{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
891 visninger | Oprettet:

Er produktet godt nok? Ebay - Bomløs sadel {{forumTopicSubject}}

Jeg kunne rigtig godt tænke min en bomløs sadel, og jeg faldt så over dem her, og forelskede mig lidt i dem.

Men tror i kvaliteten er okay? Altså med okay mener jeg, om det er forsvarligt at lægge sådan en på ryggen af hesten.
Den er jo billig, så jeg ved ikke helt. Har i nogle erfaringer med den her sadel?

Lige et sidespring, men hvis nu sadelen var ok, skal den så have trykfordelene underlag nedenunder eller? Hvis hvor finder jeg sådan et? smiley


http://www.ebay.com/itm/Stallion-Riders-Branded-Treeless-Saddle-16-17-18-sizes-Horse-Freemax-Saddles-/321195673255?pt=LH_DefaultDomain_0&var=&hash=item4ac8c106a7


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Er produktet godt nok? Ebay - Bomløs sadel
  • #2   8. jan 2014 Det er nu ikke fordi jeg ikke vil give lidt flere penge for den, men nu stod jeg så lige med 900 kr. og hvis den så var god, så var det jo noget af et røverkøb. smiley

  • #4   8. jan 2014 Ja, den er nok for billig. Troede ellers lige jeg fik lov at være heldig! smiley

  • #5   8. jan 2014 Uanset sadel er det en god ide at få hjælp fra en professionel.. jeg rider i en barefoot cheyenne, og har også haft en barefoot London, som begge fungerer super - det kræver dog en nogenlunde god balance at ride pænt i dem, men det er nogle lækre sadler og hesten elsker dem - hvis den passer rigtig!

    Bomløse sadler skal tilpasses den enkelte hest - eller - du skal finde den bomløse model der passer til DIN hest.. en barefoot cheyenne passer mange heste, hvor f.eks. en lexington er skabt til heste der er overbygget fortil. Sensation sadlerne skulle være fantastiske, men kun til heste der er umarkerede, hvor barefoot modellerne bedre kan tilpasses markerede heste.

    Du skal ALTID bruge trygfordelende underlag til en bomløs sadel - enkelte hvor der er paneler (som f.eks. Phoenix Iberica) er det ikke nødvendigt, men ved en bomløs som den du linker til er det nødvendigt - og når du køber et trykfordelende underlag, så sørg for at købe GODE paneler til at sætte i.. da de dyre underlag du kan købe desværre ofte har billigt PU skum som indlæg.. og de er ikke stødabsorberende nok! Du kan købe underlag hos barefoot, f.eks. hos optimalsadler smiley

    Hvis jeg var dig ville jeg ikke købe en sadel uden at have mulighed for at prøve den og få en prof til at hjælpe med tilpasningen.. den jeg har nu (barefoot cheyenne) har jeg købt brugt, og så har jeg mailet til Katrine fra optimalsadler.dk med spørgsmål.. jeg har sendt hende billeder af sadlen på min hest, og hun har guidet mig til at få den til at passe! Jeg skulle bl.a. have en banangjord (buet gjord) for at den lå ordentligt, og så har jeg skiftet til soft-kopfjern samt tykkere indlæg - og nu ligger den super på min oldenborger hoppe!

    Synes du skal tage fat i Katrine og få hende til at hjælpe dig - hun er super dygtig og hjælper gerne - du kan evt. spørge om hun har erfaringer med denne sadel - hun kender til og sælger et bredt udvalg af bomløse sadler smiley

    Uanset hvilken sadel du vælger - så få hjælp fra én der virkelig ved noget om bomløse sadler! Man hører tit at "bomløse sadler ødelægger hestens ryg" - og ja, det kan jo gå galt hvis man rider uden ordentlige indlæg i underlaget, eller uden underlag, i en sadel der faktisk ikke passer til ens hest osv osv.. så bomløs eller ej - der skal professionelle øjne på smiley Men når sadlen så passer, behøver du ikke mere hjælp eller tilpasning - så kan din hest tage på i vægt og tabe sig, sætte muskler osv. og din bomløse sadel følger bare med hestens krop! smiley På den måde er det en virkelig god løsning økonomisk set smiley

