{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.175 visninger | Oprettet:

For hårdt? {{forumTopicSubject}}

Lige for tiden undrer jeg mig meget over 'hvorfor' det er vi synes det er så skønt at have hest...
Min egen er 5 år og har alvorlige rygproblemer. Tilred ham selv i starten af 2011 og nåede at ride ham et par måneder før det så gik ned af bakke og han fik for store smerter til at jeg ville/kunne ride ham mere.
Han har haft kiro, været i røngten og skal på hesteklinik til yderligere undersøgelser på mandag.
For mig virker det urealistisk at han bliver ridehest igen.. og han er 5 år gammel.
Pt svinger hans temperament op og ned og den ene dag er han rolig som normalt, den næste dag er han virkelig vild og hidsig.
Ved aldrig om det er smerter eller frosten eller sukker i græsset eller hvad ved jeg!!

Når jeg ser i min heste-omgangskreds ser jeg også
mennesker der lægger enorme mængder tid, penge og følelser i deres dejlige heste.. Mange af disse heste virker på mig til aldrig at være på toppen, og hvis de er raske når de aldrig at komme i fuld træning før der er et nyt problem.
Det kan være spiserørsforstoppelse, kolik, tarmslyng, knogleforandringer, borelia, spat, rygproblemer, seneskader, problemer med vægten (for tynd / for tyk) osv osv.

Og selvfølgelig elsker alle deres heste.. Men på det sidste er jeg begyndt at tænke på alle de store følelser vi også får i klemme. Jeg har fx en længervarende hjernerystelse men knokler alligevel rundt med min hest dagligt fordi jeg ikke kan nænne at lade ham stå.. Så i dette tilfælde har jeg måske forlænget min sygdomsperiode fordi jeg sætter min hest før mig selv. Og det er jeg bestemt ikke den eneste der gør..

Ved ikke hvor jeg vil hen med det her, men lige nu har jeg bare rigtig svært ved at forstå hvorfor jeg udsætter mig selv for det her..

Det skal lige siges af jeg i vintereferien sidste år måtte lægge min eleskede hund til at sove efter over 1 års kamp med hendes store psykiske problemer.. Nu tænker jeg dagligt på om min fantastiske, kloge og venlige hest skal aflives i en alder af 5.
Så det spiller nok også lidt ind...


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  For hårdt?
  • #1   18. feb 2012 Ikke alle er uheldige. Jeg havde min gamle fjordhest i 4 år uden én sygdomsdag før han uheldigvis spiste noget han ikke kunne tåle og døde. Jeg havde redet ham fra slagteren fordi han havde dårlig ryg. 2 gange kiropraktor og jeg mærkede aldrig til det siden... Så man kan sagtens være heldig, og jeg har ikke fortrudt en eneste dag at jeg satsede og ikke lod slagteren få ham.



  • #2   18. feb 2012 uha ja det er svært at have dyr, de følelser de "gengælder", alt det arbejde og glæde de giver os.

    jeg har ikke et problem med at aflive mine dyr, selvfølgelig bliver jeg ked af det, men når det er det der er bedst for dyret, så må mine følelser tackles bag efter. lige som du gør nu, du sætter din hests trivsel frem for dit helbred, det gør du også hvis den skla aflives.

    når der er forsøgt hvad man mener er værd at forsøge, er det ingen skam at give dyret fred.uanset dyrets alder.

    man skla ikke blive ved at forsøge, der er grænser for hvad man skal kaste sig ud i, men det ved du instinktivt med dig selv, hvornår nok er nok.

    held og lykke med den


  • #4   18. feb 2012 Jeg giver dig fuldstændig ret..
    Jeg har selv haft mange gode år, uden problemer med min.. Men nu er jeg syg og han har været syg...
    Det har dælme været hårdt synes jeg..

    Jeg har for længe siden lavet den pagt med mig selv at ingen af mine dyr, skal sætte over mine følelser. Hvis de brækker et ben, ja men så bliver de aflivet. Ja det lyder hårdt, men jeg har stået med et dyr, som vi fiksede, som tilsyneladende kom sig, men hvor det viste sig, slet ikke havde haft det godt og havde levet med smerter..

