{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.749 visninger | Oprettet:

Chipmærket pony uden hestepas {{forumTopicSubject}}

Synes lige jeg ville dele dette med Jer, da det kan ske at andre er i samme situation, nu hvor alle heste skal have pas...

Jeg fik i 2003 chipmærket vores lille selskabspony, da jeg blev enig med dyrlægen efter flere akutte besøg, at jeg selv kunne have medicin liggende til den. Dengang var reglerne at hvis man selv skulle give visse typer medicin, skulle hesten udtages af konsum og chipmærkes, hvilket også inkluderer et grafisk signalement på fødevarestyrelsens papirer. Som sagt så gjort - og siden har ponyen self. ikke haft brug for medicin

Nå, men nu skal den jo så have hestepas, og jeg ringer derfor til Landskontoret for at høre om jeg ikke kan bruge det grafiske signalement som blev lavet dengang, og som fødevarestyrelsen jo har originalen af. Men NEJ, lød svaret. Jeg skulle på ny have en dyrlæge ud og tegne ponyen på deres grafiske skema. Det synes jeg jo ikke kunne passe, da jeg i sin tid gav 1500 kr for ovenstående registrering, hvilket langt oversteg ponyens købspris.

Nu er jeg en stædig rad, når jeg mener jeg har ret, så jeg spurgte hvem der lavede reglerne og blev henvist til fødevarestyrelsen. Her blev jeg videresendt til en flink dyrlæge som undersøgte sagen for mig, og dette er det svar jeg netop har modtaget fra hende:

********************************

Kontor for Dyresundhed i Fødevarestyrelsen har svaret mig som nedenunder. Det ser ikke ud som om signalementet er nødvendigt, hvis jeg har forstået rigtigt at det er en pony, der ikke kan registreres i et avlsforbund.

"Såfremt der er tale om en hobbyhest, der er er chipmærket men ikke har et pas - kan ejeren få udstedt et pas (uden signalement) da chipmærkningen udgør identifikationen.

Af Forordningens artikel 26 fremgår, at heste der er født senest d. 30. juni 2009 og pr. denne dato er identificeret i henhold til beslutningerne - anses de for identificerede i henhold til forordningen. Der kan derfor forekomme heste, der udelukkende er identificeret ved signalement som følge af denne bestemmelse - men det er jo ikke tilfældet med pågældende pony, som også er chipmærket.

Chipmærkning kan ske af praktiserende dyrlæge eller en person der har gennemgået et godkendt kursus (bek. 1448, §7) - avlsforeninger kan dog stille krav til besigtigelse skal ske af personer tilknyttet foreningen (bek. 1448, §9).
Iflg. Bek. 785 af 26. juni 2010 om dyrlæger anvendelse, udlevering og ordinering af lægemidler til dyr §32, stk. 2 skal dyrlægen chipmærke hesten i forbindelse med behandling med lægemidler med betinger udelukkelse fra konsum (så det er OK at pony er chipmærket af praktiserende dyrlæge).

Så - hvis pony'en er chipmærket, skulle der ikke være noget til hinder for at den kan få udstedt et pas, hvor der som sagt ikke behøver at være et signalement."
**********************************

Så hvis der er andre i samme situation, så bare gå til dem! Og hvis jeg forstår ovenstående svar korrekt, skal man vist heller ikke have chipmærket heste som allerede er besigtiget og grafisk beskrevet inden 30/6-2009. (så kunne vi have sparet chippen på vores hingst).

Der må være grænser for hvor mange udgifter vi hesteejere skal pålægges ;0)


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Chipmærket pony uden hestepas
  • #1   5. dec 2011 Ja, sikke mange penge kan kunne komme af med så. smiley
    Men jeg mener nu heller ikke at man skal have en dyrlæge til at lave det signalement af hesten? Jeg lavede da ihvertfald mit selv, og da dyrlægen så kom for at give chippen, så rettede hun den bare igennem og godkendte den osv. smiley

    Så jeg tror nu ikke man behøver betale for at få lavet det signalement.


  • #2   5. aug 2013 Gitte B - det sidste afsnit du skriver omkring mærkning, det er også fuldkommen korrekt - det står faktisk lodret og let forståeligt et sted i forordningen.
    CTS - du har betalt for besigtigelsen, det er det, du bliver faktureret for, når dyrlægen kommer ud for at se hesten uanset om han/hun retter eller selv udfærdiger - det er samme pris.
    Du skal heller ikke have dyrlægen til at besigtige - det kan du også få gjort af Videncentret imod honorar.
    Og prismæssigt er det meget forskelligt fra dyrlæge til dyrlæge, hvad de tager for at besigtige samtidig med at de chipper. Det Gitte betalte kr. 1500 for koster muligvis kr. 350 hos en anden dyrlæge osv. Så det kan betale sig at spørge til priserne.


  • #3   5. aug 2013 Nu er det jo efterhånden en gammel sag, men for lige at afrunde lidt, kan jeg oplyse at jeg modtog et fint lysegrønt hestepas nogle måneder efter, MED signalementet overført fra fødevarestyrelsens papirer, omend lidt unøjagtigt (den er broget). smiley


  • #4   6. aug 2013 Tina - Nej, det var det så ikke. smiley
    Grunden til at vi gjorde det selv, var jo netop, at det var billigere. Ellers var der jo ingen grund til at gøre det selv. smiley


Kommentér på:
Chipmærket pony uden hestepas

Annonce