Luba J

Malene L

2017

2000

190+

135 cm

Han er en blid kæmpe, men aldrig kedelig. Med buk'spring og til tider usyndelige vinger kan han have en fest. Han er arbejdsnarkoman og vil altid mere end han bør.

Safiras temperament er sjovt. Lige så træt og doven hun kan være, lige så vågen og frisk kan hun være. Hun kommer ofte til at hidse sig selv lidt op (hun er 1/2 araber) Hun er til den lidt aggressive side over for andre heste.

Walk; bedste gang, klart over middel Trot; super gode benløft men kan mangle udtryk- pt. middel Canter; meget elegant og med god bæring her kan man virkelig få noget gang i, men det kræver lidt træning og muskler. Middel-over middel

Hendes gangarter er meget små. Hvilket kan være en stor fordel når man rider uden sadel. Galoppen har vi døjet en del med, da hun har tildens til at lave "grisegalop" og ikke få bagparten med. Det er blevet meget bedre på den tid jeg har redet hende. Hun skal have god fremaddrift, og skal hjælpes meget med hjælp fra sæde.

Vi har startet både i dressur og spring. Vi har startet ved Stald Løgtved, Fristup, rideklubben for Klarup og omegn, sportsrideklubben Lerbæk, Nejst, Frederikshavn, Bjergby, Poulstrup, Hjørring og Vrensted og omegns rideklub (hvor hun har været opstaldet) Udover det har vi startet et corona-stævne hvor vi red næsten 18 km. Jeg har deltaget i en del fotokonkurrencer, hvor det også er blevet til nogle placeringer. To gange har vi opført en cordeo opvisning hos Kinnerup hesteartikler. I spring har vi startet op til LB* og LA3 i dressur på hjemmebane.

