{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
617 visninger | Oprettet:

Jeg vandt et føl!! {{forumTopicSubject}}

Det har været noget af en weekend med TAF på Broholm Gods - i hvert fald for mit vedkommende!



I denne weekend blev der afholdt de årlige championatsfinaler på Broholm Hestecenter i Gudme. Vi (Gestüt Pallerhaff, Luxembourg) havde 2 heste med til start. Den ene, Millenium, en 6-års hoppe efter Blue Hors Hertug x Testarossa, skulle gå championatet for 6-års heste, samt FEI programmet for 5-års. Om lørdag blev hun 2'er i begge klasser - dvs FEI klassen og den indledende runde til championatsfinalen, som gik i en LA2. Begge gange var det kun decimaltal der afgjorde resultatet, så det var med blandede følelser at Kristine og Millenium var til præmieoverrækkelse.



Vi havde også vores store håb med til Broholm. Den 4-årige Zenith efter Monteverdi x Saint Cloud, som skulle gå 4-års championatet. Vi tilred hende i vinters og hun har været lidt af en mundfuld, men der er ingen tvivl om, at hun er en fantastisk hest med ubeskrivelige mængder kvalitet og potentiale. Til det store tyske trakehnerstævne i Hannover d. 21.-23. juli, blev hun 2'er i 4-års klassen og kvalificerede sig dermed til Bundeschampionatsfinalen - en MEGET stor ting!

Lørdag vandt Zenith og Kristine deres indledende klasse med hele 86% foran 2'eren på 79%. Dermed var der lagt op til et brag af en finale søndag

Søndag gik Zenith som en drøm og høstede dermed sejren hjem med hele 84% foran 2'eren med 79%. Det var simpelthen fantastisk og en fantastisk afslutning på en god weekend.



Vi manglede kun at få læsset hestene til den lange rejse hjem til Luxembourg. Vi gik ned til banerne en sidste gang, for at sige farvel og tak og for at følge lodtrækningen hvor hovedgevinsten var hoppeføllet "Indian Sunset" efter Kaiser Wilhelm x Schwadroneur. De nåede til føllet og ud over højtalerne lød det: "Og det bliver en Hr…", hvorefter jeg vendte mig mod Kristine og sagde "Så blev det sq ikke vores alligevel!" Men jeg var for tidligt på den. i det samme fortsatte Anders Dahl: "… Hr. Nellemann fra Nr. Aby" Jeg nåede ikke at opfatte noget før Kristine og hendes søster hoppede omkring mig og skyndede mig ind på banen hvor føllet stod med hoppen. Min fars lod havde vundet føllet! Jeg/vi havde vundet Indian Sunset!! Det var den vildeste fornemmelse nogensinde og fuldstændig urealistisk! Da jeg skulle løbe æresrunde med hoppe og føl på banen havde jeg endnu ikke opfattet det. Det var så vildt!!! Det er stadig helt utroligt det der er sket. Mine forældre som altid har sagt jeg ikke skulle have hest - og nu vinder min far så godt et hoppeføl! Det her er rent faktisk min første hest?! Altså på papiret...



Blot en beretning fra en fantastisk weekend på Broholm med TAF.



Tak fordi I trak vores lod



Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Jeg vandt et føl!!
Kommentér på:
Jeg vandt et føl!!

Annonce