Verdens billigste høpose & "haybar"

Verdens billigste høpose & "haybar"

6462visninger 4 svar | 18. sep 2016
Hej alle sammen! Jeg synes byggemarkeder er et fortryllende sted. Ej, det var måske lidt overdrevent, men sådan nogle steder er fyldt med ideer og muligheder! Denne idé har sine rødder i Harald Nyborg. 
Jeg var en tur i Harald Nyborg og købte blandt andet deres mindste pressening som normalt koster 3,5 kr, der var dog tilbud og jeg fik dem til 2,5 kr pr stk.  Der fås også mindre og måske også lidt billigere i andre byggemarkeder. Jeg har faktisk overraskende længe tænkt på hvad sådan én kan bruges til af forskellige ting.

Til ideerne skal du bruge:
- en presenning, jeg har brugt en lille men du kan i teorien bruge lige den størrelse du vil.
- saks
- nål og tråd

Disse ting kan du bruge:
- strips
- reb
- lighter

Verdens billigste "haybar"
Sådan ser den lille pressening fra Harald Nyborg ud. Den måler som man kan se på pakken 1,70 * 2 meter.

Hvilke muligheder har man så? Dem jeg vil vise er er som "haybar" og som høpose. Herunder 2 typer høpose, til opbevaring/transport og til at hænge op så hesten kan spise af den. Derudover vil jeg nævne lidt ekstra muligheder som jeg dog ikke har prøvet men blot har ideer til.

Vi starter med den hjemmelavede "haybar". Først og fremmest skal presenningen selvfølgelig pakkes ud. Dernæst foldes den i to på langsiden (den side som er 2 meter foldes midt over).
Du kan eventuelt bruge strips i de forstærkede huller til at holde presenningen foldet sammen.

Og så er det op på væggen med den. Har man trævægge er det nemt nok at sætte den i, har man betonvægge vil jeg foreslå at man borer huller i væggen først. Man kan enten bore den direkte i væggen eller sætte øjer i væggen og sætte karabinhager i pressenningen således at den nemt kan tages ned.
Det gode ved denne "haybar" er at der ikke er noget hesten kan slå sig på og man kan lave den lige så høj og bred man vil. På den måde bestemmer man selv hvor meget den skal kunne indeholde og man kan få dem til at passe til mange andre typer heste og ponyer end dem som kan nå over kanten. Denne udgave kan også hænges midt på en boksvæg i stedet for i et hjørne, hvis man hellere vil det. Mulighederne er mange! :D

Jeg har desværre ikke et billede af det men man har også muligheden at rulle presenningen til et stort kræmmerhus, sy det sammen (kan sagtens gøres i hånden) og hænge det fast i tremmerne i boksen. Således bliver den endnu nemmere at tage ned og man har således også en transportabel udgave af en haybar!


Stor høpose
Man kan også lave en meget stor høpose. Jeg lavede min til brug i løsdriften, men den er lige så ideel i boksen. Jeg synes ikke de små man kan købe kan indeholde nok.
Ligesom før, folder du presenningen midt over.


Sæt gerne strips eller reb i de forstærkede hjørner 


Hernæst skal man til at sy siderne sammen, man skal dog være opmærksom på forstærkningen som er vist på billedet. Man skal sy på indersiden af den.

Således ser det ud når man syer på indersiden af forstærkningen.

Sådan ser min syning i nedeste hjørne ud. Der har jeg ladet være med at brug det forstærkede hul og syet udenom da det ikke var præcist i hjørnet.

Som nok allerede gættet har jeg syet det i hånden, det tog ikke ret lang tid og var super nemt.

Hvis man stopper her får man en stor pose til transport af f.eks. hø og halm. Jeg har brugt min meget da jeg så ikke behøver at gå så mange gange for der kan virkelig være meget i!


Uanset om man stopper her eller ej er det en god idé at sætte reb i de forstærkede ringe i toppen, enten til at bære posen i eller at hænge posen op i. Der skal et reb i hvert hjørne, og to midt på hver sin side i hver sin ring.

Man kan også bruge denne som en form for haybar i boksen ved at hænge hjørnerne og bagsiden op og lade forsiden hænge således at hesten kan spise fra toppen.

Vil man gerne bruge den som høpose i boksen eller løsdriften
Jeg vil nok anbefale huller på omkring 5-10 cm i diameter. Jeg lavede mine huller meget større og det er ikke nødvendigvis en fordel. 
Små huller gør at høet ikke falder ud og der er stadig lidt arbejde og spisetid i det. Man skal dog heller ikke lave dem for små da det så bliver alt for svært for hesten at få noget ud af dem.
Store huller gør at høet meget nemt kommer ud og at hesten selv vil kunne tømme posen fuldstændigt. Om man synes det er en fordel er op til den enkelte.
Man kan overveje at brænde kanterne til hullet forsigtig, men man skal passe på da det brænder nemt.

Således kan det se ud når man hænger sin høpose op.

Således ser det ud hvor man hænger posen op midtpå. Det er vigtigt at man sørger for at forsiden hænger lidt højere oppe end bagsiden for at undgå at hesten spiser af posen fra toppen.

Sådan ser høposen ud i aktion!


Jeg har været super glad for mine! Det er super billige og nemme alternativer til de dyre løsninger som kan købes. Det gode ved det er at man kan nemt lave flere og nye, og således finde frem lige den løsning der passer en uden det koster ret meget selvom man forsøger mange gange. Jeg vil super gerne se billeder af jeres kreationer og løsninger! De kan sendes til min Instagram: Metzci, eller oploades på væggen på min Facebookside: Det Kreative Hestemenneske! Jeg glæder mig meget til at høre fra jer :D

Hvis I har ønsker til guides så skriv endelig til mig!

Rigtig god fornøjelse! 


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Verdens billigste høpose & "haybar"
Kommentér på:
Verdens billigste høpose & "haybar"
Annonce