    Pøj pøj med sadeljagten smiley



  • #6   8. jan 2014 Tusind tak for dit lange svar! Ja, det er nok en god ide at få fat i en professionel. Jeg har også kigget meget på en Cheyenne drytex, jeg må nok spare lidt mere op og så købe en ordentlig bomløs sadel, med proff hjælp. smiley

  • #7   8. jan 2014 Freemax laver nu generelt rigtig gode sadler.. jeg har haft både deres dressur og spring (bomløse sadler) og var rigtig glade for dem.. alle der prøvede dem synes også de var super..
    Ang stødabsorberende underlag, så skulle der ikke under dressur og spring modellerne, faktisk ville dette hæmme sadlen.. de er lavet med noget speciel skum som former sig ved opvarmning, er super let og mega stød absorberende.. jeg ved dog ikke med den viste model..
    Min hest gik med dem et par år og havde aldrig ondt i ryggen..


  • #9   8. jan 2014 Selve sadlen skulle der vidst ikke være noget i vejen med smiley Men den skulle være utrolig lang, og de færreste heste kan bære den! Nok også derfor den røg frem på Lima, Fie /:
    Så jeg ville ikke anbefale dig den af den grund, at den er meget lang smiley


  • #10   8. jan 2014
    Selve sadelen er nok lidt pap agtig og hård, som så kommer an på om man kan lide det eller ej. Samt man skal købe et trykfordelende underlag ved siden af.
    Jeg mener heller ikke der er paneler i den slags som der er i andre dog.

    Bomløse sadeler kan ikke ligge på alle, har dog ikke oplevet de skulle tilpasses - eftersom der ikke rigtigt er noget stopning i dem så der er ikke noget og tilpasse.
    Men selvfølgelig skal man kigge på hesten og se om den glider frem e.l og ligger godt. Har man en tyk hest, så er det heller ikke sikkert en bomløs kan ligge på den - de har et fremskudt gjordleje.


    Signe. Det er ikke en Freemax sadel.


  • #11   8. jan 2014 Det du skal være obs på med bomløse er følgende:
    - længden. Mål hesten sadeleje (se min video herinde: proper saddle fit) og find ud af, hvad den maks kan bære i anlægsfladen på sadlen. Medmindre sadlen er meget blød og bøjelig som Barefoot, Sensation osv, er det kun sædets størrelse du skal være mest obs på.
    - kopfjernet/forsvidslet. Medmindre forsvidslet er blødt og bøjeligt eller der slet intet er i sadlen, er det også meget vigtigt. Ville nok aldrig købe en sadel - bom eller ej - hvor man ikke kunne skifte kopfjernet/forsvidslet, af den grund at muskelmassen hele tiden ændrer sig. Man ser ofte dressur heste og springheste for den sags skyld med manglende muskler bag skuldrene, af den grund, at kopfjernet har trykket, så musklerne ikke kunne udvikle sig. Så vigtigt at man kan skifte det til den størrelse, din hest har brug for med tiden.

    De er de ting jeg hovedsageligt kigger meget efter ved valg af sadel. Bagefter er der de øvrige og næst vigtigste ting såsom sædets størrelse i forhold til min numse, støtten, udseendet osv smiley


  • #12   8. jan 2014 Krikken, min pony har et gjordleje der sidder meget langt fremme. Det har givet mange komplikationer med tiden. Både med bomsadel og lammesadel.
    En gjord der er bred på midten - under maven af hesten - er løsningen! Eller en bananformet gjord smiley


  • #13   9. jan 2014 Krikken: når jeg siger tilpasse - så er det indlæggene i underlaget jeg mener, samt evt. "specialgjord" som i Emilies tilfælde f.eks. (og for min egen hoppes vedkommende også)

