{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.261 visninger | Oprettet:

Tungebens-problemer? Temperamentsmæssig konfliktadfærd? {{forumTopicSubject}}

Hej HG'er!

Jeg har en lidt "speget sag" af en hest, der udviser konfliktadfærd under ridning og er i tvivl om der er noget fysisk i vejen eller om vi er ude i noget temperamentsmæssigt og vil gerne høre andres input. smiley

Det drejer sig om en 7-års fuldblodsvallak som jeg købte HELT rå af avler i sommeren 2014. Han er jo ren fuldblod og dermed lidt sensibel, vågen og han er meget opmærksom på sine omgivelser. Men han er på ingen måde uhåndterbar, farlig eller lign. men "opmærksom" og koncentrationen kan være svær at vedholde.
Jeg har selv tilredet ham og det er gået stort set helt smertefrit gennem grundig forberedelse fra jorden. Han var dog MEGET "hysterisk" omkring at blive rørt/ramt på sine albuer med fx bøjler eller fod ved opstigning. Han er generelt meget "tyndskindet" og bryder sig ikke om stive børster eller at blive "gnubbet godt" med en gnubbestrigle. Mht øvrig håndtering er det ikke en hest man skal bruge en masse kræfter på og generelt er han meget "høflig" og artig, men han tænker hurtigt som en fuldblod jo gør.

Under tilridning har han ikke været typen der ville løbe stærkt hele tiden og faktisk ret afslappet, dog "glor" han meget og har gjort det fra dag 1. men han har så heller INTET oplevet hos avler og bare gået med sin mor og søster i sine første 6 år af sit liv før han skulle være ridehest hos mig.

Han rides 4-6 gange ugentlig og veksler meget med dressur, tur og spring, men da vi mest er til springning, er det dér hovedinteressen er. Somsagt er han typen der GLOR og der er nogle "farlige steder" i ridehallen som vi arbejder med, ligesåvel som store hestespisende sten når vi er på tur.
Min træningsmetoder/ridestil spænder fra klassisk akademisk dressur for hånd, til lidt remonte-agtig ridning, til en slags "hippie-udgave" af konkurrenceridning. Dvs mine undervisere og jeg træner med hesten på en måde hvor vi arbejder med div indlæringsteorier og forsøger at tilpasse os hans måde at tænke og reagere på.

Konfliktadfærden kommer så til udtryk i tilspidsede situationer som fx ved "farlige ting" i ridehallen (indgangen eller et hjørne) og når vi springer og han bryder sig ikke om at blive holdt tilbage, hvor han så kaster med hovedet og går meget højt og imod tøjlen.
Vi påbegyndte springning i sommers og han har været lidt sløv i det faktisk, men jeg har justeret en del på foderet og nu da efteråret satte ind, er han blevet noget mere livlig. Han har travlt og vil rigtig gerne arbejde i friskt tempo (hvor han ikke kan administrere nogen form for bæring) og får han lov at gå med denne spænding, kører han sig selv helt op. Han er ret glad for at galopere og slapper faktisk ret fint af i galoppen men der er en del opbygget spænding ved galopanspring, hvor vi øver os i at få rolige og afspændte galopanspring.
Især under springning bliver han tydeligt irriteret når jeg holder ham tilbage (pga hans overtempo) og der kastes med hovedet og ligner en giraf. Han har også lige haft en kortere periode hvor han trak mig ud af sadlen og ville rende stærkt når vi sprang mod spejlet i hallen. Han bliver ret ivrig og han de halve parader går ikke så godt igennem, men det arbejdes der generelt også hele tiden med i dressuren.
Han ligner virkelig en hest med tandproblemer når vi er i disse tilspidsede situationer, men han kan gå noget så fint og afslappet også.


