Eventyret sluttede inden det startede<3 {{forumTopicSubject}}

har haft den længdste nat i mit liv...og alligevel slap heldet op...

måtte i morges tage den sværeste beslutning nogensinde! at sige ja til aflivning...

dagen idag er så tom og ubetydelig, kan ikke se den lyse ende...
efter en lang nat med gåture, små symptomer på kolik
og dyrlæger var der intet a gøre..

havde fået den mest fantastiske palomino fra cecilie-en drøm de efter 2 år gik i opfyldelse....
men varede kort, vi fik begyndt vores longering og hygge
og var virkelig begyndt a se vores fremtid sammen på stævnepladserne, og alt den tid vi sku nyde hinanden, men du fik ond igår og vi gik og gik men lige meget hjalp det, da dyrlægen kom, sagde hun om mig a den ikk virkede specielt syg, da hun hverken havde sparket sig, smidt sig eller lign hun så bare indkneben ud og var "træt! men havde en ubeskrivelig høj puls.. vi ku kun se tiden an..og natten over var hun stadig rolig men kl.5 i morges rejste og lagde hun sig konstant, og med 'et svedte hun og pustede dyrlægen kom igen kort inden det sker, og nu var det slut, hun havde så ondt at hun ikk ku være til, ku ikk stå eller noget mere.
Tarmslyng, var årsagen og alt skete inden nogle ku reagere....
jeg er stadig ude og a'e hende, hun sover sødt nu, og har ingen smerter..
men mit hjerte er knust, og jeg splittet og fyld med skyld, ku jeg have gjort noget... dyrlægen sagde det selv var et chok for ham, så nej jeg ville intet havde kunne gøre, men alligevel forstyrre det i baghovedet..
jeg græder konstant, 5år! det gør så ondt..

tak Cecilie fordi du gjorde det muligt for mig a nyde den dejlige hest, jeg for intet i verden vil glemme...

R.I.P. Memori