    Dyr skjuler smerte SÅ godt - vi aner intet, selvom vi tror vi kender dem godt og kun vil dem det bedste..


  • #5   18. feb 2012 Jeg tror at vi måske ofte sætter for store krav til det at have hest. Altså i den forstand at NÅR man har hest, så skal det være med et formål i forhold til stævner, ridestil - præstationer osv... Og det giver oftere anledning til dårlig samvittighed HVIS vi ikke lige når den træning vi har sat os for øje. MEN hvis vi nu vælger at have hesten, fordi samværet med hesten giver en et "frikvarter" fra alle de daglige ting som vil er nødt til at foretage os.. job - rengøring - at skulle tage stilling til alle de ting i hverdagen som kan give os en smule stress, - så tror jeg glæden bliver større.
    Jeg er næste sikker på at grunden til at du alligevel hænger ved, ER at når du er sammen med din hest - så er det meditation for dig og du slipper alle andre dumme tanker og bekymringer..
    Lad være med at tænke aflivning - tænk i stedet alternativer til "hestehold" - glem træning og vælg at være med hesten - gå ture - lidt øvelser fra jorden - studer din hest i det daglige - lær dens vaner - find ind til noget fælles... det giver så meget i sidste ende.


  • #7   18. feb 2012 For mit vedkommende opvejer alle de dejlige stunder med hesten de sygdomsforløb osv., der måtte komme.

    Jeg havde selv en pony tilbage i 2007-2009, der led voldsomt af ledbetændelse/ledforandringer - og hold op hvor var det svært, og der blev fældet mange tårer - både under forløbet, og da hun til sidst måtte herfra.

    Jeg har selv prøvet at holde pause fra hestene, og det blev kun til et par måneder. Jeg kunne simpelthen ikke undvære det.

    Jeg har nu overtaget min parthest i sidste uge på snart 23 år, og det er virkelig stort for mig. Hun kan sagtens rides og alt det der, men bare det at kunne gå ud på folden og snakke og klappe hende, det er altså guld værd for mig. Jeg kunne sagtens undvære ridningen, hvis det kom til, at en hest i min varetægt ikke kunne blive redet mere, men sagtens kunne trives fint som hygge/foldhest smiley


  • #8   18. feb 2012 Tak for alle jeres gode indlæg.
    Min hest har heller aldrig fejlet det mindste, aldrig det mindste host eller den mindste halthed..
    Men så tager han så den helt store tur nu her med ryggen.

    Hvis en hest brækkede benet ville jeg også vælge aflivning uden dårlig samvittighed. Men det her er bare svært fordi Irish Cobs (+ andre koldblods og generelt de fleste heste) skjuler smerte så uhyggeligt godt og finder sig i alt, alt for meget. Og det gør mig ked af det fordi jeg aldrig ved om han fjoller pga overenergi eller fordi han faktisk flygter fra eller reagerer på smerter. For smerterne er meget store før han reagerer.

    >>Djalina<3 - Skønheden over alle :') .
    Netop denne sætning har jeg haft i hovedet mange gange: "Men jeg tænker tit at det måske kunne have været rart at have været heste foruden, altså at man aldrig begyndte til ridning."
    'Problemet' er jo bare at vi ikke kan undvære dem...

    $ $$ Cowgirls have more fun $$ $
    Har haft hesten i snart 1½ år og kun redet få måneder. Så det er ikke fordi jeg føler at han absolut skal rides. Og vi træner virkelig meget fra jorden og går mange ture. Problemet pt er de store svingninger og ændringer i temperament så fx i går var vi på vej på gåtur hvilket jeg måtte droppe da hesten ikke engang kunne skridte. Han tonsede afsted i 'hingstetrav'. Du har vist selv IC så du ved at de normalt er meget lette og roligt at omgåes.
    Vi gik istedet i ridehus hvor han gik helt amok - har aldrig set ham løbe og bukke sådan før.
    Træner virkelig meget fra jorden (akademisk) for at aktivere ham og styrke ryggen, men nu har hans kiro-dyrlæge sagt at jeg skal droppe longering og den slags indtil vi ved hvor smerterne præcis er og hvad der kan gøres.
    Han går i løsdrift og har det fint. Men jo mindre jeg motionerer ham desto mere uopdragen og besværlig bliver han at være sammen med. Han virker stresset og ufokuseret. Jeg prøver at aktivere ham med klikkertræning, gåture og den slags, som han gerne vil, men alligevel er der en kæmpe forskel på om han lalletræner (klikkertræning) eller om han får lov at bruge sin krop som vi tidligere har gjort (versader, traverser, longering (ridning)).

