{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.667 visninger | Oprettet:

Nyeste trend, på eller ikke på? {{forumTopicSubject}}

Hejsa derude

Ville lige høre hvor mange af jer der er hoppet med
På den nye bølge der er kommer her de senere år, denne her tendens hvor vi nu pludselig alle skal ride bidløst, bomløst og snakke med vores heste?

Jeg lytter da til min hest og kan se hvilke signaler hun sender, jeg snakker til hende fortæller hende om min dag, hva vi skal senere osv.

Men svarer hun? Nej.

Jeg syntes det er en tendens til at alle lige pludselig smider trensen fordi nu skal vi pludselig til at ride med en snor om halsen og alle sammen uden sadel.

Har i hørt om det der hashtag der lige nu florere rundt på Instagram? Hvor folk hashtagger #dearfeichangetherules

Altså "kære FEI lav reglerne om"

Det de gerne vil opnå med dette er at de som rider i cordeo og uden sadel må starte DRF godkendte stævner.

Dertil har jeg den klare holdning, alle kan være med Selvfølgelig skal de det, men skal de være med, så lad dem konkurrere i deres egne klasser hvor de rider mod andre uden trense og sadel! Fordi, kunne i lige se den drama det ville starte. Så skulle vi andre (som vi i forvejen bliver) rakkes endnu mere ned på for at ride "klassisk/engelsk"

Hvad er jeg tanker om dette. Jeg syntes ikke at det er fair fordi de har valgt at gå en anden vej end os, at de skal skrige op hele tiden. Hvorfor er det at vi ikke bare kan lade hinanden være og respektere at nogen rider med udstyr andre uden.

Min hest kender ikke til andet og er glad for at springe osv. Og jeg syntes ikke det er særligt trygt at skulle ride på en opvarmning med nogen som kun styrer deres hest med en snor om halsen. Sorry not sorry.

Hit me up med jeres meninger, og for god ordens skyld, HOLD NU DEN PÆNE TONE.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Nyeste trend, på eller ikke på?
  • #1   24. maj 2019 Nej har ik hørt om det hashtag huttelihut der florere, men kender godt til at det er blevet et hit for mange at ride i Cordeo m/u sadel. smiley
    Dertil vil jeg sige at dem der har et fantastisk samarbejde med sin hest og har en fuld styrbar hest, at de er sku et sejt makkerpar smiley
    Synes deres ide med at kunne stille op til stævner, gør mig ik noget men kan godt lide dit foreslag til at de så afholder deres eget stævne, så det bliver "fair" konkurrence for "begge" parter smiley
    Og til sidst, så har jeg ik hørt om moden med at snakke med sin hest, jeg må indrømme at hvis min hest var et menneske så ville hun nok søge psykolog med at det BS jeg lukker ud, som jeg har gjort siden jeg har kunne sidde på en hest smiley
    En af opstalderne rider både med sadel og hovedtøj med bid for det meste, men hun kan også ride og springe sin hest i Cordeo m/u sadel. Er da imponeret over at hun tør, har balance og beundrer deres samarbejde smiley hun har sågar redet med på tur i skoven med os andre, hvor hun havde hesten i Cordeo med sadel, fuld styrbar smiley synes det flot at hun kan men det har dælme også taget et par år at komme dertil smiley


  • #2   24. maj 2019 Tror nu ikke det er en 'ny trend'. Det har vist været noget folk har gjort i mange år, og der har da også været bidløse test-klasser i noget tid nu, har der ikke?

    Lige med hensyn til hashtagget er jeg lidt splittet. Jeg synes ikke alt skal være 'lovligt' på stævnebanerne, af ren og skær sikkerhedsmæssige grunde. Men jeg synes godt man kunne lave nogle nye bidløse muligheder. Så vidt jeg ved er det kun muligt at springe bidløst hvis man rider på en hest - ikke på en pony (correct me if im wrong - det er længe siden jeg har læst op på alle reglerne). Og er det ikke kun hackamore man må ride med - ikke sidepull?

    Cordeoer synes jeg ikke personligt selv hører med til stævner - når de er brugt alene! Hende der har startet hashtagget rider selv stævner af og til (vist nok ikke DRF?) og der har hun både cordeo og vist nok en sidepull på samtidigt. Så kan hun ride med cordeoen men ty til sidepullen, og det synes jeg er et fint alternativ!

    Med hensyn til stævne uden sadel, synes jeg også det burde være en mulighed - og det mener jeg kun fordi jeg selv synes det er pisse hyggeligt at ride uden sadel hele tiden og sagtens kunne finde på at starte noget LD uden sadel (for mig går det næsten bedre uden sadel end med haha)

    Igen - hende der startede hashtagget rider også kun uden sadel - hendes hest bryder sig nemlig ikke om sadler og jeg tror vist ikke man må ride med en pad i stedet? Der kunne være man skulle tillade lidt mere alternative sadler i stedet for ingen-sadel så? smiley


  • #3   24. maj 2019 Har ikke set det hashtag. Synes det ville være fint med bidløse og uden sadel klasser, men ja, ikke sammen med bidklasserne, så alle ligesom er lige i deres klasse.. Det ville da være dejligt, så kan alle være med. Måske ikke lige cordeo....

    Jeg synes ikke jeg hører noget for at ride engelsk dressur.. Jeg snakker med hesten, dog! Fortæller den en helt masse og den ville nok bede mig om at flette næbbet, hvis den kunne.. Jo, jeg lytter til hesten, mht hvis den reagerer meget anderledes end den plejer.


