{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
59 visninger | Oprettet:

Smertestillende {{forumTopicSubject}}

Hej og tak for medlemsskabet af gruppen.
Min kat. I pony har nu stået i mere end en måned og ikke kunnet gå.
I får lige forhistorien, for bedre at kunne hjælpe mig.
For et par år siden skulle vi på ferie og fik en nabo til at passe vores heste. Da vi kom hjem stod min pony og var forfangen på alle 4 ben og med en hovbyld i venstre forben, da naboen "glemte" at lukke dem fra græs. Jeg fik styr på hende, men der gik næsten et år, inden jeg turde sætte hende igang. Skæbnen ville at vi solgte vores gård og fik hestene opstaldet på et fint sted. Hestene trivedes ikke og var konstant syge. Denne her bl.a. med akut tarmbetændelse, sur stråle, oppustethed og ondt i maven, da de var vant til at gå ude hele dagen, men her kun kom ud 4 timer. Jeg flyttede dem så til et andet sted, hvor de kunne få lov at gå ude hele dagen. Der skulle de dog gå på græs om sommeren, hvilket hende her ikke tåler. Det resulterede så i, at hun var på nippet til at blive forfangen. Så hun måtte ind og stå i boks. De kunne ikke lave en jordfold. Der stod hun så i 2 måneder, hvor hun kom på slankekur og blev motioneret 2 gange om dagen. Endelig fandt jeg så en stald, som jeg kunne leje og selv passe mine heste efter deres behov. Jeg red hestene derud (en tur på 8 km med pause midtvejs). Hestene trives virkelig på det nye sted og er glade og afslappede. Jeg fik harvet en fold op, så hun kunne gå på jordfold og komme mere ud igen. Hun blev langsomt vænnet til det.
Ca. 2 uger efter, at jeg flyttede hende kom der en momentvis urenhed på højre bag i galop i longe. Jeg gav hende fri et par dage, da jeg tænkte, at det nok var ryggen og måske for stor en belastning med rideturen. Ved ny longering var den stadig momentvis uren. Ikke decideret halt. Jeg forsøgte, om jeg kunne træne hende ud af det ved løsgørende øvelser. Hun var jo stiv i kroppen. Jeg gav hende fri et par dage og forsøgte igen. Her begyndte hun at blive småhalt på venstre forben. Altså en krydsreaktion. Hun fik fri igen og et døgn efter kunne hun så ikke gå ud af sin boks. Dyrlægen kom ud og konstaterede hende mekanisk forfangen. Den diagnose havde jeg det svært med, da hesten lige havde tabt sig 80 kg (fra 500 kg til 420 kg). Hun manglede dog stadig at tabe 20 kg på det tidspunkt. Hun blev sat på Metacam, som er smertestillende. Hun haltede på venstre forben selvom hun fik Metacam. Og så er det lige så stille gået ned ad bakke med hende. Hun taber sig fortsat, men bliver ikke bedre. Hun er skåret yderligere ned i foder, så hun kun får hø og halm. Intet andet. Smeden har givet hende specialsko uden tå i, for at aflaste hovbenet. Der er taget røntgen, lavet ledbehandlinger og tjekket ryg, men dyrlægen finder ikke andet end øget puls i benene. Hovbenet et drejet ganske lidt hhv. 3 og 4% på forbenene. En normal hest kan have en drejning på op til 2% uden problemer.
Jeg har haft massør på hende, som siger, at hun ligner en med ondt i ryggen. Smeden siger, at det tyder på, at hun er blevet overfølsom for noget i foderet/grovfoderet. En clairvoyant siger, at hun er stresset efter flytningerne, og at der måske kan ligge en byld og trykke på rygsøjlen, men dyrlægen kan ikke finde den. Der er lavet negativ test på Cushing, og en test på EMS, hvor hun ligger på grænsen til at kunne udvikle EMS. En blodprøve viser, at alle tal er fine undtagen en ting, som tyder på enten mange orm eller allergi. Jeg fik lavet gødningsprøve på hende ved flytning, hvor hun lå under grænsen for behandling. Hun har altid haft tendens til at bøvle med maven, men da jeg havde hende derhjemme, så kunne jeg styre det og hun fungerede rigtig fint.
Mit problem er, at hun ikke bliver bedre, og jeg har det rigtig skidt med, at hun skal være på Metacam i så lang tid (mere end en måned nu). Dyrlægen har lige udskrevet en recept på et smertestillende pulver som hun skal have oveni Metacam'en. Pulveret kan dog give mavesår, så det er jeg bare ikke vild med.
Eftersom jeg har pillet alt fra hende nu, for at "nulstille" hendes krop (undtagen loppefrøskaller), så vil jeg rigtig gerne høre, hvad I tænker, jeg kan give hende af urter/æteriske olier/etc. for at hjælpe hende over smerterne, allergien, stressen, eller hvad der nu foregår i hendes krop, så jeg undgår at skulle ødelægge hendes mave mere end den i forvejen er...?
Inden det gik galt for hende, da fik hun en god håndfuld Safe & Sound fra Brogaarden (et foder udviklet til forfangne heste), vitaminer, loppefrøskaller, gærkultur. Derudover fik hun en kur med QLC, som er antioxidanter, for at hjælpe hendes immunforsvar ved flytningen. Og så naturligvis hø og halm.
Det blev en lang smøre, men jeg håber, at I har nogle gode forslag til at hjælpe min fantastiske pony tilbage på ret kurs igen. Det slider at se hende havde det så skidt i så lang tid uden tegn på bedring.


Kommentarer på:  Smertestillende
  • #1   1. nov Åh! Er lige nødt til at sige, at hun endelig går bedre her til morgen. Hun ville selv gerne gå en lille tur og det var i frisk tempo. En sten faldt fra mine skuldre. Så håber og krydser jeg fingre for, at fremgangen varer ved... Skal nok holde Jer opdateret smiley

Kommentér på:
Smertestillende

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




x