{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
730 visninger | Oprettet:

Op på hesten igen (rideulykke) {{forumTopicSubject}}

Jeg håber nogle af jer måske kan hjælpe mig lidt. Teksten er lidt lang, men er lige nød til at forklare, for at man måske bedre kan svare på spørgsmålet.
For 2 år siden (oktober 14) var jeg i en rideulykke, hvor jeg styrtede med den hest jeg red på fordi han snublede, og røg ned på hans knæer. Jeg forstuede min venstre skulder og ledet der samler kravebenene, fik at vide af lægerne at jeg havde været heldig at det var muld jeg landede i, ellers havde jeg brækket både skulder og måske begge kraveben.
At jeg sad fast i stigbøjlen også, gjorde at jeg har følt mig ekstrem heldig, for da hesten rejste sig op igen trådte han til siden så jeg lå foran ham på hans højre side, og var faldet af på venstre side, så mit ben var foran hans bringe. Heldigvis stod han bom stille.
Jeg kom dog op på ham igen efter styrtet, men måtte hurtigt hoppe af igen pga smerter.
I August 15, begyndte jeg så at ride igen, følte at jeg var parat til det, og jeg savnede det. Det gik også fint i starten, vi red udenfor og jeg tog det helt stille og roligt, kunne godt mærke at jeg psykisk havde fået lidt mén fra ulykken. Og da vi så rykkede ind i ridehallen blev det hele lige for meget for mig den første gang, var første gang jeg red i en ridehal igen efter ulykken. Men jeg fortsatte min ridning, dog turde jeg ikk at galoppere, men ville gerne trave og gjorde meget i at ride så godt som muligt der. Jeg red på rideskole så ridningen var kun en gang om ugen, det blev jeg lidt træt af, men følte måske også at jeg ikk var helt parat til at ride igen.
Jeg har ingen problemer med at omgåes heste, jeg har selvfølgelig respekt for dem, men er ikke bange for dem.
I dag rider jeg ikk og har ikk gjort det siden oktober 15, men jeg vil rigtig gerne ride igen, lysten til det begynder så småt at dukke frem igen. Men jeg er vildt usikker på hvordan jeg skal takle min angst for at ride hurtigt. Jeg vil rigtig gerne have egen hest igen som jeg havde for mange år siden, men vil ikk købe en når jeg ikk tør at ride ordentligt.
Jeg havde tænkt på at finde en lille rideskole hvor prisen ikk er vildt høj for undervisning.

Men hvad syns i? Og hvordan ville i bedst takle frygten? for ja må indse at jeg har fået noget angst for det, og det er jeg vildt ked af fordi jeg har altid elsket at ride.
Håber nogen kan give lidt gode råd.
Og tak fordi i gad læse den lange tekst smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Op på hesten igen (rideulykke)
  • #1   11. jan 2017 puha hvor har du dog været heldig smiley jeg har nu heldigvis aldrig fået nogle slemme skader efter mine fald, men kender udemærket godt det med angst smiley

    jeg red på elevhest engang, det gik godt, indtil den dag hun fik et flip og bukkede mig af, jeg blev møg bange for hende og at galopere, så ugen efter red jeg en ny elevhest, jeg galoperede ikke på ham i starten, mest på grund af hans tilstand, men også fordi jeg var bange for at blive bukket af igen. Der gik ikke lang tid før han satte i galop med mig, men stak ikke af eller bukkede, han gik så roligt, og gjorde virkelig alt for at give mig en god tur smiley siden ham var jeg ikke bange for heste der bukker eller at galoper mere smiley

    Min nuværende hest gav mig angst for ride i det fri, springe, og galoper, jeg har stadig problemer på springbanen efter at blive smidt direkte i et spring smiley men jeg springer meget lidt i ny og næ, og rider mere eller mindre hver dag smiley

    mit bedste råd vil være at du skal finde en hest, om det er en elevhest, halvpart, lånehest eller en du selv køber, som har et rigtig godt hoved, som du kan bygge tillid op med smiley en hest du kan stole 100% hjælper rigtig meget, det lærte jeg af den anden elevhest smiley