    Indlæggene er ikke nødvendigvis standard - du kan skam sagtens tilpasse sadlen til din hest! ikke som en bomsadel, nej, men ved hjælp af forskellige indlæg - nogle (som min hoppe) har brug for tykke indlæg, således at der skabes god plads til manke og søjlefrihed, da hun er forholdsvis markeret - en hest med flad/lige og evt. bred ryg kan sagtens gå med de almindelige indlæg, andre indlæg er lavet særligt til ekstra følsomme rygge (heavy duty) og du kan få ekstra filtindlæg til at korrigere om sadlen skal løftes lidt fortil eller bagtil osv.. så en bomløs kan tilpasses, og bør også blive det i de enkelte tilfælde!
    Dog, uanset hvad, skal sadlen fra start af ligge i balance på hesten, ellers må man finde en anden model der gør det - den må naturligvis hverken ligge i bagvægt eller for meget fortil.
    Mht. kopfjern i bomløse sadler (som følger med barefoot sadler) så er det af yderste vigtighed at disse passer hesten 100%, og at der anvendes gode indlæg (bl.a. skitoindlæg, heavy duty el.lign. som absorberer tryk) Og så skal man være opmærksom på om hesten tager på i vægt/muskler eller taber vægt/muskler, og sørge for at skifte kopfjern vha. en kopfjernmåler, så man er sikker på man har det rette..
    Min hoppe er en kæmpestor dame, og hun kan ikke engang være i det bredeste kopfjern fra barefoot - men softindlægget/"kødbenet" fungerer bare helt optimalt til hende sammen med tykke indlæg! Det man skal være opmærksom på når der ikke er kopfjern i, er, at sadlen IKKE kommer til at gå på manken - det kan jo så oftest afhjælpes vha. tykke indlæg smiley Hvis ikke, må man finde en anden model sadel! smiley


  • #14   9. jan 2014 Krikken: Der står da freemax både i linket og inde på siden..

  • #15   9. jan 2014 Noget jeg har undret mig over mange gange? hvorfor er det så vigtigt at en bomløs ( ikke alm sadler, for det forstår jeg godt :-))
    Men hvorfor er det så vigtigt at en bomløs ikke må være for lang?

    Der er jo ingen paneler som flytter vægten helt ud bagerst i sadlen? de indlæg man lægger i de trykfordelende indlæg vil jo aldrig kunne fordele vægten helt der ud?

    Jeg kan måske godt se det er vigtigt for islænderfolkene? for de sidder jo helt oppe på bagsvidslen i nogle af gangarterne ? men os alm smiley ryttere sidder jo midt i sadlen på det dybeste sted ? smiley så der vil jo aldrig kunne blive ført noget vægt helt ude i enden af sadlen?

    Har faktisk tænkt over det mange gange når jeg ser folk søge bomløse med kort anlægsflade smiley
    Måske en af jer kan henvise til undersøgelser/videnskablige artikler som forklare hvordan vægten ved de "alm" ryttere som sidder midt i sadlen kan få lagt vægt alle de cm bagud som der er efter bagsvidslen smiley


  • #16   9. jan 2014 Dorthe - Det gør heller ikke noget at en bomløs (som barefoot, sensation osv.) er for lang - altså den skal naturligvis ikke være ALT for lang, men at den er nogen cm for lang har intet at sige, idet (som du jo selv skriver) der ikke kommer pres så langt bagud. Barefoot modellerne synes jeg generelt er ret lange og ser ofte store ud - selv på min store oldenborger hoppe ser en str. 1 forholdsvis stor ud - men vægten når slet ikke ud til "enderne" af sadlen smiley

  • #17   9. jan 2014 Det er vigtigt, hvis man vælger en læderbomssadel. Den behøver ikke trykfordelende, fordi den fordeler selv trykket. Derfor vigtigt at den passer i længden.
    Derudover, hvis du har en pony der har plads til 35 cm anlægsflade (som min) er det ikke så klogt at købe en sadel der måske måler 50 cm i anlægsflade - selvom den er blød. Måske vil det ikke gøre ligeså stor skade, som hvis sadlen var stiv, men den vil stadig ligge på lænden, med en vis vægt (nok ikke stor vægt), hvis der også er trykfordelende under. Det kan genere hesten, når underlaget/sadlen skraber hen af lænden, fordi lænden hele tiden bevæger sig. Det kan også føre til lidt ømme lændemuskler.

    Som minimum er det vigtigt at sædets størrelse i cm ikke måler mere end hestens ryg. For gør den det, så kan man risikere at sidde for langt tilbage i sædet og lægge vægt på lænden - især hvis der er trykfordelende under, for den trykfordelende gør jo, at man ikke sidder lige dér, men så det føles over et større område. Så hvis man sidder lidt for langt tilbage i sædet, og underlaget fordeler trykket yderligere, er der endnu mere vægt på lændeområdet. Ikke så godt.
    Derudover, hvis enten sædets størrelse eller anlægsfladen er for stor i forhold til hesten ryg, så vil vægten altid være enten på skuldrene eller lænden. Og ingen af delene er særlig rart for hesten.