  • #4   24. maj 2019 Jeg har nu ikke hørt nogen skrige op.
    Jeg rider nu også selv bomløst og bidløst og er fan. Det er det rigtige for os smiley
    Jeg snakker nu ikke med mine ponyer. Jeg snakker til dem en hel del dog smiley Derudover er jeg blevet bedre til at læse adfærd og lytte til deres kropssprog.
    Jeg synes nu cordeo er ret sejt, men der er altså også nogle stykker derude som ikke gør det ret godt i cordeo, de rider ganske vidst i det men der er ikke noget anatomisk korrekt over det. Der er også nogle stykker som tydeligt ikke helt har styr på hvad foregår i cordeo. Så ville jeg hellere at de smed udstyr på og red mere hensigtsmæssigt for hesten og omgivelserne smiley

    #dearfeichangetherules har jeg det blandet med. Jeg er helt for at ændre reglerne så bidløse osv kan starte men lige i cordeo synes jeg kun det er ok til stævner når man er alene inde på selve banen, men så har jeg det egentlig også fint med det. Men ellers tror jeg at det bliver for nemt at starte i cordeo uden at have trænet hesten til det først.


  • #5   24. maj 2019 Jeg har den dybeste respekt for dem som kan ride deres heste afbalanceret herunder bøjet og korrekt vægtfordelingen, cordeo.

    Jeg har aldrig følt mig rakket ned på, fordi jeg har bid og saddel på - så den del kan jeg slet ikke nikke genkendende til.

    Jeg kan heller ikke se hvorfor man ikke kan ride stævne sammen, om man rider cordeo eller bidløs, hestens måde at bære sig og målet for uddannelse er vel de samme.


  • #6   24. maj 2019 Nikoline, jeg er FULDSTÆNDIG enig med dig! Og nej, jeg har heller aldrig fulgt den trend, kommer heller ikke til det, og jeg er ikke interesseret i, at se den slags til "vores" stævner. Af samme grund som du siger.

  • #7   24. maj 2019 Jeg er én af de mennesker, du der hakker ned på. Jeg rider uden bid - både med og uden sadel. Det skal jeg vel ikke dømmes for? Jeg dømmer ikke dig for hvad du vælger at bruge af udstyr.
    Jeg synes bestemt at fei skal genoverveje, om ikke bidløs optømring skal godkendes også. Om ikke andet sidepull.
    Min hoppe er meget mere sikker at sidde på uden bid end hun er med.


  • #8   24. maj 2019 Synes ikke, det er blevet "værre" for nylig, end det har været de sidste mange år.

    Jeg synes de skal have et kæmpe cadeau. De kan helt sikkert noget, vi andre burde øve noget mere.
    Jeg red også i cordeo og jordede ud over stubmarkerne i grime og træktov, da jeg red pony. For jeg har altid været meget fascineret af dem, der "kan sådan noget".

    Når det så er sagt, så skal vi ikke pille ved det elegante engelske dressur.
    Det skal være lidt stift og gammeldags, omend det flotteste dressur i mine øjne, er med en kun meget let kontakt til kandaren, så der nærmest er bue på, og at sporerne ikke benyttes. Men det skal være der. Konservativt, måske.

    cordeorytterne må for min skyld gerne ride stævner, men det skal IKKE være på bekostning af den allerede eksisterende dressur.
    Så må det inddeles i;
    - engelsk dressur
    - friheds dressur

    Har de til gengæld lyst til at springe med cordeo, så kan de for min skyld godt gøre det.


  • #9   24. maj 2019 Ja, jeg har set det hashtag og jeg kan se fornuften i de blandede klasser. Det er jo ikke udstyr vi kigger på, men om hesten får brugt sig kortet - og så burde optømningen jo være lige meget.

    Jeg forstår ikke hvorfor du vil have delte klasser?


  • #10   24. maj 2019 Canna: Det kan jeg 100% følge dig i! Der er bare noget specielt ved det 'gamle' dressur - men at indføre specielle klasser (hvis ikke til samme stævne så ved andre/nye stævner) med "friheds dressur" synes jeg ville være en super fin idé

    Når det så er sagt har jeg ikke selv et problem med at se folk med bid og uden bid i samme klasse. Men når man når et vist niveau kunne det være det skulle deles op


  • #11   24. maj 2019 Til et klubstævne ville det nok heller ikke være det, der væltede verden for mig. Eller.. jeg ved det ikke.

    Men det er to forskellige former for "udseende", der skaber to forskellige fascinationer.
    Og i min optik kan de ikke "forenes" rent æstetisk og visuelt.

    At clashe den måske hårdeste optømning, der findes mod en nærmest ikke eksisterende optømning, vil ikke være en fair konkurrence for nogen af parterne. For de kan noget HELT forskelligt for de øjne der ser - trods de efterstræber det samme.


  • #12   24. maj 2019 For mig tror jeg ikke det ville gøre der store - når det ikke er cordeo og kandar. Men i LD, LC, LB klasserne hvor der må rides med normal trense (må man også det i LA? Så langt har jeg aldrig læst op på) hvor man så kan risikere at ride mod folk i Sidepull eller Hackamore synes jeg ikke gør den helt store forskel smiley Tænker at stævner uden sadel ligger længere ude i fremtiden, så når jeg forestiller mig nye 'forbedrede' regler fra FEI tænker jeg egentligt kun sidepull i stedet for bid og normalt hovedtøj og stadig sadel

  • #13   24. maj 2019 Nu kan jeg svare for mig selv, da jeg synes det ville være fint at holde stævnene adskilte og det er som jeg skriver at det skal være fair for begge parter (her menes engelsk dressur og lad os så kalde det frihedsdressur, som vi kalder det i denne tråd for ik at forvirre smiley ) og min grund til dette er at jeg synes det bedst at holde det adskilt, da der ikke skal være nogen tvivl om at dommeren ser sig farvet på henholdvis det ene eller andet brug af udstyr smiley

  • #14   24. maj 2019 Godaften fra hende der startede “trenden” og “det der hashtag” smiley

    For det første er jeg ked af, hvis du har følt at ‘movementet’ har set ned på dig, fordi du rider med udstyr. Ideen med hashtagget var slet ikke at skulle hate på hverken bid eller sadel- men derimod at man acceptere forskelligheder, og at alle heste ikke fungerer med det samme udstyr. Dog er der altid nogle som skal “vende det rundt” og opdele det i “helte og skurke”. Hvilket er så trist, fordi det ødelægger lidt ideen med hashtagget, om at man skal acceptere det som hesten fungerer bedst med:(

    Når det er sagt, så er hashtagget mere end at ville ride med cordeo til stævner. Det er derimod en opfordring til, at de regler som gælder i dag ikke omfatter de forskelligheder der er.

