forvirret {{forumTopicSubject}}

Hej
Der er den her fyr jeg mødte i byen og efterfølgende snakkede vi sammen. Han bor i Aalborg og er 25 år og jeg i Horsens. Man kunne tydeligt se, at der var kemi imellem os. Så tog vi selvfølgelig på date og det gik fint, vi snakkede også sammen efterfølgende. Han ringede tit til mig og vi snakkede godt som altid, han kunne godt lide mig og jeg også ham. Dog hørte jeg så, at han havde et temperament og havde en tendens til at blive jaloux. Det går først galt, da han er uærlig overfor mig og fortæller ikke at han har været i byen (hvilket der ikke er noget galt med). Jeg skulle måske ud i byen til en fødselsdag, hvilket jeg sagde til ham, men vi kom ikke ud. Også spurgte jeg ham hvad han havde lavet i lørdags, så siger han at var med nogen venner, men fik at vide af min veninde at han var i byen. Uærlighed er aldrig godt. Problemet er bare vi skulle ses, men han siger at han ikke har penge eller det kniber og vil have mig til at komme. Men jeg føler det er en dårlig undskyldning, fordi han kan tage i byen osv, men ikke komme. Jeg føler mig ikke sikker endnu til at komme til ham, derfor betyder det meget for mig at han kommer til mig igen. Sidst gang mødtes vi halvvejs. Efterfølgende har vi ikke snakket sammen, da det irriterer mig at han ikke kan forstå mig og han prøvet så at gøre mig jaloux over fb, ved at melde sig til alle mulige begivenheder, og tage alle mulige steder og prøvede at skrive med andre piger. Det er tydeligt, at se han søger min opmærksom, men jeg ignorerede ham, da jeg syntes at det var barnlig opførsel og man burde kunne kommunikere med hinanden. Jeg blev træt af at se på hvordan han blev ved med at melde sig til begivenheder og gøre mig jaloux og derfor slettet jeg ham som ven fra fb, var det barnligt? Jeg gad ikke finde mig i det, for jeg kunne se at han blev ved og ville mig til at kontakte ham, men den glæde vil jeg ikke give ham. Da jeg synes, det lyder som kontrollerende, som om " se jeg kan få alle piger jeg vil have". Hvad er der galt med dig agtigt. Har jeg gjort det rigtige? Jeg er selvfølgelig ked at af det skulle ende sådan, fordi jeg ville aldrig kunne finde på at gøre ham ondt på nogen punkter.