{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Laban *Solgt* [Tidl. hest] 1996

2.618 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Tina W
Kvinde | 37 år | Oprettet: 23. feb 2007


Anden særlig race Laban *Solgt*

Fødselsår:
1996
Højde:
153 cm. Det står der i hvert fald i hans hestepas ;-)

Anni og jeg kontrolmålte ham lige forleden dag, og han er stadig 153 cm høj :o)
Temperament
Laban er stille og rolig i stalden.

Laban elsker at lave noget, og hvis man spørger ham, er det unødvendigt at skridte varm ;-) Han vil meget hellere i gang med øvelserne med det samme.
Gangarter
Jeg synes at de er gode. Og han har masse af rygsving i traven! Og galoppen er godt op-ad-bakke
Stævner
Stævner: Han har med sin gamle passer startet til og med LA3 på distriktplan.

Han kan øvelser til og med LA6.

Han har med mig startet LA1 og LA2 på klubplan.

Juleministævne i KÅR den 29. november 2008:
*LC1 uøvede: blev nr. 6 med Anne Sofie med 132 point (8 deltagere)
*LC1 øvede: 1. plads med Louise med 144 point (16 deltagere)
*LC1 øvede: Blev nr. 7 med Natasjha med 136 point (16 deltagere)
*LC1 øvede: Blev nr. 12 med Emma med 130 point (16 deltagere)
*LC1 øvede: Blev nr. 16 med Nanna med 122 point (16 deltagere)
*LC3 Hest med Jane (Hvor de skal konkurrere mod Ras og mig ;-) ) Jane opgav. Læs mere under *Beskrivelse*
*LB1 Hest: 3. plads (første uplacerede) med mig med 175 point (vinderen fik 182 point og nr. 2 fik 181 point).
Bedste karakter: 8 (for en galopvolte samt slangegang med 3 buer). Desuden fik vi seks 7-taller (for en travvolte, begge anspring i galop, galopvolte i venstregalop, den ½ volte til sidst samt vores afslutning). Vi fik desuden 7 for både Gangarter samt Eftergivenhed og holdning. Laban er bare en stjerne :oD
Dårligste karakter: 4 (Schenkelvigning for venstre schenkel)
Dommers kommetar:
Min kommentar: Han var meget ukoncentreret, fordi der var noget "farligt" i det ene hjørne, og jeg var virkelig nervøs. Nå, men jeg red så ind, og det gik bare supert!!!! Han var stadig lidt nervøs for hjørnet, men ikke mere end at han blot kiggede og gik ret spændt lige i det hjørne. Desværre kiksede begge vores schenkelvigninger, men det var 100% min fejl! Jeg glemte fremaddriften! Men ellers var han bare en stjerne. Desværre var Pia og Aversion samt Marlene og Wareno bedre end os, og vi endte på en 3. plads (første uplacerede), men jeg er stadig godt tilfreds.

Dressurklubstævne i Helle rideklub den 22. marts 2009:
*LB1 (Procentklasse) 54,29% Nr 5 af 5 deltagere
Bedste karakter: 6 (for indridning, travvolte, trav med øget trinlængde, galopanspring til højre, volte i højregalop, travvolte for længere tøjler sant ½ travvolte til sidst)
Dårligste karakter: 4 (for slangegang 3 buer)
Dommers kommetar: Du må gerne ride øvelserne helt til slut og markere dine overgange bedre.
Min kommentar: Det blæste virkeligt meget og vi skulle varme op udenfor. Laban tog det virkeligt pænt og var fuldstændig ligeglad med vilde heste på folden ved siden af, andre heste og ryttere som varmede op, hunde samt blæsten. Vi havde desværre et par kiks i vores LB1 program, som var mine fejl (glemte f.eks. fremaddriften i vores schenkelvigninger, som gjorde at han i starten af begge schenkelvigninger gik med bagparten først). Jeg synes dommeren var meget hård og dømte meget lavt, men det gjorde hun på alle.


*LA1 (Procentklasse) 53% nr. 6 af 7 deltagere
Bedste karakter: 7 (trav-parade-tilbagtrædning-skridt)
Dårligste karakter: 3 (galopanspring til venstre, derefter volte tilbage og kontragalop)
Dommers kommetar:
Min kommentar: Samme dommer, som stadig dømte lavt. Begge vores kontragalopper kiksede, hvilket fuldstændig var min fejl. I den første glemte jeg at jeg skulle lave volte tilbage, så den blev mere som en skråt igennem og meget forhastet. I den anden fik jeg hodlt ham for stramt, så han faldt i trav.