    Nu ser jeg mange som skriver, at det aldrig ville fungere at ride med cordeo på en stævnebane- ENIG, fordi der vil altid være nogle som ikke har styr på deres hest (ja både med og uden udstyr). Derfor har jeg kommet med nogle forslag, således at det kan gøres sikkert. F.eks. At hesten skal bære en form for hovedtøj og tøjler, når der rides i cordeo, så man kan gribe fat, hvis der nu skulle ske noget. Hvilket jeg fik lov til i et offentligt DRF stævne, og det fungerede SÅ godt smiley Et andet forslag var, at man kan måtte ride i cordeo uden hovedtøj i selve stævnerundten. Altså når der er blevet lukket af, og man er alene på selve banen og rider sin rundte/program. Hvis man er intra, så ligger der man forskellige forslag på min Instagram @stineshorsejumping - man kan bare skrive, så kan jeg sende de forskellige opslag med forslag.

    Hav en god aften- og super fedt emne at tage op


  • #15   24. maj 2019 Jeg har ikke som sådan mærket, at det er blevet værre den seneste tid. Hashtagget har jeg heller ikke hørt på trods af de mange timer, jeg har brugt på sociale medier.
    Jeg synes ikke som sådan, der er noget problem i, at alle får lov at starte, og at alle får lov at starte sammen, uanset optømning, så længe der bliver bedømt efter de samme kriterier eller hvad man siger.

    Personligt har jeg redet heste, der simpelthen ikke fungerede med bid (ligesom nogen ikke fungerer bidløst) og det er da utroligt træls at skulle proppe noget i munden på dyret, som den tydeligt finder ubehageligt, bare fordi vi har et ønske om at konkurrere. Eller omvendt, ikke at kunne konkurrere, fordi man ikke vil tilføre hesten det ubehag.

    Jeg synes da alle skal have lov til at starte på lige fod. Jeg er nemlig af den mening, at man bør ride med den optømning, der passer ens hest bedst, uanset om det måtte være stangbid, læderbid, muffebid, hackamore eller cordeo, og så skal ens egne ønsker ift. stævner, da ikke begrænses af dette.


  • #16   24. maj 2019 Min ene hest red jeg bidløst da han ikke fungerede på bid, min anden med bid da det er det mest hensigtsmæssige ift hans fremtid. Det er mange år siden efterhånden jeg syntes det var en trend at ride bid/bomløst. Dengang havde jeg ikke tænkt mig at hoppe med på dillen, men min hest kunne ikke med biddet.. Også blev han tilredet i bomløs, så det foregik i en lille måned, både bid og bomløst før jeg fik min bomsadel smiley synes det er rigtig fedt at folk kan ride i bare cordeo, men jeg vægter sikkerheden højest, så synes det er dybt uansvarligt udenfor lukket bane, det er trods alt flugt dyr vi har med at gøre.. Ja drf og FEI må da meget gerne for min skyld, lave klasser for friheds dressur. Men det skal være separate klasser for hvis ikke kan man ikke dømme korrekt pga den estiske forvirring .. smiley

    Mvh TT


  • #17   24. maj 2019 jeg brugte pænt lang tid på at skrive dette og så gider den ikke ligge det op, nåede at tage et screen shot dog, så jeg håber det er til at læse smiley

    profilbillede
  • #18   24. maj 2019 Denne tråd er sådan lidt både og for mig, fordi at jeg gør mig i begge dele jeg rider både bidløst og med bid, samt med sadel og uden sadel. Jeg elsker at ride rundt i cordeo.
    - Men det er kun fordi jeg har en hest, der reagere på mine signaler, og jeg har nok det mest velfungerne stopsignal, jeg nogensiden har set på en hest.
    Hun kan spurte rundt i vild galop, og hygge sig med bukkespring osv. så snart jeg tager en dyb indånding, så stopper hun med det samme og kommer til mig. smiley

    Men selvom jeg nyder friheden, rider jeg da både med bid og sadel. Samt får traditionel dressur undervisning af berider. Jeg da en drøm om at købe et dyrt føl, til de høje dressur klasser. For mig er bidløs og uden sadel en mulighed for at forfine mine signaler. for fungere de der, fungere de også med udstyr. smiley

    Det med stævne er sådan lidt tjaa, fordi der har virkelig manglet stedet med stævner i bidløs ridning. Der har selvfølgelig været DHE, men det er også sådan rigtigt det eneste. Så det er fint der kommer flere af den slags. Jeg ville dog aldrig selv benytte mig af muligheden, for at ride i sådan en klasse, da jeg heller vil fokusere på dressuren. smiley

    Udover det er det ikke rigtigt en trend men noget der har været her i rigtig mange år det er bare mere udbredt nu hvor vi har de sociale medier til at kommunikere og hvis os frem med. smiley


  • #19   24. maj 2019 Er problemet ikke at der ikke er nok ryttere, der rider bidløst til at man reelt kan skabe klasser nok? Så folk “tvinger” de heste, der nok fungerede bedst uden bid, til at rides med bid, fordi det giver dem mulighed for stævner.

    Jeg har heldigvis ikke problemet, da jeg hverken rider dressur-stævner eller uden bid smiley

    Dog kan jeg ikke se hvorfor klassene skulle være opdelt, hvis man feks må ride side-pull eller hackamore ligner det jo nok til at det ikke burde præge dommerne, så kan man jo lige så godt argumentere for at alle ryttere skal klæde sig ens, veje det samme og ride med samme udstyr.

    Og cordeo, nej, ikke til stævner, for ja der vil være nogen, der mener at have styr på hesten og så ups, det havde de ikke, så en eller anden form for hovedtøj.

