at huset ligger det rigtige sted. alt andet kan man ændre på.

  • #10   7. feb 2019 Vores absolutte must have var at det lå tæt på motorvejen ca midt mellem åbenrå og århus og så skulle der være plads til heste.
    Vi endte i kolding med 8 min til motorvejen.

    Med fulgte en hestepension i drift, hvilket ikke lige var planen, men ejendommen var den rette, så vi sprang ud i det.


  • #11   7. feb 2019 vi ledte efter ejendom på Langeland
    og kravene var plads til hestene (altså stald og fold), et nogenlunde nemt hus at passe, og så skulle der bare ikke være brændeovn/brændefyr.

    vi fandt vores hus. her er næsten nye vinduer, nyere tag og nyt køkken og bad. desuden var rimelig plads i huset. indretningen passede os super. Og der var intet fyr/brændeovn smiley

    vi har altid sagt at vi behøver ikke det sidste nye køkken eller bad. Rummen skal være brugbare. altså kan man gå i bad og på toilet ja så kommer man langt.

    nå ja så gav vi bare 500.000 kr smiley


  • #12   7. feb 2019 Jeg gik på kompromis på den måde, at vi købte hus i stedet for gård.. Så jeg kunne ikke have hestene hjemme.. Vi prioriterede beliggenhed, indkøb, offentlig transport osv.. Skæbnen ville, at jeg fik tiltusket mig jorden bag mit hus, så nu har jeg hestene hjemme alligevel.. smiley

  • #13   7. feb 2019 Mange tak for alle jeres svar - det er virkelig spændende at høre om! Det er jo helt personligt, hvad man synes er overskueligt eller ikke betyder så meget til slut - også derfor, at jeg syntes, det ville være sjovt at høre, hvad andre har tænkt og gjort smiley

    #1: Det er en god pointe, at man jo godt kan have heste på lidt mindre jord, hvis man ikke insisterer på, at de skal leve af græs. Faktisk vil den type hest, jeg tænker på at købe, sandsynligvis ikke kunne tåle det alligevel.

    #4: Muligheden for at købe en grund og selv bygge er også noget, vi har med i overvejelserne. Vi er nemlig heller ikke indstillede på at skulle i gang med et "håndværkertilbud", og hvis man så også gerne vil have noget land til, så bliver det smådyrt...

    #6: Listerne har vi skam lavet, som jeg også nævner i startindlægget smiley

    #7: Uh, den slags køb hører man om af og til - hvor man bare prøver med et bud og krydser fingre. Hvor dejligt for jer, at det gav pote!!

    #12: Hvor lækkert - det er jo næsten drømmescenariet, når man ender med at få det hele alligevel smiley


  • #14   7. feb 2019 Vi købte gård da ejendomsmarkedet var aller varmest i 2006/2007 smiley

    Men vi er endt på en dejligejendom, hvor det eneste jeg ville lave om på hvis det var, var nem adgang til skov.
    Min bedre halvdel og jeg er høje mennesker, så det skulle være og blev en klassisk rødstensgård fra 30’erne med højt til loftet.
    Og da vi er meget glade for vores katte, så skulle vi ligge ned af en grusvej - hvilket gør at vi på 11 år endnu ikke har mistet hverken katte eller høns til trafikken smiley

    Som en af de andre skrev, så valgte vi også at sætte os, så vi begge har råd til at være ledige - DET er en stor fordel.

    Mht køreafstand så startede vi begge med at arbejde 40 min kørsel væk, så vi kørte sammen så ofte vi kunne - det er meget hyggeligt.
    Og så blev jeg efter et par år sælger, så jeg kører små 4000 km om måneden, og bor fint “midt i det hele mere eller mindre”.

    Ridebane, hestestald, fold, læskure ect er kommet til med tiden. Vi kan godt lide at lave noget sammen - men jeg har så også en ekstrem handy mand - vi var skredet for længst, hvis ikke den bedre halvdel er så dygtig, og by the Way er jeg heller ikke ringe til at svinge en boremaskine og bruge en sav smiley

    Så ja det eneste jeg savner er skoven tættere på, men nu nægter jeg også at ride på trafikeret vej - og så må hestetraileren bare ud at køre. Og hjemme har jeg lavet et “skridt spor” folden rundt, så vi kan skridt varm/skridte af uden at skulle på vej.