F : Helm's Kingdom Gabriel M: Husbjerg Miss Dior

Skøn vallak

Hoppe

D.1/3 2019 Jeg har lige fået ham hjem, så kan ikke sige så meget om ham. Men han er lidt af et leje barn, vil gerne nusse og nippe i folk. Han ved ikke helt selv hvor stor han er, undtaget ude på folden, han rykker sig ikke bare, hvis en ælder hest ligger ørene tilbage. Håber at få mange gode år med ham. d.2/3 2019 Idag har vi været lidt ude og se på verden ude fra folden. På banen øvede vi lidt hvad det ville sige, at gå frem, bakke og følge et tempo, hvilket han klarede så fint, også i trav. Så var vi ude på en mini tur, hvor vi mødte en bil, den var han helt cool med og vippede ikke med et øre. Er så glad for min dreng. d.12/4 2019 I de sidste par uger har vi været fri på banen hvor han fint har fulgt efter mig, han følger med både i skridt, trav og galop. Han er også blevet præsenteret for bomme, dem følger han mig også fint efter i skridt og trav. Vi er også ved at lære hvad det, at flytte sig for pres betyder, så nu kan vi nemt bagge og flytte bagpart. Han er virkelig en blid kæmpe, men man kan godt mærke han's alder af og til, han er meget lejesyg og glemmer af og til han's egen størrelse. Vi har også lært at smile. d.24/4 2019 Lancelot er nu ved at lære at blive longeret, gå/trave over et par bomme og have "saddel pad" på, hvilket han har taget over alt forventning. Ingen buk eller andet fra ham. På nogle områder opføre han sig som en "gammel rideskole hest" - Han er fornuftigt og det mærkes på ingen måde at han lige er blevet 2 år (d.22/4). Så har han selvfølgelig sine barnlige sider, hvilket kommer mest til udtryk under striglning, her elsker han at nappe her og der, samt har svært ved at stå stille. Men alt i alt går det godt med ham. d.4/6 2019 Lance har nu skiftet stald så mine heste står sammen. Det er meget sjovt at se ham og Malí... det er hende som bestemmer selvom hun tydeligvis er den mindste. De er ellers fine venner og står gerne op og ned af hinanden når de sover. I træningen går det også fint. Han går fint over bomme og plastic. Vi har også prøvet at sætte små "spring" op som han travende over. Han kan longeres i både skridt og trav, vi øver lidt på galoppen. Vi skal dog øves på at bagge og følge instruktionerne. Han er virkelig unghest for tiden, og er lidt af en rebel, men tror at det bare lige er en fase. d.4/6 2020 Nu er det ved at være lang tid siden jeg har skrevet noget her, men Lancelot har det godt og nyder livet. Han er nu tilredet og det går virkelig fint med træningen. Tilridningen har han taget fint og han har udviklet sig godt over det sidste stykke tid. Unghesten er ved at blive voksen og der er nu kun få gange man kan føle det unge i ham, ellers opføre han sig som en ældre hest der har været redet i nogle år. Det bliver sjovt at se hvordan han udvikler sig i ridningen det næste stykke tid. D.21/12 2020 Han har bare udviklet sig.. sikke en hest! Jeg kan ikke beskrive med ord, hvor meget han betyder for mig. Vi er begyndt det akademiske fra ryggen hvilket han bare forstår super hurtigt. På tur er han bare god, der er god energi og han hviler i sig selv. Men han er unghest, så hvis der er andre heste med på tur og de alle flipper, kan han blive sjov... Men skøn hest, som jeg altid vil være imponeret af. D.2/6 2021 Mig og Lancelot er flyvende for tiden, vi får hygget, taget billeder, gået,redet ture og gjort ting på banen. Vi ser frem til et stævne, som jeg normalt vis ellers ikke er til, men da det er ude på opstaldning's stedet og det kun er dem på stedet der deltager, tænker jeg det bliver hyggeligt. Lancelot viser virkelig for tiden hvilken ubeskrivelig hest han er, og hver dag jeg ser ham, kan jeg ikke forstå at sådan en fantastisk hest som ham kan være landet ved mig. Lancelot blev 4 år d. 24/5 og det er lidt sjovt at have kendt ham fra 1 år's, - sikke tiden går! D.18/1 2022 Det seneste år har budt på første (og nok eneste) stævne, ture og udfordringer - nogle kæmper vi stadig med. Men hold da op en dejlig 4 år'ig hest. Vi har begge rykket os og lært i dette år. D. 27/8 2022 Jeg elsker ham, jeg kan ikke beskrive det med ord, men han er virkelig en kæmpe glæde i mit liv. Det sidste 1/2 år har været op og ned. Efter en større depression fra min side og en mærkelig "sygdom" har det hele stået stille i starten af året. Heldigvis er vi kommet stærkt igen og med storm. Lancelot er glad, ikke syg og fuld af energi og heltemod. Lige nu fokuseres på ridningen, men turene skal også trænes igen. jeg håber på at det kommende efterår og vinter er os lidt mere blide end det hårde forår. 4/6 2023 Lancelot har virkelig udviklet sig den seneste tid. Han er blevet mere voksen og kan sige fra de andre heste på folden. Han har fået en del muskler og vokser stadig en del, så vores træning er nogle gange meget småt liggende, men vi er på vej frem. Efter vi begyndte på at lære changement ville han kun det, så vi er efter en lang pause med det begyndt lidt igen. Ud over det er vi også begyndt på start til galoppioetter, hvilket er super sjovt.