    Gad i øvrigt godt at man måtte ride med meroth læderbid, det til at spænde under kæben/hagen og så kun tøjler, det set smukt ud og er jo sikkert smiley men det er personlig præference, som jo dybest set er ligegyldig da jeg ikke rider stævnerne smiley smiley


  • #20   24. maj 2019 Synes folk skal have lov til at starte bid- og bomløst. Men i egne klasser. Jeg er selv hovedsageligt bidløs rytter, og jeg ELSKER det. Min pony fungerer også bedst på det, så det er det jeg holder mig til med hende. Men jeg er langt fra bidforskrækket, og rider med bid på min part.

    Jeg har det sådan, lad dem/os få lov til at starte stævner bid- og/eller bomløst, så vi også kan være med. Behøver ikke være sammen med bidrytterne, men lav gerne klasser hvor der kan rides med det :).


  • #21   24. maj 2019 Forstå mig ret når jeg siger bidløs..

    Altså ride helt den nogen for for trense.
    Skrev faktiks selv til stine, fordi jeg syntes der er et spændende emne med mange forskellige synspunkter!

    Jeg tænker, som jeg også skrev i en privat besed til stine på insta, at der nok er mange dressur dommere derude som vil dømme dem uden udstyr lavere end dem med. Fordi de er af den gamle skole og derfor måske for taget et parti uden helt selv at være klar over det. Jeg har også stor respekt for dem der kan styre deres hest uden noget udstyr. Men jeg ved bare at det aldrig bliver noget for mig da det ikke siger mig det store.

    Syntes virkelig ikke det ville være fair hvis at jeg skulle ride med udstyr mod en uden. Jeg kender mig selv og ved jeg ville føle mig som en skurk for at have trense og bid på.
    Altså bidløs trense er tilladt til spring, og kan ikke huske med dressur.
    Jeg mener at det ville vre mest fair at dem der blev dømt uden udstyr blev dømt mod hinanden. Altså vi kan stille op samme stævne men ikke i sammen klasse.

    Vil også lige pointere at jeg ikke syntes at der er noget der blever værre! Jeg mener at alle har ret til at sige deres mening, og det er fedt at du stine gør noget for at ændre på det vi har!

    Til canna tror jeg det var, der skrev det med at klassiske engelsk dressur bare ser bedst ud i en kandar er jeg helt enig! Dressur er mega smukt, med eller uden udstyr, på en hest der bare kan!

    Tak for gode svar allesammen.


  • #22   24. maj 2019 Som en der også rider uden bid og trense, samt i bomløs sadel... Så er jeg helt enig med dig! smiley
    Jeg skiftede til bomløs for mange år siden fordi jeg har en ekstremt sensitiv araber som jeg aldrig kunne finde en ordentlig bomsadel til + jeg ville have en som ikke vejede 8kg eller mere, da jeg i forvejen er "for høj" til ham og ville ride distance, så en sadel der vejer omkring 10kg ville bare være unødvendigt. Da jeg fandt en bomløs var han lige pludselig ikke så ekstremt sensitiv mere smiley Og så har jeg egentlig brugt dem siden. Jeg har også en bomsadel jeg vil bruge, den skal bare lige renoveres først. For mig handler det om personlig præference, både i forhold til opbygning og hvad hesten kan lide samt vægt, men lige så meget pga. udseende. Jeg synes mange bomløse ser meget federe ud smiley
    Min "ekstremt sensitive" araber er også ham jeg træner(/rider) uden trense med. Han accepterer simpelthen ikke andet, har jeg et sæt tøjler stiver han sig i den ene side og ligger sig på tøjlen når vi er på banen. Min hingst går bidløst en gang imellem fordi biddet stresser ham, pga. tidligere dårlig association til bid. Ham prøver jeg også at lære at gå i cordeo, men det er en lidt større opgave.

    Jeg kan godt forstå at så mange råber op om bidløse optømninger, for jeg har selv hørt mange have problemer med deres hest. Problemer de ikke havde givet biddet skylden for, men som i sidste ende forsvandt da de prøvede at fjerne biddet. Når det er sagt synes jeg også alle parter skal have en bedre accept af, at bidløs såvel som bid ikke fungerer på alle heste. Ligesom bomsadler og bomløse.

    Når det kommer til dearfei... Puha, jeg har været aaalt for involveret smiley
    Jeg synes ikke at cordeoridning og ridning uden sadel hører til på stævnepladserne. Primært af sikkerhedsmæssige årsager, fordi man kan ikke kontrollere en hest i en cordeo som man kan med en trense. Derudover er der det æstetiske. Dressurkonkurrencer bygger udelukkende på hvordan det ser ud. Selvfølgelig skal hesten være trænet korrekt til de øvelser man laver osv. men til selve konkurrencen får man karakterer for øvelsernes præcision (æstetisk), halsens og hovedet placering (æstetisk), hestens lydighed (bygger også på at det skal *se* let og legende ud) etc. Og det kan godt være at jeg er gammeldags i den holdning, men der ser jeg bare ikke sådan noget som at ride uden sadel og/eller uden trense. Bidløst er jeg all for! - Derudover er det langt de færreste som kan ride et helt program med hesten i en bestemt holdning, som der nu kræves af reglementet, i en cordeo, for ikke at snakke om faktisk bæring og samling. Dét synes jeg er en RIGTIG væsentlig pointe, som desværre er blevet overset. Ændrede de reglerne for udstyr skal alle stadig overholde kriterierne for den klasse man starter i, og jeg ville ærligt synes at det var irriterende at skulle se på en hest der har elevator-hals fordi den ikke har lært hvor den skal gå med hovedet. Hvordan man så lærer den det uden trense kontra med og det etiske er en anden debat.
    Spring synes jeg er no-go til en traditionel konkurrence, simpelthen fordi man også skal kunne styre sin hest så præcist rundt samt nok vigtigst af alt, stoppe den igen. Jeg kunne godt nok ikke tænke mig at ride en distanceklasse på min hest i cordeo, som der også er ret meget fart over selvom han er rimelig lydhør. Måske kan man styre sin hest, men man kan ikke styre sine omgivelser.
    Og sadlen er lidt oplagt her, den fordeler vægten hvilket imo er endnu vigtigere når man springer.

