{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
843 visninger | Oprettet:

Rideangst- hvad gør jeg? {{forumTopicSubject}}

Hej HG.
Jeg er desværre gået hen, og blevet bange for at galoppere, mest højre rundt, og mest ansporing fra trav. Min pony har bukket rigtig meget, men det er vi så småt ved at være ovre. Jeg er stadig bange for, at han stikker af, bukker eller lign. Angsten har sat sig lidt i mig, og jeg har derfor meget svært ved at overbevise mig sig om, at jeg godt kan galoppere på ham.
-
Jeg er begyndt til noget adfærdstræning, hvor jeg lærer at forstå min hest bedre, så vi kan stole mere på hinanden. Men det kunne være rart hvis der var flere råd.
Alle negative kommentarer frabedes!




Kommentarer på:  Rideangst- hvad gør jeg?
  • #1   1. jan Rideangst er meget ubehageligt, og bliver hurtigt en ond cirkel hvor hesten bliver utryg fordi man selv er utryg, så bliver man mere utryg osv.
    Kan du få nogen til at tage dig i longe, imens du galoperer, så du føler dig mere tryg?


  • #2   1. jan Rigtig fint at du forsøger at forstå din hest bedre. Ved du hvorfor han begyndte at bukke i første omgang? Nogen gange kan det hjælpe hvis man forstår hvad årsagen til adfærden har været. Derudover tænker jeg at du måske skulle overveje at lade være med at galopere for nu i hvert fald. Så når du er mere tryg og det er kommet lidt længere væk, kan det være lettere. Det kommer dog an på hvem man er som person.
    Andre bud kan være at få undervisning med fokus på ro, ikke nødvendigvis galoppen med det samme, men med tiden arbejde der hen af. Ellers få en til at longere ponyen når I galopere her det første stykke tid, hvis du tænker det kan hjælpe.
    Det vigtigste er at lytte til dig selv. Held og lykke med det smiley


  • #4   1. jan Jeg havde en rigtig god staldkammerat som havde fået angst, især når hun skulle ride efter nogle ubehaglige oplevelser. Hun fik hjælp af Gitte fra Team Nordahl, som hun har rost til skyerne smiley

  • Doktor Who
    Doktor Who Online Tilmeldt:
    aug 2016

    Følger: 23 Følgere: 17 Emner: 12 Svar: 2.148
    #5   1. jan Det ærgerlige ved angst er, at det er ubehageligt.

    Det gode ved følelsen angst er, at man kan træne den til at blive svækket. (Og det gælder angst generelt.)
    Men det kræver naturligvis, at man er villig til at lægge arbejdet.

    Lige med ridning skal man lige spørge sig selv om, hvad der skete i de dumme situationer?
    Af og til er folk angste, fordi de (uden at ønske det) har bevæget sig ud på at gøre ting, hest og rytter ikke er kvalificeret til, og så har folk oplevet ting, der, nåja, var forståeligt skræmmende. (Det er der jo intet unaturligt i.) Ridning er lidt som trafikken - sikkert nok, hvis du ved, hvad du gør.
    Så man skal lige mærke efter - er man nu selv kvalificeret til at håndtere / ikke aktivt skabe dumme situationer??
    Så, helt generelt - lær din grundridning.
    Lær, hvilke situationer du kan forvente hvad, lær at håndtere det.
    Sørg for at hesten gradvist oplæres, til det den skal kunne.
    Husk - stop op og smil. Skulderklap. I er på rette spor. Når I har en rimelig viden, har I mere kontrol og langt, langt lavere risiko for, at ting går galt.

    Når basis færdighederne i ridning er ok til det man skal, så kig på følelsen af angst.
    Forestil dig, at du står i midten, og der er en ring om dig.
    Her, tæt på midten, er du tryg.
    Der er en ring til. Det er der, hvor at du udfordrer dig selv lidt. Du laver svære opgaver i matematik - er i tvivl - men gennemfører sgu.
    Det er der, du er, når du tager en længere/hurtigere løbetur end du er vant til. Men du kunne sgu gøre det.
    Det er også her, du forlader følelsen af tryghed og angst blafrer med vingerne i din mave. Men, du kan kontrollere følelsen. Og kommer igennem.
    Udenom den midterzone er en ring til. Det er derude grænser overskrides.
    De teoretiske opgaver er sværere end man har lært teori til.
    Ens mål i træningen er hårdere end kroppen er klar til, man får skader i stedet for at blive stærkere.
    Det er der folk bliver bange - og bange for at være bange.

    Ift træning af fysisk styrke, teori osv udvikler man sig ikke, hvis man kun gør det, man har let ved.
    Man er nødt til at bevæge sig ud i midterzonen og presse sig selv lidt.
    På den anden side, man styrker sig ikke ved, at gå helt til yderligheder.
    Man lærer mest, styrker sig mest ved at blive i det felt, hvor man presser sig men kan gennemføre.