Forårsklubstævne i Kongeå Rideklub den 28. marts 2009:
*LC1: Blev nr. 6 med Emma med 145 point (13 deltagere)
*LC2: 1. plads med Jane med 61% (10 deltagere)
*LC2: 2. plads med Louise med 60% (10 deltagere)
*LC2: Blev nr. 7. plads med både Natascha og Nana 56% (10 deltagere)
*LA1: delt 2. plads med mig med 175 point/ 60,34% (6 deltagere)
Bedste karakter:
Dårligste karakter:
Dommers kommetar:
Min kommentar: Mit kritik er blevet væk

Udvidet pokalstævne i Helle Rideklub den 16.-17. maj 2009:
*LA1 med mig: Blev nr. 14 ud af 19 deltagere med 163 point/62,7 %.
Bedste karakter: 7 (for middeltrav, slangegang 3 buer, volte tilbage i venstre galop og kontragalop samt højregalop-trav overgang). Desuden fik vi 7 for Gangarter, Spændstighed og Lydighed. Hvad kan jeg sige? Min hest er bare superdygtig :oD og han redder min røv så mange gange
Dårligste karakter: 5 (trav-parade-tilbagetrædning-trav samt galop-trav-galop overgang)
Dommers kommetar:
Min kommentar: Vinderen fik 181 point/69,6 %. Laban gik rigtigt godt. Desværre var der mange ridtigt gode ekvipager med ;o)

*LA2 med mig: Kom på en delt 19. plads ud af 22 deltagere med 159 point/54,8 %.
Bedste karakter: 6 (slangegang med 2 buer om midterlinjen, schenkelvigning for venstre schenkel, middeltrav, travvolte, galopvolte med kort afbrydelse af støtten på biddet, middelgalop, voltetilbage og kontragalop, galopanspring til højre, middelgalop, vend af midterlinjen samt afslutning)
Dårligste karakter: 2 (voltetilbage og kontragalop. Han faldt i trav, så kontragalopen blev ikke vist)
Dommers kommetar:
Min kommentar: Vinderen fik 195 point/67,2 %. Kunne have gået bedre. Han var meget spændt op og blev bange for dommerhuset. Desuden slog han meget med hovedet i skridt, samt faldt i trav under en kontragalop.


Juleklubstævne i Kongeå Rideklub den 28. november 2009:
*2. plads i LC2 med Nana med 134 point (10 startende)
*3. plads i LC2 med Sara med 131 point (10 startende)
*1. plads i LC1 med Emma 152 point (17 startende)
*3. plads i LC1 med Irene med 150 point (17 startende)
*3. plads i LD1 u/trækker med Natasja med 93 point (9 startende)
*4. plads i Klubmesterskab (LA1) med mig med 180 point/62 % (14 startende)
Bedste karakter: 7 (Indridning+startparade, galopanspring til højre, galopanspring til venstre, 20 m volte med kort afbrydelse af støtten på biddet, arbejdsgalop på langsiden samt for afslutningen). Desuden fik vi 7 for Lydighed og jeg fik også 7 for min opstilling og indvirkning :o)
Dårligste karakter: 4 (Trav-parade-tilbagetrædning-trav). Parade blev kanon dårligt, hvilket var min fejl. I tilbagetrædningen slog han med hovedet og bakkede skævt, så vi endte 3 meter fra barrieren :o/ Vi skal helt klart arbejde med vores tilbagetrædninger
Dommers kommetar:
Min kommentar: Han var superdygtig! Vi var på opvarmningsbanen en time, før jeg skulle ride, men det hjalp helt klart på mine nerver, at jeg bare havde skridtet rundt i en halv time. Jeg var overhovedet ikke nervøs, da jeg red på banen. Laban var bare så dygtig :oD


Udvidet pokalklubstævne i Helle Rideklub den 8.-9. maj 2010:
*3. plads i LC2 med Laura ud af 14 deltagere (151 point/62,9 %)
*Blev nr. 13 ud af 18 deltagere i LC1 med Amalie (137 point/57,1 %)


Miniklubstæne i Kongeå Rideklub den 26. juni 2010:
*1. plads i LC2 med Sara (139 point/63,2 %)
*2. plads i LC2 med Laura (137 point/62,3 %)
*Babyjump med Anne Sofie. Clear round. Fik roset