    HVIS man reelt skulle ændre noget skulle man, når det nu er danskere som har startet det, gå til DRF i stedet. De må lave alle de non-FEI klasser se vil efter deres egne regler, dvs. OGSÅ fx. bidløs Grand Prix. Men som der er en anden der har skrevet, der er ingen som støtter op om de bidløse klasser på trods af flere års protest over at der ikke var nogle smiley Støtter man DRF og viser at man faktisk sætter pris på deres regelændringer og vil gøre brug af dem, ja så er det også nemmere at ændre deres regler igen. Og hvis man først ændrer ét nationalt rideforbund kan man også ændre et til. Og SÅ kan de nationale forbund begynde at ligge pres på FEI sådan så regelændringerne mere eller mindre bliver globale. Man kan ikke vælte imperiet med 600 instagram posts.

    Når det så er sagt synes jeg det ville være mere relevant med et eller to årlige events over en weekend eller lignende hvor det sikkerhedsmæssige aspekt er skruet op, man hyrer dommere ind til alle (større) discipliner og så kan man komme med sin hest og deltage i FEI-approved klasser uanset niveau og disciplin og ride i lige det udstyr man vil. Det vil tiltrække flere mennesker fordi det kun er x antal dage om året, være billigere at hyre dommere og hjælpere ind, igen fordi alt er samlet ét sted og man vil kunne få en officiel og gyldig bedømmelse/kritik samt præmie som hvis man tog til et traditionelt stævne. Og de bliver ikke blandet sammen.


  • #23   24. maj 2019 Bidløs dressur er kun tilladt, hvis der bliver udskrevet specielle klasser til det :). Jeg har startet en klasse på min tidligere unghest i min gamle lokale klub, for at støtte op om klasserne.

  • #24   24. maj 2019 Der er heste der fungerer på bid, men bestemt også heste der bare ikke gør. Det samme gør sig gældende med sadler med bom. Jeg har selv haft en, der stivede sig med ALLE bomsadler, men lagde jeg en bomløs på var hun blød som smør.

    Der kan altså være helt praktiske årsager til at vælge bidløs eller bomløs og ikke bare et ønske om at gøre det fordi man er "frelst".

    Og udfra den betragtning, så syntes jeg det vil være naturligt at man kunne starte dressur i en sidepull eller i en bomløs (dressurlignende), hvis det er det hesten trives med.

    Ideelt set ville opdelte klasser nok være nemmest at dømme, men det er bare ikke så mange af de bidløse/bomløse ryttere, så at lave klasser bare for dem er svært, hvis det skal løbe rundt. Og helt ærligt så burde en dommer kunne se igennem om hesten bærer bid eller ej, især i de lavere klasser burde det ikke give problemer.

    Bevæger vi os derimod ud i cordeo og bareback, så syntes jeg det bliver så alternativt at det ikke rigtig hører til på stævnebanerne.



  • #25   25. maj 2019 Vi har en pad/bomløs sadel men på vores er der ikke stigebøjler på.

    Er der det på jeres ?


  • #26   25. maj 2019 Nikoline Olsen - jeg håber ikke nogle har en pad med stigebøjler på, da der ikke er nogle pad eller lammeskind"sadel", der er bygget til det. Presset fra stigebøjlerne vil bare gå direkte ned i rygsøjlen på hesten..

  • #27   25. maj 2019 Helt ærligt så synes jeg ikke det er fair at lave klasser helt seperat for folk med bidløse trenser (hackamore, cavemore, sidepull, kapsun osv). I mine øjne er det lidt ligesom er bede folk med sorte og hvide underlag starte i hver deres klasse. Det giver slet ikke mening for mig.
    Jeg synes snildt DRF kunne åbne for at sådanne trenser kunne starte i L klasserne på op til klubplan, L står jo alligevel for "let" så jeg synes det er nærliggende. Så kunne man nemt tage den derfra og se hvordan det går. Det ville være en væsentlig nemmere prøveordning end den der er. Jeg synes også det er ærgerligt at folk ikke deltager i de bidløse klasser som er blevet udbudt. Er man i nærheden og ønsker sig bidløst til stævner (og kan stille op) så synes jeg man bør bakke op. Jeg synes hurtigt man kunne sige sig selv at folk ikke kører tværs igennem landet for det, det er trods alt begrænset hvor mange der kører så langt for stævner.
    Når vi nu er igang så synes jeg at det er tosset at trenser skal være lavet af læder for at man må starte, det kunne man snildt ændre til "diskrete farver" og så ville ingen lægge mærke til det.
    Om man kan starte i pad eller bomløs må vel hænge sammen med hvor høje klasser og opbygningen på den bomløse, der findes trods alt en hel del forskelligt.
    Jeg har det fint med liiiige at vente med at overveje at hive cordeo ind i stævnebilledet til man har fået tilladt bidløse trenser (eller at man som ekvipage i det mindste måske kunne søge dispensation?).
    Pt må man godt bruge bidløs inden for et meget snævert felt. Hackamore og sidepull i spring på hest, og hackamore i spring på pony. Så er der ikke andet i reglementerne.
    Jeg oprettede for en god del år siden et forumemne hvor jeg spurgte hvad folk synes skulle til for at man måtte starte bidløst, jeg husker det som en meget god debat i bund og grund smiley
    Jeg synes det er dårlige undskyldninger at dommerne ikke skulle kunne skelne og at man ville føle sig som en skurk.
    Dommerne skal vel altid uddannes til at se efter de ting der er i programmerne og reglementerne, og ikke andet.
    Jeg ser heller ikke hvorfor man skulle føle sig som en skurk. Hvis man rider ens hest på en pæn måde så er mængden af udstyr vel ikke et problem, hvordan skulle det kunne gøre en til en skurk? smiley
    Jeg synes i øvrigt også at det er fjollet at man ikke må ride med boots. Er man bekymret for noget ved dem så lav tjek af det. Jeg er mere bekymret for for stramme næsebånd (dem har jeg ser virkelig mange af uden folkene omkring stillede det mindste spørgsmåltegn) og det er man jo trods alt også ved at komme efter med tjek. smiley


