{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
789 visninger | Oprettet:

Kåd eller ondt? {{forumTopicSubject}}

Hej alle

Har lige et issue med min parthest, som nok skal blive undersøgt af både ejeren og andre professionelle, men tænkte lige jeg ville høre nogle ideer herindefra, bare for at brainstorme lidt og måske få nogle flere ting vi kan tage i betragtning.

Jeg har part på jordens DEJLIGSTE hest som jeg virkelig er begyndt at elske overalt på jorden, og normalt er han virkelig også sød og rar, men her på det seneste er han begyndt at bukke.

Han har fået noget massage (evt fysioterapi, er ikke helt sikker), og ejeren siger det er begyndt efter det. Det startede som et lille buk når han skulle i galop på banen, men har så udviklet sig til flere buk i skoven med ejer, og i dag i skoven med mig fik jeg mig over 10 buk hvis ikke flere.

Det var I DAG.

I GÅR havde vi den SKØNNESTE dressur undervisning, hvor alt gik SÅ godt. Jeg havde ham 110% under hjælperne og han gik bare så fint, jeg kunne ride ham så fint for ben og sæde og følte bare der var helt kontrol over....Alt.

I dag i skoven havde jeg en helt anden hest. Jeg følte overhovedet ikke jeg havde styr på ham, han ville helst helt selv bestemme gangarten, og det foregik i kort trippende trav det meste af vejen, og så kom der jo så de buk der til sidst nærmest uprovokeret. Jeg havde ikke vildt korte tøjler eller noget, men lod ham jo så heller ikke bare løbe.

Ved ikke om han bare havde behov for at få krudtet af, eller ville prøve mig af (han er kun 7) eller han HAR ondt? Men hvis han har ondt, hvorfor viser han det så ikke under dressuren også???

Det skal siges jeg har redet ud på ham før han fik massør, og det gik uden problemer. Og det var samme hest vi red ud med begge gange (hans foldkammerat).

Det bliver som sagt selvfølgelig undersøgt og ejeren er med inde over naturligvis, men jeg har gået og tænkt på det hele dagen og har behov for at få luftet mine tanker med nogen smiley

Håber på nogle gode forslag!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Kåd eller ondt?
  • #1   4. jun 2015 Jeg har også en hest der bliver lidt for opkørt når vi er ude i det fri. Hun kan ikke klare at trave eller galopere uden hun jorde fra mig i buk og vilde spring.
    Ingen problemer på banen med buk.

    Tænker kåd - men andre har nok noget andet at sige smiley altid godt ejer er med og i er klar på at gøre noget hvis der skulle være noget galt med dyret smiley


  • #2   4. jun 2015 Når det kun er 1 dag den har været sådan tvivler jeg på det er noget i vejen. Det er lige blevet varm og de bliver kåde og der er en masse dyr i luften:)

  • #3   4. jun 2015 Måske har han haft lidt ondt i røven efter undervisningen igår ???

  • #4   4. jun 2015 Ja.... Kan godt forholde mig til alle bud, men tænker måske Mette har en god pointe...

    Han har været til at ride ud på før, ganske uproblematisk.

    Jeg håååååber bare ikke han har gang i en eller anden "magt" "test" "kald det hvad du vil" kamp, for det magter jeg bare ikke med en krabat på hans størrelse (han er 179), og vil SÅ nødigt blive bange for ham, for det er virkelig længe siden jeg har været så glad for en hest.


  • #5   4. jun 2015 Du kan ihvertfald være sikker på, at han hverken vil bestemme eller "tage magten" det er begreber som heste slet ikke opererer med, da de ingen frontallapper har smiley

    Uønsket adfærd kommer tit da hesten oplever at slippe for et ubehag eller et pres for tøjle eller schenkel når den gør en bestemt ting med sin krop. Den gentager adfærden hvis den oplevede noget positivt umiddelbart efter smiley

    Det er altid meget vigtigt at skelne netop hvad der er adfærd der kommer af ubehag/smerter og hvad der "bare" er en tillært adfærd som egentlig opstår og gentages ved et tilfælde ..

    Vil helt sikkert anbefale jer, at få ham gennemgået kiropraktisk af en dyrlæge og evt. derefter massør til at arbejde med bløddelene..

    Held og lykke med kæmpen smiley


  • #6   4. jun 2015 Derfor jeg skrev "kald det hvad du vil" smiley

    Hvad så med tillært adfærd i form af "det syrer lidt mindre i bagenden når jeg hopper"?

    Det der også er underligt er, han trippede selv fremad HELE tiden under turen. Han kunne i principet bare have fået sig en stille og rolig skridttur, ovenpå undervisningen i går, men han blev VED med at trippe.