Udvidet klubstævne i Blåvandshuk Rideklub den 7.-8. august 2010:
*LA1 med Anni
*LA2 med Anni


Udv. klubstævne i Ribe Rideklub den 21.-22. august 2010:
*LA2 med Anni til 66,2%
*LA2 med Anni til 63,1%


Klubstævne i Helle Rideklub den 12. september 2010:
*LA2 med Anni
*LA2 med Anni


Udv. Klubstævne i Tjæreborg Rideklub den 25.-26. september 2010:
*LA1 med Anni
*LA2 med Anni


Udv. Klubstævne i Tobøl Rideklub den 13.-14. november 2010:
*LA2 med Anni
*Bøgelund Cup med Anni (LA2 i første afdeling og LA4 i anden afdeling)


Udv. Klubstævne i Blåvandshuk Rideklub den 27.-28. november 2010:
*LA2 med Anni
*LA2 med Anni
Stamtavle
Ukendt

Laban blev købt på et marked som 4 års af en dame, som havde ondt af ham. Hun solgte ham som 6 års til Sandra, som jeg købte ham af.

Han har ingen papirer og derfor ved man ingenting om ham før han blev købt på markedet
Køn
En meget køn vallak :-D
Bemærkninger
Kælenavne: Lab, Labse

Den 29. september 2008:
Så kom Laban hjem. Han havde været 4 timer undervejs i en af Horsetravels kæmpestore lastbiler. Heldigvis får hestene hø og vand undervejs. Sandra (den tidligere ejer), Aida (Labans rytter igennem 5 år) og jeg trak lige en runde med ham på rideskolen. Så kom han ind i sin boks. Han kom til at stå mellem Winston og Lacatus, og det lader ikke til at der er problemer. Han fandt lynhurtigt krybben med aftensmaden i og krybben blev slikket helt ren ;-)

Den 12. oktober:
Anni og jeg løssprang Laban idag. Han klarede sig rigtigt fint, og jeg tror at han sprang ca. 90 cm. Han syntes det var rigtigt sjovt :o)

Den 20. oktober 2008:
I dag gik Laban i undervisningen for første gang. Først gik han med Jane. Det gik bare rigtigt fint. Han opførte sig perfekt, dog ville han ikke rigtigt stå stille, da hun skulle op. Men man skal vel også leve op til sit navn en gang imellem? ;-) Men ellers opførte han sig bare perfekt.

Så holdt han en time fri. Og derefter skulle han gå med Louise, en lille, men dygtig pige. Hun kunne knap nok nå ned over sadelklapperne med benene, men alligevel kunne hun ride ham til biddet og ride schenkelvigninger. Laban var bare så fin, og lavede overhovedet ingen ballade

Den 23. november:
Første gang efter min operation, at jeg var ude og ride Laban. Han var rigtig fin, selvom han kedede sig i starten, da vi varmede op. Så kom vi lige til at ride et par skridt til siden (en lille mini-schenkelvigning), og så vågnede han op :-D Han elsker bare at lave noget og keder sig, når han bare skal tøffe rundt på hovslaget.

Vi trænede også lige program til på lørdag. Første gang at vi overhovedet red LB1'en igennem sammen. Han var bare så utrolig dygtig. Dog havde vi lige et kiks til sidst, men det var 100% min skyld. Det var lige efter den halve volte, hvor man jo så skal trave op til G op lave en parade. Han faldt i skridt ved X, fordi jeg kom til at tage en smule i tøjlerne uden at ride frem samtidig. Og så er han så følsom og velopdragen, at han gik ned i skridt. Men Så red vi lige afslutningen igen og det gik bare rigtigt godt.

Jeg glæder mig til stævnet :-D

Den 29. november 2008:
Julestævne i rideklubben i dag. Laban vandt LC1 øvede med Louise :-D De to er bare så dygtige sammen. Det skal lige siges at Louise kun er 9 år!!!

I LC3 med Jane blev han bange for et eller andet nede i højre hjørne ved dommertårnet. Han ville derfor ikke dreje til højre efter de havde hilst på dommeren. Nå, de kom da videre, men da de så skulle lave en slangegang med 2 buer gik det galt. Laban ville bare ikke derned! Han prøvede at gå den anden vej, og da han ikke måtte det, blev han mere eller mindre stående inde på midten. Jane valgte derfor at opgive.