  • #28   25. maj 2019 Mette, skal trenser være lavet af læder? Står det virkelig i reglementet? smiley

  • #29   25. maj 2019 Det stod der i dressur reglementet sidst jeg tjekkede. Jeg tænkte meget over det fordi jeg synes det var dybt fjollet smiley

  • #30   25. maj 2019 Uden at have læst de andres svar, så synes jeg personligt at sidepull og hackmore burde være godkendt til DRF stævner. Om man så skulle lave klasser for sig ved jeg ikke, men det ville være en anelse tåbeligt. Med en sidepull er signalerne ikke meget anderledens end når du rider med bid og optømningen er nogenlunde det samme sted, så bedømmelsesmæssigt burde der ikke være stor forskel.

    Til gengæld ville jeg finde cordeo dybt, dybt uansvarligt på stævnepladsen. Generelt synes jeg det er uansvarligt så snart man er uden for egen matrikel - for uheld kan ske uanset hvor godt styr man har på sin hest. Hesten kan blive forskrækket. Og udefrakommende har ikke en kinamands chance for at styre hesten i en cordeo hvis ikke de er vandt til det, hvorimod de fleste kan finde ud af at holde i en tøjle og ringe efter hjælp.


  • #31   25. maj 2019 Så længe der ikke begynder at komme fobud mod bid og sadler, kan jeg slet ikke se problemet med at bomløs, uden sadel, bidløs, cordeo and so on bliver mere udbredt, både til stævner og generelt. Jeg rider selv normalt med sadel og bid, men synes det er hyggeligt at tage ture uden sadel, og min ene hest rider jeg også tit i grime eller cordeo.

    Man må da forhåbentligt gå ud fra at folk har trænet deres heste ordentligt og kan styre dem inden de tager dem med til stævne, uanset om de rider med eller uden bid, og at det derfor ikke vil udgøre en sikkerhedsfare - og derudover kan jeg ikke se hvad forskel det skal gøre for ryttere der rider stævner med traditionelt udstyr, at der stiller ryttere i mere alternativt udstyr op mod dem?


  • #32   25. maj 2019 jeg snakker med alle mine dyr - altså virkelig snakker
    men der er nu aldrig nogen som svare igen..... nok derfor jeg snakker

    nå pjat.
    jeg syntes at det er i orden at man vil ride med det ene eller andet - eller uden
    men bare ikke til stævner. her bør der være mere sikkerhed


  • #33   26. maj 2019 Jeg har über svært ved at tage #derfeichangetherules seriøst, når 95% af de der har brugt hashtagget ikke nærmer sig at være nogen der ville opnå noget der ligner 60% i en dressur klasse medmindre de rendte ind i en flink dommer.

    Ligesom jeg ikke kan tage det seriøst når folk har brokket sig over manglende mulighed for at starte dressur bidløst - så bliver det tilladt også laver klubberne klasserne så folk kan starte. Men starter folk? Nej da, der er nada tilslutning så klubberne ikke gider afholde klasserne - og det jeg har set i klasserne var virkelig ikke noget der reklamerede særligt godt for bidløst.

    Hackamore hører btw efter min mening heller ikke til i dressur - det har stangeffekt, så når folk rider rundt med en vandret hackamore stang i dressur, så mærker hesten 2-3 gange mere end det rytteren tager med. Nøjagtigt ligesom med kandar eller pelham.
    Derfor rider man ikke med kandar før de højere klasser.


  • #34   26. maj 2019 Nu er det jo ikke trenser jeg mener.
    Jeg mener folk der rider i Cordeo, altså en snor rundt om hestens hals.

    Ville i personligt gerne ride til stævne mod dem?


  • #35   26. maj 2019 Krikken, dit svar er spot on!

  • #36   26. maj 2019 jeg rider delvist bidløst. jeg rider kun få gange rundt uden sadle, ellers altid med bom sadle. og jeg snakker altid til min hest som jeg også gør til min hund smiley og jeg er stævne rytter smiley

    jeg har ikke opdaget en ny trend, ej heller hastagget..

    personligt holder jeg mig meget mellem tingene når det gælder bid og bidløst, og efter som jeg er i en facebook grupper for bidløs oplever jeg desværre en del hate mod bidrytterne.. men også i andre heste grupper kan der være hate mod bidløse, heldigvis har der ikke været meget af det på det seneste smiley jeg holder mig på den tankegang at heste er forskellige, og fungere på forskellige ting lige som alle andre dyr..

    og så at udelukke bidløse eller sadelløse giver mig ikke tanken om en fair del for dem der gerne vil ud og starte men ikke kan fordi de ikke bruger det udstyr alle andre gør..
    jeg passede en hoppe, hun havde været tilredet bidløst, var military hest i en del år, kom ud for en ulykke og så blev hun aldrig startet igen.. hun hadede biddet, hvis jeg rørte det mindste på det ville hun bare tage hovedet op og løbe, og det var uanset hvad.. red jeg hende i rebgrime så var der intet. men måtte jeg ride uden bid på hende trods for at jeg havde mere kontrol over hende uden? niks, fordi så "ville jeg ikke kunne stoppe hende hvis hun stak af" smiley riight... hvis en hest virkelig vil væk fra en situation så skal den sku nok komme det om det så har trensebid, kandar, rebgrime, hackamore eller cordeo på smiley

    lige med stævner.. om man rider med bid eller uden, sadle eller ikke.. så går dressur ud på at udføre øvelserne bedst muligt, ikke om udstyret. jeg kunne derimod kun se det sunde i at forskelligheder mødes smiley

    jeg er glad for at eje en hest der kan gå i cordeo uden sadle, og den anden dag på kandar med sadle smiley


  • #37   27. maj 2019 Ja, jeg kan ikke se problemet med at ride stævne mod nogle som rider cordeo. Vi brude jo ride efter de samme grundprincipper. - alt hestens skal være bøjet og stillet korrekt, være taktfast og synkron i ben flytningen, og vægten korrekt placeret på sporet.

    og efter de videoer jeg har set, så er der ret langt i mellem dem som rent faktisk kan dette cordeo (jeg har set få der faktisk kan, og ekstrem dyb respekt for dem), så kan jeg ikke se at cordeo rytterne på nogen måde skulle have en fortrin frem for bidrytterne - tvært i mod, så sætter de sig jo sværere.