  • Sara M
    Sara M Tilmeldt:
    jan 2015

    Følger: 2 Emner: 1 Svar: 21
    #2   11. jan 2017 Hej. Jeg kan godt relatere til dit problem på en måde. Da jeg selv var ude for en ulykke hvor jeg havde blodforgiftning grundet en bakterie der fløj rundt i min krop. Var indlagt i 5 dage på drop spiste ikke noget osv. Før det kunne jeg ride uden udstyr og jeg havde bare styr på alt. 2 uger efter at have holdt pause i 2 uger mere, gik jeg op til hestene. De var glade for at se mig og jeg følte bare at det hele vil være som det gamle igen. Da jeg så kom op på hesten begyndte det at gynge for mig, men jeg holdte ud. Mange uger hvor jeg red kunne jeg næsten kun holde mig i skridt og med longe. Rent psykisk blev jeg ked af det, fordi at jeg følte at 8 års ridning bare var skyllet ned i toilettet grundet den ulykke. Men jeg var stædig. Selvom jeg kun kunne ride 15 min ad gangen, havde jeg et mål for mig selv. Og det var at tilfredsstille mig selv. 6 mdr senere kunne jeg ride i trav og havde nogenlunde noget af mit styrke tilbage. Meget af tiden brugte jeg med jordtræning med hesten. Fordi jeg ikke kunne så meget på ryggen. Og derefter gik det bedre og bedre. Er dog først nu begyndt og nyde ridning som sådan(Følelsen af frihed mellem rytter og hest). Galop er jeg også selv stadig svag ved, men jeg tænker sådan. "For hver dag der går, skal jeg tænke på hvor tættere jeg er på mit mål". ( Ulykken skete i 2015)
    Den hoppe som jeg red på i 6 pr er også blevet slog for 3 mdr siden. Jeg savner hende også meget, da hun var der for mig i mine gode og dårlige tider. Nogle gange skal man bare give det en chance og se hvor det så tager dig hen. smiley
    Never give up on your dreams or wishes smiley
    Nogle gange skal man også bare slå frygten. Tænke på alle de gode tider du havde som rytter.
    Havde selv frygt i lang tid da jeg også kort efter faldt af hesten, men det gik.
    Håber det hjalp.
    Kh Sara


  • #3   11. jan 2017 Tak. Er glad for at jeg ikk er alene om det. Jeg var rigtig ked af det pga jeg var lige startet op med min ridning igen efter flere års pause og tænkte at jeg endelig kunne komme derop hvor jeg var før. Jeg red LC1 til stævner, men LA til træning. Jeg blev tvunget til at stoppe min ridning, og pga jeg var studerende havde jeg ikk rigtig råd til at ride på rideskole, red nogle få gange inden jeg begyndte at ride igen, og var glad for det.
    Tror måske jeg vil prøve at finde en part eller bare en stald hvor jeg kan komme og hygge lidt med hestene så jeg kan få lidt af min angst væk, bliver hurtigere bange for en hest hvis den sparker eller bider, prøver at bide det i mig selv, men frygten kommer stadigvæk lidt.
    Tak


  • #4   11. jan 2017 jeg kan godt forstå dig. jeg har stadigvæk de samme problemer med min pony at jeg er bange for at ride. og aner ikke hvad jeg skal gøre snart

  • #5   11. jan 2017 Jeg er normalt ikke en, som bliver bange for heste når jeg falder af. Men september sidste år, tabte min hoppe mig da hun blev forskrækket og bukkede, og jeg faldt altså af og slog hovedet, + al luft forlod mine lunger da jeg landede med overkroppen i jorden.
    Det satte virkelig en skræk i livet på mig, og jeg turde knapt skridte på hende igen.

    Det eneste der hjalp mig, var hypnose. Og nu er det væk. Mærker intet til angsten overhovedet. Er selvfølgelig opmærksom på de signaler hun sender osv, men jeg er ikke ved at få panikangst ved tanken om at jeg skal op på hende længere.

    Så hvis du har mod på det, så find en hypnoseterapeut, som andre har god erfaring med. Jeg kunne nøjes med en enkelt session, og så var al angst væk.


  • #6   11. jan 2017 Jeg er som sådan ikk bange for at sætte mig op på hesten, og heller ikk at trave. Det er galoppen som jeg er bange for.
    Men ja måske det var en idé. Tak smiley


  • #7   11. jan 2017 Det ved jeg, det var bare for at forklare hvordan det har hjulpet mig :). Synes det er et forsøg værd, om ikke andet så hvis alt andet er prøvet.

