{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
524 visninger | Oprettet:

Hest tager biddet og vender rundt {{forumTopicSubject}}

Hejsa.

Jeg har part på denne skønne oldenborg vallak på 5 år og jeg har lidt udfordringer med ham. Jeg får undervisning, men jeg har brug for lidt råd fra folk der måske har prøvet at tackle sådan en situation før.

Når jeg rider ham, så stresser han rigtig meget og det er ligesom om, at han slår fra, når man rider ham. Dette resultere i at han pludselig tager bidet og vender rundt, hvilket er en anelse farligt, da han i forvejen er svær at stoppe, og dermed er ved at løbe lige ind i hegn på ridebanen eller jernstolperne i ridehuset...

Han er af tidligere part blevet redet lige lovlig hårdt, og hun er måske gået lidt for hurtigt frem, i forhold til hvad han var klar til, så lige nu er jeg gået mange skridt tilbage, for at se om jeg ikke kan rette op på det og hjælpe ham på vej til at blive en god ridehest.

Han vil rigtig gerne, og jeg kan mærke på ham at han virkelig ønsker at gøre sit bedste, men så bliver han usikker og så slår han fra, og 'flygter'..

Jeg har prøvet at lave bomøvelser med ham en enkelt gang, som faktisk gik rigtig godt og han slog kun fra én gang, men jeg vil gerne variere lidt i træningen, og da jeg ikke er voldsomt erfaren med ungheste, så søger jeg råd og guides til øvelser jeg kan lave med ham
Meget gerne videoer, hvis i kender til nogen gode nogen!

Han har næsten lige fået kiropraktor og behandling, så der er ikke noget i vejen med ham fysisk.

Er der nogen, der har nogen gode fif til hvad man kan gøre i sådan en situation?
Hvilke øvelser kan jeg lave, som gavner en unghest rigtig meget?

Jeg får pt undervisning 1 gang om måneden, planen er at jeg skal op på 2 gange om måneden, men pga uddannelse, så er pengene små. Men jeg kunne godt bruge nogen ideér til hvad jeg kan gøre


Kommentarer på:  Hest tager biddet og vender rundt
  • Doktor Who
    Doktor Who Online Tilmeldt:
    aug 2016

    Følger: 23 Følgere: 22 Emner: 24 Svar: 3.275
    #1   16. nov Okaay...
    Rider du ham for tøjlerne? Eller, lidt Ben og sæde, men meget tøjle?

    Det kan være, at hvis du gerne vil have hesten i en retning, og så pokker stå i det, han kan bevæge sig i modsat af det du giver signal til??? Jo mere du vil have ham i en retning, des nemmere snyder han???


    Prøv at tænk, at du i virkeligheden bruger tøjler ikke til at styre retning, men hovedets placering og dermed også skulder.
    Hvis du trækker i udvendige tøjle, når du vil have hesten ud på hovslaget eller ud i hjørnet, så giver du hesten mulighed for at skyde skulder på indvendige side. Faktisk, du lægger op til det.

    Hvis hesten gerne vil ud på hovslaget, så sker der intet ved det.
    Hvis hesten gerne vil mod midten, så skyder den skulder og "går igennem det hul i dine hjælpere" skulderen skaber.

    Okaay, hvad så? Hvordan videre?
    Du skal forklare din hjerne, at ikke er til for at flytte hesten men hovedet.
    Ben, vægt/sæde gør hovedparten af arbejdet.

    Så, rid rundt. Vil du have ham ud, så klem ham ud med benene. Ikke hive hovet ud. Hive hovedet lægger op til at han skyder skulder.

    Lav masser af volter, ikke via tøjle træk men vægt og ben.



  • #2   16. nov Jeg rider for ben og sæde, jeg har kontakt til biddet, men jeg vil ikke sige at jeg rider ham for tøjlerne.

    Han er blevet meget hård i munden pga en tidligere part, der er startet ud med at bruge glidetøjle og 'savet' ham i munden for at stoppe ham. Hvilket jo så desværre er endt med at han er svær at stoppe.

    Han er ellers super nem. Han reagere meget på stemme og er nem at få frem.

    Jeg vil dog ikke benægte at det muligvis godt kan være mine signaler der forvirrer ham, da mig og den tidligere part sikkert rider forskelligt.

    Hvor langt tilbage ville du gå? helt tilbage til basic, som i longering?


  • #3   16. nov Lige pt fokusere jeg rigtig meget på at han skal slappe af under ridning og være med på ideen om ridning.