  • #39   27. maj 2019 Nu har jeg været med i så mange år, set ting komme og gå.
    Så skulle man ride på den ene måde og så skulle man ride på en anden måde....

    Heldigvis er der stor plads til at være forskellige, og dyrke vores hest og ridestil på lige netop vores måde.

    Jeg kommer ikke til at ride rundt uden sadel med kun en snor om halsen på hesten, det er min hest simpel hen for vågen til og jeg er blevet for gammel til at ligge og rode rundt nede på jorden....

    Heldigvis synes jeg, at der er sket en stor forandring i ridning gennem til sidste 10-15år, hvor der er kommet mere focus på træning/læring, håndtering. Vores beridere er blevet dygtigere, smede, dyrlæger er også blevet meget bedre.

    En af vores lokal klubber, er flinke til at lave bidløse og sadel fri klasser, men det er sparsomt med tilslutninger.

    På min første hest, som jeg havde et ganske særligt forhold til, red jeg nogle gange skovtur i grime, men det er også over 35 år siden....


  • #40   27. maj 2019 Jeg kommer ikke til at ride bidløst på min unge hest, han er ALT for tændt og vågen. Ellers en rar og lydig hest, men jeg ved, det kan komme ud af det blå - og så føler jeg, jeg har en fordel i at have biddet på. Også fordi jeg ikke selv har erfaring i at ride med cordeo, og så er han da under ingen omstændigheder lærehesten til det.

    Jeg synes, man skal tænke sig om - det kræver rigtig meget at kunne få styr på en hest, der løber/bliver bange/panikker/går amok... og det kan godt være, jeg er gammeldags, men jeg synes alligevel, jeg har en større chance for at få styr på dem med bid i munden. Og nej, man kan ikke holde/stoppe en hest med biddet.... men kommer det sig dertil, hvor jeg f.eks. ville sidde på en oprigtig farlig hest, så ville jeg tage ved samtidigt med selvfølgelig teknikken.

    Mødte 2 piger for nyligt på en snoet vej ned til min hests opstaldningssted. 1 på en fjordhest og 1 på en lille hest. Det var sådan lige i skumrings-tiden, vejen er snoet, så når man som jeg kommer i bil, kan man ikke se en dyt rundt om hjørnet = folk kommer tit med for meget fart på. Jeg kørte 40 og kunne naturligvis sætte farten ned og trække ud. Pigerne have ikke sadel på, kun et skridttæppe (som jo er pisse glatte) og så grimer på deres hest/pony med et trækketov i hver siden .... og nøøøj hvor jeg syntes, det var uansvarligt smiley Man har altså ikke en fair chance, hvis de bliver bange smiley Men nogle erfaringer skal man jo gøre sig selv, og jeg har da bestemt også lavet mindre smarte ting, da jeg var yngre. Men pyha en dårlig idé, syntes jeg.

    Derudover, så har jeg tidligere redet i hackamore pga. tungeskader, og jeg synes ærligt ikke forskellen fra trense var ret stor.... havde noget stangeffekt, så jeg var ret hys med ikke at få for meget fat, og gik måske en smule dybere i hackamoren. Men stor forskel fra bidløs trense til cordeo... Cordeo kunne jeg aldrig finde på - for mig at se er det alt for ustyrbart. I mit hoved ville det være halvfarligt/helfarligt at sætte sig op på min hest med sådan en smiley Men alt kan selvfølgeligt trænes - men jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle gøre det smiley Folk må endeligt gøre, hvad de vil. Jeg tænkte dog mit, da jeg mødte de to unge piger smiley Men ja... trend min bare rumpe altså - vi er ligeglade. Vi rider på trensen og prøver ikke en masse, der kan forvirrer min hest smiley Så prøver vi i stedet at gøre hjælpen så fin og let som muligt...

    Og jeg synes, det er godt, man bliver mere og mere opmærksom på mulighederne for at prøve noget nyt og andet smiley


  • #41   28. maj 2019 Som jeg skrev tidligere så tager jeg hatten af for dem der kan ride Cordeo og bruger mange år på det, for at få et flot samarbejde. Jeg kom til at tænke på en video jeg engang så med Gudmar Petursson og hans total lækre hest. Han gør sig i at ride med det hele, lidt af hvert og i sadel med Cordeo

    https://m.youtube.com/watch?v=4Doo7YG37dU


  • #42   3. jun 2019 Først af alt så synes jeg at hesten skal tilrides med sadel og bid - hvilket man bruger må være op til den, der tilrider hesten smiley

    Dernæst kan man ride den tilredne hest i enten sidepull, cordeo, hackamore, kapsun, bomløs, ride-on-pad eller hvad ved jeg smiley

    Har man lyst til at starte stævner i noget af dette, må man hive fat i arrangørerne og drf, så det kan blive muligt. Er det nødvendigt med et hashtag for at vække fei/drfs interesse, så fred være med det. Jeg vil ikke have noget imod at starte mod ryttere med alternative optømninger, så længe de ikke rider ind i mig på opvarmningsbanen smiley

    Når det så er sagt, så rider jeg min 21 årige hoppe med sidepull, hun går fantastisk med den - vi rider LA - når vi rider tur med andre, har hun bid på. Hun kan nemlig blive MEGET tændt...

    Min 5 års går med almindeligt trensebid smiley

    Og jeg snakker med mine heste, jeg er alternativ behandler, så det falder ret naturligt for mig smiley


    profilbillede
  • #43   3. jun 2019 Maike - Må jeg spørge hvorfor du mener, at en hest skal tilrides med bid og sadel :)?