Jeg var virkelig nervøs, da jeg skulle ride ham bagefter. Anni to ham lige et par minutter først, og hun sagde, at han var meget ukoncentreret, men at han til sidst begyndte at koncentrere sig. Hun sagde at det var vigtigt, at jeg drev ham godt frem (hvilket Jane ikke havde gjort. Da de kom til "det farlige sted", slap hun tøjlerne og holdt op med at drive frem). Nå, men jeg red så ind, og det gik bare supert!!!! Han ikke en gang prøvede på at vende rundt eller sådan noget en eneste gang!!! Dog var han stadig lidt nervøs for hjørnet, men ikke mere end at han blot kiggede og gik ret spændt lige i det hjørne. Desværre kiksede begge vores schenkelvigninger, men det var 100% min fejl! Jeg glemte fremaddriften! Men ellers var han bare en stjerne. Desværre var Pia og Aversion samt Marlene og Wareno bedre end os, og vi endte på en 3. plads (første uplacerede), men jeg er stadig godt tilfreds.

Den 15. marts 2009:
Super god træning med Laban idag!!! Vi lavede bl.a. galoptraverser :o) Vi lavede også 8-taller i galop over hele banen (faktisk slangegang med 2 buer flere gange efter hinanden). Vi skiftede ikke galoppen, så red jo meget af det i kontragalop. Han var bare så super dygtig :oD Nu er vi også ved at få styr på vores øgninger og korte ned efter øgningerne uden han falder i trav/skridt (alt efter om vi er i galop eller trav) og uden han tager hovedet op. Hvis han går ligeså godt på søndag, skal det nok gå godt :o)

Den 22. marts 2009:
Så har Laban og jeg været til vores andet stævne sammen, som samtidigt også var vores første stævne sammen udenbys. Det blæste virkeligt meget og vi skulle varme op udenfor. Laban tog det virkeligt pænt og var fuldstændig ligeglad med vilde heste på folden ved siden af, andre heste og ryttere som varmede op, hunde samt blæsten. Vi havde desværre et par kiks i vores LB1 program, som var mine fejl (glemte f.eks. fremaddriften i vores schenkelvigninger, som gjorde at han i starten af begge schenkelvigninger gik med bagparten først). Jeg synes dommeren var meget hård og dømte meget lavt, men det gjorde hun på alle.

I LA1’en kiksede jeg totalt i begge kontragalopper! I den første glemte jeg at jeg skulle lave volte tilbage, så den blev mere som en skråt igennem og meget forhastet. I den anden fik jeg hodlt ham for stramt, så han faldt i trav.

Jeg håber at det går bedre næste weekend til stævnet i Kongeå Rideklub

Den 27. marts 2009:
Den sidste gennemridning af programmet før stævnet i morgen. Han gik virkelig fint. Dog var Anni meget efter mig med, at jeg, når jeg laver overgange, skal bremse for lårene istedet med tøjlerne. Og så huske at løsne lidt på indvendige tøjle i overgangen. Det tog sin tid, men endelig fik hun det da banket ind i hovedet på mig ;o) Og Laban gik troligt i galop og ned i trav og tilbage i galop, når jeg bad ham om det. Dygtig hest :oD

Den 28. marts 2009:
Dagen for stævnet. I LC2'en startede Laban fire gange, så jeg regnede faktisk med at han ville få en placering ;o) Det gjorde han bestemt også! Han vandt med Jane og kom på 2. pladsen med Louise. Det kan man da kalde indbringende :oD Han var bare så dygtig. Jeg er især glad for, at det gik godt for Laban og Jane, da Jane jo opgav til julestævnet i november (læs længere oppe). Det glæder mig, at Jane ikke blev bange af den oplevelse, men kom stærkt tilbage. Louise og Laban vandt LC1 øvede til julestævnet, og fik altså en 2. plads i LC2 denne gang. Det var også virkeligt flot, isæt, når man ved, at Louise er en lille pige, hvis ben lige kan nå nedenfor sadelklapperne.