Han er tilredet på kapsun og Mylerbid (baucher med medium tungefrihed) men fik lidt øm ryg af forkert tilpasset sadel (for et år siden) og fik ny tilpasset sadel ved anden sadelmager (som løbende er tilset frem til nu). Da han blev øm i ryggen blev han i den forbindelse røntgenfotograferet i ryggen, da over 90% af fuldblodene har KS i en vis grad, men han er helt clean. Han er blevet tilset af kiropraktor, får ordnet tænder 2x årligt (pga lidt overbid) af dyrlæger med speciale i tænder (prøvet 2 forskellige), samt fysioterapeut da han havde lidt spændinger efter et styrt i sommers og var blevet en smule skæv i kryds og skulder (en smule muskelatrofi kunne ses).

En ny dyrlæge (der er rigtig god til tænder) var ude og kontrollere hans tænder og fandt ingenting (han havde sidst fået ordnet tænder ved en anden for 4 mdr siden). Han blev mønstret og longeret hvor dyrlæge også bed mærke i den smule skævhed som fyssen også fandt ca 3 uger forinden. Hesten har en lidt kikset benstilling og har smedet sko til ham med lidt "ekstention/udpenning" for at give øget støtte og selvom hesten ikke er halt (og har været tilset af flere dyrlæger i forbindelse med ryggen, hvor vi også var igennem halthedsudredning), mener pågældende dyrlæge at han bør halthedsudredes pga mistanke om ømme ledbånd, skal have shockwave terapi og ringsko på. Jeg synes jo ikke han har problemer med bevægapparatet og er som sagt tilset af flere uden påvist halthed, men jeg gav ham ringsko på da det var noget jeg under alle omstændigheder havde overvejet grundet benstilling (jeg er beslagsmed ;-D).
Ringsko har ikke ændret noget og dyrlæge mener stadig at jeg skal have halthedsudredt ham og undersøge for problemer relateret til tungebenet. Dyrlæge er rigtig dygtig, har mange års erfaring og har tiltro til ham, men min mavefornemmelse (som plejer at være god) siger mig at ben og ryg ikke er problemet her.
Nu har jeg pløjet nettet tyndt for info om problemer med tungebenet og symptomerne kunne nu godt passe, men ved bidløs ridning er konfliktadfærden der stadig -dog i lidt mindre grad.

Men jeg tror også at vi skal have mig som rytter med i overvejelserne. Jeg har en arbejdsskade i lænden der er så alvorlig at jeg kun kan arbejde deltid. Ridning er ikke uden smerte og skaden har medført nedsat balance og følelse/styrke i højre ben og jeg sidder ikke lige og mine hjælpere kan være dårlige og nok også svære at tyde for en ung fuldblod. Jeg er stærk som en Bjørn i overkroppen og i springning har jeg en træls tendens til at ride med klaverhænder og låse i håndleddene = hård hånd og stakkels hestemund!
Jeg har altid redet udfordrende heste (er ikke en bange type), redet M niveau og altid redet i flatseat sadler uden støtte og da jeg købte ny sadel sidste december var det også en sadel uden ret meget støtte. Jeg kan mærke at jeg ikke sidder så sikkert som "da jeg var ung" og har derfor haft en springsadel på prøve med meget støtte og han går mere afslappet. Altså jeg tror måske at jeg er den der for en del skaber disse spændinger med til tider hård hånd, dårlig balance og dermed holder mere i ham hvor imod at jeg i en sadel med god støtte bedre kan holde mig selv. Jeg er uden tvivl ikke den rytter jeg var engang pga skaden og tænker derfor at han må slås lidt med den opgave det er at være "handicaphest"!;-P

Puha det blev meget langt men prøver at få alle de små facetter med, da det jo ikke er helt sort på hvidt.
Er der andre der har haft lignende forløb eller ved noget om problemer med fx tungeben -eller en forbindelse mellem slåen med hovedet og ømme ledbånd der går fra kode til hov?
Jeg er lidt træt af dyrlæger der måske er lidt hurtige til at køre det tunge skyts frem ved mindste ting -forstå mig ret. Jeg har haft en del (problem)heste med fysiske skavanker og er derfor ret velbevandret hos dyrlægerne samt gennem mit erhverv og samarbejde med dyrlæger ved kunders heste.
Men med min egen her, der jo er tilset af adskillige der har ekspertise på hver deres område, kan jeg ikke helt blive enig med mig selv om hvorvidt jeg har en hest med smerter eller blot en renracet fuldblod der er under uddannelse og må betragtes som en 4-5 års der blot er i en indlæringsproces og samtidig må "trækkes med en handicaprytter".