    Du skal finde ud af, hvad din angst handler om.
    Få en masse undervisning, så du kan de færdigheder, du skal kunne.
    Og så gør det, som får dig til at føle lidt angst blafre i maven.

    Angst er nemlig en ikke særlig udholdende følelse.
    Hvis man bliver ved med at gøre det, som får angsten til at blafre, så føles det jo lidt ubehageligt.
    Angsten føles let det første øjeblik - og så er det helt almindelig, at den føles lidt stærkere og stærkere, når man bliver ved - indtil puf, den klinger af.
    Næste gang du gør det samme, så skal der lidt mere til, før angsten blafrer. Angsten føles stærkere og stærkere - indtil den igen klinger af.
    Når dit sind har opdaget, at angst ikke kan blive ved, men går over hvis man bliver ved med at gøre x aktivitet, så har du sådan set opdateret kuren.
    Du skal simpelthen vælge en udfordring, som er stærk nok til at du mærker lidt angst, men let nok til, at du kan gennemføre dagens udfordring.
    Hvis du vælger en udfordring, angsten blafrer og du springer fra før angsten i maven klinger af - så prøv igen med en lignende udfordring, med lavere sværhedsgrad.

    Eksempel.
    Var du bange for ænder, kunne det være, at du skulle gå ned til slotssøen. Sætte dig på en bænk ved vandet. Drikke kaffe der. Blive siddende indtil din mave ikke gider blafre mere. Gå hjem.
    Næste dag, du går ned, sætter dig på bænken. Angsten blafrer, men, hey, igen. Den holder op.
    Tredje dag tager du brød med.
    Sætter dig på bænken. Kaster brød et par meter foran dig. Ænderne kommer op, æder brød et par meter foran dig. Fyføj, angsten blafrer stærkt - og går over.
    Næste gang står du på bredden. Fodrer ænder. Det er sgu grænseoverskridende, men du har opdaget at du angsten lægger sig igen.
    Du er egentlig allerede kureret for andefobi.


  • #6   1. jan Du er et godt stykke ad vejen, både ved at du har fokus på adfærd men bestemt også fordi du ved og anerkender at der er et problem!

    Jeg har selv lidt af rideangst, og vliver stadig meget bange i nogle situationer, især når det blæser meget, og ofte når jeg skal galoppere.

    Jeg arbejder meget med det, fordi jeg ved hvad der tricker det, men jeg holder mig tid det jeg er tryg ved og det som udfordrer mig moderat.
    Jeg er lige startet op på en ny part, så min frygt melder sin ankomst i tide og utide, men her er det galoppen, der er slem, hesten er ude af form og har ikke voldsomt god balance, så hendes galop er meget kluntet, jeg har overbevist mig selv om at jeg godt kan galoppere på den ene volte, her springer jeg an, galoperer en volte eller langside og tager hende i trav igen, på den måde er det grænseoverskridende, men kontrolleret og jeg har en fed og stolt følelse bagefter.
    Jeg galoperer kun på den ene volte, ind til videre, for det er det jeg er mest tryg ved, så hvis du har lettere ved det på den ene volte så start der, eller hvis det er bedst at springe an fra skridt (hvis hesten kan) så gør det og nøjes med få galopskridt og øg det efterhånden som du bliver mere tryg smiley
    Jeg håber at det kan hjælpe dig.


  • #7   1. jan Bruger meget samme strategi som Marie.
    Hader galop og det er lang tid siden jeg har følt mig bare lidt tryg når jeg galopperer. Det skyldes et styrt i galop på en rideskolehest for mange mange år siden.
    De heste jeg rider nu har jeg skridtet på indtil jeg kendte dem lidt, op til en måned.
    Så har jeg begynt at trave og når jeg har været helt tryg i traven, har jeg begynt at galoppere. Men gør det kun på de dage hvor hesten virker rolig, hvor vejret er godt og jeg selv har lyst.
    Håber jeg på et tidspunkt kommer så langt at det føles OK at galoppere på dem.