  • #18   9. jan 2014 Her er et billede af mig, min hest og vores barefoot cheyenne sadel. Den ligger forholdsvis langt fremme - hvilket ville være skidt hvis der var fast kopfjern i! Men da min hest´s gjordleje ligger langt fremme, og jeg har soft kopfjern i, samt jeg er placeret korrekt på hestens ryg, og vægten ikke fordeles så langt frem som sadlen går (og heller ikke så langt tilbage som den går, for den sags skyld) OG sadlen ligger ikke i bagvægt - så ligger den ganske optimalt på min hoppe smiley Skal siges at jeg har fået proff. hjælp til at tilpasse den med rette indlæg, gjord osv.

    profilbillede
  • #19   9. jan 2014
    Iøvrigt... Jeg har lagt mærke til at nogen placere en bomløs længere fremme end en normal sadel - fx. den du har Lisette B. Jeg ville ligge den længere tilbage fordi jeg er vant til at det med at sadelen skal bag skulderen.
    Men så så jeg den her video der fik mig på andre tanker:
    http://www.youtube.com/watch?v=uHCGFz9uWPY

    Men gælder det også sadel alla London der ikke har samme form?

    Og gælder det med en hest med markeret lansemærke. På billedet er sådan jeg ligger Londonen, men det gør så at gjorden kommer ret langt tilbage. Tænker bare at lansemærket vil blive trykket hvis den kommer længere frem?



    profilbillede
  • #20   9. jan 2014 Krikken, jeg vil lige se din video. Synes sadel verdenen er meget spændende smiley
    Hvad med en bananformet gjord? smiley Den bliver spændt i gjordlejet, men tager ikke sadlen med på vejen. Har selv tænkt mig at købe sådan en, så snart jeg får fingrene i min Trekker sadel smiley


    profilbillede
  • #21   9. jan 2014
    Sadelen bliver fint liggende selvom gjorden er langt tilbage :o) Tænkte bare det måske ikke var så behageligt for hesten med gjorden så langt tilbage.


  • #22   9. jan 2014 Fik lige set videoen. Jeg kan godt forstå og følge hende i, hvor hun vil hen. Men jeg tror ikke jeg er 100% enig. Så længe der er blødt kopfjern i, gør det ikke så meget. Men jeg mener mere, at så snart gjorden bliver spændt, så kommer sadlen jo naturligvis til at sidde mere fast og tættere om hesten. Og så snart vi så kommer med ekstra vægt oveni sadlen og klemmer med benene, så vil der være tryg på skuldrene. Det er ikke noget jeg var lyst til at prøve jo hvert fald smiley

  • #23   9. jan 2014 #21, Sådan har jeg det også med min, Krikken smiley

  • #24   9. jan 2014
    Det forstår jeg ikke - er det med tanke på videoen eller der hvor min gjord ligger?


  • #25   9. jan 2014 Videoen smiley

  • #26   9. jan 2014 Krikken: Hvis jeg lægger sadlen bag skuldrene på min hoppe, ender den med at være i "forvægt" når jeg er i sadlen (det er nemlig prøvet) af samme grund (og fordi min hest er bred) er det ikke en mulighed med fast kopfjern - for er der et fast i vil det genere lansemærket - så i det tilfælde at der er fast kopfjern i skal sadlen altid placeres bag skuldrene - og kan den ikke det uden at gå i for/bagvægt, så er det den forkerte model til hesten smiley
    Min hest har en markeret manke og er forholdsvis spids hvor sadlen ligger (fra manke og et lille stykke hen ad ryggen - så flader hun ud) Så humlen med hende er a) hendes markerede manke b) hendes sadelleje der ligger langt fremme (og sadlens gjordstropper ligger langt tilbage - ligesom på din london) c) hun er for bred til et fast kopfjern.
    løsning: da hun er for bred til fast kopfjern, må jeg bruge et blødt/kødben - problemet med et blødt er, at med ryttervægt i sadlen, risikerer jeg at forvidslen går imod manken! løsningen her er tykke indlæg - og det er heldigvis nok til min hoppe smiley Med en meget markeret hest er det måske ikke nok? MEN det er nu også sjældent at en hest med markeret manke samtidig er for bred til et fast kopfjern (medmindre den er enormt fed smiley )
    løsningen på hendes meget fremskudte sadelleje er dels at lægge sadlen til længere frem end hvad man normalt ville (hvilket jo kræver "kødben"/blødt kopfjern og tykke indlæg) OG en banangjord! Uden banangjord dur barefoot sadlerne slet ikke til hende!
    Jeg havde en london til hende før - grunden til jeg skiftede til cheyenne var såmænd blot at jeg synes sadelklapperne var for tykke - eller sadlen virkede meget bred på hende (det gør den vidst generelt på store, brede heste) og der har cheyenne jo nærmest ingen fyld i sadelklapperne smiley
    Hvis jeg var dig ville jeg helt sikkert lægge sadlen en anelse længere frem og forsøge mig med en banangjord! (kan købes til rimelige penge hos optimalsadler, og totti har også lavet én til billige penge) Umiddelbart ser din sadel ud til at ligge lidt i forvægt - og bomløs sadel eller ej - den skal ligge i balance smiley (det kan være billedet snyder, idet din hest har hovedet nede)