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Tungebens-problemer? Temperamentsmæssig konfliktadfærd?
  • #1   6. dec 2015 Har du en underviser på når du springer?
    Det er fuldt ud tænkeligt at det er rytterfejl.

    Jeg havde selv en hest der pludselig begyndte at slå med hovedet og lege giraf, og jeg fattede simpelthen ikke hvorfor, indtil en dag min underviser så det ske. Hesten var blevet forskrækket, og allerede inden den havde nået at løbe, havde jeg låst mig fast med lår og knæ, og taget godt fat i tøjlen. Ren refleks, men selvfølgelig ubehageligt for hesten, og alt for voldsomt et stopsignal.

    Måske du ubevidst gør noget af det samme?


  • #2   6. dec 2015 Hmmm. Jeg tror helt sikkert dine spændinger kan gøre det smiley bare på min tykke blob ændrer hun markant adfærd de dage min hofte eller mine knæ knirker mere end sædvanligt. Når det er sådan kan jeg ikke finde det rigtige "hak" i tempo og følge stabilt med. Og så kobler hun fra

  • #3   6. dec 2015 Tine: ja der er underviser på i springning og det er især her at jeg får "skæld ud" for mine klaverhænder og låste håndled. Under springning er der jo mange ting at fokusere på og så ryger min fokus fra min opstilling og tænker jeg ikke konsekvent over det, så sidder jeg altså og låser meget af tiden. Når jeg så forholder mig lidt mere passiv, dvs ikke i så høj grad blander mig i tempoet, får vi noget bedre flow uden kasten med hovedet, men tempoet ruger i vejret på bekostning af bæringen og han bliver lang og flad. Han suger fint på forhindringerne -medmindre de står de "farlige steder", hvor han slet ikke tænker på springene, men mere på at komme forbi indgangen med livet i behold!:-)
    Så det er bare sådan lidt tricky, fordi han er ung, en hest med en god portion nerve og er under uddannelse. Men det kan være svært at skille temperament fra eventuelle smerter i dette tilfælde. Altså han bryder sig tydeligvis ikke om at blive taget i hovedet -uanset om det er bid eller hackamore (dog mindre reaktion ved "møllehackamore" som jeg af og til rider med). Men på den anden side er der jo ingen heste der bryder sig om at blive taget i tøjlerne -slet ikke hvis rytter har nogle kæmpe overarme!


  • #4   6. dec 2015 CBL: det er nemlig det når man ikke har en oldenborg eller en Tinker, ja så kan der være en kraftig reaktion på en lille ting når det drejer sig om sensible heste. Synapserne i hjernen arbejder bare hurtigt og føler også lidt at han hele tiden er 2 skridt foran mig ( bliver altså "out-smarted" af en hest;-P). Han kan (nu) trave pænt afslappet og hvis jeg tænker at nu vil jeg træne galoppen (vi laver pt galopovergange udelukkende fra skridt) og tager ned i skridt for at lave et galopanspring, så er han spændt som en buestreng og tripper rundt. Dvs hans skridt skal være afslappet inden han får lov at sætte i galop, men han er bare så afsindigt følsom at jeg nærmest skal "gemme mine tanker væk" vedr galop. Det samme var når vi fx i trav skulle skifte over midten, altså slangegang så var han også fuldstændig i spændt girafmode, men nu kan vi liste lige så stille over midten, skifte diagonalen og ny stilling/bøjning uden han pludselig spæner. Men det har krævet en del træning og mentalt skal jeg virkelig være obs på hvad jeg tænker på!;-D

  • #5   6. dec 2015 Da jeg skulle lære at holde hænderne rigtigt, fik jeg en kop vand i hver hånd smiley gal hvor havde jeg tit våde bukser smiley

Kommentér på:
Tungebens-problemer? Temperamentsmæssig konfliktadfærd?

Annonce