    Jeg kunne måske godt have uddybet mig lidt bedre i min tekst, kan jeg godt se :'D

    Men. jeg rider for ben, sæde og stemme. Jeg sørger for at rose ham og snakke til ham, som min underviser har sagt er en god idé med de unge heste


  • #4   16. nov Jeg har en video fra da jeg lavede nogen bomøvelser med ham, og der slog han kun fra én gang, som man kan se sidst i videoen omkring 18 minutter.

    min holdning er skod i den her video, men det kan være at det kan give et indblik i hvad problemet er, og der måske er en der kan se hvad jeg evt gør forkert :'D

    https://youtu.be/1AtI1cpL1BI


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 42 Emner: 124 Svar: 8.984
    #5   17. nov Det er lidt svært at se, men udmildbart ligner det at hesten bliver forvirret over de signaler du giver.

    Jeg syntes ikke at jeg ser en hest der slår fra, men måske mere en rytter der glemmer at ride/guide hesten i hvilken retning den skal, og der derfor opstår den viste situation hvor hesten drejer i modsatte retning af hvad du forventer og regner med. smiley


  • #6   17. nov Nøj hvor er han en sød hest smiley

    Og jeg tror du gør det helt rigtigt med masser af simple og nemme ting, samt masser af ro smiley

    Jeg tror dog, at mere undervisning vil være vejen frem, for som jeg ser det mangler du at hjælpe ham mere i traven, og man kan fx se at der hvor han slår fra har du ikke støtte på udvendig side, så reelt kommer du til at ride ham direkte ud i barrieren.
    Ved ungheste ridning er det enormt godt at bruge “ledende tøjleføring” - man skal ikke ride ungheste med samlede hænder på tøjlen, men fører indvending tøjle/hånd indbydende ind og frem i rundinger og runde om indenvendig ben, og så støtte udvendig tøjle og udvendig ben.

    Heste og ryttere har begge en stærk og en svag side, og det er den vi skal træne op hos begge parter. Du vil helt sikkert have en oplevelse af at til den ene side går Hesten “bedre” og mere i balance, end til den anden side. Og jeg vil vædde med at du er højrehåndet, og deraf ikke er så koordineret i din støtte med venstre side af din krop smiley

    Så jeg tror “slå fra” problemet er et rytterproblem, som er blevet forstærket af at han har oplevet ubehag på biddet ved at blive hevet i og straffet med biddet.
    En af de vigtigste ting i dressurridning er at hesten går frem til hånden. Derfor skal man have en fin hånd for at kunne give nok støtte til at hjælpe, men samtidig give hesten oplevelsen af at det er trygt at gå ud, frem og ned til hånden.
    Så det nytter ikke, at smide tøjlen og ride uden kontakt, fordi han jo så kun vil opleve biddet som en straf, når han/I mister balancen på volten.

    Nu lyder det jo så simpelt, at bare ride fra indvendig til udvendig, støtte med eftergivende hånd, ride med ledende indvendig tøjle - det er pissehamrende svært smiley Ellers ville vi alle jo gøre det pr automatik, og ingen ville have problemer smiley
    Derfor er det vigtigste tidspunkt i en hests liv at få undervisning på, når den er ung og nytilredet smiley
    Er først de grundlæggende knapper blevet lagt korrekt i starten - dvs accept af biddet, gå frem, ned og ud til hånden, kan stoppe, starte og vige for schenklen, så kan du reelt derfra træne dig op til GP.

    Hvis pengene ikke er så store, så du kan få undervisning hver uge, så prøv at google og se youtube, købe evt et abonnement til fx Rid bedre tv, hvor de har serier med ungheste ridning.

    Men min anbefaling ville virkelig være at å mere undervisning, for man ser tingene fra jorden af, som man slet ikke er opmærksom på at man selv gør ubevidst fra heste ryggen af smiley

    Mvh Charlotte


  • #7   17. nov Jeg vil ikke benægte at det sagtens kan være mig som rytter, der laver fejl. Det er lidt en ny ting for mig at skulle lære en ung hest op, som er meget grøn, men jeg kan samtidig godt lide det. For det gør, at jeg som rytter kan blive mere opmærksom på tingene når jeg rider, at jeg skal give de rigtige signaler osv.

    Jeg har skrevet til min underviser og spurgt om der er mulighed for en undervisningstime om ikke så længe, så jeg lige kan få lidt mere hjælp ??

    men jeg tager imod de råd i kommer med og lytter til hvad i siger. Jeg skal ud til ham i dag, så må jeg se om jeg kan forbedre det lidt og huske mig selv på at jeg skal huske at støtte ham ??


