{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Pura Raza Española Miranda [Tidl. part] 2010

720 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Jordbærret R
Kvinde | 28 år | Oprettet: 28. sep 2009


Pura Raza Española Miranda

Fødselsår:
2010
Højde:
ca 156
Temperament
Miranda er en meget rolig og blid PRE, med hjertet på det rette sted.
Gangarter
Både skridt, trav og galop er meget rolig og behagelig.
Stævner
Stamtavle
Køn
Hoppe
Bemærkninger
Miranda dukkede op i mit liv, hvor alt var kaos. Jeg døjer med psykisk sygdom, og angst er speciel slem på dette tidspunkt.
Men trangen til at ride er kommet tilbage, og jeg måtte bare op på ryggen af en hest igen.
Min første tur på hende, er en kort tur i skoven, og angsten er høj. Da vi er færdige i skoven, tager jeg ned på banen, og skal prøve hendes trav og galop. Det går ud over al forventning og jeg SKAL bare have part på hende.
Gangene efter er jeg kun på banen, og det fortsætter på banen i godt 2 måneder, indtil jeg en onsdag beslutter mig for at tage i skoven for første gang og så endda alene.
I starten er jeg utrolig angst, og jeg er helt stiv i kroppen, men da vi kommer længere ind i skoven, bliver det kun bedre og bedre. Jeg får blod på tanden, og vi tager både trav og galop i skoven. Jeg er pave stolt bagefter, og jeg glæder mig bare til næste gang vi skal i skoven!

Miranda er med til at afprøve mine grænser, udfordre min angst og giver mig glæde i livet.

Tusinde tak til Dorthe, for at have givet mig denne mulighed for at ride igen, og så endda på så sød og dejlig en hest som Miranda.


20/2-19
I dag har Miranda og jeg været på vores anden tur i skoven!
Ingen angst, ingen nervøsitet, intet, bare Miranda og jeg i skoven i det lækreste solskinsvejr!

27/3-19
I dag har Miranda og jeg endelig prøvet at ride uden sadel.
Det er mange år siden jeg har prøvet det, så vi tog det helt stille og roligt, men kæmpe succes!

29/5-19
Miranda og jeg red en god tur på banen, og til slut red vi uden sadel. Det gik utrolig godt, ud over al forventning. Vi red både i skridt og trav, og hvem ved, måske vi også prøver lidt galop en dag?

05/06-19
I dag har det været ekstremt varmt (28 grader), så efter ridning på banen, hyggede vi os med en skyller under det kølige vand.

10/08-19
Miranda og jeg kom endelig efter lang tids pause fra skoven, i skoven! Grundet for mange insekter har hun været utrolig hidsig når vi kom i skoven, og det fik min angst til at løbe af med mig. Men I dag var der næsten ingen insekter og vejret var skønt, så vi kom endelig i skoven! Det var så dejligt. Vi red en lang og lækker tur, og 10 minutter inden vi var hjemme begyndte det at buldre i det fjerne, men Miranda tog det i stiv arm, og var fuldstændig ligeglad med tordenen. Alt i alt var det en ekstremt vellykket tur!

14/08-19
Miranda og jeg var på banen og red for første gang i noget der føles som årtier. Grundet varmen har vi bare gået tur og hygget os med det, indtil varmen aftog, og onsdag var simpelthen dagen hvor vi skulle lave noget.
Jeg er langt fra at være Dressur rytter på LA niveau, så selv de små skridt tæller her. Og der var vel.. 8 af de skridt? Jeg fik hende samlet, redet godt til og hun løftede sig og det var en drøm! Men så snart jeg havde opdaget hvor fint vi red, tabte jeg hende da jeg blev så overrasket og glad at vi gjorde det, haha.
Men det var fantastisk.

23-10-2019
Vi øver igen at ride uden sadel og jeg prøver så småt at tage mig sammen og prøve at galoppere uden sadel, men det er fandme skræmmende, men er sikker på vi nok skal gøre det en dag!

09-11-2019
Sidste tur på Miranda var over vældende og trist. Der blev grædt mange tåre, og det var hårdt at skulle sige farvel og tak, når hun har gjort så meget for mig.
Kommentér på:
Pura Raza Española Miranda
Annonce