    Jeg prøvede lidt forskelligt, med halve parader, lidt schenkelvigninger og versader, parader og frem igen, temposkift....bare at sidde på ham og så "lade ham" trippe (ride kort trav) og så selv sidde stille og roligt og følge med, men så lavede han også buk før eller siden...

    Han gjorde hvad jeg bad ham om mht ovenstående, men trippereriet og bukspringene var der igen 2 sek efter....


  • #7   4. jun 2015 Har du prøvet at sætte dig igennem med en pisk? Det kan godt vænne en uvorn 7-års af med at bukke.

  • #8   4. jun 2015 Nej han bliver normalt ikke redet med pisk, og vil da i hvert fald gerne lige være sikker på at ikke er fordi han har ondt eller er låst nogle steder, før jeg tænker på om det er opdragelsesproblemer, netop fordi han normalt er en ok fornuftig hest.

  • #9   4. jun 2015 Okay. Måske er det slet ikke hesten, der er noget galt med?

  • #10   4. jun 2015 Måske, men han er gået fint i skoven med mig før, og gik en eksemplarisk dressur med mig i går - og han bukkede også i skoven med sin ejer, det var bare noget mere voldsomt med mig i dag, så....jeg ved det ikke smiley

  • #11   4. jun 2015 Det lyder som om den prøver til med jer...

    For hvis nu den bare prøver at være spydig, så skal den nok bare have en den anden vej igen. Men det ved jeg jo selvfølgelig ikke, om du har prøvet med.


  • #12   5. jun 2015 Ann: undskyld mig, men du begynder da ikke bare at klappe en hest en med pisken fordi den bukker - der er ALTID en grund og den grund er ikke at hesten er fræk eller prøver hende af, sådan er den ikke skruet sammen.

    TS: jeg tror ikke du skal være bekymret, i mine øjne lyder den bare kåd smiley


  • #13   5. jun 2015 Hvis den så bare er kåd, hvad er løsningen så? En omgang longering før tur? Ønsker jo stadig ikke den hverken skal bukke eller løbe ukontrolleret I skoven fordi "nu er den bare lige kåd", fair nok "lille" hest, men du skal altså stadig være styrbar smiley

  • #14   5. jun 2015 Jeg har det samme med min hest.
    I dressur er den super sød, men kommer vi på springbanen kan det godt finde på at bukke, hvis det ikke går helt stærkt nok.
    Vi har fået den røngtenfotograferet og der er ingenting; så det er altså kådhed.


  • #15   5. jun 2015 Det var da bare vildt nederen..... Men hvorfor kommer det så pludseligt, når han har været sød på tur før?

  • #16   6. jun 2015 Tripperiet kan sagtens skyldes mælkesyre eller spændinger i kroppen som så blir "forløst" ved mere tempo/hopperi...

    Som udgangspunkt synes jeg ikke du skal ride i skoven hvis han tripper, så er han jo anspændt og ikke afslappet smiley



  • #17   6. jun 2015 En helt anden hest end på dressurbanen, det er sikkert. Han red også dressur i går, HELT uden problemer.
    Tror desværre det der med ikke at ride ud, ikke er en mulighed, ved at ejeren insisterer på skovtur.


  • #18   7. jun 2015 Det er absolut osse bedst med afveksling...Mente bare du ikke skulle ride længere væk,end han blev ved at skridte afslappet smiley

  • #19   10. jun 2015 Sandra: Hvis du er så klog, hvorfor siger du så ikke bare, hvad der er galt, og hvad hun skal gøre?

    Man kan godt sætte sig igennem på andre måder end med en pisk. Men bare fordi en hest bukker, behøver den jo ikke skal til kiropraktor eller hestehvisker. Den er kåd - og slipper den af med det, så gentager den det. Det skal tages i opløbet, og det er der flere måder på. Jeg har selv prøvet det med min fjordhest, som havde samme idé, den stoppede og bukkede, fordi den som regel så kunne vippe rytteren af. Kun for at kunne komme til at stå og æde græs og grine af sin rytter, der røg af. Det tog jeg konsekvensen af, og vænnede den af med det ved at rappe den i røven med en pisk, når den gjorde det. Med det sagt, er det jo hverken den eneste måde at gøre det på og det er jo situationsafhængigt. Men som rytter og hesteejer er det ens ansvar at opdrage sin hest, så den ikke er farlig overfor mennesker og andre dyr.

    Og der er intet forkert i at bruge en pisk, jeg ved godt, at det ikke er politisk korrekt, og at mange bybørn og hestetøser synes det er så synd så synd. Det er ikke synd, hvis den bliver brugt på en ordentlig måde, det er mere synd for hesten, hvis den får lov til at skabe sig, så andre bliver bange for den, og ikke vil have den mere.


Kommentér på:
Kåd eller ondt?

Annonce