Cushing Syndrom: Hvad kan jeg forvente... {{forumTopicSubject}}

Jeg frabeder mig allerede nu, alle kommentarer om hvor blind og dum jeg måske har været. Jeg fortryder ingenting, ønsker blot jeres mening, og hvad I ville gøre i min nuværende situation. Hvis I ikke har noget pænt at skrive, så venligst hold det for jer selv, da det ikke er hvad jeg har brug for, LIGE NU.

Jeg stod fra marts med to hopper i en løsdrift, og da min veninde og jeg ikke kunne ride sammen altid, ville vi jo ride hver for sig - men det gik ikke da vores heste elsker hinanden bogstaveligtalt. Og det jo også i orden. Så vi anskaffede os den her selskabspony, jeg fik ham gratis af en rideskole, da rideskolen skærer ned pga. manglende elever og derved økonomi. Ponyen er 20 år, og han skulle bare have et sted og nyde sine sidste dage. Altså vi fik ham gratis. Han fungerede fantastisk hos os, og vi fik ham hjem d. 9 april. Ejer mente han sagtens kunne klare græs døgnet rundt, lidt foder (Omega 3 easy, godt til forfangene heste, selv anbefalet af dyrlæge)
Da vi fik ham hjem fik han smed, og jeg kunne også se hans trængte til tandlæge - ejer vidste ikke om han nogensinde har fået det. Da jeg så ville have det til min egen og venindes også, valgte vi at vente til jeg havde startet stævne her i maj, da han jo ikke spiste forkert eller ikke kunne tykke sin mad. Ugen op til dyrlægen/tandlægen kom, begyndte han at ligge ned hver nat/morgen, men kom altid når der var mad og vi kom generelt, men hver dag blev det værre, og vi valgte at kalde dyrlægen tidligere ud. Vi var blevet advaret om han blev forfangen ved for meget græs, men vores græs er total nedspist, så vi tænkte hø og det lidt kunne ikke skade ham.

Da min mor kom i forbindelse med vores dyrlæge, kunne vi jo alle se det var symptomer på forfangenhed, og lavede derfor vores skur til en lukket boks, og lod ham gå der på blød underlag. Hun kom så her i går, og vi startede med ham. Hun sagde allerede fra starten at det var meget meget tydeligt at han var øm, og alt kunne tyde på det såkaldte Cushing syndrom. Han havde forhøjet puls i alle hove, især på forbenene, og hans hjerte slog en tak for hurtigt. Manglende fældning af vinterpels - fedtdepoter på bagpart. Så uden blodprøve kunne vi godt stille diagnosen. Ses oftest ved heste på 15+ ..
Han fik herpå en smertestillende sprøjet og fikset sine tænder, han var så sej og tog det hele stiv arm.. Min dyrlæge mente han slet ikke vil kunne tåle græs, heller ikke nedspist, og løsningen er jordfold og hø, men de næste 2 uger boksro og smertestillende medicin i 8 dage (gives i munden) .. Jeg var slet ikke ked af det, jeg troede det var lidt ligesom hoste... Men da jeg i morges gav ham den første dosis smertestillende, og han gik på bagben, slog det mig hvor ondt det egentlig gør på mig. Den lille fyr har bare stjålet mit hjerte, han er reserveret, og alligevel har han taget os alle med storm.. Jeg ønsker ikke han skal leve flere år med smerte, og jeg vil ikke at han skal gå på jordfold resten af hans dage.. Jeg har derfor sagt, hvis han bliver bedre (hvilket det allerede var i dag), vil jeg se hvordan det går fremadrettet og snakke med min dyrlæge, men hvis det bliver værre forbereder jeg mig på det værste.. Jeg vil ikke holde ham i live for min skyld, og han kom ikke hertil for MIN skyld men for hans egen og mine heste... Han skal bare ikke lide, og det er mig vigtigst.


Men hvad har I oplevet, hvad kan jeg forvente? Jeg har søgt lidt på google og herpå, og har kun læst mig til negative og sørgelige slutninger...

Lige et billede af min smukke lille pony..