Safira kom til min rideskole (VROR) i sommeren 2015. Hun skulle bruges som rideskolepony. Jeg var så heldig at få part på hende i november samme år. Jeg har altid været den lidt "utrygge" rytter, men på Safira var det noget helt andet. 2016: Jeg følte mig enorm tryg på ryggen af Safira, og jeg gjorde ting med hende, som jeg aldrig havde turdet før. Vi red på stranden i fuld galop, red uden udstyr og startede udestævner. Vi døjede en del med galoppen, men det var godt at have noget at arbejde på. Det var til tider hårdt, at skulle dele hende med andre, og jeg begyndte virkelig at ønske mig min egen pony. I oktober kom beskeden: Safira skulle sælges, da jeg stort set var den eneste der red hende og kunne ride hende. Med hjælp fra min familie gik min drøm i opfyldelse, og den 19. oktober blev jeg den lykkelige ejer af Safira. 2017: I starten af året var Safira til salg. Jeg ville gerne ride dressur på et højere plan, men Safira havde bare ikke gangarterne til det. Jeg red hende selvfølgelig i perioden hun var til salg, og vi begyndte på en ny underviser. Det skulle vise sig at være noget! Jeg fik mange råd til, hvordan jeg skulle få skub i bagparten, og fra da af gik det kun fremad. Og Safira var nu ikke længere til salg. Jeg plejer at sige at 2017 var vores år. Det kørte virkelig godt for os. Vi blev bedre i dressuren, men jeg begyndte at fokusere mere på spring, og i maj sprang vi 90 cm. Vi begyndte at ride flere ture, og det elskede Safira. I slutningen af 2017 begyndte vi at fokusere meget på vores bånd til hinanden. Vi øvede en del jordtræning, og red meget med cordeo. Safira var super sej til det. 2018: Det var sjældent vi red med sadel og hovedtøj. Jeg var virkelig blevet grebet af freeriding. Jeg fik også en ud og "snakke" med Safira. Det var en stor oplevelse. Vi både sprang og red dressur. Det blev et varmt år, så der blev rig mulighed for ture. Vi var i skoven og på stranden og at suse afsted i fuld galop, det var intet mindre end fantastisk. I august blev hun flyttet, da jeg skulle begynde på skolen, hvor Safira kunne stå lige overfor. Vi fik mange nye venner, og begyndte at udforske de nye turmuligheder. 2019: Blev Safira flyttet tilbage til VROR. Derefter begyndte det at gå ned ad bakke. Hun blev sur på mine signaler, og ville ikke gå frem. Kun hvis vi red på tur. Dem blev der til gengæld massere af. Min far byggede en boks til Safira hjemme hos ham selv. Også en fold. Så i sommerferien kom hjem og stå. Hvor var det hyggeligt. Vi fandt en stubmark, hvor vi kom op til 49,6 km/t. I løbet af året prøvede jeg at finde ud af, hvad der gik Safira på. Hun fik sko, fordi jeg tænkte hun måske havde ømme hove. Det hjalp ikke. Boots prøvede jeg også. Hun fik massør flere gange. Undersøgt hende for sand i tarmene, det havde hun, fik en kur, men lige lidt hjalp det. Dyrelægen var også ude og kigget på hende. Måske var det hendes led, fordi hun var en ældre hest. Heller ikke. Midt i alt det trælse tog vi dog stadig på ture, og vores bedste tur var til hestens dag i Rold skov. 2020: Safiras massør sendte mig et link omkring mavesår. Den tankede havde aldrig strejfet mig, men Safira havde symptomerne. Så en tidlig morgen i januar gik turen til Rebild. Dommen lød: gammelt sår i den hvide del, der heldigvis var helet igen. Men mavesår i anden grad i den røde del (den værste) Hvad det er kommet af ved jeg ikke. Medicin i 12 uger. Det blev en dyr omgang og hård omgang, men det var rart at få afklaret, hvad der var galt med hende. Vi måtte stille starte op igen, men dressur fungerede stadig ikke. Jeg tog en stor beslutning: Safira skulle ikke længere være "ridehest", men skulle kun rides i det omfang hun syntes var sjovt. Det blev derfor desværre for dyrt, at hun skulle stå på rideskolen, så i marts flyttede hun hjem til min far. Hun faldt hurtigt til og virkede tilfreds. Hun sparkede heller ikke op under maven længere. Udover en træls start på året, har det virkelig været godt! Vi har redet mange ture i de nye omgivelser. Ture kl. 06 om morgen og ture kl. 21 om aften. Vi har fræset på strand og stubmark. Udover det havde hun det også helt okay, med at ride dressur 1-2 gange om ugen. Noget jeg ikke troede vi ville komme til igen. Hun gik på døgnfold fra sen forår til starten af efteråret. Hun virkede så glad, og så kan man, som ejer, jo også kun blive glad. 2021: Har ikke budt på så meget indtil videre. Jeg har mest fået trænet med min shetlænder og redet min part. Vejret har heller ikke altid været med os (sne, regn, blæst og mørke) Hvis der ikke altid er tid til en ridetur, plejer jeg at gå med hende, så hun stadig kommer ud og strække de ældre ben. Jeg ser frem til som og sommer, så vi igen kan komme på en masse ture. Så følg endelig med i, hvad der sker for os i 2021.... :)