I LA1'en med mig gik han rigtigt godt. Desværre glemte jeg at ride da vi kom volte tilbage i venstregalop. Så da vi ramte hovslaget, faldt han i trav i stedet for at ride kontragalop. Laban, den dejlige hest som han er, prøver så at redde min røv ved selv at gå i galop igen. Desværre i højregalop. Jeg tager ham i trav og prøver at springe ham an i venstregalop, men han går igen i højregalop (han er MEGET følsom for vægten, og jeg kom til at lægge vægten til højre). Alligevel lykkedes det os at få en delt 2. plads og jeg er meget tilfreds. Han var bare så dejlig. Alle fejlene var min skyld. Han har en rimelig stor gang, især i trav, så jeg hopper mere rundt på ham end på Ras. Så jeg kan ikke altid styre, hvordan jeg bruger min vægt, og Laban, som den velredne hest han er, lytter jo til de signaler jeg giver med schenkler, vægt og hænder. At jeg så nogen gange for givet forkerte signaler; det er jo bestemt ikke hans skyld :o)

Den 13. april 2009:
Vi har siden stævnet været i gang med at forberede os til stævnet i Helle Rideklub den 16.-17. maj. Det er første gang vi skal starte på lang bane (A bane) sammen. Han er nu slet ikke noget problem at ride rundt på lang bane. Jeg synes faktisk at det har været svært at ride middel trav eller middel galop på ham på kort bane, da banen er så kort. På lang bane kan han rigtigt få lov at øge. Da jeg aldrig har redet ham på lang bane før, kiggede Anni og jeg på flere forskellige programmer og prøvede at ride mange af øvelserne. Vi fandt i første omgang frem til LA2'en, som har nogle øvelserne, som er rigtigt gode for Laban og jeg. Vi har først i dag bestemt at det andet program bliver LA1.

Jeg glæder mig til stævnet :oD

Den 28. november 2009:
Stævne i rideklubben i dag. Laban og jeg red klubmesterskab. Det var en procentklasse, så man bestemte selv hvad man ville ride. Der blev derfor redet fra LC1 til LA3. Jeg red selv LA1 og vi endte på en 4. plads. Jeg er godt tilfreds :oD Han var bare så dygtig :oD

Weekenden den 8.-9. maj 2010:
Der var udvidet pokalklubstævne i Helle Rideklub i denne weekend. Laban startede om lørdagen LC1 med Amalie. De red til 57,1%, hvilket er flot, når man tænker på, at Amalie formalt slet ikke rider på Laban. Hun startede i stedet for sin mor, som rider undervisning på Laban og rider ham nogle gange i weekenden. Om søndagen vandt han en 3. plads i LC2 med Laura med 62,9%, Det var bare så flot redet af dem begge :oD

Den 26. juni 2010:
Miniklubstæne i rideklubben i dag. Han vandt LC2 med Sara med 63,2 % og tog 2. pladsen med Laura med 62,3 %. Han startede også babyjump (60-70 cm)

Sommeren 2010:
Laban har været på sommerferie hos Anni. Eller det har mere været arbejdslejr ;o) Ej, det var sådan at han blev holdt i form og blev redet koncentreret i dressur. Selvom det var arbejdslejr, hyggede han sig gevaldigt :o)

Den 4. september 2010:
Så er Laban kørt op til Anni, hvor han skal stå og rides nu, hvor han skal sælges.

Den 8. oktober 2010:
Kl. 21:30 blev Laban hentet og bor nu hos Nicoline på Lolland. Det er meget underligt og trist, men jeg er sikker på, at de nok skal få det godt sammen :'o) Laban klarede den 4 timer lange køretur godt, og Nicoline siger, at han virkede godt tilfreds, da han kom frem til sit nye hjem.

Den 18. oktober 2010:
Laban kom retur i dag. Nikoline gjorde brug af fortrydelsesretten, da hun ikke mente kemien mellem dem var, som den skulle være.

Den 19. november 2010:
Så er Laban sat officielt til salg igen. Jeg havde håbet, at jeg havde fundet en anden rytter inden, men det er ikke lykkes, så nu sættes han til salg til reduceret pris. Jeg synes det er synd, at han bare skal gå uden at blive redet, for han ELSKER at blive redet.

Jeg håber, at jeg denne gang kan finde den helt rigtige nye ejer til ham. For det fortjener han :o)

Den 26. februar 2011:
Så er Laban blevet solgt :o) Han er nu flyttet ind hos Melinda på Sjælland.

Hvis man vil blive filosofisk, kan man snakke om, at det måske var skæbnen :o)
Kommentér på:
Anden særlig race Laban *Solgt*
Annonce