    Så er spørgsmålet så om det er træningsændringerne der gør ham mere besværlig eller om han får større og større smerter.



  • #9   18. feb 2012 Åhh hvor kan jeg se mig selv i dine bekymringer. smiley

    Jeg måtte i sommers lade min lånehest komme tilbage til ejeren, hvilket i sig selv var hårdt. At vi så også blev hamrende uvenner igennem den proces gjorde at jeg nu ingen kontakt har til hesten, og desuden gennemgik en forfærdelig tid mens det stod på.

    En måned senere aflivede jeg min drægtige hoppe på 12 år, jeg havde haft hende de 6, og hun var min første hest, det var hende der gav mig alle de store oplevelser og tog mig fra at være rideskolerytter til at ride LA. Hun gav mig desuden min dejlige Escape. Men hun fik kissing spines, og dyrlægen sagde god for at sætte hende i fol. Jeg bebrejder stadig mig selv at jeg lyttede dengang, og tænker på om hun stadig kunne være i live, hvis jeg ikke havde taget den idiotiske beslutning at ifole hende. Hun stod 5 mdr henne midt i sommerferien med 200 g dækken på og frøs som en lille hund i snestorm. Hun blev halt på det ene ben efter det andet og stod de sidste 2 dage med blodnæse inden jeg endelig tog beslutningen og aflivede hende. Det var det værste jeg nogensinde har oplevet, for jeg elskede den hest mere end noget andet smiley

    Nu er hendes datter Escape så blevet 5 år, og hver eneste gang jeg sætter mig op på hende, er jeg bange for at ødelægge hende eller at der er noget der gør ondt på hende. Jeg er fuldstændig paranoid, og har faktisk grædt af bare frygt for at gøre noget forkert, vil ikke kunne bære at miste hende også. For tre uger siden begyndte Escape så at være dum på staldgangen, hun bed ud når jeg skubbede på hendes bagpart og når hun skulle have dækken på. Jeg var helt slået ud, hun var "gået i stykker". Hun har så nu haft kiropraktor/dyrlæge samt sadelmager igen (3 mdr siden sidst) simpelthen fordi jeg er så pyldret omkring hende. Hun har siden tilridning allerede kosten 5-10.000 i behandlere, selvom hun ikke har haft en sygedag.

    Jeg overvejer nogle gange at sælge hende, fordi jeg ikke har psyken til at bekymre mig hele tiden, men på den anden side, så er hun også den der holder mit hoved over vand når jeg er længest nede, så at sælge hende ville sikkert være lige så slemt, eller værre ind at bekymre sig om hende mens hun stadig er min.


  • #10   18. feb 2012 Du rammer virkelig hovedet på sømmet der Tinne * Sweet Escape *..

    Er ked af at høre det med din gamle hoppe smiley


  • #11   18. feb 2012 Jeg kan godt se at du gør virkelig en indsats for at han kan få brugt hjernen om ikke andet - så det virker lidt hårdt. Men have tålmodighed, og prøv alligevel at "finde ind" til ham. Med humørsvingningerne fortæller han dig et eller andet, - din opgave er at finde ud af hvad han fortæller. Det kan være svært, men lige pludselig så kommer det, og så får du en helt anden hest. Det kan selvfølgelig også være fordi han har ondt. Spørg dyrlægen om I- i en periode hvor ud evt. kan bruge meget tid med ham, kan medicinere ham med smertestillende - og så se hvordan han reagerer. Giver det et positivt udslag - så har han nok ondt et eller andet sted, og så er det måske noget depot-smertestillende han skal på for at få en tålelig hverdag. Kunne han evt. have gigt ?