  • jens c
    jens c Tilmeldt:
    jul 2009

    Følger: 2 Svar: 131
    #44   3. jun 2019 Det hele kommer an på hvad I selv vil med jeres ridning. Vil I dygtiggøre jer til konkurrencer på ridestævner, eller bare hyggeride (i naturen). Uden bid og uden sadel kan man ikke begå sig ved et ridestævne.

    Det med at snakke med din hest - selvfølgelig kan hesten ikke forstå hvad du siger, - men det er tonefaldet der betyder noget. Læg mærke til hestens ører, når du hyggesnakker, kæler og klapper. Det kan I også gøre, jer der har skældud og brug af pisk med i jeres dressur.


  • #45   3. jun 2019 Man kan da sagtens begå sig til et stævne, selvom man rider uden bid, Jens :).

  • #46   3. jun 2019 faldt lige over et klip, MA spring i grime.. nej man kan klart ikke begå sig i stævne verdnen uden bid på dyret... smiley ironi kan forkomme

    https://www.facebook.com/Goerklintgaard/videos/2574917545861611/


  • #47   3. jun 2019 Nu har jeg ikke læst kommentarerne, blot det originale indlæg. Jeg selv ridder med bidløs trense og lammesadel/uden sadel. Det gør jeg af flere grunde, primært at sadlen til min part ikke ligger godt på ham og at den er forfærdelig at sidde i - og selvom den lå godt på ham ville jeg helt ærligt det meste af tiden ikke gide lægge den på. Jeg har ingen problemer i at ride uden, derfor bruger jeg tiden på noget andet - ren dovenskab fra min side af smiley
    Hesten reagerer bedre på bidløst end bid = han rides bidløst. Han er ligeså sikker med og uden bid og fungere bedst bidløst, der ser jeg ikke grund til at smide bid på.
    Jeg har på andre heste redet rundt i en cordeo, mest for sjov... dog ikke noget jeg benytter mig af da hesten ikke har signalerne på plads til det endnu.
    I forhold til stævner er jeg ikke selv aktiv på stævnebanerne og har højst redet en LC til rideskolestævne, så det er ikke noget jeg begår mig i. Jeg ridder måske som “hippie-rytter” men ikke fordi det er “sejt” eller “på mode”, blot hestens velbefindende og egen dovenskab smiley


  • #48   4. jun 2019 Briarwood Horses - at hesten skal tilrides med bid og sadel er blot min mening.
    1. Hvis du på et tidspunkt er nødt til at sælge hesten, har du kun et begrænset kundegrundlag smiley Du kan jo altid fremhæve at hesten går bedst bidløst/bomløst smiley
    2. Har du fremtidsplaner for din hest mht højere klasser, er den nødt til at være vant til bid og sadel - indtil videre smiley

    Jens C - hesten forstår meget mere end du tror. Det er ikke kun tonefaldet - hvis du vænner dig til at fortælle din hest hvad den skal og hvad du forventer af den, får du en hest, der stoler på dig smiley


  • #49   4. jun 2019 Ja, Maiken: hesten forstår ret meget. De opfatter intentionen (energi) i vores tanker. Jeg bruger f.eks. mit sind, til at få mine fjollere til at stå stille med hovedet når de skal klippes. I sær Aslan vil gerne bevæge hoved, hvilket er ret upraktisk, når jeg gerne vil klippe lige. Så sender jeg et ret bestemt billede, af at han skal holde sit hoved stille, til ham. Jeg er ret insisterende. Dette kræver ret meget koncentration fra min side, og en stræk overbevisning i min energi - men så står hesten også stille. lige indtil det øjeblik, jeg slipper med mit sind, så bevæger han igen hovedet.

    Ulempen ved denne form for kommunikation, er at den er ufattelig svær at praktisere. vi mennesker tanker, har det med at flyve rundt, og vi elsker at tænke på alt det vi IKKE vil. Hesten kan bare ikke mærke, at vi giver den pågældende intention energi, fordi det er noget vi IKKE ønsker. (du må IKKE…., jeg vil ikke have.... lad være med...….). Så de intentioner vi sender til hesten, er en god blanding af ønsker og ikke ønsker. Også ender hesten med at lukke af, fordi det ikke giver mening.

    Men når det lykkes mig, at styre min energi, og bruge den som kommunikation til mine heste, så er det en fantastisk oplevelse. Og øvelse gør mester.


  • #50   4. jun 2019 Maike - Tak for svar! Jeg var også blot nysgerrig ??. Jeg gør det nemlig omvendt, når jeg tilrider :). Bidløst og uden sadel/bomløs når jeg starter med at tilride, med sadel og bid når den som minimum kan trave med rytter. Så bliver bidet introduceret og sådan :).

  • #51   4. jun 2019 Synes altid det er spændende at lære mere om heste. Jeg sorterer og tager det jeg kan bruge. Bidløst er ikke noget nyt. Jeg har redet bidløst i snart 20 år fordi det synes jeg godt om. Da jeg startede bidløst for 20 år siden var der en vil hetz mod dette tosseri. Det der tæller er at man har det sjovt og godt med det man gør og så skal man have kontrol over hesten.
    Min gamle hest fungerede bedst uden helt hovedtøj med fuld kontrol også ud over stubmarker. Et spørgsmål om hvad man træner,og dem jeg har i dag fungerer godt med bidløs trense, hvad skal jeg så med bid.
    Håber alle andre også gør hvad de føler for.
    Kan godt følge dig i at "bidryttere" kan få kommentarer ved konkurrence mod bidløse ryttere. Troede ellers det var blevet bedre med at ryttere var blevet bedre til at acceptere andre og hvad de gør. Så måske det er fint nok at ryttere med og uden bid ikke starter mod hinanden, indtil man lærer at acceptere andre.
    Min første hest var en traver og dengang fik jeg mange tilbud om at købe en rigtig hest, men hvorfor jeg havde jo verdens bedste hest.


Kommentér på:
Nyeste trend, på eller ikke på?

Annonce