  • #27   9. jan 2014 Mht. videoen - så ser det ud til at hun lægger sadlen så langt frem at den faktisk går lidt i bagvægt? og det er jo ikke meningen - alt med måde! Når det så er sagt, så nævner hun jo også at det er udgangspunktet - og at der jo skal bøjler, underlag osv. på.. så måske "næste" video viser en udvikling af det hun forklarer smiley

  • #28   9. jan 2014 #27, det er selvfølgelig rigtigt smiley

  • #29   9. jan 2014 Her er vi med vores london sadel smiley her dog med alm. gjord - der kom senere banangjord på smiley

    profilbillede
  • #30   9. jan 2014 Spændende tråd og spændende video med hvor en bomløs skal ligge.
    Er dog enig med Lisette om, at jeg også syntes hun lægger den lige lovlig langt fremme, så den ligger i bagvægt.

    Jeg har tidligere haft en Barefoot London, og har nu en Barefoot Barrydale. Er rigtig glad for Barrydalen, og syntes den er en tand bedre end London'en mht støtte og kontakt. Jeg bruger en Equisoft-gjord. Tror aldrig jeg skifter tilbage til andre gjorde igen. Syntes den er super, og følger hesten.
    Mener også der på Barefoots hjemmeside står, at Barrydalen skal placeres lidt længere fremme end bomsadler.



    profilbillede
  • #31   9. jan 2014 Med hensyn til hvor gjorden skal ligge var jeg til et kursus om hestens anatomi og mener at der blev sagt at gjorden ikke måtte ligge for lagt tilbage da den så trykker på nogle knogler hvilket naturligvis ikke er rart for hesten.
    Så vidt jeg husker er den en knogle der bliver forbundet med ribbenene..


  • #32   10. jan 2014 Enig Isabella smiley det er vigtigt gjorden ikke kommer for langt tilbage smiley

  • #33   10. jan 2014
    Kom i tanke om at dyret faktisk har en banangjord på... Atså som på billedet, det er bare en neopren og den er kort.
    Ligner den her:
    http://www.horsepoint.dk/images/1803_5113.jpg

    På billedet med sadelen vender den bare forkert. Men det gør dog ikke at gjorden ligger anderledes/længere fremme.

    Men må se på det når jeg en gang kommer til at ride igen forhåbentligt :o)


  • #34   10. jan 2014 Jeg overvejede denne sadel fra Ebay, inden jeg valgte at købe en lammeskindssadel..
    http://www.ebay.com/itm/Kunststoffsattel-Sattel-Baumlos-Aspect-Glattlederoptik-Kunststoffsattel-div-Gr-/141149674619?pt=Reits%C3%A4ttel&var=&hash=item20dd2d1c7b

    Men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad I tænker om den? Ikke at jeg overvejer at købe den længere, men jeg synes bare, at den godt kunne se lidt god ud.... lige indtil man kigger på prisen! smiley


    profilbillede
  • #35   10. jan 2014 Krikken: ok, men det burde da hjælpe lidt på det hvis buen vender frem mod forbenene? men der er bestemt ikke skade til hvis du flytter sadlen lidt mere frem smiley

Kommentér på:
Er produktet godt nok? Ebay - Bomløs sadel

Annonce