    Selvom Kavan er IC og rolig, så bliver han også lidt udfordrende hvis han ikke har fået lidt at tænke over et par dage. Hans mønster er lidt sjovt - han kan få puttet lidt lærdom ind 2-3- dage i træk - og så skal han have pause i et par dage for at det kan sætte sig, - for hvis jeg forsøger at lave træningen den 4 dag - så kan han ingenting. Så pausen skal til for at lærdommen sætter sig.. til gengæld så giver han tydeligt til kende når han ved han har gjort tingene rigtigt - så kommer der et høhøhøhø fra ham smiley
    Jeg har været heldig med ham - han har et godt helbred..


  • #12   18. feb 2012 Herhjemme er vi blevet enige om, at man nok skal være ret tosset for at have med heste at gøre.
    Det har faktisk ført til, at jeg har min hest til salg nu. Jeg orker ikke flere op -og nedture, det slider for meget på mig. Og så er det altså farligt. Tit kommer jeg ind i ridehuset og så render der nogle rundt med heste, der ter sig tosset, stejler, springer rundt, eller også synes folk de skal longere dem i primetime mens der er andre til stede og hesten gakker ud i longen.
    Lige nu kan hestene ikke røre sig på folden og er allesammen højeksplosive. Alle på stedet siger, at ja, det er da lidt surt, men sådan er det jo bare lige nu. Hvor jeg har det sådan - at vinteren er altså ikke kun lige en sur periode på 2 uger - i DK ligger der gerne mudder og frost i en rigtig stor del af året - og jeg bruger virkelig mange penge og tid på hest, derfor skal det ikke være sådan, at halvdelen af tiden udsætter jeg mig selv for fare og nervøsitet (er en nervøs rytter) med en hest, der er totalt overfrisk.
    Men der er simpelthen så mange endeløse bekymringer med de heste. Så er den halt, så bliver den klar igen. Så begynder den at få ondt i ryggen. Så smider den en sko. Bliver halt igen. Så smider den rytteren og rytteren bliver nervøs og skal igennem et kæmpe forløb for at få en smule tillid igen, og det lykkes aldrig helt.
    Hele stalden jeg står i er fuld af heste, der har været halt on/off i flere år - lige får en kolikoperation til 60.000 den ene aften - en der smed sin ejer af så hun brækkede ryggen - der skal have smurt det ene og det andet smertestillende på, fordi de har diverse skavanker.

    Nej, jeg må sige, at jeg har vedtaget med mig selv, at det er for dyrt og tidskrævende en hobby at holde hest i forhold til, hvad man rent faktisk får ud af det. Vist er der gode stunder, men for mig er det altså ikke nok at holde fast i dem mere. Der er slet ikke nok af dem.


  • #13   18. feb 2012 Bare jeg kunne være så konsekvent Dam Dam.. Men jeg kan bare ikke undvære dem.. Men har godt nok fået en 'lærestreg' og fundet ud af hvorfor man skal betale for en part. For det er bare ikke en dans på roser at have sin egen så forstår godt at en part skal bidrage med nogle penge.
    Tror det vil blive mit valg for fremtiden at være part.. Ihvertfald indtil jeg er helt sikker på at jeg har råd, tid og mentalt overskud til en hest.



  • #14   18. feb 2012 Jeg tror en del af det er at mange ikke rigtig ved hvad de vil ha når de køber en hest. De vil gerne ha en 165 cm høj dv som skal kunne gå MB dressur og så må den forresten også gerne være sund og rask. Tror man skal vende det om og kikke efter en sund og rask hest og så må alt det andet komme i anden række, hvis altså det er det som er vigtigst for en.

    Jeg syntes godt man kan se på en hest om den er den type som nemt får skader eller ikke er, som man også kan på mennesker. Selvfølgelig er der ting som ikke kan forudsiges eller som man først vil kunne se når man går i gang med ridning men mener at en hest som er sikker på benene, nemt kan klare den danske vinter, fungerer godt på folden, er harmonisk, har stærke gode hove og som ikke spiser et halvt ton dagligt har en god chance for at undgå en masse sygdomme.