  • #8   17. nov Maria - bare rolig vi laver sørme alle fejl, det vigtigste er dog at man skal være åben for at lærer af sine fejl - og det er du i stor grad smiley

    Det der er det sjove - men også dybt frustrerende - og sindssygt lærerigt ved ungheste er, at de giver dig et “rent svar” på dit signal. De har endnu ikke “lært” at overhøre signaler - fx reagerer de sindssygt meget på hvis du forskubber din vægt i sadlen, hvor en rutineret rideheste har lært evt at overhøre eller forlange en vis vægtforskydning før de ved de skal reagerer.
    Noget så småt som at se i retning hvor du rider betyder rigtigt meget på ungheste - er du nervøs for at ride i barrieren, og kigger du på barrieren, ja så giver du signaler om at gå lige ud i barrieren.

    Så du er på den helt rigtige vej i læring,, og kommer til at lære SÅ meget på ham.
    Prøv at se hvad han gør i skridt, hvis du skifter vægt fra det ene sædeben til det andet. Prøv at se hvor han går hen, hvis du kigger til siden ect - alt det vil gøre dig opmærksom på din egen krop, og derved forbedre din forståelse af ridning smiley

    Mvh Charlotte


  • #9   17. nov Jeg er meget enig med Charlotte, og det er faktisk rigtig svært at ride en hest, der endnu ikke har lært de grundlæggende "ridebaneøvelser". En unghest finder det ikke nødvendigvis logisk at følge hovslaget rundt smiley - så man skal hele tiden være et par skridt foran.

    Som supplement til Charlottes meget fine forklaring om at lede hesten, bider jeg mærke i, at du næsten konsekvent rider på den forkerte diagonal i trav, og jeg tror at du derfor står op i bøjlerne, lige netop dét sekund, hvor hesten skubber sig rundt og går den forkerte vej. Dermed kommer du bagefter fra starten, for vi har faktisk ikke særlig meget "magt" i sædet, når vi står op smiley



  • #10   17. nov Tilslutter mig meget af det Charlotte skriver, men vil bare lige supplere med at det også er vigtigt at få hesten samlet sammen så hele hesten arbejder sammen. Jeg er ikke fan af udtrykket hesten skal rides bagfra og frem, men den sandhed der er i det er at bagparten skal connectes til forparten og tøjlen. Det vil sige i stedet for at korrigere et sted isoleret set, så skal hjælpen gå igennem hele hesten. At ride hesten frem til tøjlen, dækker jo i bund og grund over at man ønsker hesten reagerer ved at afskubbet rejser igennem hesten ud til biddet, og ikke kun bliver i benene eller bagparten. Derved bliver ryggen koblet til resten af hesten. Dette kan man sagtens begynde på så snart hesten er ryttervant i skridt og trav, faktisk er det i mine øjne en nødvendighed, for at man kan komme videre til en ærlig bæring og senere samling. Det betyder også at du skal samle tøjlen lidt mere op. Der skal være en form for kontakt, men meget let og fleksibel. Rien van der Schaft har lavet et par videoer hvor han adressere dette. Prøv evt. at google ham smiley

  • #11   17. nov Sikke en masse gode og forståelige guldkorn smiley elsker at råd kommer på banen og man ikke nedsabler trådststarteren som på FB, hvor man dårligt tør spørge om noget eller lægge et billede op som besvares negativt af andre. Elsker denne side selvom den gammel og oldnordisk smiley smiley

  • #12   17. nov Du er rigtig godt på vej, og jeg tilslutter mig Charlottes rigtig fine kommentarer, dog vil jeg også komme med et lille men, pas på ikke at holde balancen i tøjlen, det kan nemlig være møg forvirrende for en så ung gut, men du er godt på vej, så masser af øvelse, undervisning og tålmodighed smiley

  • #13   17. nov Hvis en hest er blevet 'ødelagt' på den måde som du har beskrevet (blevet savet i munden og er derfor hård/ reagere ikke) kan det hjælpe at ændre signalet helt - altså skifte til bidløst og/eller bruge stemmen fx. at indlære et nyt signal er ofte nemmere end at omskole en hest til at regere anderledes på noget den har negative erfaringer med (fx biddet)
    syntes dog ikke hesten ser så slem ud på videoen. Syntes den følger tøjlen rimelig okay ift det du beskriver smiley


  • #14   18. nov mange tak for alle de konstruktive råd. Jeg tager dem alle til mig smiley

    Jeg har fået min underviser til at komme ud og give mig lidt undervisning på søndag, så forhåbentlig kan vi også få styr på lidt ting der smiley

    jeg sidder meget og kigger på YouTube videoer, for at finde gode ideer til hvad jeg kan gøre bedre. Da jeg startede med at ride ham, var han svær at få hovedtøj på, men så fandt jeg en guide på YouTube, som jeg fulgte og siden da er det så nemt at få hovedtøj på ham smiley

    Jeg er sikker på at han bliver en fantastisk ridehest, når han lige kommer på rette vej smiley


Kommentér på:
Hest tager biddet og vender rundt

x