{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}

Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  diskussion: salg af skadet hest
  • #1   4. jan 2016 Det er der mange der gør jo...men hvorfor købe en skadet hest/hest med skavanker når der er så mange raske og sunde heste? Og hvorfor risikere at hesten ikke får det godt?

    Mvh TT


  • #3   4. jan 2016 Også ved en ung hest, hvor skaden absolut ingen mén vil få? Altså ikke give hesten chancen?

    Hvordan ville I ellers komme af med en hest, der har været skadet og er i genoptræning?

    Dette er kun af nysgerrighed, og diskussion med min mor smiley


  • #4   4. jan 2016 Så må man jo genoptræne og få dyrlægen ud til at raskmelde hesten! Og så er den jo ikke længere. Jeg ville dog ikke selv købe en hest der havde en skade der skulle genoptrænes for hvad så hvis hesten ikke blev rask..så sælger må selv gøre arbejde og få den raskmeldt! smiley

    Mvh TT


  • #5   4. jan 2016 Jeg har solgt et par skadede heste.
    Den ene var min militaryhest. Røntgen viste at den havde begyndende spat i begge bagben, så kunne ikke få de penge for den som den var sat til salg for. Desuden var den også opereret for et brækket griffelben og var lige påbegyndt genoptræning.
    Solgte den til en anden militaryrytter og har lavet kontrakt på, at hvis den ikke kan holde til at være i sporten, så skal jeg have den tilbage og så går den i avlen smiley den blev faktisk også sømstukket lige inden handlen smiley

    Og så har jeg solgt en smuk hoppe, der ikke kunne rides.
    Var 100% ren i røntgen og ingen kunne finde ud af, hvorfor den blev utidig og halt under ridning.
    Den blev solgt som avlshoppe smiley


  • #6   4. jan 2016 Helt generelt så synes jeg ikke man bør sælge en skadet eller syg hest.

    Er hesten erklæret rask af dyrlæge, ja så kan den godt sælges - og gider man ikke selv ligge en genoptræning i den, ja så må man jo sælge den billigt. Men så er det jo reelt en rask hest.

    Det er IKKE en rask hest, hvis dyrlægen er i tvivl om hvorvidt hesten kan holde i til en genoptræning.

    Har man en skadet/syg hest, som man "vil af med", fordi man ikke har lyst/tid/penge til den, så må man få den aflivet/slagtet/doneret til zoo.

    Der er rigeligt med sunde og raske heste på markedet til at syge og skadede heste skal ud og sælges til billige penge, og til en stor risiko for at blive solgt igen og igen, når skader/sygdom bryder op.

    Avl ville jeg virkelig overveje, hvorvidt den skadede hoppe overhoved kan holde til at blive ifolet. Og personligt synes jeg det er meget mærkeligt at avle på hopper, som ikke kan holde til at være rideheste ?

    Mvh Charlotte


  • #7   4. jan 2016 Charlotte: så du vil mene, hvis hesten er erklæret klar til genoptræning, og vurderet egnet til dette af dyrlæge, så kunne man godt sætte den til salg, dog med prisen sat efter at det kræver genoptræning?

  • #8   4. jan 2016 hej
    ja synes godt man kan køber ved jo hvad de køber og det er ned skrevet i kontrakt og den er jo klar til genoptræning og pris derefter


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 42 Emner: 131 Svar: 8.714
    #9   4. jan 2016 Man kan sagtens sælge en skadet hest, men man bør aldrig skrive at hesten aldrig vil få men af dette; med mindre skaden er ovre, og hesten har været redet fuldt ud i 6 måneder. smiley

    men igen, så kommer det virkelig også an på hvilken skade det er, og hvorfor den er opstået.


  • #11   4. jan 2016 Ja hvis man har dyrlægens ord på, at hesten ikke vil få men af det, og at den 100% vil komme sig - og det vil de fleste dyrlæger næppe skrive under på smiley

    Hvis jeg stod med en skadet hest, som med stor sandsynlighed ville kunne holde til genoptræning, ja så ville jeg sælge den med kontrakt på, at bryder den ned indenfor 6 måneder fra salget, så får køber pengene retur.

    Hvilken skade har din hest ?