    Så beliggenhed beliggenhed beliggenhed smiley

    Mvh Charlotte


  • #16   8. feb 2019 Jeg fik ikke en stor engfold med bakker og træer, ej heller en stor og rummelig stald. Min kæreste fik ikke en sø eller å i baghaven. Vi fandt ikke et sted med maskinhal som kunne bruges til ridehal.
    Til gengæld fik vi alt andet. Et møg-billigt hus (under en halv mil.) i rimelig god stand med nyt badeværelse. Et lokale til at afholde kurser og foredrag. SKØØØØØØN natur alle vejne og en skov hvor man kan ride året rundt fordi der ikke er jagt.
    et hyggeligt og pænt hus. Folde med masser af læ og skygge og lavt mittetryk.
    Og en bonus som jeg ikke vidste at jeg ønskede mig, vi bor i kanten af en lille by så vi har gadelygter og vi kan lufte hund efter mørkets frembrud uden at jeg skal have angst. Og vi har søde naboer man kan spørge om hjælp kun et stenkast væk. Det er super rart når manden arbejder om natten, at man ikke er så alene.


  • #17   8. feb 2019 Ja, vi købte hus unge, naive og meget med følelserne! selvfølgelig i 2006 da priserne var i top.
    Jeg gik på kompromis ved at jeg gerne ville have en landejendom, men det ville min. and ikke, så vi købte hus, vi havde ikke overvejet hvad vi gerne ville have, kiggede bare ligt rundt på nettet.

    Vi var ude og kigge på et hus, et meget lille et, som var alt for lille til os, vores møbler kunne ikke være i huset, men genboens hus var også til salg og selv om det var for dyrt, valgte vi at takke ja, da sælger inviterede os ind.
    Vi var helt forelsket og købte til prisen, uden at konsultere nogen om det, vores bank ville ikke låne os pengene, så vi fandt en bank der ville.

    Nu, 12,5 år senere er huset til salg, til en del mindre end vi gav, men vi vil gerne have en gård nu. Sjovt som tingene ændrer sig ned tiden, vores must haves denne gang er:

    Beliggenhed; væk fra vej og ingen naboer!
    1 plans hus!
    Plads til hest og gerne et par køer
    mulighed for jagt
    gode tur muligheder

    Nice to have er så at der i forvejen er stald, fold og ride bane og en stor hal man kan lave ridehal i. Samt at det er indflytningsklart.

    Vi har en gård på hånden som kan blive vores, beliggenheden er lige i skabet!
    Det er 230 kvm. i 1 plan, drømmehuset!!!!!!
    der er mulighed for jagt
    dog er der et lille kompromis, det er kun 3 ha. hvor af husparracellen fylder en del, da der er rigtig mange, store udbygninger (desværre ikke store nok til ridehal)
    der er 1 ha. skov så alt i alt vil jeg få ca. 1-1,5 ha. fold så det er lige lidt nok, men med hø hele året kan det lade sig gøre, plus jeg måske kan låne et lille stykke jord på modsatte side af vejen.


  • #18   8. feb 2019 Når jeg engang skal til at finde noget, tænker jeg umiddelbart jeg gerne vil have en lejlighed.

    Jeg har ikke så mange krav nu, men det kommer. Indtil nu tænker jeg i Aarhus, Christianshavn (KBH), Odense eller Aalborg.
    Fornuftig indretning - dvs. ikke alle mulige irriterende kringelkroge
    Gerne lidt ældre


  • #19   9. feb 2019 vi gik på kompromis med hvor mange udebygninger der var smiley

    vi bor på mors (en ø), og der kan det være svært at få jord, da det meste jord er virkelig godt eftertagtet landbrugsjord, så vi valgte et sted hvor der hvor jord nok til og prisen var overkommelig
    dog kom vi så til at mangle lidt udebygninger, men det blev vi enige om at vi kunne bygge, og det har vi så gjort smiley
    det har fungeret fint for os, vi har fået det som vi vil have det, og vi har ikke ekstra bygninger vi ikke bruger, og derfor betaler vi ikke en masse ekstra i forsikring smiley


Kommentér på:
Kompromis ved huskøb

Annonce