  • #8   11. jan 2017 Har ikk prøvet alt endnu. Mest fordi jeg ikk rigtig har haft penge til at ride det sidste års tid. Men nu hvor vi havde planer om at starte egen stald, så kom lysten rigtig meget igen til at komme til at ride, men der er jo ikk meget ved at købe hest hvis jeg ikk tør ride på den, har kun redet alene en gang i mit liv, og bryder mig ikk om det, og slet ikk hvis jeg ikk stoler 100% på hesten.

  • Sara M
    Sara M Tilmeldt:
    jan 2015

    Følger: 2 Emner: 1 Svar: 21
    #9   11. jan 2017 Det er jo også forståeligt at du ikke tør at ride selv. Hehe det turde jeg faktisk heller ikke. Selvom jeg egentlig godt kunne, så var der bare en vis usikkerhed i det. Håber dog at du få mod til heste igen. Ønsker dig lykke til smiley Godnat

  • #10   11. jan 2017 tror vores her ude havde været gode bare at gå og nusse og hygge om smiley

    vi har 3 heste ude i vores stald, en shetter hingst alle kan gøre alt ved smiley en knapper pony som er lidt.. energitisk men enormt sød, og så min som kan ha sine dage, men normalt er en stille og rolig og enormt god hest smiley


  • #11   11. jan 2017 Har aldrig brudt mig om tanken om at ride selv, fordi hvad nu hvis der sker noget, hvor længe kan man så ligge før man bliver fundet.
    Har sat en annonce op nu med om at jeg søger part som jeg kan komme og hygge lidt om, og ride en gang imellem når jeg føler mig klar til det


  • #12   12. jan 2017 Jeg kunne faktisk godt tro, at grunden til at du har fået angst for at ride den dag i dag, er at du ikke rigtigt har redet siden, bortset fra den korte tur lige efter styrtet.

    Personligt, kan jeg godt relatere til din situtation. For halvandet år siden var jeg selv ude for et grimt styrt med min springhest, hvor jeg slap knap så billigt som du. Jeg var nemlig så super uheldig, at jeg bl.a. brækkede begge underarmsknogler i venstre arm, hvilket jo resulterede i, at armen var helt 'knækket' på midten, da der intet var til at holde bruddet. For at sætte ''prikken over i'et'', var begge brud også skæve, hvilket desværre resulterede i en 5 timer lang og meget kompliceret operation - som vel og mærke gik gal, og endte ud i en livsvarig nerveskade i venstre hånd.

    Af gode grunde kom jeg ikke op på hesten igen samme dag som ulykken skete, da jeg skulle direkte på hospitalet - derimod sad jeg (mod alle odds, og med armen i vinkelgips) på min hest igen et par dage efter, simpelthen for at få konstateret, at jeg ikke var blevet bange for at ride.

    Dette virkede for mig, og (selvom det set i bakspejlet var meget uforsvarligt) så red jeg jævnligt, mens jeg havde armen i gips. Dette hjalp mig rigtig meget - også psykisk. Den dag i dag (og lige siden) har jeg redet hesten jeg styrtede med hver eneste dag, som jeg også gjorde før ulykken smiley og den dag i dag, skænker jeg det faktisk aldrig en tanke, når jeg sidder på ham. Det er ikke sådan jeg tænker; ''Årh nej, bare jeg ikke falder af i dag!'', inden jeg hopper op - heldigvis.

    Dog vil jeg godt indrømme at ulykken ind i mellem får mig til at stoppe op og tænke tingene efter en ekstra gang, da man jo bestemt ikke ønsker at det skal ske igen smiley

    Men ja, mit bedste råd er at komme op på hesten igen - og så hurtigt som muligt vil jeg mene (selvom det jo efterhånden er lang tid siden ulykken skete) - og alligevel i dit eget tempo.

    Held og lykke med det hele smiley


  • #13   12. jan 2017 Tusind tak. Dit svar har givet mig bedre håb. Jeg leder også allerede efter en part eller et sted jeg kan ride. Desværre er viborg rideskole for dyr til mig da jeg gerne vil ride to gange i ugen. Ellers får jeg ikk noget ud af det. Slet ikk med min angst.

Kommentér på:
Op på hesten igen (rideulykke)

Annonce