Så blev det tid til et nyt blogindlæg, og
denne gang vil jeg give nogle gode råd til hvad man skal overveje og tænke over
når man skal ud og købe hest eller pony.
Så hvis du skal ud og se på en nyt
familiemedlem indenfor nærmeste fremtid, kunne dette indlæg måske være
interessant for netop dig.
Det indebære selvfølgelig altid store overvejelser når man skal udvælge sin nye bedste ven.
Uanset om man er ny i
hesteverdenen, og måske skal købe sin aller første hest eller pony eller man
har prøvet det hele før, er der altid mange ting som man skal overveje.
Her finder du et udpluk af gode råd, som især
handler om at finde en hest som passer til lige netop dig.
Vi kan alle stå og blive helt solgt
når vi ser en smuk hest, som oven i købet også kan vise det frem.
Oftest så kommer udseendet oftest
til at dække over andre vigtige faktore såsom temperament.
Og selvom vi alle drømmer om en
smuk hest, som ser godt ud på billeder så er det ikke altid det som i sidste
ende vil give dig din drømmehest.
Jeg synes især når det kommer til
førstegangskøbere, og måske din datters bedste ven igennem mange år, så er det
vigtigst at satse på en pony som har det rette temperament fremfor den smukke
lille fine sports pony.
Prøv at stille dig selv dette
spørgsmål:
-Vil du helst have en godmodig, men
knap så køn hest/pony, eller en gudesmuk, men ustabil hest/pony?
I sidste ende er det hesten med den
rette sind og temperament som vil give dig de bedste minder, og de bedste
rideture.
Den pointe som jeg prøver at
fremhæve er ikke at der ikke findes smukke heste og ponyer med et dejligt
temperament, men tværtimod at det er godt at prioritere hvad der er vigtigst;
udseende eller temperament.
Har hesten ondt, skjulte skader eller mangler?
Hvis du er tæt på et køb kan det
altid være en god ide at have dine fagfolk med på sidelinjen. Spørg til råds,
få foretaget en handelseundersøgelse eller medbring en hestekyndig person når
du skal kigge på hesten.
Sørg for at se hesten i så mange
situationer som muligt. Vær med til at hente den ind fra fold, strigle og sadle
op, ridning og evt tur.
På denne måde vil det være svært
for sælger at skjule fejl og mangler, og evt skader.
Du ser hesten i alle situationer,
og kan på denne måde bedste bedømme hesten som en helhed.
Hvis du skal ud og se en hest for
første gang, med et evt købt for øje, og du møder op til en opsadlet og
opvarmet hest skal du være påpasselig. Dette kan være en måde at skjule fejl og
skader.
Som nævnt ovenfor så er det altid en god ide at få foretaget en handelsundersøgelse eller evt. røntgen billeder, så man få et godt billede af om hesten man køber er rask og velfungerende.
Vær realistisk, når det kommer til dig selv!
Det er vigtigt altid at sætte sig
ned og virkelig tænke sig om når man overvejer at købe en hest eller pony.
-Hvad
kan jeg tilbyde en hest?
Det er vigtigt at være realistisk i
forhold til hvad man vil kunne tilbyde en hest. Vil man kunne tilbyde det som
hesten måske kræver, fx hvis man har en hest med en bestemt sygdom eller andet.
Derudover er det også vigtigt at
overveje om man har de rette evner til at få det bedste frem i den hest man
vælger. Vælger man måske en hest med en svær fortid eller en hest med
adfærdsvanskeligheder skal man kunne hjælpe hesten på vej, til en bedre
fremtid. Man skal være sikker på at give hesten det den har brug for, også hvad
angår træning.
Blandt andet hvis hesten har brug
for at blive rørt dagligt, og ved udfordrende træning, er det ikke særlig
praktisk hvis man kun er skovturs rytter, som rider en tur 2 gange om ugen.
Det er jo sådan med heste at de
altid bliver syge, eller pådrager sig en skade når man ikke har penge, eller
når man mindst venter det.
Derfor er man nødt til generelt at
overveje hvad man kan tilbyde en hest, inden man kaster sig ud i et køb.
-Hvad
skal jeg bruge hesten til, og hvad skal den kunne?
Det er vigtigt at købe en hest som
passer til det du skal bruge den til. Lige meget om man søger en hest som skal
gå stævner på højt niveau eller søger en hest til skovtur, eller avl.
Det er vigtigt at hesten passer til
dine ønsker, og at du kan give hesten det den har brug for.
Ønsker du en hest du kan lære af,
en hest som er rolig og god på tur, eller måske den helt rette børnepony?
-Er
jeg realistisk i forhold til mine egne evner, tid og overskud?
Man kan hurtigt komme til at overbedømme
sine egne evner, og det kan gå grueligt galt og blive en rigtig dårlig
oplevelse hvis man køber en hest eller pony som man ikke er dygtig nok til at
kunne træne, eller håndtere.
Køb af hest eller pony handler lige
så meget om selverkendelse som det at vurdere hestens kunnen, fejl eller
mangler.
Hvis du kan se dine egne svage
punkter, og finde en hest som passer til det du kan, vil det blive en meget
bedre oplevelse.
Har du måske en ide om at dit barn, og du kan mere end i, i virkelighed kan?
Interessen for heste vil meget
hurtigt forsvinde hvis barnet for en pony de ikke kan magte.
Det er aldrig en svaghed at kunne
se sine egne fejl, og du går aldrig galt i byen med at være realistisk!
Det er okay at være kritisk.
Det er jo som oftest ikke nogen
billig affære at skal købe hest eller pony. Derfor er det også vigtigt at væbne
sig med tålmodighed. Derudover er det også vigtigt at forholde sig kritisk både
i forhold til hesten/ponyen, men også til en vis grad til det som sælger
fortæller dig.
Når man forholder sig kritisk sikre
man også at den hest eller pony som man finder er den helt rigtige for en selv.
Det er jo også kun for hesten og
ponyens bedste, hvis den passer sammen med dig og til dine ønsker. Vi stræber
jo alle efter at hesten vi køber gerne skal blive ved os i mindst et par år
eller resten af livet. Derfor vil det være utrolig synd hvis man efter kort tid
må se sig nødsaget til at sælge hesten igen, fordi det ikke var det rette
match.
Det vil på ingen måde være fair
over for hesten heller.
Derfor skal man altid huske at
stille kritiske og nysgerrige spørgsmål, også ved den mindste tvivl eller
interesse.
På samme tid er det også vigtigt
som sagt at være tålmodig. Vælg aldrig bare den første og den bedste. Tag ud og se på flere, sammenlign og vær
realistisk. Tag ud og prøv hesten flere gange, og prøv forskellige ting med
hesten.
Derudfra kan du bedste muligt vælge
den rette hest eller pony.
Dette var nogle af de ting som jeg
synes er vigtige at overveje når man skal købe en ny hest eller pony, jeg håber
indlægget var brugbart og sætter nogle tanker i gang.
Herfra er der kun at sige held og
lykke med at finde din helt rette hest eller pony.
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
Gode råd til køb af hest og pony