  • #8   1. jan Kan sige heldige dig at du er så langt så det kun er i galop
    Jeg har ikke redet 2 måneder og så trigger min angst så meget så jeg starter helt forfra, men håber her i det nye år vi kan give rideangsten et LOS


  • #9   1. jan Jeg havde på et tidspunkt virkelig meget frygt for at ride mere end skridt, især volter da min hest havde tildens til at bukke når vi kom til x eller sætte hastigheden op. Her fortalte en mig at jeg skulle prøve at tænke på noget helt andet som man ikke var bange for, for eksempel hvad man skulle have til aftensmad. Så hver gang jeg nærmede mig stedet eller mærkede at hun begyndte at spænde op sad jeg og højlydt fortalte hende hvad jeg skule spise nogen gange sang jeg det endda, og det virkede rigtig godt smiley
    Min frygt forsvandt, men er hun lidt mere vågen og min frygt dukket op den dag i dag gør jeg det samme og det virker ganske godt smiley


  • #10   1. jan Jeg havde byttet hesten. Helt ærligt. Man skal ride fordi man synes det er sjovt, og ikke være bange for det, for så er det netop ikke sjovt.

    Der er en anden, der vil kunne ride den hest, så den ikke bukker. Win. Man får sig en ny hest, man bliver glad for og som man er tryg ved at ride på. Win-win.

    Håber ikke jeg får hele ammestuen på nakken nu, men jeg synes virkelig det er spild af tid både for hest og rytter, at gå i gang med den helt store videnskabelige udredelse. Det var noget andet, hvis du ikke blev bange, for så kunne du bare sætte den på plads, eller få nogle til at hjælpe dig. Og det er altså en hest, den er jo ikke uerstattelig.


  • #13   1. jan Følger lig emed her. Har også haft rideangst i nogle år nu, men har ikke gjort noget ved det, eller reddet hest de sidste... 2-3 år.

  • #14   1. jan Tålmodighed og så forsøge sig frem.. der er jo ikke andet at gøre end at klø på og evt som andre skriver få god hjælp/sparring fra andre.

  • #15   2. jan Ann C : Jeg vil rigtig gerne holde ham, og tænker på ingen måde at man løser problemerne, ved at løbe fra dem. Det er jo også kun galop der er lidt træls lige nu, intet andet.

  • #16   2. jan Selvfølgelig skal du ikke sælge ham! Det er noget i skal arbejde igennem sammen, og jeg er sikker på at det nok skal ende godt!


  • #17   2. jan Jeg vil altså godt lige tilføje - fordi jeg har angst:
    Det som Dr. Who beskriver kaldes eksponering - eller det, som vi hestefolk gør, når hesten er bange for traileren, plastik, pisken, at være alene - you name it. Heste er et dyr præget af frygt, fordi har et flugtinstinkt. Det kaldes også desensibilisering eller gradvis tilvænning. Man vænner sig gradvist til noget, der farligt.

    Jeg ville, selvom problemet ikke er større, samarbejde med en, der har viden om angst og ryttere. Det lyder til, at du har haft en god grund, men næste gang: Når hesten bukker, så har den en grund. Stop med det samme og få noget hjælp, så du ikke ryger derud igen.

    Der er en god bog på vej:
    https://www.saxo.com/dk/tryg-til-hest_merete-stennerkarina-demuth_indbundet_9788702270440
    Den er skrevet af en rytter, der har været så bange, at hun knap turde sætte sig op på sin hest og endte med at ride tur. Hun var meget bekymret for at ride. Den kan jeg anbefale dig.

    Jeg er selv typen, der har brug for at holde ridningen ved lige, hvis jeg ikke skal blive bange. Jeg har en ultra vågen varmblodsvallak, der kan se spøgelser. Han er ikke varm, men han ser rigtig mange ting - og ikke mindst hører rigtig mange ting. Ting, som han kan høre men ikke se, får hans system til at kollapse, og så kan jeg næsten mærke pulsen i sadlen.
    På mange måder var vi ikke et oplagt match og mange år havde jeg store problemer, men jeg har haft de fedeste rideture på den hest. Han er pensioneret i dag.
    Han fik en byld for 4 år siden og jeg brugte 2,5 år på at hjælpe ham tilbage psykisk. Han knækkede. Den dag i dag bider han stadigvæk, hvis du tager fat i grimen - og han har ikke smerter. Han forbinder det bare med, at nogen vil holde ham i en boks og stikke i ham.

    Jeg har dog angst i rigtig mange andre situationer - og det som Dr. Who siger, er ikke så simpelt for mig. Jeg kan ikke altid eksponere mig ud af situationerne. Det går alt for hurtigt rigtig galt, og jeg har ikke tal på de gange, hvor det faktisk er endt med det stik modsatte resultat.
    Jeg får professionel hjælp - endda meget kvalificeret professionel hjælp. Så jeg skal nok komme i mål en dag, men vi snakker 2-3-4 år ud i fremtiden.


  • #19   5. jan Ellen Bruun : Det er vi lige begyndt på, her i juleferien. En rigtig sød springrytter pige rider ham nogle gange, hvor jeg er med. Samt ser jeg også min underviser ride ham lidt, og det hjælper virkelig!

Kommentér på:
Rideangst- hvad gør jeg?