{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
635 visninger | Oprettet:

Jer med flere heste opstaldet {{forumTopicSubject}}

Vi har gård til salg og håber at kunne flytte her til sommer, hvilket jo er fint nok. MEN, jeg har 5 heste/ponyer og et føl på vej (ikke planlagt) og vi flytter sandsynligvis ikke på gård igen, da jeg skal studere og vi dermed gerne vil have et lidt simplere liv så længe.

Jeg er klar over at jeg desværre nok bliver nødt til at sige farvel til nogle af mine heste, da det ikke vil være økonomisk muligt at have opstaldet så mange. Selv med 2-3 stykker vil det blive en halvdyr affære, afhængig af stedet selvfølgelig..

Men jer der har flere end 1 hest opstaldet, hvad giver I, og hvordan er jeres opstaldningssted? Hvad er med i prisen, faciliteter og hvordan fandt i stedet?

Synes det er monster svært at søge opstaldning, det er som regel kun store steder der reklameres for, de små og tit noget billigere steder er ikke til at opdrive hvis man ikke kender nogen. Så hvor skal man lede når man ikke lige bor i området og kan tage ud og kigge?

Ja og så skal jeg jo også lige have udvalgt de heste der skal med og dem der skal væk... hvilket jo også kommer an på hvor billig opstaldning jeg kan finde... puha mange valg.

Men kom frisk lad mig høre hvad jer med mange heste gør



Kommentarer på:  Jer med flere heste opstaldet
  • #1   18. maj Jeg har 3 heste opstaldet og giver 1200 pr hest. Der er 6 poser træpiller eller 2 poser spåner, wrap a lib, halm a lib, ind og udluk, ridehus - dog vagter af og til, 2 ridebaner, solarie, vandbad, egen sti om foldene, gode foldtider og en staldejer der indkludere sine opstaldere i de fleste beslutninger. Dog kalder staldejer det en selvpas stald da vi selv skal ordne ridehus om vinteren (vi køre en vagtplan hvor de der bruger ridehus deltager) og selv står for at fodre osv om sommeren når de står på døgnfold.


  • #2   18. maj Wauw det var billigt. Hvorhenne i landet?

  • #3   18. maj Vestsjælland, 4400 kalundborg

  • #4   18. maj Ok.. men det giver da håb at hvis man kan finde den slags priser på Sjælland, så må det da også være muligt i Sønderjylland... skulle man tro

  • #5   18. maj Dengang jeg boede i sønderjylland havde vi opstaldere der gav 1000 kr for fuldpas, de stod på halm og fik wrap, foder, ind og udluk, vi mugede og gode foldtider, der var et lille ridehus og en ridebane.

    Tænker godt det kan lade sig gøre hvis man sænker sine krav, fx kan undvære ridehus, nogen kan stå i løsdrift eller lign


  • #6   18. maj jeg giver 750kr pr voksen hest incl ALT i løsdrift eller 1000 i boks incl ALT
    føl - 3års koster 350kr i løsdrift incl ALT

    vi har ridehus, ovalbane store lækre folde med græs 365 dage om året.
    mulighed for undervisning og kurser på stedet. egen smed (ejer af stedet)

    jeg har 2 ismuler og 2 føl i vente


  • #7   18. maj Hold da op nogle billige priser I kommer med... men hvor finder I de steder? For når de er så billige med faciliteter så er der vel ventelister ind i næste århundrede eller hvad?

  • #8   18. maj da jeg red min søsters hest, og detn skulle flyttes tættere på, var vi rundt på forskellige gårde og ringe på, eller ligge en seddel hvis der ingen var hjemme.
    det åbnede op for en masse muligheder, og endte også med at det var en af de gårde som vi valgte.
    tror det kostede omkring 800 kr. pr måned med wrap.

    der var så ingen faciliteter på stedet, men gårde lagde 15 min mellem 2 rideklubber i en skov, så det var totalt ideelt.


  • #9   18. maj AMT, det ville jeg også gøre hvis jeg boede i området, men det bliver svært når jeg er i den anden ende af landet og ikke bare kan efterlade familien (manden er væk hele dagen). Derfor har jeg brug for nogle andre måder at finde disse steder på

  • #10   18. maj Jeg giver 3300Kr for 1 hest og 1 pony, og skal derudover stå for foder selv
    Der er bund i boksen, ridehus 20*40, ridebane 20*60, ind og udluk samt hø/wrap
    Og så vil staldejer gerne smøre hestene i tilfælde af sår samt dæklen af/på i det her vejr
    Det er i 4230 Skælskør


  • #11   18. maj Bor på Midtfyn.