    Ville virkelig ønske at avlere begyndte at kikke mere på sådan noget end forældrenes præstationer og gang, så tror jeg vi ville få sundere heste gennerelt.


  • #15   18. feb 2012 hold da op hvor er jeg glad for at jeg ikke, skla tage en beslutnign som din Dam Dam.

    for mig er hestene dyre ja, og de sætter mig i visse vanskeligheder, giover grobund for mange fustrationer, tanker og besværligheder. men for mig er det, det hele værd, når jeg en kold søndag morgen mødes med et glad vrinsk.når jeg hører den stille gumlen i stalden, eller ser dem lege glade på folden.

    for mig er det ikek vigtig hvor meget jeg får redet, for mig er det samværet med dyret der er vigtigt.

    jeg har en hoppe gående der aldrig bliver ridehest, pga problemer med kroppen, hun har kostet det hvide ud af øjnene i dyrlæge, kiropraktor,fys,kraniosakrel terapi m.m. alt sammen i et forsøg på at give hende et værdigt liv som kæle hest og foldbums. selvfølgelig er der grænser for hvad hun skal udsættes for, og bliver hende tilstand ikke så god at hendes liv er værdigt, så må jeg træffe den beslutning, der er bedst for hende.
    men at se hende hoppe glad rundt, er det hele værd også selv om hun aldrig bliver den ride hest, jeg håbede på.


  • #16   18. feb 2012 Piwi: Enig smiley har du set hvilken hest jeg har? smiley

  • #17   18. feb 2012 Katrine: Nu har jeg. Han ser jo umiddelbart ret sund ud (og flot! O.o) men sådan noget er jo svært at se over computeren. Held og lykke med ham!

  • #18   18. feb 2012 Tak smiley Han er nemlig super sund. Det eneste er den forbandede ryg.. Så kan man lære at få lavet røngtenbilleder ved handelsundersøgelsen..

  • #19   18. feb 2012 Ja, men det er nok også lettere for mig, idet min hest desværre aldrig har været eller blev min drømmehest. Han er fantastisk sød og på papiret passer vi sammen, men kemien er der ikke. Og så kører man altså sur i det.
    Jeg havde hest for nogle år siden også, og vi var bare det perfekte match. Hun var en rigtig stor del af min hverdag og jeg nød hvert sekund med hende. Sådan har jeg det ikke med min nuværende hest, desværre. Hvad kan man lære af det? Køb aldrig en hest, du ikke har kemi med i den tro, at det nok kommer fordi den jo er meget sød alligevel.
    Min gamle hoppe tog jeg ud og prøvede - hun løb rundt med mig som en sindssyg, hun var overfrisk, ung og passede ikke på nogen måde i skabelonen af den førstegangshest, jeg ledte efter. Jeg var bare ikke til at hive ned fra hende, uanset hvor dårligt det gik. Det er sådan, det skal være smiley


  • #20   18. feb 2012 Lige præcis Dam Dam smiley Min hest er for lille og for tung til at vi kan blive en flot og korrekt equipage, men kemien er der og var der fra første øjeblik smiley

  • #21   18. feb 2012 TS: Jeg kan sagtens sætte mig ind i din frustration. Jeg har redet det meste af mit liv, og selv haft heste de seneste 22 år. Jeg har igennem årene også haft en del uheldige oplevelser, men selvom man tror, man aldrig kommer over det, har jeg alligevel aldrig givet helt op.
    Seneste uheldige oplevelse var i sommers, da min DV, som jeg kun havde haft i ½ år fik en rigtig grim hegnsskade. Året før havde jeg købt en smuk hest - der viste sig at have kissing spines.
    Det koster blod, sved og tårer (og en hulens bunke penge), når man står i sådanne situationer, men jeg er glad for, jeg har en fantastisk mand, der trøster og bakker op, og får mig til at indse, at jeg blot har været uheldig, og ikke må give op. Al den glæde mine heste ellers giver mig i hverdagen, vil jeg trods alt ikke kunne undværre smiley


Kommentér på:
For hårdt?

Annonce