    Mvh Charlotte


  • #12   4. jan 2016 Det varnu egentlig bare mere generelt. smiley
    Men min har en sene skade på den overfladiske bøjesene i det ene bagben, som dyrlægen var meget positivt overrasket over han kunne gå på efter en uge.
    Vi skal til scanning igen om ca. 14 dage, hvor vi får at vide om genoptræning er muligt.


  • #13   4. jan 2016 Skulle jeg købe en hest med en skade, så ville jeg stille krav om at der i kontrakten kom en aftale om at hvis samme skade efter x antal mdr (hvad der nu må påregnes at være normal helingstid for den type skade) ikke var i orden endnu, så kunne hestens returneres.
    -ellers skulle hesten i hvert fald være helt afsindig billig, så jeg vurderede at det var risikoen værd.

    Dette self antaget at der er tale om nævneværdige skader -småskrammer mm. må jo forventes at hele hurtigt nok til at køber bare beholder hesten til det er i orden.

    "Min" model indeholder jo så den risiko for sælger, at køber ikke genoptræner korrekt, og det må sælger så overveje om er en risiko h*n vil løbe. Men uden den aftale, ville jeg ikke købe en hest med en skade af længerevarende art, som jo i øvrigt også forhindrer mig i at afprøve hesten fuldt ud når jeg ser på den.


  • #14   4. jan 2016 Ok, ja scanningen viser jo altså kun om seneskaden er helt nok til at man kan sætte hesten igang. Den viser IKKE om hesten vil holde til brugen efterfølgende.
    Personligt ville jeg selv genoptræne hesten og så sælge den bagefter... det andet kan hurtigt blive en kedelig oplevelse, ikke mindst for hesten.


  • #15   4. jan 2016 Genoptræn da hesten først smiley Synes det andet er lidt noget bøvl.

  • #16   4. jan 2016 I min verden sælger man ikke en syg/skadet hest, jeg ville være for bekymret for om den endte som kastebold, så hellere aflive, den skulle som minimum genoptrænes og være fit for fight. Jeg vil heller ikke købe en skadet hest, der er ingen grund til at købe sig til problemer smiley

  • #18   4. jan 2016 Det er svært at sælge en skadet hest, som er i genoptræning. Jeg ville selv stå for genoptræning og så sælge efterfølgende.

    Du kan støde på problemer når den skal handelsundersøges, da den muligvis ikke går gennem bøjeprøven med en dårlig sene.

    Sandsynligheden for at køber sender den tilbage til dig, er også ret stor, når den er i genoptræning. Det er svært at genoptræne en hest man ikke kender. Du ved ikke hvad den kan yde eller hvad du skal stile efter. Dyrlægens genoptræningsprogrammer er ganske OK, men genoptræning handler om at kende sin hest og den skade den har haft og tilpasse træningen efter dette smiley


  • #19   4. jan 2016 Det kan man godt, ja. Det har vi gjort. Her blev betalingen delt op i 1. rate og 2. rate. Først havde køber ponyen på prøve i 3 måneder, hvor køber stod for genoptræning (ovenpå seneskader). Da ponyen gik igennem klinisk undersøgelse uden problemer faldt første rate. Denne var uden mulighed for tilbagebetaling (altså et "sats" for køber). Efter et halvt år, gik ponyen endnu engang igennem klinisk, og så faldt anden rate. Her er så også tale om en sportspony i en høj prisklasse - men med nedslag pga skaden, som jo så er helt uden betydning nu. Her var årsagen at rytteren var blevet for stor, og derfor var der ikke mulighed for selv at genoptræne.

  • #20   4. jan 2016 Naturligvis kan man så længe man er ærlig om skade og man er enig. Er man ude i den ellers vil skulle aflives er det jo en foræring af en mulig hest. Så man skal være enig ved salg om hesten måske bare er en udgift måske den blir god. Men ser ingen grund til man ikke kan gøre det, hvis skaden giver hesten mulighed for at komme sig. Og blive hest igen.

  • #21   5. jan 2016 giver tina ret så længe man er ærlig og enig har selv solgt en de fik den så på prøve i 3 mdr og så var det helt op til dem om de ville beholde den eller ej for det var vigtigt for mig den fik det godt. og den forblev så halt fri men det kan man jo aldrig vide

Kommentér på:
diskussion: salg af skadet hest

Annonce