    Har hestene stående i selvpasser løsdrift til 500kr pr hest. Så kommer der strøelse, hø og foder oveni. Strøelse og hø deles jeg med staldejer om, og vi har så nogle forskellige opgaver hver især. Hun ordner hø på stierne og fodrer hestene af, jeg muger ridebanen og stierne.


  • #12   18. maj Hvis man kan nøjes, så kan man ofte finde steder, hvor det er overkommeligt.

    Og med nøjes mener jeg, at der ikke er ridehal på stedet, og man skal fx muge ud selv, deltage i pasningsordninger ect, ja så kan du ofte få det til en fornuftig pris. For nogle private opstaldere er en "med-opstalder" jo med til at lette det daglige arbejde væsentligt. Og disse private er måske ikke dem som annoncerer det vilde.

    Hvis du ikke har mulighed for AMT #8 løsning, som jeg også har brugt tidligere- ja så må du nok starte med at finde et sted via nettet, og så efterfølgende, når du bor i området lede efter "stedet".

    Lige nu og her er der heller ikke så mange som annoncerer med opstaldning - mere med sommergræs. Du kunne jo evt tjekke DBA, guloggratis ect, og finde et sted i nærheden af hvor I skal bo, og så ringe på de steder med sommergræs - nogle af dem har måske også opstaldere om vinteren, eller kan henvise til andre steder i omegnen.

    Mvh Charlotte


  • #13   18. maj Jeg bor omkring Esbjerg og noget af det billigste jeg har fundet er.

    1500 for en pomy inklusiv alt ind ud fodder mugnig ridebane.

    Ellers så ligger prisen for sådan en pony på 1800-2450, så har man dog ridehus, men så skal man selv stå for ind og ud i weekender og mener mugning.

    Og det giver ikke rabat ved flere heste
    Og man har svært ved at få rabat hvis man gør noget selv/har noget mad med selv.


  • #14   18. maj Hvis du ved hvilket område det skal være, så tjek om der ikke findes en gruppe på facebook for området. Feks har vi i mit område "hestefolk 600 Kolding". De findes i mange områder. Der kan man spørge ind til steder, der opfylder ens krav og tit kommer der også steder, der ikke lige reklamerer.


  • #15   18. maj Ved at en del lidt større steder giver rabat ved flere heste
    Som Mette B skriver så kan det tit også godt betale sig at slå et opslag op i lokale hestegrupper - så er der typisk flere private steder der melder sig på banen


  • #16   18. maj Takker for alle svarene. Tænker jeg må ind og lure lidt på fb så

  • #17   18. maj Hej Lisette jeg ville da overveje at sælge dem alle og så gemme pengene til du er færdig med at læse....du får nok at se til med et nyt studie. Mvh Helle

  • #18   18. maj hvor i Sønderjylland skal i bo ville måske hjælpe at vide

  • #19   18. maj jeg står privat i tørring der er faktisk kun 2 opstaldere "venner af familien" da han egentlig ikk gider opstaldere

  • #20   18. maj Helle, nogle af dem kan ikke sælges, og andre skal ikke. Jeg er vant til at have hænderne fulde, salg er slet ikke en mulighed. Kan ikke fungere uden heste i mit liv

    Janni, det ved vi ikke helt endnu, men håber på i nærheden af Sønderborg/Aabenraa, men det kan muligvis også ende oppe ved Kolding/Vejle et sted.


  • #21   18. maj Hvis I ender omkring Kolding så skriv til mig


  • #23   18. maj Lisette ok det kender jeg godt

  • #24   18. maj Har ikke lige læst hele tråden. Men jeg så lige, at du skrev Sønderjylland. Hvor i Sønderjylland?

    Jeg har haft hest opstaldet i Vojens (Sønderjylland) for 1000 kr. Pr. Måned inklusiv alt. Det var i løsdrift, men hun passede min hest, der var strøelse, hø/wrap, udmugning, foder og vitaminer med i prisen.
    På stedet var der ridebane og lille stald med to bokse med træpiller, man kunne sætte hesten ind i, hvis man ville.
    Der var striglebom, mulighed for at binde i stalden også, nærmest uendeligt skabsplads (hun havde skabene) i aflåst rum. Derudover var vi kun 2-3 mennesker på stedet.


Kommentér på:
Jer med flere heste opstaldet